Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Bæredygtighed

Her finder du spændende bøger om Bæredygtighed. Nedenfor er et flot udvalg af over 117 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Anette Hougaard Nielsen
    93,95 - 148,95 kr.

    Jord. Den mørke, fugtige masse, vi lever ovenpå, men som vi sjældent ser, fordi den er dækket af fliser, asfalt eller planter. Når vi graver, sår og planter til, er vi sjældent i tvivl; der udfolder sig et væld af liv i form af planter, rødder, frø og alskens kryb og kravl i jorden. Men hvad er det egentlig, og hvilken betydning har jorden for dyrkningen, klimaet og bæredygtigheden?Bogen tager dig med rundt i alt, du skal vide om jord, når du gerne vil dyrke jorden på bedste vis. Bogen er skrevet til dig, som gerne vil gå grundigt til værks, uden at du nødvendigvis har en masse haveerfaring. Bogen er krydret med illustrative fotos, tips og metoder.Om forfatterAnette Hougaard Nielsen er geolog og ph.d. i geografi og har skrevet en række artikler om klima, natur og miljø, både almene og videnskabelige. Anette Hougaard Nielsen har en baggrund fra økologisk landbrug helt tilbage fra opstarten af økologien i 1980’erne, og hun driver i dag mikrogartneriet Spiselige Stauder i Århus samt Hjemdal Skovhave ved Randers Fjord. Hun har desuden holdt kurser om naturemner og har medvirket til vurdering af naturkvalitet, naturrestaurering og paragraf 3-områder i Danmark.E-bogen er lavet i fixed format

  • - Syv teser, der giver tid og overskud i lederlivet
    af Lars Peter Nielsen
    328,95 kr.

    Bogen udfordrer vor tids ledere til at udvikle et langtidsholdbart lederskab og skabe menneskelige arbejdspladser. Med udgangspunkt i syv teser udfoldes det langtidsholdbare lederskab i bogens syv kapitler med henblik på at skabe refleksioner og drøftelser af centrale temaer vedrørende bæredygtigt lederliv og langtidsholdbarhed i arbejdslivet. Gennem erfaringer, oplevelser og historier koblet med teoretiske indsigter og praktiske modeller inddrages læseren og udfordres til at gøre sig sine egne refleksioner om langtidsholdbarhed i lederlivet.Bogen insisterer på at ville gøre en forskel i lederes liv, så de, der læser den, drager konsekvenser af refleksionerne og tage skridt i retning af langtidsholdbarhed. Derfor afrundes hvert kapitel med et praksisafsnit, der indeholder konkrete refleksionsmodeller, arbejdsformer, tjeklister, vejledninger og inspiration til at omsætte refleksionerne til praksis på vej mod langtidsholdbarhed – i det personlige lederskab og på arbejdspladsen blandt kolleger og medarbejdere.Bogen kan indgå i lederuddannelser, bruges i lederteams og ledernetværk samt danne baggrund for drøftelser på lederseminarer og lederkonferencer.Forfatteren, Lars Peter Nielsen, er teolog, master i organisationspsykologi og ledelsesrådgiver. Siden 2008 har han med udgangspunkt i Annexet i Odense drevet konsulentvirksomheden Reflex, som er specialiseret i at arbejde med refleksion, dialogisk samspil og kreative processer blandt ledere og i organisationer.

  • af Jacob Dahl Rendtorff & Anita Mac
    378,95 kr.

    Når de fleste er enige om, at omstillingen til bæredygtighed er påtrængende, hvorfor er den så så vanskelig?Bæredygtighed har ofte haft fokus på klima og miljø men handler om meget mere end disse i sig selv komplicerede områder. Med FN’s Verdensmål er der sat en endnu bredere og gennemgribende dagsorden, som både er global og lokal og strækker sig fra, hvad den enkelte kan gøre til, hvad fællesskaber kan gøre og fra hvad den enkelte udsættes for til, hvad store grupper udsættes for. Antologien Bæredygtighed og forandring udvider forståelsen af bæredygtighed ved at inkludere en række perspektiver, der fremhæver den omfattende kompleksitet i samspillet mellem natur, samfund og virksomheder.Bogen er skrevet til undervisere og studerende på universiteter og erhvervsakademier samt på lederuddannelser og efteruddannelser. Den kan desuden læses af alle med interesse for bæredygtighed, grøn omstilling, FN’s verdensmål, samfundsforhold, erhvervsliv samt organisation og ledelse.

  • af Tanja Rohini Bisgaard
    248,95 kr.

    Forfatter: Tanja Rohini BisgaardGrafiker: Kamilla Voss AsmussenLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dkVidste du, at der findes truede pattedyr i Danmark?Ulven, odderen og hasselmusen er nogle af dyrene, der er ved at forsvinde fra den danske natur.Her i bogen kan du læse om, de truede pattedyr i Danmark, og hvad vi kan gøre for at hjælpe dem.FAKTA KlodebogFarvefotos og illustrationer i hele bogen.Målgruppe: fra 10 årStøttet af Statens Kunstfond

  • af Anette Vinther Jensen
    47,95 - 308,95 kr.

    Lix: 16Oline går pludselig sygt meget op i at redde klimaet. Bjørk synes, at det er svært at følge med. Men hun vil gøre alt for at beholde sin bedste veninde. Også hvis det betyder, at hun skal blive vegetar og gå i genbrugstøj.

  • - Håb og handlekraft i en klimakrisetid
    af Annika Spalde & Fredrik Ivarsson
    228,95 kr.

    Dette er en bog for alle, der gerne vil leve med håb i klimakrisens tid. Håb er ikke, at vi slår os til tåls med, at alt nok skal ordne sig – håb er, at vi kan skimte et lys og begynder at gå i lysets retning. Håb og handling hænger sammen.Bibelen indeholder en vision om alt det skabtes hellighed og hele skaberværkets frelse. Det er en vision, vi har brug for at genopdage. Sammen med alle levende væsener kan vi være en del af den store modstandsbevægelse mod ødelæggelsen af vores jord.Hver eneste skabning indledes med en læsning af Bibelen, der har fokus på menneskets relation til naturen og Guds skaberværk.Derefter følger en lang række forslag og inspiration til praksisser i og med naturen, der kan åbne vores hjerter for livsglædens åndelighed.Bogens sidste del er en tidebønnebog til tre uger med fokus på skaberværkets hellighed og Guds store plan for alt, hvad han har skabt.

  • - - en introduktion til Hxaro-virksomheder
    af Nick & Lyby Skovgaard
    58,95 - 103,95 kr.

    'Flugtvej' anviser hvordan vi kan handle på de kriser vi står midt i, uden af være afhængige af verdens magthavere. 'Flugtvej' udstikker et kodeks for drift af virkeligt bæredygtige virksomheder, og gennem dem få mulighed for at sætte fart på den nødvendige omstilling til bæredygtighed. Det er brugen af eksisterende strukturer omkring virksomhedsdrift som gør det nemt at komme i gang og umuligt for magthavere at stoppe. Det er en vej som distribuerer magt og handlemuligheder ud i verden; ud til dig og mig.

  • - Bogkasse
    af Bogkasse
    1.193,95 kr.

    Bogkasse med 7 bøger i planetserien, en del af KRABATs Klodebøger:Den Gule Planet trilogiDen Blå Planet trilogi Den grå planet Spar 30% ved at købe bogkassen

  • af Lotte Hansen
    248,95 kr.

    FRONTLINJEBOGEN OM EN VOKSENDE GRØN LØGNGreenwashing betyder vildledende grøn markedsføring, hvor man praler med sine grønne løsninger. Greenwashing skaber en falsk tryghed om, at vi som forbrugere, borgere og virksomheder er på vej det rigtige sted hen.Det er vi ikke.Greenwashing er en grøn sovepude under samtidens største mareridt. Gennem levende beskrivelser af det grønne praleri trækker bogen dig ind i en verden af Greenwashing. Lotte Hansen dissekerer brutalt de initiativer og retssager, som EU’s kommende Greenwashing-direktiv og forbrugerombudsmanden har på bedding. Formålet er ikke blot at oplyse, men at ruske op i vores passivitet og kickstarte et paradigmeskifte i, som får os alle til at handle.LOTTE HANSEN er en af landets tungeste strategiske rådgivere inden for bæredygtighed med særligt fokus på effekt og mobilisering. Virksomhedsleder i 20 år og tidligere ministerrådgiver for 3 ministre, pressechef i Forbrugerrådet, journalist og erhvervsredaktør på Politiken.

  • af Kirsten Hansen
    223,95 kr.

    Forfatter: Kirsten HansenGrafiker: Kamilla Voss AsmussenLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dkKunne du spise en græshoppe? Hvis den var grillet? Eller dyppet i chokolade?I Danmark er vi ikke vant til at spise insekter. I mange andre lande har man gjort det længe. Men hvorfor spise larver, når der findes lasagne?Svaret kan du få her i bogen. Du kan også se andre landes insekt-livretter, lære at lave din egen melorme-farm og læse sjove fakta om giftige gedehamse, stinkende tæger og forbudte oste.FAKTA KlodebogFarvefotos og illustrationer i hele bogen.Målgruppe: fra 10 år

  • af Daniel Christian Wahl
    350,95 kr.

    Regenerative kulturer tager udgangspunkt i økologisk design og værner om og dyrker biokulturel overflod til fordel for menneskehedens fremtidige generationer. De er i stand til vedvarende at lære og transformere sig som reaktion – og forberedelse – på uundgåelige forandringer. En regenerativ kultur opstår ved, at vi både individuelt og kollektivt finder frem til og udlever nye måder at relatere til os selv, samfundet og livet som helhed på i stedet for at gentage usunde adfærdsmønstre og tænkemåder, der ikke længere tjener os.Daniel Christian Wahl giver i bogen en vidtfavnende analyse af, hvad der er galt med vores samfund, organisationer, ideologier, verdenssyn og kulturer – og hvordan man kan rette op herpå. Bogen dækker områder som landbrug, design, økologi, økonomi, bæredygtighed, organisationer og samfundet som helhed. Han mener, at vi skal redesigne det finansielle og økonomiske system på alle skalaer – fra lokal til regional til global – hvis vi skal gøre det muligt for transformativ innovation at udfolde sit kreative potentiale, Men den mest grundlæggende transformation handler om at stille kritiske spørgsmål ved vores måde at tænke på, vores verdenssyn og vores værdisystem. Og den skal ske, inden vi går i gang med at ”redesigne den menneskelige tilstedeværelse på Jorden”.Det er ikke muligt for menneskeheden at slukke lyset, forlade lokalet og begynde forfra i et nyt lokale, der byder på større potentiale. Vi har kun én planet at bo på. Bæredygtighed og regenerative kulturer er ifølge Daniel Christian Wahl ikke slutpunkter, der skal nås, men vedvarende processer af kollektiv læring. Vi skal bevæge os fra ”mere er bedre” til ”bedre er bedre”.Bogen er en invitation til samtale og en opfordring til at leve de livgivende spørgsmål dybere. Den stiller mange spørgsmål, og der, hvor den foreslår svar og løsninger, skal vi forstå dem som opfordringer til at spørge til deres relevans i forbindelse med overgangen til regenerative kulturer."Denne bog er et værdifuldt bidrag til den vigtige diskussion af det verdenssyn og det værdisystem, vi har brug for for at redesigne vores virksomheder, økonomier og teknologier – faktisk hele vores kultur – for at gøre dem regenerative snarere end destruktive."- Fritjof Capra, forfatter til Liv. System. Helhed.

  • af Tanja R. Bisgaard
    223,95 kr.

    Forfatter Tanja R. BisgaardGrafiker: Rikke Ella AndrupLæs de første kapitler på forlagets hjemmeside forlagetkrabat.dk/boegerVidste du, at vi i Danmark smider 100.000 tons elektronikaffald ud hvert år? Og vidste du, at der i det affald ligger værdifulde råstoffer som guld og kobber?Gadgets og genbrug forklarer, hvordan elektronik bliver til. Du får at vide, hvor råstoffer kommer fra, og hvad der sker med vores gadgets, når vi ikke kan bruge dem længere.

  • - Enhver krise og krig påvirker Danmarks energiforsyning
    af Jan Svendsen
    98,95 kr.

    Lige siden englandskrigene 1801-14 har kriser og krige rundt i verden påvirket Danmarks forsyning af energi. Så meget at staten har været nødt til at gribe ind for at undgå kaos. England leverede fra 1805 kul til de nye dampmaskiner i Danmark. I krig gælder dog alle kneb, så derfor brugte englænderne deres leverancer af kul som våben i krigen mod Danmark. Nederlaget betød i 1814 et brud på unionen med Norge, og det kostede Danmark tømmer. Ved tabet af Slesvig-Holsten i 1864 forsvandt masser af tørv, så Danmark måtte i kraft af udlændinge effektivisere gravningen af vores egne tørv. Første og anden verdenskrig betød tab af store mængder engelske stenkul, så vi måtte bruge egne ressourcer af energi og hente brunkul i Tyskland. Koreakrig og Suezkrise ramte også vores import af energi. Under energikriserne i 1973 og 1979 mistede vi millioner af tons olie. Heldigvis fandt vi det selv i Nordsøen, hvor den lever længere end ventet. Kriserne betød også, at vi atter fik gang i produktionen af vindmøller. Senest har Ruslands krig i Ukraine påvirket forsyningen af energi til Danmark, så det efterhånden må stå krystalklart, at Danmark skal lære at producere vores egen energi – for evigt. Kongemagten og staten har i over 800 år grebet ind i den danske energiforsyning, for så vigtigt et emne drejer det sig om. Bogen beskriver med hovedvægt på Besættelsen og brunkul, hvordan staten har reguleret i en udvikling fra mangelvare til selvforsyning. Professor Brian Vad Mathiesen: Jan Svendsens serie om dansk energihistorie har været både informativ og tankevækkende.

  • - om tingenes tilstand
    af Niels Henrik Hooge
    233,95 kr.

    Inspireret af bl.a. Æsop og La Fontaine fortsætter Niels Henrik Hooge med Fabler det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation og Miljødigte. I fablernes farverige og mangeartede univers, der ikke har mennesket i centrum, men i lige så høj grad dyrene, planterne og økosystemerne, og hvor alting er muligt, gives der stemme til de mange forskellige ofre for miljøødelæggelserne, foruden til miljøødelæggerne selv. Omgivet af naturen i alle dens afskygninger, med hvilke samtalen er konstant, udforsker fablerne visionerne for fremtidens litteratur og bæredygtige samfund.Uddrag af bogen En økomodernist tager en potteplante på hovedet for at vise, at han er økologisk, og lejer en elbil to gange om ugen for at vise, at han er moderne. Imidlertid peger folk i nabolaget fingre og børnene kaster sten efter ham. Piben skal nok få en anden lyd, når vi bygger et atomkraftværk midt på torvet og begraver atomaffaldet under rådhuset. Så er der ingen, der griner, tænker økomodernisten. Moralen er, at den grønne omstilling ikke fremmes af bitre følelser eller af atomkraft. Om forfatteren Niels Henrik Hooge er jurist og magister i filosofi. Hans interesse for miljø og bæredygtighed går mange år tilbage i tiden og har manifesteret sig i aktivisme, samarbejde med en lang række miljøorganisationer i Danmark og udlandet såvel som i mange forskellige typer tekster.

  • - En Serie af Håb
    af Tina Monberg, Birgitte Escherich & Karen Blincoe
    88,95 - 148,95 kr.

    Vi står med dette århundredes største udfordring og håb: At skabe en verden, hvor vi lever forsvarligt og i balance med naturen. Det vil sige at leve bæredygtigt. Det ønsker vi at bidrage til med denne bog.Bogen reflekterer over tingenes tilstand og viser veje, som vi alle kan følge både i familien, i lokal- samfundet og i en universel kontekst. Vi er meget inspirerede af naturlovenes ubetingede grundvilkår som vejviser for et liv i balance for os alle.I En Serie Af Håb bind 2 får du de næste tre trin til en Holistisk Integreret Planet:1. Lev den fremtidssikrede husholdning. 2. Skab bæredygtige fællesskaber. 3. Forbind dig til livetMed perspektiverne følger refleksionerne, og vi håber, at med refleksionerne følger initiativerne.

  • af Kirsten Hansen
    223,95 kr.

    Vidste du, at det kræver lige så meget vand at lave et par jeans, som du drikker på ti år? Og vidste du, at der i Ghana findes et helt bjerg af gammelt tøj, som ingen gider at gå i?Vi køber mere tøj end nogensinde, og modefirmaerne producerer nye modeller i et tempo, der aldrig før er set. Det er hårdt for vores jordklode og for klimaet.Moden vs. Kloden forklarer i øjenhøjde, om nogle af de udfordringer produktionen af tøj giver for klimaet, naturen og de mennesker, der fremstiller det – og så giver den en række bud på, hvordan du som ung stadig kan være med på moden, uden at det bliver på bekostning af kloden.Læs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dkFAKTA Klodebog

  • - – eksperimenter, dilemmaer og læreprocesser
    af Katrine Dahl Madsen, Mia Husted, Nanna Jordt Jørgensen, mfl.
    246,95 - 288,95 kr.

    Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik er med til at dække det markante behov, der er for at styrke og udvikle pædagogik for bæredygtighed i takt med en stigende bekymring for, hvordan bæredygtighedsudfordringer såsom tab af biodiversitet, klimaforandringer og social ulighed optræder i vores børns hverdagsliv og får betydning for deres fremtid. I bogen eksperimenteres der med at udvikle pædagogikkens form, formål og indhold for at støtte børnenes spirende forståelse af en bæredygtig udvikling. Udgangspunktet for dette er kendte pædagogiske dagtilbudstemaer såsom dyr, udeliv, krop, mad, medborgerskab og science.Bæredygtighed og dagtilbudspædagogik henvender sig til studerende, undervisere, konsulenter, forskere og medarbejdere på det pædagogiske område.

  • af Hans Stengaard Jessen
    148,95 kr.

    At bevæge sig i cirkler giver et stort operationsfelt over forne tider helt op til vore dage og videre frem. At være opvokset i bondelandet med brede familiære relationer, opvækst- og uddannelses- samt arbejdsmæssige rammebetingelser er ikke særligt ringe. Det har dannet baggrunden for interesse­betonede aktiviteter udenfor det arbejds­betonede. Begge dele har medført en bekræftelse på, at verden ikke er større end, at den kan omfattes af tanken, om det så er fra Jylland, København eller Als. Dertil kommer en skribentvirksomhed af en vis størrelse.Den verden vi lever i er mere end urolig, hvorfor noget bør gøres. Hvis der gøres noget, kan det være forkert, hvis der intet gøres, er det helt sikkert forkert. Derfor bør denne bog blive en del af den inspiration, der er en nødvendighed for, at vor levevis kan opretholdes og videreføres.God fornøjelse med læsningen og inspirationen.

  • - Den økologiske modstandsret
    af Niels Henrik Hooge
    148,95 - 248,95 kr.

    Ligesom de tre første fortsætter fjerde bind af Niels Henrik Hooges filosofiske digtsamling Miljødigte linjen fra det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt, han startede med den lyriske traktat Grøn nation. I dette foreløbigt sidste bind af tetralogien gives der igen en række bud på indholdet af og brudfladerne for fremtidens grønne litteratur. Fænomener som ecocide, CO2-litteraturens og økokulturalismens rolle i samfundet bliver tematiseret, men først og fremmest retten og pligten til at yde modstand overfor den hastigt voksende ødelæggelse af den naturlige verden. Med i bogen er tillige en samling fabler inspireret af bl.a. Æsop og La Fontaine, der giver stemmer til de ansvarlige for miljøødelæggelsen og dens ofre.

  • Spar 17%
    af Jane Ibsen Piper
    98,95 - 123,95 kr.

    Ønsker du at leve mere bæredygtigt i hverdagen, men er i tvivl om, hvor du skal starte? Mange læser om klimakrisen og vil gerne ændre alt på én gang, men så bliver de overvældede og går i stå. Andre tænker, at det blot er en dråbe i havet, at vi hver især ændrer vores daglige vaner, når nu krisen er så omfattende og kræver systemændringer.Den gode nyhed er, at vi som individer kan gøre rigtig meget for at løfte vores del af at løse klimakrisen. Forskning viser, at det kun kræver en mindre procentdel af en befolkning, der går foran og ændrer sine vaner, forbrugsmønstre og handlinger, så vil resten efterhånden følge trop.Med denne bog i hånden får du et kærligt skub til at indarbejde nye, grønnere vaner én ad gangen ved hjælp af 28 daglige udfordringer. Som bonus vil du, ud over at spare både tid og penge i hverdagen, efter al sandsynlighed også opleve at få et både roligere og mere glædesfyldt liv.Bogen er en del af serien 28 dage til …, som er sat i verden for at hjælpe os med at ændre noget af det sværeste, nemlig vores vaner.Om forfatterJane Ibsen Piper er uddannet jurist og har de seneste 12 år arbejdet inden for den finansielle sektor. Jane har haft CVR-nummer i flere år ved siden af sit lønmodtagerjob. Hun har skrevet flere bøger, ligesom hun driver blog, podcast og Facebook-fællesskabet ‘Minimalisme og købestop’ med 40.000 medlemmer.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Tanja R. Bisgaard
    165,95 kr.

    Nadja er i krise. I krise over pigerne i klassen.I krise over at skulle flytte.I krise over en Instagram-challenge. Nadja tilføjer klimaet til listen over kriser, da hun skal lave et projekt i skolen. Hun hvirvles ind i en hemmelig klimamission, tager et opgør med en veninde og kommer til at råbe virkelig, virkelig højt. Nadjas store klimakrise er en fortælling om at lære at sige fra, finde fællesskaber online og i virkeligheden og løse klimakrisen. For hvem ved – måske kan et # faktisk hjælpe med at redde klimaet?

  • - En serie af håb
    af Tina Monberg & Birgitte Escherich
    77,95 - 163,95 kr.

    Vi står med dette århundredes største håb. For hvem har ikke fået øje på, at vi kunne ønske os en bedre verden og ønsker at bidrage hertil.Denne bog hjælper dig til at skabe en bæredygtig verden i dit daglige liv, nu og i fremtiden. Og den viser vejen til, hvordan vi alle kan gøre det på enkel vis.I dette bind får du de første tre enkle skridt i en En Serie Af Håb1. Spis økologisk2. Spis plantekærligt 3. Kram et træGør vi det, vil vi uomtvisteligt opleve, hvordan vi selv, vores omgivelser og hele planeten bliver et HIP levested til glæde for os alle. HIP = Holistisk Integreret Planet

  • - FN's 17 verdensmål, 169 delmål, 1 notedel
    af Udvikler: Helle Overgaard - Tekstbidrag: Thomas Gringer Jakobsen
    158,95 kr.

    VERDENSMÅL OG NOTESBOG giver dig et nemt overblik over FN’s 17 verdensmål og 169 delmål. I den kombinerede fag-og notesbog finder du i første halvdel af bogen en gennemgang af samtlige mål og delmål – med en side til noter for hvert Verdensmål. Den anden halvdel er en notesbog, med plads til dine egne notater. Således kan du sikre dig at overvejelser, ideer og beslutninger er samlet et fysisk sted. Bogen er praktisk og nem at have med overalt - din egen "verdensmål to go". Bogen er et redskab til viden, motivation og handling hos den enkelte. Den kan anvendes bredt til dig, der ønsker at arbejde med bæredygtighed, til medarbejdere, på møder og konferencer, i undervisningssituationer eller i virksomhedens, kommunens eller organisationens omverden, hvor man ønsker at inspirere, udbrede kendskabet til og forankre Verdensmålene.Bogens egenskaber:A5 format 140 sider heraf 80 til noter Alle FN’s 17 Verdensmål og 169 delmål er præsenteret i bogen på dansk.Helle Overgaard, som er ophavsperson til og redaktør af bogen, har i sin konceptudvikling og produktion af bogen valgt en så bæredygtig version som muligt. Bogen er trykt hos KLS PurePrint, et af Danmarks mest miljøbevidste trykkerier. Bogen er trykt på Cradle to Cradle-certificeret papir og med Cradle to Cradle-certificerede trykfarver. Træet til bogen kommer fra bæredygtigt FSC-skovbrug i Europa. Trykningen foregår i Danmark, og trykkeriet er CO2-neutralt. Papiret er 120 g PurePrint Uncoated, med et 250 g PurePrint Uncoated omslag. Mål, delmål og ikoner er tilvejebragt via Verdens Bedste Nyheder, som har produceret oversættelserne i tæt samarbejde med Udenrigsministeriet. De 17 verdensmålstekster er skrevet af Journalist Thomas Gringer Jakobsen fra Verdens Bedste Nyheder.

  • - En guide til meningsfulde rejser kloden rundt
    af Parastou Booyash
    156,95 kr.

    (Danmarks eneste rejsebogguide til bæredygtige destinationer verden rundt. Nævnt i b.la. Berlingske, Jyllands-Posten, Femina og Magasinet Liv.) Når du rejser, kan du gøre Jorden til et lidt bedre sted. Faktisk kan en gennemtænkt rejse både skaffe dig unikke livsoplevelser og gøre godt for lokale samfund, økonomi og natur. Bare husk at drysse bæredygtige elementer oven på dine eventyr. Hvordan lyder en rejse til New Zealands Te Urewera-regnskov, som er den første skov i verden, der har samme rettigheder som en juridisk person? Her kan du besøge tuhoe-folket, der er skovens lovlige værger. Eller hvad med en tur til italienske Valsugana? På disse kanter kan du adoptere en ko, der producerer økologiske produkter til dig, hvis du kører ned og besøger den personligt. Eller frister det mere med et tropisk og lærerigt naturbevaringsophold på Filippinerne? Måske er du mere til yoga-retreat ved en vulkansø i Guatemala, hvor du også vandrer for at besøge og støtte oprindelige befolkningsgrupper? Eller hvad med en omgang magisk off-piste skiferie i Kosovo?Bæredygtige rejser handler i følge FN's World Tourism Organization nemlig ikke kun om CO2-udslip. Det handler også om de sociale aspekter, om lokaløkonomien, om kulturen, om naturen, og om at styre uden om turistmængderne. Når du inddrager de aspekter, får du meningsfulde eventyr med bæredygtig effekt, der stadig vibrerer, efter du er tilbage i hverdagens gråvejr. I denne bog guider den prisvindende rejsejournalist Parastou Booyash dig til bæredygtige oplevelser på alle klodens kontinenter. Så rejs meningsfuldt, og plant bæredygtige spor på vores dejlige jord. Det er en flot og stor 'coffee table-bog,' der er lækkert illustreret med indbydende billeder, som vil vække rejselysten i enhver, ligesom dens stærke signalværdi vil ligge godt på sofaborde hos alle, der har udsyn og blik for bæredygtighed. Bogen er i lækkert hardback coffee table format. Produceret med Svanemærket og trykt på FSC-certificeret papir.

  • af Charlotte Rasmussen
    70,95 - 198,95 kr.

    Det simple liv er den grønne vej frem, er for alle, der ønsker at bidrage til at løse vores klimaproblemer, store som små. Det simple liv er absolut ikke kedeligt. Tværtimod vil det simple liv give dig mere ro, tid og overskud i hverdagen og flere penge på kontoen.Du kan læse om de klimamæssige problemer inden for bl.a. madspild, affaldssortering, grøn energi, transport, emballage og byggeri, og hvordan vi nemt kan løse de problemer, hvis vi vil.Du får gode råd til, hvordan du selv kommer ind i den grønne kamp, ligesom du får fotoidéer til, hvordan du genbruger dit skrald.

  • - Radikal fornyelse, der sprænger rammerne for venstre, højre og midten
    af Henry Mintzberg
    258,95 kr.

    I denne bog tilbyder Henry Mintzberg en forståelse af roden til vores samfunds politiske og økonomiske krise. Han giver en strategi til at rebalancere samfundet og forny kapitalismen og demokratiet, der er så afgørende for vores børns og vores planets overlevelse. Han mener, det er nok med den globale og lokale ubalance, der forårsager nedbrydningen af vores miljø, vores demokratiers undergang og nedværdigelsen af os selv. Det er nok med pendulpolitikken fra venstre og højre og lammelse i det politiske centrum. Han mener, vi har brug for en radikal fornyelse, og at den skal begynde i civilsamfundet, som han kalder den pluralistiske sektor. Denne sektor har nemlig både tilbøjeligheden og uafhængigheden til at kunne udfordre uacceptable praksisser og udvikle bedre nye. Da Berlinmuren faldt i 1989, var det ifølge Henry Mintzberg balancen, der sejrede. De kommunistiske regimer var helt ude af balance og havde overvejende magten koncentreret i deres offentlige sektor, mens de velfungerende vestlige lande havde en passende balance mellem deres offentlige sektor, deres private sektor og den pluralistiske sektor. En manglende forståelse af denne pointe har lige siden bragt mange lande ud af balance på grund af en favorisering af deres private sektor, fordi vestlige eksperter erklærede, at det var kapitalismen, der havde sejret. Henry Mintzberg mener, de vestlige eksperter tog fejl, da et sundt samfund balancerer en offentlig sektor af respekterede myndigheder, en privat sektor af ansvarlige virksomheder og en pluralistisk sektor af robuste sammenslutninger og fællesskaber. Der er således tre vigtige sektorer i samfundet, ikke kun to. Men den, vi har sværest ved at kapere, giver vi en masse utilstrækkelige betegnelser, for eksempel ”nonprofit-sektoren”, den ”tredje sektor” og ”civilsamfundet”. Med benævnelsen ”den pluralistiske sektor” kan den få lov at indtage en plads ved siden af dem, vi kalder offentlig og privat, samtidig med at vi sender et signal om, at den består af en lang række menneskelige sammenslutninger. For “de andre” kan ikke ændre forholdene alene. Vi – du og jeg – bliver nødt til at gøre det, hver enkelt af os og os alle sammen – ikke som passive “menneskelige ressourcer”, men som ressourcestærke mennesker.

  • af Ansvarlig Juma N. Kruse
    99,95 kr.

    En seriøs bæredygtig omstilling af samfundet er en nødvendighed, hvis vi skal nå et balancesamfund. Men vejene til det er mange. Det gælder både undervisningen i folkeskolen, det gælder vores forhold til dannelse, frihed og fællesskab. Skal BNP skiftes ud som styringsredskab? Hvordan inkluderer samfundet handicappede? Hvordan kan man overhovedet tænke bæredygtigt, hvis man er opfyldt af en stresset hverdag med familie og børn? Er borgerløn den vigtige forudsætning? Har folkekirken mon også en rolle i klimakampen?Alle disse væsentlige spørgsmål får en vinkel i denne bog, der har bidrag af folk, både indenfor og udenfor Alternativet.

  • - - En historie om genbrug
    af Hannah Prata Mortensen
    178,95 kr.

    Hver dag ender genanvendeligt plastic i naturen, eller sorteres som almindligt skrald. I denne børnebog kommer Tom Shampooflaske og hans venner, som alle består af plastic, ud på et spændende eventyr. De finder ud af hvad netop de kan bruges til. Følg dem på deres rejse fra gammelt til nyt, fra affaldssortering til genanvendelse. En oplagt fortælling til børn, som del af et undervisningsforløb om genanvendelse og bæredygtighed, eller som højtlæsning til godnathistorie. Historien er skrevet i et samarbejde mellem mor og datter.

  • af Niels Henrik Hooge
    148,95 - 248,95 kr.

    I Teaterstykker og dramatiske fragmenter udbreder Niels Henrik Hooge det miljø- og bæredygtighedslitterære pionerprojekt til nutidsdramatikken, han startede med de filosofiske digtsamlinger Grøn nation og Miljødigte. Først følger teatertrilogien om populisme med komedierne Prisuddelingen, Euroxit og Landmandsliv om henholdsvis planlægningen og udvælgelsen af vinderen af den litterære del af den første årlige Amerika først-prisuddeling, The Amfies, de europæiske landes udtræden af Den Europæiske Union og konflikterne mellem det økologiske og industrielle landbrug. Med i bogen er også de historiske dramaer Regine og 1789 og det dramatiske digt Flyrejsen eller den guddommelige tragedie samt andre tekster, der optræder i grænseområdet mellem drama og lyrik.

  • af Jesper Tornbjerg
    74,50 kr.

    Bæredygtig energi Verdens 193 regeringer har i FN vedtaget 17 mål, der frem mod 2030 skal gøre Jorden til et godt sted at være for alle. ’Victoria & Verdensmålene’ er en serie om de 17 mål.I ’Torden og Lynild’ drager Victoria til Kina, hvor hun møder sin ven Chen. Sammen med et par frække elektroner forsøger de to børn at sætte sig ind i Verdensmål nr. 7 og skaffe grøn energi til alle bl.a. ved hjælp af energi-øer med masser af vindmøller. Undervejs hilser de på deres gode veninde Miremba og hendes mor, der har skaffet sig selv moderne og bæredygtig energi til deres hjem i Uganda.'Victoria & Verdensmålene’ er for børn på 9-12 år og deres lærere, forældre, bedsteforældre og oldeforældre. Bøgerne er velegnede til højtlæsning og diskussion.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.