Bøger om Billedsprog

Johnny Madsen er ikke blot kendt og elsket for sin musik, men også for sin finurlige, magiske og til tider surrealistiske pen. Teksterne emmer ikke bare af jordnære betragtninger med afsæt i jysk vestkystkultur, men tegner også kosmisk-mytologiske stemninger af en anden verden. Gennem et rigt billedsprog af høj poetisk værdi er Madsen inde at røre ved alle de områder, der hører menneskelivet til på godt og ondt. Det lyriske digt taler uden om, ved siden af og ud over dagligdagens konkrete sprog. Det åbner op ind til nye universer, hvis sprog og beskaffenhed vi måske er knap så fortrolige med – også i rocklyrikkens verden. Al god kunst udfordrer det selvindlysende og kalder således på at blive afkodet. Med indgående analyser, tolkninger og kommentarer tager denne bog dig med hele vejen rundt i Madsens underfundige tekstunivers – med plads til både begejstring, inspiration, undren og måske ovenikøbet overrumplende ahaoplevelser undervejs.Uddrag af bogenAlbatrossen kysser himlens dronningog svæver tavst mod nattens blå opalog mørket dækker solens sidste strålerog jorden skifter ham i Frejas sal”Tårnet ved Verdens Ende”, Ses vi i Slesvig, 1994Lysene slukkes over byens mohikanerstille flyder en ikonind på landet med de hængende altanerpå en sukkende endestation”Daisy Doll”, Den Blinde Lotterisælger, 2001****Husk din stormgud vil føre dig udmellem lysende engle og lokkende stjerneskudDer vil slukkes et mørke og vinden presses i knæder vil brænde et lys for ham som står i læJohnny Madsen, ”Glasmanden”, Checkpoint Charlie, 1999Lysets engel går med glansgennem himmelporte.For Guds engels strålekransflygter alle nattens skygger sorte.B.S. Ingemann, 1837Om forfatterenMargit Nonbo (f. 1957) er uddannet cand.phil. i musik 1989 og har undervist i hele uddannelsessystemet fra musikskoler over højskoler til lærerseminariet og universitetet. Efter en PO-uddannelse i 1994 har hun arbejdet mange år i folkekirken som organist, korleder og koncertarrangør. Har spillet i diverse folkemusikgrupper, på teater- og revyprojekter og har holdt adskillige opera-foredrag i aftenskoleregi.

Der er stor interesse for drømmetydning, men det er ikke lige meget, hvordan man finder frem til meningen i en drøm.Rigtig drømmetydning søger at forbinde det daglige med drømmen, og omvendt at forbinde drømmen med dagligdagen. En drøm skal forstås i den rette sammenhæng.Det er en bevægelse fra begge sider, dag og nat, indtil det falder i hak med hinanden, og der opstår en forbindelse til det, som drømmen handler om.Efter dagen og drømmebillederne er forbundet, formuleres en visuel metafor, hvor man sætter ord på billederne, så det bliver til sprog. Metoden er udviklet af drømmeforskeren Montague Ullman.Drømme er et billedsprog, hvor vi udtrykker vore følelser. Følelserne afklares i drømmesituationer, hvor det bliver tydeligt. Drømmene kan bruges til at forstå sig selv dybere og få kontakt med, hvad man føler inderst inde.Om natten drømmer vi følelsen. Vi kan drømme om store bølger, der flyder ind og strømmer op omkring os. Det er overvældende, men det er følelsen, der overvælder os, ikke en bølge.Drømmen er et billede på noget, der er på den måde.

I denne aparte samling fortælles om opdagelsesrejser med børn og unge ind i kunstens verden. Men lige nu og her, i dag går opdagelsesrejserne lige gerne ud i den virkelige verden. Der tager vi også på opdagelsesrejser, går på sporjagter og laver opfinder-værksteder. Men det er samtidig også fortællinger om mine egne vandringer ind i kunstens labyrinter. Med afsæt i kunstpædagogisk skole på Kunstakademiet i KBH. i 1976, blev jeg kunstformidler, kunstpædagog og billedfortæller, men hvorfor nu skrive om det? Jeg har set det som min opgave at etablere det fælles rum, hvor børnene griber og holder fast i egne oplevelser, og hvor vi gennem forskellige former for husketegning og billedsamtaler får indkredset, hvor forskelligt vi oplever det, det sammen-sete. Altså ikke een rigtig mening, men mange mulige og facetterede syn. Disse fælles rum, det for en kunstpædagog og underviser kun er muligt at etablere, når man er troværdig. Jeg er jo ikke skuespiller, jeg må være opmærksomt til stede, være igangsættende, spørgende, lyttende og fastholdene, være sporlægger. Jeg mener: - at kunstnerens udgangspunkt for at påbegynde udformningen af kunstværket ofte er noget, der fornemmes, men ikke vides, en "sanset" ikke-viden. - at processen med at forme fortællingen er kunstnerens metode til selv at søge meningen. - at der, hvor ordene ikke rækker til, er der akut brug for billedsprog. - at billedsproget behøves for at kunne favne det u-udsigelige. OK: Er det ikke også en beskrivelse tæt på, hvordan børn griber verden?