Bøger om Arkitekturteori

Hovedværk om arkitekturens analyse, fortolkning og forståelse. Bogen kortlægger efter en fælles begrebsramme 14 forskellige måder at forstå arkitektur på, som de har udfoldet sig op gennem historien og til i dag. Det er et enormt stof, der fremlægges ligeså enkelt og forståeligt som Steen Eiler Rasmussen i "Om at opleve arkitektur". Det er første gang – også internationalt – at arkitekturens fortolkningsmodeller gives en samlet fremstilling.

Kritisk By er en debatbog, der gennem essays, billeder og interviews med førende arkitekter og byforskere diskuterer den danske velfærdsby anno 2019. Verdensberømt for rent havnevand man kan bade i, en enestående cykelkultur og store investeringer i generøse offentlige rum og bygninger. De danske velfærdsbyer har oplevet en historisk vækst i antallet af indbyggere. Havnearealer er blevet til nye blå parker, cykelstier og rekreative aktiviteter dukker op overalt i byens rum. Men velfærdsbyen er på meget kort tid blevet et sted, hvor færre og færre mennesker med lav - og mellemindkomst har råd til at bo, hvor boligpolitkken har fejlet og klimaomstillingen er både besværlig og langsom. Det har store konsekvenser for mange mennesker, og sætter pres på byen som et rum, hvor alle sociale lag kan finde en plads. På to årtier er vores grundforestilling om byen som et tilgængeligt, fælles rum, for alle de mennesker, der ønsker at opsøge det urbane liv blevet vendt på hovedet. Velstandsbyen er kommet for at blive, og den er ikke for de mange. Centrale bybegreber som liveability, gentrificering, fællesskab og risiko diskuteres for at forstå de byideologiske strømninger, der definerer nutidens byer. Kritisk By henvender sig bredt til faggrupper med interesse for byudvikling og samtidsarkitektur. Den er skrevet på en måde, så personer med interesse for byudvikling i al almindelighed kan læse med.Bogen er dobbeltsproget, Dansk/engelsk.Kritisk By / Critical City er baseret på - og en viderebearbejdning af - to temanumre af fagbladet Arkitekten (2016 11/12) om det urbanistiske begreb liveability, hvor Kristoffer Lindhardt Weiss var gæsteredaktør i tæt samarbejde med Arkitektens faste redaktører, Martin Keiding (chefred.) og Anne Pind.

Fleischers arkitekturleksikon er det mest omfattende opslagsværk om bygningskunst og håndværk fra før antikken og til bæredygtig arkitektur og containerisme 4.000 år senere. Det omfatter bygningstyper, materialer, stilarter, traktater, teorier og ikoniske bygværker foruden kunsthistoriske termer. Karakteristiske udsagn gennem tiden af arkitekter, filosoffer, kultursociologer, litterater og kunsthistorikere er medtaget. De enkelte artikler er gennemgået af fagfolk. Leksikonet spænder fra korte ordforklaringer over mindre artikler til store oversigtsartikler om stilarter, arkitektoniske nøglebegreber og fagdiscipliner som have- og landskabskunst og byplanlægning m.v. Det er rigt illustreret med instruktive tegninger og fotos. Leksikonet retter sig mod alle med interesse for arkitektur, og er uundværligt for enhver, der beskæftige sig professionelt med emnet: studerende, undervisere, forskere, praktiserende arkitekter, tekniske forvaltninger samt biblioteker og arkiver.

I 1970 udkom arkitekt, professor Nils-Ole Lunds lille uprætentiøse bog Teoridannelser i arkitekturen - arkitekter og ideer fra 40erne til i dag for første gang, og i løbet af kort tid opnåede den status som standardværk. Utallige arkitekter og arkitekturinteresserede kan føre deres viden om perioden tilbage til dette værk.Efter 30 år har Nils-Ole Lund udarbejdet et nyt, stærkt revideret og udvidet manuskript, der flere steder har undergået store ændringer, når det gælder teoriernes indhold og betydning.Bogen er således ikke blot en idéhistorie, men også en tiltrængt analyse og gennemgang af hvordan arkitekturens teorier har påvirket praksis fra Anden Verdenskrig op til i dag, både internationalt og i Danmark/Norden.Et stort antal illustrationer i form af fotos og planer supplerer den overskuelige og let tilgængelige tekst, og afhjælper dermed et stort savn hos mange, der har manglet en indføring i denne periode.

Gode intentioner og uregerlige byer er en gennemgang af de vigtigste udviklinger inden for by- og arkitekturteori de sidste 50 år, sat i perspektiv af debatten om politisk teori og om æstetik og etik. I bogen stilles alle de prekære spørgsmål, som rejser sig for den aktuelle bybygning: Hvordan skal vi fortsat udvikle velfærdssamfundets byer, når alle visioner er enten udtømte eller har afsløret sig som hule postulater? Repræsenterer byerne i nutidens velfærdssamfund allerede den bedste af alle verdener, hvorefter opgaven for den urbanistiske planlægning alene vil være at opretholde og justere denne tilstand? Bevæger arkitekturen sig blot mellem forskellige stilretninger, hvis formål er at iklæde det markedsdrevne samfund forskellige overflader og attributter? Findes der aktuelt alternative modeller for, hvordan byernes udvikling kan tænkes?

Bogen Klima og arkitektur handler om den arkitektoniske udfordring, der ligger i at udforme bygninger og deres klimaskærme med et særligt hensyn til de lokale klimatiske forhold.Jordens klima består af en række interaktive systemer, hvori klimaets enkelte parametre som varme, fugt, luftbevægelse og lys indgår med deres eget dynamiske system. Fra hvert af disse dynamiske systemer kan der uddrages principper, som kan blive projekteringsparametre i planlægningen af en bygning.Hvis de udnyttes optimalt, kan der spares betydeligt på den energi, som anvendes til at opnå et komfortabelt indeklima, men også selve komfortbegrebet kan udforskes, diskuteres og analyseres, og kan bidrage med nye synsvinkler på det at skabe behag, oplevelse og god arkitektur.Intentionen med bogen er at pege på nogle af de mange muligheder for bygningers klimaregulering, som et mere detaljeret studium af de lokale klimatiske forhold og den stedlige byggeskik tilbyder.

Her snart 100 efter at den unge PH profilerede sig som kulturkritiker, gøres der for første gang et forsøg på at give en mere udførlig behandling af den indledende fase i PH's forfatterskab fra Klingen (1917-1920) til Kritisk Revy (1926-1928). Carl Erik Bay drøfter PH's position i den danske kulturdebat efter 1. Verdenskrig ud fra de teoretiske og filosofiske aspekter, som materialet selv lægger op til - og konturerne af et nyt syn på PH som filosofisk orienteret kunst- og arkitekturteoretiker tegner sig. Bogens kapitler udspringer af Carl Erik Bays bidrag til forskningsprojektet "Poul Henningsen og den danske kulturarv", som er gennemført på Syddansk Universitet.Bogen er dansksproget.