Bøger om Beklædning

Nationalmuseets samling af 415 tegnede og malede portrætter og dragtbilleder tager dig med på en tids­rejse i det danske samfund igennem 300 år. Kendte og ukendte ansigter toner frem, kjoler bruser og hårkunst sitrer i enkle stregtegninger, lette akvareller, minutiøse miniaturer og detaljerige oliemalerier.Her møder du drengen Ingwer, oldingen Drachenberg, den titulære biskop Aspach, godsejeren og kommerceråden Hammond samt bryggeren og lyse­støberen Møller – de sidste tre med hustru. Du hilser på beværtersken Henriette Pätges, skibsføreren og ostindiefareren Lange, ringeren Niels Rytter, guvernøren Rigelsen Bjørn, gøgleren professor Tribini, porcelænsmaleren Else Petersen, christianitten Skovtrolden, skuespillerinden Bodil Kjer og mange flere. Her er mænd i farverige dragter og hvidpudrede parykker med bukler, kortklippede herrer i sort med hvide, stive fadermordere samt mænd i habit og slips med vandkæmmet hår og sideskilning. Her er små drenge i kjole og faldhat. Her er kvinder i snøreliv og korsetter – i bløde empirekjoler, i folderige kjoler med skinkeærmer eller i glatte kjoler i lange, slanke linjer. Her er en overflod af bånd og sløjfer, kyser, kapper, pandekrøller, bævrenåle og brystbuketter. Til daglig er billederne spredt i udstillinger og aflukkede magasiner. Her er de for første gang samlet, så du kan udforske mangfoldigheden eller fordybe dig i det enkelte møde. Alle billederne er gengivet i bogen, og registrene gør det let at finde bestemte personer og steder. DANSKERNES BILLEDSKAT. Befolkning og Påklædning er på én gang et arbejdsredskab for forskere og en skatkiste for alle at gå på opdagelse i con amore.Med bidrag af Mikkel Venborg Pedersen.Katalogets forfatter Mona Rasmussen er fhv. registrator ved Nationalmuseet, Nyere Tid.

I 1974 fik Bert Hansen foræret en komplettogføreruniform, og det blev starten på et langt liv med uniformer og seneretil ansættelse i firmaet C.L. Seifert, der tidligere var storleverandør afuniformer til jernbanerne. Til denne bog har Bert gravet dybt igamle regulativer og fundet historiske fotos af uniformerne i de forskelligeperioder.I den rige litteratur om danske jernbanerer det lokomotiver, vogne, banelinjerne og stationer, der har været i fokus. Idenne bog fortæller forfatteren i tekst og billeder om, hvad personalet vedbanerne har skullet anskaffe af uniformer til festlige lejligheder og i dendaglige drift. I Tyskland benyttedes i 1835 for førstegang et bevinget hjul som kendetegn for en jernbaneansat. I Danmark indførteSydslesvigske Jernbaner i 1854 vingehjulet i huen som de første, og i 1887benyttes det ligeledes af De Danske Statsbaner, nu er der også påsat en krone.Det er kun få logoer, der har været brugti over 100 år, og som det ses på ovenstående billede, har det været brugt tilrigtig mange formål, og anskueren er ikke i tvivl om tilhørsforholdet.