Bøger om Antropologi

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

I Simpel lidenskab dokumenterer Annie Ernaux et kærlighedsforhold, hun havde til en gift mand, da hun var omkring halvtreds år. Forholdet varer to år, og i den periode forbinder hun alt, hvad der møder hende, med den mand, hun elsker og begærer. Simpel lidenskab er et litterært og antropologisk studie af et hjerte i brand. Med præcision og mod undersøger Ernaux sin egen tilstand i en periode af sit liv, hvor hun ikke foretog sig andet end at vente på en mand. ”Et værk af lyrisk præcision og diamanthård klarhed.”New Yorker

Ny Jord – Tidsskrift for naturkritik er et multidisciplinært tidsskrift, der orienterer sig på tværs af århundreder og landegrænser og bringer videnskab, litteratur og kunst side om side i ønsket om at bidrage til en kvalificeret samtale om naturen i en tid, hvor vores forestillinger og idéer om den ændres markant.

Evolutionens menneske – menneskets evolution præsenterer videnskabens bud på oprindelsen og udviklingen af mennesket. De seneste 150 år har forskere søgt efter sandheden om det første menneske. Men med syv millioner års forløb og op mod en million medlemmer af homolinjen, kan man kun opstille sandsynlige forløb. Evolutionens menneske – menneskets evolution. Aben der blev verdens herre fortæller viden­skabens fremstilling af, hvordan naturen skabte mennesket, og hvordan mennesket skabte kulturen. Kortlægningen af menneskets udvikling vanskeliggøres af, at evolutionshistorien ændrer sig, når nye ting dukker op. Når man fx i Marokko finder anatomisk moderne mennesker, rykker man menneskets oprindelse tusindvis af kilometer – og hundredetusinder af år. Bogen er delt op i to hovedsektioner: Evolutionens menneske behandler bl.a. menneskets evolution, udvandringen fra Afrika, befolkning af verden, tobenet gang, hjernen og fødekanalens udvikling, tabet af pelsen, bevidsthedens oprindelse og kannibalisme.Menneskets evolution behandler temaer som socialiteten, sproget, agerbruget og tøjet, beherskelse af ilden og tæmning af hunden.Bogen er skrevet i et alment forståeligt sprog og henvender sig bredt til interesserede i evolutionshistorie.

Hver by og hver egn har sine mindesmærker og sin erindringskultur - nogle monumenter står mejslet i den fælles erindring, mens andre for længst er gået i glemmebogen og knap ænses af forbipasserende. Inge Adriansen har været rundt både i Danmarks købstæder og afkroge og undersøgt mere end 300 monumenter, mindesmærker og mødesteder, som hun beskriver med humor, sans for detaljen og den gode historie. Monumenterne, deres historie, udformning, materiale og brug gennemgås, analyseres og placeres i deres samfundsmæssige sammenhæng. Bogen spænder fra 1600-tallet til i dag og rummer over 250 billeder af mindesmærker, dels fotografier af Per Bak Jensen, dels illustrationer fra arkiver og museer. Den indeholder desuden 16 kort over monumenter for de begivenheder, der har produceret flest mindesmærker, bl.a. genforeningen i 1920, landboreformerne og befrielsen i 1945. En landsdækkende registrering af mindesmærker udført i 2001-06 i samarbejde mellem Kulturarvsstyrelsen og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot ligger til grund for værket. Inge Adriansen, ph.d., er kulturhistoriker, museumsinspektør ved Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot og adjungeret professor ved Syddansk Universitet. Hun har i 2003 udgivet Nationale symboler i Det Danske Rige 1830-2000 på Museum Tusculanums Forlag.

Jorden er grundlaget for vores fødevareproduktion og fødevaresikkerhed. Den er hjem for mere end en fjerdedel af klodens biodiversitet og fungerer som planetens største vandfilter. FN har anslået, at hvis udpiningen af jorden fortsætter, vil mere end 90 % af klodens jorder være svært udpinte i 2050. Regenerativt landbrug er blevet beskrevet som en jordbrugsrevolution, der har potentialet til at vende denne udvikling ved at genopbygge jordfrugtbarheden og øge kulstofbindingen i jorden. Her præsenteres for første gang en række centrale skikkelser i den regenerative jordbrugsbevægelse i Danmark i en samtalebog, der giver et indblik i jordbrugernes arbejde og formidler et grundlæggende skifte i vores forståelse af, hvad jord overhovedet er.Sofie Isager Ahl (f. 1988) er forfatter og har skrevet ph.d. i antropologi om regenerativt landbrug. Hun har tidligere udgivet de skønlitterære bøger Naboplanter (2018) og Demeters latter (2022). I 2023 udkom den etnografiske monografi Regeneration, der tegner et portræt af en ny bevægelse af regenerative jordbrugere i Skandinavien.Sille Skovgaard (f. 1989) er uddannet økologisk jordbruger og antropolog med speciale i regenerativt landbrug. Hun har lavet filmen Jeg tror, vi starter som lys (med Emma Harris, 2024) om regenerative jordbrugeres eksperimenter med jordfrugtbarhed og sidder i bestyrelsen for foreningen Andelsgaarde.

Bestseller med 23 oplag i USA.Weston A. Price (1870-1948) er blevet kaldt ”ernæringens Charles Darwin”, og er blandt fagfolk mest kendt for sine enestående rejseberetninger om naturfolk i hele verden. Hans dokumentation af hvad der skaber et stærkt helbred var forud for sin tid, og giver den dag i dag antageligvis stadig en fremragende referenceramme for menneskers sundhed. Fysisk degeneration opleves i dag i utallige afskygninger, både hos os selv, familie, venner og bekendte. Men hvad indebærer en god fysik egentlig? Og hvad betyder kosten for et stærkt helbred uden livsstilssygdomme? Naturfolks gode helbred er en kendt sag, og i 1930’erne besluttede den højt respekterede amerikanske tandlæge, Weston A. Price, sig for selv at få syn for sagen. Sammen med sin hustru rejste han ud i verden for at finde hemmeligheden. I stedet for at fokusere på sygdom undersøgte han sunde og raske mennesker, og udfordrede sig selv til at forstå, hvordan lige netop disse mennesker opnåede så forbløffende godt helbred. Svarene, han fandt, var overraskende set i forhold til de moderne opfattelser af, hvad der forstås ved korrekt ernæring: de forskellige naturfolk fik gennem deres kost en række livsnødvendige næringsstoffer, der gav dem styrke og immunitet mod sygdom, og denne bog beskriver deres nedarvede visdom nærmere. Med videnskabelige metoder konkluderede Dr. Price, at naturfolks opskrift på et sundt helbred i virkeligheden er den målestok, som moderne mennesker bør sammenligne deres levevis med - en tankevækkende og kontroversiel konklusion, dengang og nu. Weston Prices enestående rejsebeskrivelser med analyse og fortolkning af de naturlige principper for optimal ernæring foreligger nu på dansk.Forord af Globetrotter Jens Bjerre.

Hvilke antropologiske værker er de mest centrale for antropologien - og hvorfor? Er der overhovedet en kanon inden for antropologien?Antropologiske mesterværker tager temperaturen på antropologien, der i dag er et radikalt andet fag end for 100 år siden. I videnskabelige artikler diskuterer 16 førende antropologer en perlerække af det 20. århundredes væsentligste værker. Bogen rejser det spørgsmål, om der stadig er et fælles holdepunkt i mesterværkerne, efter at antropologien er blevet nutidig, tværfaglig og spaltet i specialområder.Bogens artikler er kronologisk præsenteret, og bogen lægger ud med en artikel om Edward Burnett Tylor, der i 1870´erne trak mennesket ud af de religiøse forståelsesformer, og den slutter med Frederik Barths begreb om en vidensantropologi, der påvirker en højaktuel debat om forholdet mellem struktur og aktør. Imellem disse to artikler diskuteres bl.a. Marcel Mauss´ revolutionerende bog Gaven, Bronislaw Malinowskis begreb om kultur som menneskets redskab til at overleve i naturen, Claude Lévi-Strauss´ klassiske totemismebegreb og Sahlins analyse af drabet på Cook. Hvert af de 20 værker anskues i et antropologisk, et alment humanistisk og et samfundsvidenskabeligt perspektiv.Antropologiske mesterværker er en vedkommende status over antropologiens traditionelle kerneområder og henvender sig til alle, der interesserer sig for kultur, samfund og civilisation.

Har du lagt mærke til, at de danske motorvejsskilte er grønne, mens de i størstedelen af Europa er blå? Eller at vi i Danmark tænder lyset ved at slå vippekontakten ned, hvor man i mange andre lande slår kontakten op? Og at vi på dansk siger tallene bagfra, mens man på de fleste sprog siger dem forfra, som når englændere og svenskere siger fifty-four og femtiofyra. I et halvt århundrede har Morten Schøler arbejdet og boet i mange lande, som han har sammenlignet med Danmark. De mange iagttagelser fortæller han om i bogen, der er fuld af overraskelser om blandt andet geografi, historie, sprog, grundlove, forvaltning, økonomi, uddannelse, arbejde, omgangsform, ulandshjælp, mad, sundhed, trafik, musik, nationalsange, sport og religion. Danmark og Verden balancerer mellem lovprisning og konstruktiv kritik af Danmark og er fortalt med både overbevisende eksempler og kærlig humor. Undervejs opdager man, at meget kan siges og gøres bedre og mere logisk, end vi er vant til i Danmark.Bogen er rigt illustreret af Niels Roland, der i 20 år har tegnet i Weekendavisen og har udgivet en række bøger i eget navn.

Om arkæologiske fund, der dokumenterer en langt højere alder for mennesket, end forskningen officielt anerkender, og om videnskabsmænd, der skjuler disse fund, fordi de ikke passer til den gældende opfattelse af vores fortid

"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

I 1620 etableredes den første danske bosættelse på den indiske halvø, i den lille fiskerlandsby Trankebar, der vender ud mod Det indiske Ocean ved Coromandelkysten i det sydlige Indien. I løbet af de næste 225 år fungerede Trankebar som kolonial handelsstation under dansk flag, indtil det blev solgt til briterne i 1845. Fra 1784 boede de udstationerede danske guvernører af Trankebar i et smukt og prangende hus, bygget i en unik, hybrid kolonialarkitektur.Denne bog bruger det hus som en prisme, hvorigennem forfatterne præsenterer og analyserer en række emne, heriblandt selve bygningens arkitektur og indretning; guvernørerne og deres familiers følelser af på én gang at være både hjemme og langt hjemmefra; de kulturmøder og -udvekslinger, der fandt sted mellem husets beboere og deres indiske stab samt det bredere indiske miljø af handlende, tempelpræster, royale udsendinge osv.; de komplicerede politiske landskaber, hvori alle guvernørerne måtte manøvrere og balancere pres fra andre magter i området, indiske såvel som europæiske; samt Trankebars status som en repræsentant for Danmark placeret i en indisk ramme, der var præget af kaster baseret på komplekse økonomiske udvekslinger samt rang- og identitetsritualer.Med sine historier fra det danske Trankebar, en af de mindre spillere på det indiske kontinent, afdækker bogen nye analytiske perspektiver af international politik og alliancer i det koloniale Indien og kan dermed nuancere studiet af kulturmøder med Europa – et fagområde, der i høj grad er blevet determineret af den altoverskyggende britiske tilstedeværelse.Bogen hægter sig op på den stadig voksende interesse for steder med rige koloniale og postkoloniale historier, ikke kun i Indien, men over hele verden.Esther Fihl, dr.phil., er antropolog og professor emerita fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hun også har været leder for Centre for Comparative Cultural Studies. Hun er specialiseret i Trankebars for- og nutid og har skrevet talrige værker om den danske tilstedeværelse og kulturmøder i Indien og Centralasien. Fra 2004 til 2016 var hun forskningsleder for Nationalmuseets Tranquebar Initiativ, et af museets store, internationale forskningsinitiativer der samlede mere end tyve forskningsprojekter under sig.

Hvordan vi taler og skriver om mad og drikke, er en vigtig del af vores madkultur. Artiklerne i denne antologi handler netop om synet på mad og drikke i 1800-tallets Danmark: om tidens mange kogebøger, om korrekt ernæring og om nyere international forskning i madhistorie. Den bedste kilde til synet på mad og drikke i 1800-tallet er kogebøgerne, der i denne periode for alvor etablerede sig som en selvstændig genre. Bøgerne var i bogstaveligste forstand håndbøger, der ikke blot indeholdt madopskrifter, men også alt fra instruktioner til køkkenets indretning til gennemgang af basale færdigheder. Flere af disse kogebøger – fx Madam Mangors og Louise Nimbs – blev klassikere, der udkom i mange oplag. Med til historien hører også, hvordan datidens læger, der betragtede sig selv som autoriteter på ernæringsområdet, så på befolkningens mad- og drikkevaner. Den københavnske læge Johan Clemens Tode var fra slutningen af 1700-tallet en central skikkelse og satte for alvor sundhedsmæssige spørgsmål på dagsordenen. Bogen er den anden af fire udgivelser om madkultur, der udspringer af forskningsprojektet ”Mad, drikke og tobak i det 19. århundrede. Forbrugsmønstre, kultur og diskurser”. Bidragydere: Signe Mellemgaard, Anita Kildebæk Nielsen, Carol Gold, Caroline Nyvang, Svend Skafte Overgaard og Peter Scholliers.

I Freuds Civilisationskritik præsenteres en nærlæsning af afhandlingerne i Freuds legendariske værk, Totem og tabu, der oprindelig blev udgivet under titlen Om nogle overensstemmelser i sjælelivet mellem de vilde og neurotikerne, i 1911-1912 i tidsskriftet Imago. Hensigten med nærlæsningerne er først og fremmest at forsøge at finde frem til, hvad der i løbet af Freuds undersøgelse af overensstemmelserne i sjælelivet mellem de vilde og neurotikerne i sidste ende leder til konstruktionen af urhorden og sønnernes drab på urhordens fader. Totem og tabu er et meget omhyggeligt komponeret værk, hvor de slutninger Freud drager undervejs, er byggestenene for de afsluttende overvejelser angående, hvordan det blev muligt for menneskene at overleve i civiliserede samfund fremfor at gå til grunde i indbyrdes kampe. Dette spørgsmål beskæftiger også de forskere på antropologiens og etnologiens område, som Freud støtter sig til og refererer fra. Det er faktisk kardinalspørgsmålet på dette forskningsområde siden Charles Darwin udgav The Descent of Man and Selection In Relation To Sex kun 40 år tidligere end Freuds undersøgelser. Disse føjer sig således ind i en længere tradition, men de adskiller sig også fra den på væsentlige og afgørende punkter, som bliver fremhævet undervejs. Denne nærlæsning repræsenterer også en læsevejledning til Totem og tabu sammen med en udlægning af Freuds afhandlinger, der også er en personlig stillingtagen til værket.

In 1964 Asger Jorn (1914-1973), along with two photographers (the Frenchman Gérard Franceschi and the Dane Ulrik Ross) and his Dutch partner Jacqueline de Jong, travels around the island of Gotland in order to capture its archaeological riches: stone figures and carvings, churches, frescos, mazes. The island comes to figure centrally in the Danish artist’s conception of a specifically Nordic tradition going back to pre-Christian times and significantly influencing European culture tout court. Reflecting Jorn’s enduring interest in popular art forms, the project was not only retrospective in character, but also connected to contemporary political and artistic concerns, such as the artist’s opposition against what would later become the European Union and his recurring need to redefine his own position vis-à-vis the international art scene. The Scandinavian Institute of Comparative Vandalism was founded by Asger Jorn shortly after leaving the Situationist International in 1961. Operative for a brief period (1961-1965), the institute’s output was photographic and paginated: for Jorn the printed book was a site for the analysis, sequencing and presentation of large quantities of heterogeneous visual materials. Through his “continuous collages” (the phrase belongs to Jorn’s friend and collaborator, the archaeologist P.V. Glob) of photographs, Jorn wanted to trace image migrations across space and time. Most ambitiously, he planned the production of 32 voluminous books devoted to 10,000 years of Nordic folk art. One of the books was planned to be titled “Sten och ben” (Stone and Bone), focused exclusively on Gotland, but only a pilot volume on 12th century Scanian stone sculpture was ever published. Fifty years later, in the summer of 2014, director at the Baltic Art Center (Gotland) Lívia Páldi and Swedish artist Henrik Andersson invited writer, researcher, and curator Ellef Prestsæter, artist Jakob Jakobsen, publisher Mathias Kokholm (both Danish) and, most notably, Jacqueline de Jong to participate in what was called The Scandinavian Mutant Summer Camp. During a few glorious summer days the campers drove around the island, using the 1964 contact sheets as a navigational tool and an interface to the past, retracing the movements of the vandals fifty years earlier while looking out for new revelations. Stone and Bone – A Trip to Gotland 1964/2014 includes visual and textual materials from the SISV archive and the books and magazines where Asger Jorn presents the material and performs the most complex and pataphysical version of his comparative vandalist method. Jacqueline de Jong is probably the most insistent user of the SISV archive with her heretic Situationist Times, one of the most remarkable artists’ magazines of the 1960s, with a range from wild archaeology to contemporary cultural topology. Situationist Times has a strong resonance today as precursors to the idea of “artistic research”, which gives her a central role in this book. Besides de Jong and Jorn a new generation of vandals present their different approaches to an artistic research or a contemporary vandalist method in the archive: Henrik Andersson, Ellef Prestsæter & Scandinavian Institute for Computational Vandalism, Jakob Jakobsen and Mathias Kokholm.

Hvad en sjælden svamp kan lære os om at opretholde livet på en skrøbelig planet.Matsutake er den mest værdifulde svamp i verden og vokser i menneskeforstyrrede skove på hele den nordlige halvkugle. Den kan ikke dyrkes, men der, hvor den gror, giver den næring til træerne og hjælper dem med at overleve. Matsutake anses for en delikatesse og handles for astronomiske priser. Ved at følge de nye globaliserede forsynings- og varekæder disse meget efterspurgte svampe skaber, beskriver Anna Lowenhaupt Tsing områder, der rækker langt ud over svampe, ogstiller et afgørende spørgsmål: Hvad formår at leve i de ruiner, vi har skabt?Svampen ved verdens ende udforsker den underjordiske fælled og de multiartslige verdener omkring os. Vi møder japanske gourmeter, købmænd, hmongfolk i Oregon, industriskove, yi-kinesiske gedehyrder, finske naturguider og meget mere. Disse ledsagere fører os ind i svampeøkologier og skovhistorier for bedre at forstå løftet om samliv i en tid med massiv menneskelig ødelæggelse. Det er en original undersøgelse af forholdet mellem kapitalisme og samarbejdet om overlevelse i multiartslige landskaber, som er forudsætningen for fortsat liv på jorden.“En poetisk og bemærkelsesværdig frugtbar udforskning af forholdet mellem mennesker og det naturlige miljø.” – Pankaj Mishra, The Guardian“Jeg er meget taknemmelig for at have denne bog.” – Ursula K. Le Guin

I Kærlighedens diskurs undersøger Xiaolu Guo aspekter af migration, fremmedgørelse og erindring. Det er som sådan set før, men Xiaolus greb er radikalt anderledes. Det er renset for sentimentalitet, drevet af en nysgerrighed, en vidensbegærlighed og et ønske der ikke så meget handler om egentlig at forstå som om at undersøge og sætte (nye) spørgsmålstegn. Og så gør hun det i konteksten af kærligheden. Stående på ryggen af Roland Barthes (Kærlighedens forrykte tale). Bogen udkommer i Korridors serie af asiatiske værker, som efterhånden har fået en plads i de danske læseres bevidsthed. Ambitionen med serien er at vise et bredt og varieret udsnit af den moderne litteratur der har sit udspring i Asien, og her bidrager Xiaolu Guos bog med en nye vinkel. De kinesiske værker vi hidtil har udgivet, har været blikket indefra. Xiaolu har tilbragt de seneste 20 år i England, og skriver en litteratur der beskæftiger sig med de problematikker, og potentialer, der er knyttet til det at være mellem sprog og mellem kulturer. Ikke som et eksistentielt problem, men snarere som en nysgerrig udforskning af forskelligheder, og det gør hun på en umådelig fin, og nærmest antropologisk, vis.Xiaolu Guo (1973) er opvokset i Kina, men har opholdt sig i London, med afstikkere til Berlin, Zürich og Paris, siden 2002. Som forfatter har hun udgivet noveller, essays, filmkritik, digte og romaner, og har vundet, eller været shortlisted til, flere af de store litteraturpriser. Som dokumentarist og filminstruktør har hendes film ligeledes modtaget flere priser, og de har bl.a. været vist på store filmfestivaler som Sundance, Rotterdam og Venedig. Hun har desuden siddet i juryen til Man Booker Prize og Independent Foreign Fiction Prize.

Hvorfor giver vi egentlig hinanden gaver - og hvorfor er de så vigtige?Gaver findes over hele verden – fra Asien til Amerika og fra Sibirien til Afrika. Men hvad er gaver egentlig for noget? Hvorfor giver vi dem, og hvorfor bliver vi sure og kede af det, hvis vi aldrig får nogen igen?My Madsen er antropolog og har forsket i menneskers opførsel og samfund både på Københavns Universitet og Nationalmuseet. My har gennem flere år arbejdet med at formidle samfundsvidenskabelig viden i børnehøjde.

En analytisk livskvalitets rejse. Målet: det naturlige, legende og utopiske menneske, der lever i fred, frihed og harmoni.Søren Leth Jørgensen:"For ca. 40 år siden begyndte jeg at interessere mig for psykologi da jeg havde mange psykiske problemer, og da jeg ikke kunne finde nogen bøger der for alvor kunne hjælpe mig, begyndte jeg selv at udvikle min egen psykologi. Dengang for ca. 30 år siden var det helt store at prøve at forstå og definere livskvalitetsbegrebet. Og da det lykkes mig var det som at få en øjneåbner som jeg kunne skrive en bog over og omkring, og som ikke bare handler om psykologi, men også antropologi, sociologi og kristendommen. I år 2003 udkom min første bog som hedder Leg med glæden, og den har jeg så bare som årene er gået udgivet flere gange med forbedringer hver gang. Hvilket så i dag er blevet til bogen Leg, glæde, lykke og naturlighed. Jeg er udlært bygningssnedker og har arbejdet som det en årrække, så jeg har ingen boglig uddannelse, men har måttet tage ved lære hen ad vejen. I år 2000 blev jeg førtidspensionist, og fik derved frie hænder til at hellige mig mit skrivearbejde og selvterapi helt."

NÅR GODE MENNESKER BEGÅR FORFÆRDELIGE FORBRYDELSERAnika Sand drømmer om at gøre en forskel. Som nyslået kandidat i afrikastudier ankommer hun fra sommer i Danmark til Zimbabwes hovedstad, Harare. Fuld af virkelyst. I sit vikariat hos en dansk ngo lærer hun hurtigt udviklingsbranchens barske realiteter at kende og ser hidtil ukendte sider af sig selv og sine ligestillede i mødet med en sort og en hvid virkelighed.Anikas verdensbillede er i forvejen rystet, da vagten hos hendes nye veninde, landedirektøren for en magtfuld amerikansk ngo, bliver myrdet. Men hendes ønske om at bidrage til forandring er intakt. Hun vikles ind i et opklaringsarbejde, der bringer hende i kontakt med farlige kræfter i det zimbabwiske sikkerhedspoliti, og snart befinder hun sig i en labyrint af hemmeligheder, som mange vil dræbe for at bevare.Spørgsmålet er, hvem Anika kan stole på i Robert Mugabes Zimbabwe, for landets historie med væbnede konflikter mellem landets hvide og sorte befolkning er langtfra slut. Og snart må hun sande, at med ærlighed kommer man meget tæt på døden.DENNIS NØRMARK (f. 1978) er antropolog og videnskabsformidler, foredragsholder og medforfatter til den internationale bestseller Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting (2018).HARARE er Dennis Nørmarks debut som krimiforfatter og baseret på hans indgående research af den afrikanske udviklingsbranche.

Philip er belastet af en ægteskabelig krise, og situationen, som efterhånden omfatter en generel eksistentiel livskrise, har påvirket hans sindstilstand, netop som han står foran en antropologisk forskningsekspedition til landet Matasien. Under ekspeditionen gennemgår Philip sine følelser og sin baggrund og erkender, at han må ind i naturen for at finde fred. Han skal blot ændre perspektiv på livet og følge en ny retning.

I 17 kapitler giver en række idéhistorikere og antropologer hver deres bud på idéhistorien og antropologiens forskelle og ligheder og ikke mindst, hvordan fagene kan lade sig inspirere af hinandens tilgange, empiri og spørgsmål. Men kapitlerne løfter sig også fra den faginterne snak og rummer en række små historier om den finurlige verden derude med fænomener som: Klædeskabe, arkiver, medicin, skattelovgivning, videnspolitik, statistik, ubehag, koordinerede kroppe, internettet, oprindelsesfortællinger, Nintendo-spil, frihed, varulve, museer, blæst, gældsslaver og Elon Musk. Bogen er blevet til som et samarbejde mellem ansatte og studerende på Antropologi og Idéhistorie og er derfor ikke kun en samtale mellem fag, der normalt ikke snakker sammen, men også mellem ansatte og studerende, hvor den ene part normalt taler, og den anden lytter. Her forsøges noget andet. Udgivelsen er fagfællebedømt.

Det er en bemærkelsesværdig tekst, den er filosofisk, psykologisk, æstetisk, antropologisk, som franske filosofiske bidrag ofte er, og som François Flahaults tekster har været siden forfatterskabets start i de tidlige 1970ere. Men denne artikel er også i denne kontekst noget særligt; han har gjort en opdagelse – en iagttagelse, som jeg tror indfører en ny dimension i forståelsen af nutidig kunst og sandsynligvis i forståelsen af kunst i det hele taget.— Per Aage Brandt

Projekt Mangfoldighed – ”Jeg gør det samme bare på en lidt anden måde” foregår i en integreret institution med børnehave og vuggestue, som i tre måneder i efteråret 2015 blev rammen for mit feltarbejde og forskningsfelt. Et af de helt store mål med projektet er da også, at skabe mere lige vilkår for drenge og piger, og derved modarbejde tanken om den feminiserede børnehave.Men er det så enkelt? Debatten og konklusionen om den feminiserende børnehave rejser således flere spørgsmål om, hvorvidt drengenes mistrivsel alene kan tilskrives den pædagogiske praksis? Om børnehaven kun er indrettet til pigernes fordel? Og hvor stor en betydning samfundets indretning uden for børnehaven har for de forhandlinger der finder sted inde i børnehaven? Flere fagfolk og forskere har stillet sig kritisk og uforstående over for den kønsblindhed som ses i den pædagogiske praksis. Men hvad sker der for den pædagogiske praksis og børnenes udfoldelsesmuligheder, når et dagtilbud som den i Skanderborg kommune aktivt går ind og arbejder med børns køn. Dette har været min inspiration til et tre måneders feltarbejde og som er hele grundlaget for denne bog.Bogen kan læses af alle som ønsker at blive klogere

Med humor og tyngde dissekerer prosaværket Originalen det sælsomme, almindelige menneske med næsetip og navle, med forplantningskløe, landvindinger og en solblind stræbsomhed. Originalen er et satirisk portræt af menneskearten. Bogen skildrer menneskets status som jordens dominerende art i en tid, hvor planeten og de øvrige arter bliver presset i stadig højere grad. Originalen er antropologi, biologi og poesi sløjfet sammen.Originalen er Filip Granlies tredje bog. Han dobbeltdebuterede i 2010 med Børnebog Eske og Fugle om digte, hvor Kamilla Löfstrøm i Information blandt andet skrev: "legende let og fuld af tyngde"– og det gælder i den grad også for Originalen.

Bogen har til formål at undersøge folkelige sundhedsopfattelser i Danmark fra et antropologisk perspektiv. Metodisk baserer bogen sig på etnografiske interviews og deltagerobservation. I betegnelsen folkelig ligger en understregning af, at bogen præsenterer en analyse af informanternes opfattelse af sundhed i deres hverdagsliv. Bogen søger således en forståelse af den sociale og kulturelle dynamik, hvorunder sundhedsopfattelser og sundhedsadfærd konstrueres. Bogen er relevant for forskere og sundhedsprofessionelle. Den kan benyttes i udformningen af sundhedsfremmende og forebyggende initiativer, da den søger en forståelse af den sociale og kulturelle dynamik, hvori initiativerne indtræder ved deres implementering. Bogen er en redigeret udgave af en Ph.d., som aldrig blev færdig.

What makes young men willing to risk their lives by enrolling in violent organizations? How do these organizations persuade young men to do so? In the age of radicalization, these questions are central to most debates about politics and globalization. Through long-term ethnographic fieldwork in various conflict settings, this volume explores both the violent organizations that entice young people to engage in conflict and how these same young people answer the call. It takes the reader into the worlds of Maoists in Nepal; ex-combatants, mercenaries, religious ‘zealots’ and drug dealers in West Africa; violent student politics in Bangladesh; ethno-nationalist vigilante groups in Kenya; both sides of the war between LRA and the Ugandan state as well as gang-like fraternities in the Philippines. When researched in situ and in-depth, these mobilizations show themselves to be multiple, performative and temporary, just as people may show themselves to be more sporadically radical than ideologically locked down.

Det kan udtrykkes sådan at denne sammenhæng, betryggende, livmoragtig, kan reduceres til et ønske om en positiv antropologi. Vi har brug for at man fortæller os hvad ‘et menneske’ er, hvad ‘vi’ er, hvad der er os tilladt at ville og være. Når alt kommer til alt er den- ne tidsalder fanatisk omkring mange ting, især hvad angår det så- kaldte menneske hvormed man sublimerer det indlysende faktum: Bloom. I dens dominerende form er antropologien ikke blot positiv i kraft af dens forsonende, noget enfoldige, og elskværdigt fromme opfattelse af menneskets natur, den er først og fremmest positiv fordi den positivt tilskriver ’Mennesket’ kvaliteter, bestemte egen- skaber, substantielle prædikater. Derfor er selv den angelsaksiske pessimistiske antropologi med sin hypostasering af interesser, af be- hov, af struggle for life, endt med at være et beroligende foretagen- de fordi den stadig leverer nogle anvendelige overbevisninger om menneskets væsen. Men vi; vi som ikke stiller os tilfreds med nogen form for kom- fort, som godt nok har flossede nerver, men også til hensigt at gøre dem stadigt mere modstandsdygtige, stadigt mere uforstyrrede; vi har brug for noget helt andet. Vi har brug for en radikalt negativ antropologi, vi har brug for nogle abstrakte begreber, som er til- strækkeligt tomme, tilstrækkeligt gennemsigtige til at afholde os fra at dømme på forhånd, en fysik der garanterer ethvert væsen og enhver situation deres tilbøjelighed til det mirakuløse. Begreber der bryder isen og giver adgang til - giver plads til erfaringen. Så de kan rumme den. Om mennesker, hvilket vil sige: om deres sameksistens, kan vi ikke sige noget som ikke omgående bedøver os. Intet kan forudsiges om denne ubønhørlige frihed, så vi er tvunget til at betegne det med en udefineret term, et blændet ord hvormed man sædvanligvis navngiver det man ikke forstår, fordi man ikke vil forstå, forstå at verden kalder os. Dette ord er borgerkrig. Det er et taktisk valg; det handler om på forhånd at genindtage det ord som vores operatio- ner uundgåeligt vil blive kendt under.