Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).
Margrethe Sørensen voksede op på børnehjemmet Sølyst. Uden en mors kontakt. Stjal en krone, kom på Andersvinge og blev lagt i bælte og fik en sprøjte at sove på. Dansede om juletræet med rigtige tændte lys. Sne i driver. Fastelavnsfester, cykelture og træklatring, og når man faldt ned, var der – stadigvæk – ingen kære mor. Hun blev syg med epilepsi og fik piller, som fik hende til at sove hele tiden. Hun var en lille møgunge, men havde da gode stunder på børnehjemmet med de andre anbragte børn. Om at blive voksen og komme videre på en anstalt for unge piger. Når kærligheden sviger, tager en anden over, og det giver sammenhold. Ja, den her søstjerne har sgu klaret sig meget godt! Uddrag af bogenDa jeg var en lille pige på 5 år i 1961, kom jeg på Jyderup-børnehjemmet Sølyst, hvor jeg var ankommet fra København, da min mor ikke kunne passe mig, fordi jeg havde epilepsi, og derfor blev jeg sendt på børnehjemmet. Jeg var også et blåt barn. Mit blod skulle udskiftes, for ellers ville jeg dø. Jeg var 2 år gammel, da jeg fik skiftet blod. Det var en sommerdag, solen skinnede, og himlen var blå, da jeg ankom i en sort bil med trin på. Da jeg ankom, kom jeg ind på kontoret, hvor forstanderen og plejemor bød mig velkommen til Sølyst. Jeg var ankommet til børnehjemmet, fordi jeg var syg, og min mor ikke kunne passe mig godt nok. De mente, at børnehjemmet kunne. Om forfatteren Margrethe Sørensen (f. 1957) debuterer med denne erindringsbog. Margrethe kan godt lide Kandis og at lægge puslespil. Hvis brikkerne da ikke lige mangler. Hvilket de oftest gør …
I mange år fungerede Sprogø som et anbringelsessted for kvinder, man mente var vanskelige og "moralsk defekte". De blev tvunget til at bo på den lille ø på ubestemt tid og mod deres egen vilje. Andreas P. Nielsens roman følger pigen Cicerone fra tiden i hendes barndomshjem nær Kolding, til hun kommer ud at tjene på en sjællandsk herregård. På herregården bliver hun viklet ind i problemer, og til sidst overflyttes hun til det frygtede kvindehjem på Sprogø.Selvom Cicerone er en fiktiv karakter, så er hendes livsfortælling inspireret af historisk fakta. Bogen er bygget op omkring virkelige hændelser, som forfatteren har hørt om fra mennesker, der selv opholdt sig på Sprogøs kvindehjem. Bogen efterfølges af "Cicerones datter. Arven fra Sprogø", som både handler om Cicerones liv, efter hun forlader kvindehjemmet, og om hendes datters liv, der er præget af morens hårde skæbne.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAndreas Pultz Nielsen (1953-2011) var en dansk forfatter, radiovært, musiker og kapelmester i folkemusikorkestret Dræsinebanden, som han havde sammen med sin kone, Inge-Marie Nielsen. Bandet har solgt over 800.000 albums og spillet koncerter i hele Danmark. Andreas P. Nielsen drev i mange år musik- og kulturcafeen Café Dræsinen på Ærø sammen med sin kone. Han udgav desuden en lang række bøger for både børn, unge og voksne.
Under en fest på et stort hospital for sindslidende bliver selveste hospitalsdirektøren myrdet. En af lægerne tilkalder hurtigt sin gamle ven, kriminalassistent Studer, som må krybe ind under huden på en dyster institution med et stort persongalleri af læger, sygeplejersker og patienter, for at løse mordgåden. idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlFriedrich Glauser (1896-1938) var en tysksproget forfatter fra Schweiz. Som livslang stofmisbruger, alkoholiker og sindslidende vidste han, hvad han skrev om, når han skarpt skildrede samfundets udstødte i sine anerkendte kriminalromaner. Glauser har desuden lagt navn til Tysklands mest prestigefulde krimipris, Glauser-prisen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.