Bøger om Barndomserindring

Jeg ønsker virkelig at se hende sådan, strålende af fiskelykken, jeg ønsker at høre hende tale om sit held, i aften, i morgen, når vi kommer hjem, som hun talte om vores skitur. Jeg ønsker at se hende live op, hver gang nogen i fremtiden taler om at tage ud at fiske, at høre hende istemme: jeg vil med, med barnlig glæde, den barnlige glæde, der løber gennem hende, som i et timeglas. Den glæde, hvis form hun snart vokser ud af, som ud af en ham af lysende lykke, der bliver efterladt på jorden, hvor den ligger og gløder spagt, inden den bliver hvid som tyndt væv. Som støv, der hvirvler bort i blæsten. Og hun går videre ad den sti, som ligger foran hende, uden at vende sig om. Jeg ønsker, at hendes fiskelykke og glæde skal smitte af på mig, hendes mor, at jeg skal opleve lykken gennem hendes lykke. Men jeg har det som et femårigt barn, der har tabt fire spil ludo i træk, som en der når som helst kan begynde at græde eller eksplodere i vrede, skubbe brikkerne af pladen med en hidsig armbevægelse. Fiskelykken skildrer Kajsas jagt på både de behagelige og ubehagelige sandheder i den brogede familie. En roman om at finde sine rødder og i samme nu sætte spørgsmålstegn ved dem. En insisteren på at finde svar på, hvordan man er blevet, som man er, og hvad man mon kan gøre for at fortynde sit eget bundfald og forhindre at give for meget bagage videre til den næste generation.

Bogen fortæller om forfatterens forhold til kongeslægten. Om det, der har gjort indtryk på ham i løbet af livet. Fra sine fynske barndomserindringer om, hvor centralt kong Christian X stod i befolkningens bevidsthed fra 1940-45. Om en særlig kilde til Christian X’s knælen under Genforeningen i 1920. Den forholder sig til egne og andres minder. Om kong Frederik IX, der udnævnte ham til præstegerningen. Om kongens markante tale til De Forenede Nationer i 1960. Den oplyser om, hvordan dronning Margrethe II blev folkevalgt til tronen ved grundlovsafstemningen i 1953. Bogen fortæller minder med kongerækken på Regensen. Det, som kong Christian IV byggede for 400 år siden. Bogen lægger vægt på fleres former for oplevelser med kongerækken. Det gælder – foruden de nævnte – ikke mindst reformationskongen Frederik II. Bogen gengiver samtaler med dronning Margrethe II – på Falster, på Lolland og i audiens på Christiansborg. Den påviser, at ikke alle i stat og kirke viser den respekt for dronningens ord, som disse fortjener.Uddrag af bogenDer bør indføres en mulighed for dronningen til at træde tilbage, som minder om de muligheder, der er lovfæstet for de fleste i den danske befolkning.Dronningens udtalte ord om at fremme ”FN’s idealer” efterlader det spørgsmål: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt i vores aktuelle udenrigspolitik? Når de pagter, som er underskrevet af Danmarks daværende ledere, må vi regne med, at de bliver overholdt.Dronningens ord i nytårstalen i 2018 om at ”kende forskel på rigtigt og forkert” efterlader også spørgsmålet: Hvorfor bliver de ord ikke fulgt af regering og folketing i deres forhold til ”den evangelisk-lutherske folkekirke”?Grundloven fastslår, at regenten er ”ansvarsfri” – men det er de ledende i samfundet ikke.Så også i dette tilfælde må de øverst ansvarlige holdes ansvarlige, herunder landets biskopper.Om forfatterenSvend Aage Nielsen (f. 1938). Fynsk barndom og soldatertid. Klokker på Regensen. Cand.theol. 1966. Forfatter som 28-årig. Præst på Lolland 1966-2008. Stifter af Kennedy Selskabet og MÆND AF MOD PRISEN. Bor i Vedersø ved Vestkysten. Har senest udgivet Mennesker i alle lande, foren jer.