Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Aspergers Syndrom

Her finder du spændende bøger om Aspergers Syndrom. Nedenfor er et flot udvalg af over 8 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Ross W. Greene
    268,95 kr.

    På tværs af en række forskellige diagnoser som ADHD, autisme, Aspergers Syndrom, ODD, ikke-verbale indlærings­vanskeligheder, Tourettes Syndrom, OCD mv. reagerer børn med disse diagnoser ofte ens i en række af hverdagens situationer: De har svært ved at håndtere frustrationer og behov, der ikke opfyldes med det samme, de er ufleksible og har svært ved at omstille sig.I det daglige samspil med andre børn eller voksne reagerer de tit ved at eksplodere, når omverdenens krav og forventninger bliver ”for meget”.Fælles Proaktiv Problemløsning (tidligere kendt som Samarbejdsbaseret Problemløsning) er den første pædagogiske metode, der effektivt og synligt hjælper denne gruppe børn og unge.Ross W. Greene har forsket i emnet i en årrække, og hans erfaringer er her omsat til en praktisk brugsbog med masser af eksempler og konkrete anvisninger på, hvordan man praktiserer metoden i hverdagen.'Det eksplosive barn’ henvender sig til alle, der er i kontakt med udfordrede og udfordrende børn – herunder også børn, der reagerer ved at trække sig ind i sig selv og ”implodere”.Metoden fører til langt færre konflikter i hverdagen, samtidig med at børnene lærer de nødvendige sociale færdigheder til at kunne begå sig i en stadig mere kompliceret verden.Bogen er blevet ”bibel” for såvel forældre som lærere, pædagoger og andre, der er i kontakt med disse børn. Som psykolog Bo Hejlskov Elvén skriver i bogens forord: ”At diskutere adfærdsproblemer hos børn i dag uden at nævne Ross W. Greene er ikke seriøst. Og så er det lige meget, om man er forælder, lærer, pædagog eller psykolog. Derfor er ’Det eksplosive barn’ en klassiker.”Denne udgave er den nye udgave: Den 7. gennemreviderede og opdaterede udgave fra 2017.

  • af Kathy Hoopmann
    198,95 kr.

    Kathy Hoopmanns bestseller om autisme i en ny og opdateret udgave.Med Alle katte er på autismespektret viser Kathy Hoopmann gennem sjove fotos af katte og tilhørende tekst, hvordan mennesker med autisme oplever verden. Det er en legesyg og engagerende introduktion til livet med autisme og behandler emner som følsomme sanser, sociale evner og kommunikationsvanskeligheder ved hjælp af humor og håndgribelige situationer.Bogen gør på en en nænsom, hjertevarm og humoristisk måde sin læser klogere på autisme. Den fejrer og øger forståelsen af de kvaliteter og den diversitet, der er i det autistiske samfund, og den sætter ord og billeder på situationer, oplevelser og følelser, der kan opstå, når man har autisme.Alle katte er på autismespektret henvender sig til både børn og voksne og hjælper dem med at forklare de ting, der kan være svære at tale om eller forstå – både for dem selv og for andre uden for spektret.Kathy Hoopmann er forfatter til en lang række bøger om autisme, ADHD og angst.

  • - styrke og handlekraft til kvinder og piger med Aspergers syndrom og autisme
    af Rudy Simone
    288,95 kr.

    Aspergirls er en håndbog til kvinder og piger med Aspergers syndrom og autisme. Kvinder med autisme har mange af de samme udfordringer og adfærdsmønstre som mænd med autisme. Alligevel får rigtig mange piger og kvinder aldrig stillet en diagnose, og de får ikke den støtte og vejledning, de har brug for. Aspergirls hjælper kvinder med autisme til at spejle sig i hinanden og finde den styrke og handlekraft, de har brug for.Forfatter og foredragsholder Rudy Simone har interviewet 36 kvinder om at leve med AS og autisme. De fortæller bl.a. om sanseudfordringer, venskaber, parforhold og sex, kønsroller og livet som mor, uddannelse og arbejdsliv, skyldfølelse, nedsmeltninger, misforståelser, fejldiagnosticering og diagnosticering.Hvis du er pige eller kvinde med Aspergers eller autisme – eller bare nærer mistanke om, at du måske er på spektret – bør du læse denne bog. Bogen er også nyttig læsning for partnere, forældre, familiemedlemmer eller andre, der har personlig eller professionel interesse i emnet.Rudy Simone er forfatter, underviser og konsulent med speciale i Aspergers syndrom og autisme. Hun har skrevet adskillige bøger om emnet og driver International Aspergirl Society (læs mere på aspergirlsociety.org).

  • - En mors fortælling – et fagligt perspektiv
    af Jeanette Ringkøbing Rothenborg, Birgitte Mølgård & Lennart Pedersen
    233,95 - 288,95 kr.

    Relationen mellem forælder og barn er ofte belastet af sværefølelser, når barnet har autisme. Problemer i kommunikationen ogdet sociale samspil kan vække mange misforståelser, frustrationer,stress og sorg. Kontakten kan være så udfordret, at det svækker oplevelsen af tilknytning. Barnets adfærd og forældrenes reaktioner kan også give anledning til bekymring blandt de fagfolk, som omgiver barnet i hverdagen. Det kan være vanskeligt at afgøre, om en svækket forbundethed mellem forælder og barn skyldes autisme eller manglende omsorgsevne hos forældrene. Dette stiller store krav til det faglige personale og kan samtidig være et område, der er så tabubelagt, at det udfordrer det vigtige samarbejde med forældrene. Denne bog gør op med tabuet gennem oplysning og inspiration. Undervejs i bogen møder vi en mor og hendes personlige beskrivelser af relationen til sønnen med autisme. Disse beskrivelser suppleres af faglige perspektiver, der tager udgangspunkt i eksisterende forskning om tilknytningsmønstre mellem børn med autisme og deres nærmeste omsorgspersoner. Bogen henvender sig til professionelle som lærere, pædagoger og psykologer samt til forældre og øvrige pårørende til et barn med autisme. Autisme og tilknytning er skrevet af Birgitte Mølgård, hvis søn har autisme, Lennart Pedersen, der er chefpsykolog på Center for Autisme, og Jeanette Ringkøbing Rothenborg, der er kommunikationschef på Center for Familieudvikling og forfatter til flere bøger om autisme. Bogen rummer også bidrag af Cathriona Cantio og Sarah Parlar, som begge er psykologer.

  • - At lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder
    af Michelle Garcia Winner
    268,95 kr.

    ”Social tænkning” er et banebrydende nyt og virkningsfuldt redskab til at lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder at begå sig i den komplicerede, moderne verden.Metoden anvendes verden over af fagfolk og forældre til at opbygge sociale kompetencer hos børn og unge med diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD.Denne grundbog giver fagfolk og forældre en række redskaber til at vurdere børn og unges forskellige indlæringsbehov i forhold til sociale evner. Den giver også en række strategier til at arbejde med social tænkning i skoler og på institutioner.Blandt de emner, der uddybes i bogen er:Hvordan social tænkning kan bruges bredt til inklusion i almindelige skoleklasser såvel som i hjemmet, i lokalsamfundet og i arbejdsregi.Hvordan vi kan udforme mere hensigtsmæssige undervisningsprogrammer ved at undersøge og vurdere børn og unges færdigheder inden for social tænkning og social kommunikation.I bogen præsenteres en række undervisningsstrategier og -redskaber, der kan hjælpe børn og unge med at forstå sprogets samtaledynamiske aspekter. Bogens metode kan bruges til at understøtte inklusion i skolen og institutioner.

  • - Hvordan er det at leve et liv som voksen med de mange forskellige udfordringer, det kan medføre at have autisme?
    af Asger Røjle Christensen
    238,95 - 258,95 kr.

    Hvordan er det at leve et liv som voksen med de mange forskellige udfordringer, det kan medføre at have autisme? Det giver denne bog et nuanceret billede af ved at give en lang række voksne med autisme en stemme i deres egen ret. Op mod 2,8 pct. af befolkningen har autisme, og for de fleste af dem er det en stor udfordring at forstå andre menneskers sociale samspil og deltage i det, at kommunikere med andre og at sætte sig ind i andre menneskers situationer og forestille sig, hvad de tænker. I ”At være voksen med autisme” sætter de berørte ord på, hvordan de takler hverdagens mange udfordringer i forbindelse med uddannelse, job, parforhold, at få børn, at leve i en beskyttet bolig, at blive gammel og så videre. Bogen formidler således den nyeste viden om de mange aspekter af livet som voksen med autisme, fra ungdomsårene over livet som forælder og erhvervsaktiv til livet som pensionist.

  • af Helen Hoang
    123,95 - 153,95 kr.

    Khai Diep har ingen følelser. Eller … det passer ikke helt. Han bliver irriteret, når folk flytter på hans ting, og han bliver inderligt tilfreds, når et regnskab stemmer helt ned til sidste øre, men han oplever ikke store og vigtige følelser. Da han hårdnakket viger uden om alle romantiske forhold, tager hans mor sagen i egen hånd og rejser tilbage til Vietnam for at finde den perfekte brud. Esme Tran er træt af sit udsigtsløse job og sit liv i Ho Chi Minh City, så da hun får chancen for at rejse til USA i tre måneder og møde en mulig ægtemand, slår hun til. Men hendes forsøg på at forføre Khai går ikke som planlagt. I stedet spirer kærligheden hos hende selv, og inden længe er hun håbløst forelsket i en mand, der er overbevist om, at han aldrig vil kunne gengælde hendes kærlighed.

  • af Helen Hoang
    123,95 - 153,95 kr.

    Nogle gange er kærlighed det mest logiske i verden 30-årige Stella Lane ved alt om algoritmer, men intet om kærlighed. Hun har Aspergers syndrom og er en stor matematisk begavelse med et velbetalt job i Silicon Valley, men når det kommer til dating og intimitet, er hun på dybt vand. Da hendes mor begynder at presse på for at få børnebørn, beslutter Stella sig for at overvinde sin frygt for det andet køn – om ikke andet for at få fred for sin mor. Hun behøver professionel hjælp, og som med alt andet i sit liv går hun systematisk til værks: Hun hyrer Michael Phan, en ung escortfyr, i håb om at han kan lære hende alt, hun behøver at vide om sex. Efterhånden som Stella og Michael lærer hinanden bedre at kende, og Stellas oplæring bevæger sig fra dobbeltsengen og videre til et ”rigtigt” forhold på fuld tid, begynder deres aparte alliance at give en sær form for mening …

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.