Bøger om Autismespektrumforstyrrelse

PDA – ekstrem kravundgåelse er en profil på autismespektret. Men børn med PDA reagerer ikke som andre børn med autisme. Hvor sidstnævnte har brug for rutiner og faste regler, vil børn med PDA opleve angst og kontroltab, hvis de bliver stillet over for krav. Derfor oplevelse de ofte som uopdragne og svære at omgås af både jævnaldrende og voksne. I virkeligheden kæmper børnene med angst og stress, og dagligdagens normale gøremål kan virke ganske uoverkommelige.En børnepsykolog og en lærer med speciale i PDA samt to mødre til børn med PDA fortæller i bogen her, hvordan man som forælder og fagperson kan hjælpe og støtte barnet og dermed trin for trin afhjælpe kravundgåelsen hos barnet.Bogen beskriver både de teoretiske overvejelser bag profilen, og den kommer med en lang række praktiske anvisninger og strategier til forældre, lærere, pædagoger, psykologer og psykiatere.

I denne bog kan du møde Tom – en dreng, der har autisme. Tom fortæller om sit liv med autisme set med hans øjne. Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man har autisme.Tom beskriver bl.a.:• sin følsomhed over for sanseindtryk som lyde, syn, berøring, smagog lugte• hvad det vil sige at være ’socialt blind’• hvordan faste rutiner og gentagelser kan gøre hans verden mindre forvirrende• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe ham med de udfordringer, der følger med at have autisme.Denne flot illustrerede bog er en ideel introduktion til autisme til børn og unge i alderen syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn med autisme. Bogen kan også bruges som udgangspunkt for en diskussion i klassen."Jo tydeligere børn med autisme er for andre, desto bedre bliver de forstået. Og jo tydeligere børn med autisme er for sig selv, jo bedre kan børn med autisme forstå andre. Begge dele kan denne bog hjælpe med til".– Anne Vibeke Fleischer, neuropsykolog

»Jeg er HELT vild med bogen. Det er et emne, jeg meget ofte bliver spurgt om. Forfatteren er yderst respektfuld, og bogen viluden tvivl kunne hjælpe mange«.– Anne Skov Jensen, autist, foredragsholder og grundlægger af Overlevelsesguidens vidensbank om ADHD og autismeEr I klar til at tage 'autisme-snakken'? Det er ikke altid lige nemt at fortælle sin søn eller datter, at det har en autismediagnose. Hvornår er den rette alder? Hvad skal man sige? Hvad, hvis barnet ikke forstår, hvad I mener? Og hvad med omgivelserne: Hvordan tager I som forældre snakken med jeres barns pædagoger, lærere, sportstrænere, spejderledere osv.? For slet ikke at tale om, hvad man skal sige til bedsteforældre, tanter, onkler m.v.?Psykolog Raelene Dundon giver jer i bogen her alle de gode råd, eksempler og ressourcer, I får brug for, når I som forældre skal indgå i positive samtaler om jeres barns autisme.Raelene Dundon driver et psykologhus i Melbourne, Australien, hvor hun giver vejledning til børn og unge med angst og autisme (og deres forældre). Hun er selv mor til tre, hvoraf de to har autisme. Hun har delt bogen op i tre dele:Første del præsenterer dig for de mest hensigtsmæssige måder at fortælle om diagnosen til børn i forskellige aldersgrupper og på forskellige udviklingsstadier. Anden del undersøger fordele og ulemper ved at dele diagnosen med andre, herunder familie, venner, skolepersonale og dit barns klassekammerater. Tredje del består af arbejdsark, der nemt kan kopieres, og som er udarbejdet specielt til at hjælpe børn til at forstå deres autismediagnose.Bogens primære målgruppe er forældre, men bedsteforældre, lærere, pædagoger og andre i barnets nærmeste kreds kan også med fordel læse med.

”Hvordan kan det være, at jeg har det så svært med nye situationer?” spurgte jeg atter engang mig selv i en alder af 19 år. Som barn var jeg ikke det typiske barn, hvilket fik visse folk omkring mig til at udtrykke bekymringer for min sociale trivsel. Jeg nød til gengæld at være mig selv. Jeg nød at være den niårige med de atypiske interesser, den 17-årige gymnasieelev, der ikke kan lide at feste, og altid har jeg nydt en alenetilværelse. Når andre anså min ”asociale” levemåde som et problem, kunne jeg ikke følge dem. Jeg følte mig ikke asocial. Som ung studerende overvældede en studiestart med en masse nye mennesker mig så meget, at jeg fuldkommen mistede overskuddet til at følge med på min uddannelse, selvom jeg ellers et år forinden var blevet student med et snit over 10. Som dominobrikker faldt 18 år lige efter hinanden … Uddrag af bogen Ved flere beskrivelser af psykiske diagnoser kunne jeg med meget ærlig tankegang se paralleller til egne symptomer, men samtidig tænkte jeg, som jeg altid havde gjort: ”Hvorfor blev jeg så ikke diagnosticeret meget tidligere?” da der i mange af diagnosebeskrivelserne nemlig stod, at de fleste diagnosticeres i barndommen. Jeg fandt dog også eksempler på folk, der som voksne havde fået sådanne diagnoser. Der blev desuden visse steder fremhævet, at ens liv og tilværelse af natur kan have været så tilpasset til en, så man måske slet ikke selv har mærket det, hvilket fik mig til at tænke over mit eget liv. I mine egne øjne havde jeg jo levet et normalt og problemfrit liv i over 18 år. Om forfatteren I over 18 år var Miralem Pobrić fuldkommen tilfreds med sit liv. Selvom der i barndommen udtryktes bekymringer for hans socialisering, var Miralem selv tilfreds med egen tilværelse. En socialt overvældende begyndelse på en uddannelse fik til gengæld i 19-årsalderen Miralem til at sætte spørgsmålstegn ved både for- og nutid.