Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Den kendte 80-årige og stadig aktive kulturpersonlighed Niels Bang bliver pludselig bortført i forbindelse med en let personpåkørsel af en bil en mørk novemberaften i 2018. Det sker i en sidegade til Grønningen i Københavns centrum. Den forulykkede ældre mand bliver umiddelbart herefter tvunget ind på bagsædet af tre maskerede mænd i samme bil, der ramte ham. Den bortførte ældre mand forsvinder herefter og trods ihærdig eftersøgning henlægges sagen senere af Københavns Politi som uopklaret. Fire personer på den nu nedlagte kostskole Det Kongelige Opfostringshus kender via deres aktive medvirken den egentlige sandhed om bortførelsen og ikke mindst motivet. Drengeårene som elev – ”skorpe” – på Det Kongelige Opfostringshus sidder dybt i hovedpersonen Edgar Halk. Det gælder også for de tre andre nulevende skolekammerater, der aktivt deltog i overfaldet. Årene som boghandler og senere antikvarboghandler og den lejlighedsvise funktion som ghostwriter har skabt flere nære faglige og personlige relationer, såvel i Danmark som i EU´s lande.Sent i livet opnås også en nær kontakt til en tidligere svensk professor, der i sit professionelle liv har været tilknyttet det skånske Lunds universitet og den svenske militære efterretningstjeneste MUST. Denne person har ligeledes haft et anstrengt forhold til afdøde Niels Bang, der skyldes fælles hændelser i deres privatliv. Den 70-årige antikvarboghandler Edgar Halks private liv bliver yderligere udfordret af mødet med en livsarving. I det professionelle liv planlægges afviklingen af sit mangeårige antikvariat i Odense, der blandt andet fører ham kortvarigt til Prag for at afhænde en bogsamling til en tjekkisk kollega. Også her venter en overraskelse, der har tråde i et krydsfelt af såvel en tidligere brutal begivenhed i Nice som til ”De Fire Søstre”, et begreb fra Den Kolde Krigs spionverden. Handlingen foregår såvel på udvalgte lokationer i Skandinavien som på kendte turistområder på det spanske fastland samt i Tjekkiet, Polen og Tyskland.
Det er tre år siden, Georg vendte hele verden ryggen og bosatte sig på bedsteforældrenes efterladte gård på Mols. Her hutler han sig igennem tilværelsen og bruger tiden på at skrive et værk om okkultisme for at prøve at forstå, hvad dæmonen Gabriel vil med ham. Kurt har giftet sig med Miriam, som fortsat ikke kan fordrage Georg, og de to ungdomsvenner har derfor ikke set hinanden, siden Georg rejste. Livet ånder dog alt andet end idyl for de nygifte, hvis verden på godt og ondt fortsat er indfiltret i sekten Naamahs Sønner. Da pengene begynder at slippe op, kontakter Georg sektens aldrende mystagog, antikvaren Johannes Sølvvang, i håb om at han kan hjælpe ham med at udgive sin grimoire. Mødet starter en lavine af begivenheder, og langsomt åbenbares Gabriels endelige hensigt med Georg. En dag banker Georg atter på Kurts dør, og dette møde bliver ikke uden omkostninger. Uddrag af bogen Kurt svarede nødtvungent: ”Miriam tror, hun bliver holdt indespærret af en religiøs sekt.” Tobias skar en overbærende grimasse: ”Hold nu op! Det kan hun da umuligt tro på!” Lisbeth og Kurt svarede ikke men vekslede et blik hen over bordet. Tobias’ smil stivnede, og Lisbeth forbarmede sig: ”Da Kurt og Georg mødte hinanden var de begge medlemmer af en sekt, som misbruger kvinder i seksuelle ofringer til de guder, de tror på.” Tobias spærrede øjnene op og vendte sig forarget mod Kurt. Kurt forsvarede sig en smule usammenhængende: ”Kvinderne er der frivilligt. De skriver alle under på en kontrakt …” Han tav pludselig ved tanken om, at Miriam bestemt ikke havde meldt sig frivilligt. Om forfatteren Elsebeth Gundersen Jensen (f. 1974) har tidligere udgivet romanen Naamahs Sønner. Hendes passion for historiefortælling og dramaturgi fornægter sig ikke i skrivestilen, som er både tempofyldt og pirrende. Der er sans for detaljerne, de mundrette replikker samt de skæve karakterer. Hun leger med læseren og lader trådene fra det trivielle og det surrealistiske blande sig, hvilket både forpuster og overrasker.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.