Bøger om Apologetik

Fælles kristendom er C.S. Lewis’ hovedværk om kristendommen. Her præsenterer Lewis kernen i den kristne tro. Han har selv kæmpet med de spørgsmål, han skriver om, og fokuserer på det, alle kristne fraktioner er fælles om, og som er uendeligt meget vigtigere end det, der skiller dem. Jordnært og med lune sætter han ord på, hvad kristendom er og ikke er. Han har selv prøvet turen fra barnetro over ateisme til en dyb kristen tro.Bogen har tidligere været udgivet i dansk oversættelse under titlen "Det er kristendom"

Kristen trosforsvar, når det er bedst.Er det fornuftigt at tro? Er mirakler irrationelle forestillinger?I denne bog møder vi litteraturprofessor Lewis i sit mest argumenterende og filosofisk skarpsindige hjørne. Bogen regnes for hans apologetiske mesterværk.

I denne bog deler C. S. Lewis sine enkle og klare refleksioner over salmerne i Bibelen, både hvad de betød i deres oprindelige sammenhæng, i kirkens historie og som evangeliske brugstekster i dag. Tonen er varm og venlig. For Lewis er salmerne ikke prædikener eller dogmatiske afhandlinger, men sange og råb til Gud. Jeg skriver for lægfolk om et emne, hvor jeg selv er lægmand. Jeg taler som den ene amatør til den anden om vanskeligheder, jeg har oplevet, eller lys, der er gået op for mig under min læsning af Salmernes Bog. Mit håb er, at dette om ikke andet kan interessere og måske ligefrem hjælpe andre forudsætningsløse læsere.C.S. Lewis om Tanker om Salmernes Bog

Da Jesus som Guds Messias med ordene: "Omvend jer, for Himmeriget er kommet nær!" - sker det i en jødisk kontekst, hvor Loven stadigt er den gældende standard. Himmeriget og Riget for Israel er titler på det Rige, som Jesus tilbyder Israel, men som bliver forkastet, hvorefter der udtales dom over nationen, og Riget udsættes til Jesu genkomst til jorden. Guds rige i sit jordiske aspekt bliver aldrig ændret til "et åndeligt rige indeni mennesker," som mange hævder, men det er stadigt et bogstaveligt, jordisk Rige, som mennesker, der tror, skal gå ind i til sin tid. Dette søges dokumenteret ved en gennemgang af Rigets præsentation i Ny Testamente. Rigets udsættelse er dog kun midlertidig, og det vil blive oprettet i forbindelse med Jesu andet komme til jord. En forståelse af dette forhold er vigtig for forståelsen af Tusindårsriget, som er emnet for Bog 3.

Denne lille forhåbentligt letlæste bog er blevet til på baggrund af 22 undervisningslektioner afholdt for en mindre gruppe troende i Aalborg i perioden oktober 2015 til april 2016. Bogen indledes med en kort behandling af nogle for gennemgangen vigtige relaterede emner, der er en forudsætning for at forstå dens konklusioner, og disse må læses og forstås, for at undervisningen giver mening.Et af disse emner er en skelnen mellem Israel og Kirken, hvor disse ses som to forskellige enheder i Guds frelsesplan, hvilket er en nødvendighed for en korrekt behandling og forståelse af bibelens lære om endetiden (eskatologien). Abrahamspagten, Landepagten, Davidspagten og Den nye Pagt, der alle er indgået med Israel, behandles på samme måde for at give en forudsætning for at forstå bogens måde at behandle emnet på. Disse fire er ubetingede, evige og uopsigelige og ses i deres relation til den betingede, midlertidige Loven (Guds pagt med israelitterne ved Moses). Endelig behandles bibelens lære om Babylon, der forstås som en bogstavelig by, der samtidigt repræsenterer eller symboliserer den falske kirke til alle tider, der kulminerer i Trængselen kort tid før Jesu genkomst (2. komme til jord). Fortolkningsmetoden er den grammatisk-historiske, også kaldt den bogstavelige metode, der kun fortolker i overført betydning, når teksten kræver det. Ellers anvendes den konsekvent. Eksempler på dette er, at Israel betyder Israel, Babylon betyder Babylon, og Kirken betyder Kirken på samme måde, som Jesus betyder Jesus, og Smyrna betyder Smyrna i bibelen. Denne fortolkningsmetode skal ses i modsætning til den allegoriske metode, der forstår ord og begreber på en anden måde end bogstaveligt, hvorved Israel bliver det nye åndelige Israel, Babylon bliver et kodeord for Rom eller Jerusalem, og Guds pagter med det bogstavelige Israel er ophævet og overtaget af Kirken. En sådan fortolkningsmetode, der er den mest udbredte, skaber forvirring og åbner dørene vidt op for mere eller mindre fantasifulde udlægninger af bibelen.Mattæus kap. 24-25, der gengiver Jesu profetiske tale på Oliebjerget om tirsdagen før hans død om fredagen, forstås i bogen således som en beskrivelse af Israel i Trængselen, hvorfor Kirkens bortrykkelse ikke direkte omtales i disse kapitler, og Jesu undervisning her forstås som hans afsked med nationen Israel, mens hans afsked med Kirken er beskrevet i Johannes kap. 14-17, hvor læren om Kirkens bortrykkelse introduceres om torsdagen, aftenen før hans

Perspektiver på jødisk apologetik er den første samlede fremstilling af problemfeltet jødisk apologetik siden en berømt afhandling af Moriz Friedländer fra 1903.Gennem elleve forskellige artikler undersøges et bredt spektrum af jødiske forfatterskaber og tekster fra perioden det andet århundrede f.v.t. til første århundrede e.v.t. Der er tale om en række forskellige perspektiver, der kaster forskelligt lys over jødedommen i slutningen af Anden Tempelperiode. Fælles for bidragene er interessen for skrifterne som apologetiske.I centrum står spørgsmålene, i hvilket omfang man kan tale om en jødisk apologetisk tradition, og i hvilken udstrækning det er meningsfuldt at forstå bestemte forfatterskaber som apologetiske. Begge spørgsmål er knyttet til en mere grundlæggende kulturteoretisk problemstilling om jødedommens forhold til en overordnet hellenistisk kultur.Var minoritetskulturen bundet til at forsvare sig over for assimilationstrusler og kritik fra majoritetskulturen? Så den sig overhovedet trængt i defensiven? I hvilket omfang var jødedommen selv del af denne kultur? Bogen er således et vægtigt bidrag i den aktuelle internationale debat om emnet. Samtidig gælder det, at flere af de analyserede skrifter og forfatterskaber for første gang får en fyldig præsentation og diskussion i det skandinaviske sprogområde.