Bøger om Biograf

Sandberg-dynastiet er historien om en familie, der i tre generationer gjorde sig gældende i den danske filmbranche – hver på sin måde. A. W. Sandberg var oprindelig pressefotograf, men kom til filmen i 1913. Han arbejdede sig op til at blive kunstnerisk leder og den førende instruktør hos Nordisk Film. Han lavede nogle af de mest berømte danske stumfilm, blandt andet Klovnen med den navnkundige Valdemar Psilander i titelrollen og en række storslåede Charles Dickens-filmatiseringer. I mange år betragtet som noget af det ypperste Nordisk Film havde frembragt. I 1926 lavede han en genindspilning af Klovnen med Gösta Ekman og Karina Bell i hovedrollerne. En stor succes, som markerede et klimaks for dansk stumfilm. A. W. Sandberg blev gift med Else Frölich, der var en af tidens store stjerner på Nordisk Film og senere blev en fremtrædende biografdirektør på Amager. Deres søn, Henrik Sandberg, var den legendariske filmproducent bag Soldaterkammerater-filmene og en lang række Dirch Passer-film, som hans selskab Merry Film oftest producerede i samarbejde med Dirch Passer selv – nu klassiske danske folkelige film som Pigen og pressefotografen, Pigen og millionæren og Piger i trøjen. Film som folk bliver ved med at holde af at gense. Tredje generation, Anders Sandberg, producerede stjernetegnsfilmene i 1970’erne, og drev – sammen med sin far – store dele af de københavnske biografer. Anders Sandberg spillede også en vigtig rolle hos Nordisk Film i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne. Det er over 100 års dansk filmhistorie set igennem Sandberg-familiens øjne – blandt andet via familiens private arkiver og interviews med Anders Sandberg og søsteren Birgit Sandberg, der har arbejdet i filmbranchen som scriptgirl, produktionsassistent og filmklipper.Uddrag af bogenNordisk Film lavede efterhånden nærmest film på samlebånd og kunne altid bruge en mand, der forstod sig på at fotografere. A. W. Sandberg blev som udgangspunkt sat til at lave farcer. Det var et godt sted at starte og lære sig teknikken. Den første film skal have været Skorstensfejeren kommer i Morgen, der fik premiere på Metropol Teatret i 1914. A. W. Sandberg fortæller selv om filmen i interviewet i Politiken den 20.5.1937: ”Vi er nu naaet til 1914, og Nordisk Filmskompagni var paa det Tidspunkt i stærk Udvikling og skulde bruge mange Fotografer. De vilde ogsaa gerne have mig som Fotograf, men da jeg var saa ublu at forlange 400 Kr. om Maaneden, betingede man sig, at jeg for saa eventyrligt et Honorar ogsaa skulde sætte i Scene. - Deres Debut som Instruktør?- En komisk Film med Titlen ’Skorstensfejeren kommer i Morgen’ med Gissemand i Hovedrollen. - Hvem havde skrevet Filmen?- Skrevet den? Det var der virkelig ikke nogen, der havde. Saadan noget kendte man ikke til dengang. Men for Resten var det en anstrengende Film. Den tog mig hele tre Dage at optage. I Løbet af en Maaned havde jeg iscenesat mine første fem Film, men saa var jeg rigtignok ogsaa træt i Armen. - I Armen? - Ja, jeg drejede jo selv. Men fra den Tid var Firmaet ogsaa storladent nok til at give mig en Fotograf, saa jeg skulde nøjes med at arbejde med Hovedet. Bid Mærke i Udtrykket.”Om forfatterenPaw Kåre Pedersen (f. 1972) har tidligere skrevet bøgerne om Lau Lauritzen og ASA Film (2010 – 2012) og bøgerne om Saga Studio (2016 – 2018 i samarbejde med Niels Jørgen Clement) samt bogen om den store aviskonflikt på Fyns Amts Avis (2019).

Lix: 19Hendes ene øje klemmer sig sammen, mens det andet smiler lige ind i mit ansigt. Hun fucking blinker! Jeg bakker ud af slikbutikken med colaen i den ene hånd og en bøtte popcorn i den anden.Wauw, bare wauw. Holger, Karl og jeg vælter ned ad gangen til biografsalen og finder vores pladser. Jeg synker ned i sædet, helt flad.”Hvad så, fuckboy?” griner Holger.”Hun smilede også til mig,” siger Karl.Holger lægger sit sæde ned.”Right.”Thorbjørn er i frit fald. Han er forvirret over far og flytningen. Men så tager han med sine venner i biografen i Aalleren og møder Ada. Måske er hun svaret på det hele? Hvem ved?

Verden i dag er en verden af medier.Overalt støder vi på medier, og vi bruger dem i stigende grad aktivt. Vi nøjes ikke med at læse avis, høre radio, se fjernsyn eller gå i biografen. Vi er også aktive med medierne. Vi blogger, facetimer, liker, opdaterer, uploader, swiper og skriver fanfiktion. De ‘gamle’ medier er der i høj grad endnu, men de indgår i dag i en ny medieverden, i et nyt mediemiljø, der præges af digitale medier, og som konstant er under forandring.MEDIEANALYSE præsenterer et bredt udvalg af aktuelle medier: pressen, fotografiet, filmen, dokumentaren, reklamen, radio, tv, digitale tekster og kontekster, bloggen og computerspillet. Vinklen er analytisk, historisk og aktuel: Kapitlerne sætter det enkelte medie ind i en historisk sammenhæng, samtidig med at de præsenterer aktuelle udviklinger og tilbyder begreber, metoder og teorier, der kan bruges i analysen af mediet.MEDIEANALYSE er redigeret af medieforskerne Palle Schantz Lauridsen og Erik Svendsen. De har – ligesom bogens øvrige forfattere – stor erfaring i at undervise i medieemner på universitetsniveau. I København, Odense, Roskilde, Aalborg og Aarhus.

Den distingverede Hr. Løve skal i biffen, men der er god tid. Hr. Løve falder i søvn. Og så er der pludselig ikke god tid. Han må spæne af sted for at nå at møde Hr. Fisk uden for biografen til tiden. Åh, der er ikke noget så irriterende som folk, der går og hygger sig, når man har travlt.Det kan afsløres, at Hr. Løve når sin aftale og lander mageligt i biografsædet. På bogens fold-ud sider kan læsere følge med i filmen, som Hr. Løve desværre ikke får så meget med af. Og på vej hjem må Hr. Løve og Hr. Fisk konstatere - at der ikke er noget så irriterende som folk, der har travlt, når man lige går og hygger sig!Komisk, kløgtig, kunstnerisk moderne fabel.Læs også Hr. Løve og æbletyven, som Statens Kunstfond i 2016 med ordene "et helstøbt og originalt værk" kårede som en af årets fem bedste bøger + Hr. Løve og ånden i kaffen (2017), hvor Hr. Løve kommer til at befri en ånd, der i taknemmelighed oversvømmer Hr. Løves hjem med alle mulige (unødvendige) materielle goder ... som ånden næppe er kommet lovligt til.

BIOGRAFER ER NOGET VI ALLE KAN LI’ I anledning af, at Gentofte Kino nu har ligget 75 år i samme herlige bygning, har vi fundet det som en god ide at lave et portræt af biografen og de mennesker der har præget den. Den yderst kompetente filmmand Poul Malmkjær lod sig overtale til at lave endnu en bog om det emne, han har beskæftiget sig med i over 50 år. Film. Han giver en fyldig gennemgang med billeder og hændelser, og desuden er der også et interview med den nuværende ejer og mangeårige biografdirektør Erik Hamre. Men der er mere end det. Udover historien om Gentofte Kino er der en indgående beskrivelse af de 13-14 andre biografer i Gentofte Kommune, som mange husker med glæde fra deres barndom. Danmarks biografhistorie skrives om i denne bog, idet en lang række misforståelser - og et par nyheder - bliver afdækket undervejs på de 128 sider. Bogen indeholder også en oversigt over, hvor der ellers har ligget biografer i ”Nordre Birk”-området og en oversigt over de mange steder i Gentofte hvor man har produceret film. En bog for alle der elsker at blive begejstrede ved at gå i biografen, især den lokale!