Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kiss me goodnight, Olympia er en hudløst ærlig beretning om et skæbnesvangert valg, der ændrede en kvindes tilværelse.Bogen beretter om forfatterens egen nysgerrighed, der førte hende ind i et S/M-univers, der hurtigt eskalerede til psykisk terror og fysiske overgreb, der intet havde med seksualitet at gøre. Hvor overgrebsmanden i årevis forbrød sig mod alle regler om gensidig lyst og fastholdt forfatteren i et jerngreb hinsides al respekt.Det blev til mere end tre års ydmygelser, trusler og uønsket dominans.Bogen beskriver den indledende besættelse, der forandrede sig til et umenneskeligt forhold, hvor overgrebene for altid ændrede forfatterens tilværelse med deraf følgende PTSD. Det er en fortælling om magt og afmagt, tiltrækning og afsky og om et liv i efterfølgende angst.Kiss me goodnight, Olympia er en uafrystelig læseoplevelse om menneskelig afstumpethed.Om forfatterenVibeke Marie Hoff (f. 1956) er født i Ålesund i Norge. Hun er opvokset ved fjorden og havet, og i 1975 flyttede hun til Danmark. Her fik hun børn og en uddannelse som lærer. Kiss me goodnight, Olympia er hendes debut som forfatter. I mange år lagde forfatteren låg på angsten af frygt for at genopleve de tre år i helvede. Nu er hendes fortælling omsider fuldbragt.
"Hvis de har en time til overs" er en samling af journalistisk arbejde, som forfatter og journalist, Orla Johansen, har skrevet gennem sin lange journalistkarriere. Meget af det handler om ting, der ikke kom i avisen, dengang det var højaktuelt, eller om personer, som på udgivelsestidspunktet stadig var kendte, eller som måske allerede var gået i glemmebogen. Alt dette arbejde og de mange meninger og tanker har Johansen samlet disse essaylignende tilbageblik.Orla Johansen (1912-1998) var en dansk journalist og forfatter, der primært arbejdede med krimigenren; både i sin journalistik og sit forfatterskab. Johansen udgav mere end et dusin skønlitterære værker, og var blandt andet meget kendt for sin krimiserie med karaktererne Brecht og Olsen som hovedrolleindehavere. Orla Johansen fik sin litterære debut med krimien "Tusindfryd" (1970), som samtidig var det første bind i serien om Brecht og Olsen. Johansen skrev desuden flere af sine værker under pseudonymerne Leslie Clyde, Ronald Terry og Sigurd Johnsen.
Kender du dét – når andre beskylder dig for ting som du ikke har gjort – og de får overbevist andre om deres løgne? – så står man tilbage med en enorm frustration og vrede som man på en eller anden måde bliver nødt til at få afløb for. Det har jeg oplevet på min egen krop gennem en ren skueproces af en retssag. Jeg har valgt at skrive en bog om sagen, i stedet for at lade mine frustrationer komme til udtryk på andre mindre heldige måder. Min historie har sit udspring i det danske retssystem, som jeg altid har haft en nærmest blind tiltro til er ufejlbarligt og retfærdigt, for frk. Justitia er jo som bekendt blind, og skal derfor ikke dømme om hvem folk er – hverken af status, politisk overbevisning eller tro. Det har vist sig at være et rent skønmaleri, for alle som er ansat under Justitsministeriet, og som har medvirket i min sag har vist sig – lige fra politifolk – til anklagere og dommere – at være utroværdige, korrupte og kendetegnet ved at dække over deres ”kollegers” ryg – uanset at selv en blind frk. Justitia fra begyndelsen af denne her sag har kunnet se, at hele anklagen imod mig med stor sandsynlighed har været fabrikeret og aftalt – fra start til slut! Alle referencer som er gengivet i bogen er dokumenterbare, faktuelle og sande, og de omtalte politimænds identitet er blevet sløret, så deres navne kun bliver nævnt med deres initialer for at beskytte deres identitet.
Fortælleren laver dokumentarfilm, men det er primært hans kone, dyrlægen, der tjener til huslejen. Hun er også flink til at tage ham med til kongresser over hele verden, og det er under den første af disse ture, at han finder på, at han vil lave en film om hendes arbejde og speciale, nemlig grise. Men da han elsker at holde fri og bare sidde og observere livet med et glas øl – hvor i verden han nu er – så går hans arbejde meget langsomt. Alligevel vokser historien frem rundt omkring ham, og før han ved af det, er der pludselig fare på færde med vilde dyr og mulige mordforsøg.Rejser, svinekød, virkelighed, historier, livet og forfatteren selv. Er du tosset med bare én af de ting, så er der måske noget at hente i denne tryksag, der kombinerer rejseskildringer fra Chile, Australien, Sydafrika, Canada, Sydkorea (og Belgien) med den causerende dagbog og den fremadskridende roman. Kort sagt; en autofaktion.Bogen er udgivet med støtte fra Danske Filminstruktørers Legatudvalg, og forfatteren blev undervejs tildelt et skriveophold på Hald Hovedgaards skriverefugium.232 sider, format: 15,5 x 23 med flapper el. e-bog (pdf)Fra DBC's lektørudtalelse: "Mikkel Stolt fascinerer med en både underholdende, skæv og tankeprovokerende roman...", "forfriskende anderledes", "...et absolut must på mange biblioteker".”Fiktion, fakta, dagbogsnotater og rejseskildringer mixes til en finurlig roman for dig, som søger en anderledes og udfordrende læseroplevelse”.Se læserkommentarer og mere på bogens hjemmeside eller Facebookside, hvor også forfatteren kan kontaktes med henblik på foredrag m.m.
Søren Kierkegaards bror vendte ryggen til det snæversynede København og til sin fars tungsindige kristendom. I 1832 flygtede han til Amerika, hvor en gal præst blev hans ulykke.Året efter endte Niels Kierkegaards liv på et hotelværelse i New Jersey, men det kaos, der opstod i Kierkegaard-familien, havde dybereliggende årsager end hans død.Med den 20-årige Søren som familiedramaets umodne iagttager ankom pludselig en række dramatiske breve fra Amerika.Dokumenteret af hidtil upåagtede amerikanske og danske kilder fortælles her den forbløffende historie om Søren Kierkegaards bror, der ville måle sig med Søren, men døde som arbejdsløs emigrant.
I kunstnerkolonien og badebyen Skagen kom fotografiet hurtigt til at spille en betydningsfuld rolle. Byens seværdigheder skulle i feriealbummet, festdagen skulle markeres og for kunstnerne gjaldt det om at fastholde stemninger, lysvirkninger og komplicerede opstillinger af personer. I bogen præsenteres Skagens fotografer omkring forrige århundredskifte med hovedvægten lagt på den særdeles habile amatør, driftsbestyrer H. P. F. Lundsteen, som i 1890'erne lavede nogle helt fremragende optagelser af scenerier, folk og begivenheder. Lundsteen var med da banen blev indviet i 1890, da redningsmand Lars Kruse blev begravet i 1894 og da 'Stockholm' strandede i 1895. Også malerne benyttede sig af Lundsteens evner, så hans efterladte negativsamling er ikke blot lokalhistorisk, men også kunsthistorisk yderst interessant.
Om den franske digter Rimbaud (1854-1891) og om digtekunsten
På TILBUD i juni måned."Hvad har jeg tilfælles med en jøde? Jeg har ikke en gang noget tilfælles med mig selv." Intet kan bedre udtrykke essensen hos Franz Kafka, en mand der levede som "bag en glasvæg".Kafka var en af dette århundredes mest intense og klarsynede forfattere. Han skrev i traditionen fra de store jødiske historiefortællere, hvis typiske varemærke var en bizar fantasi krydret med anekdoter og selvfornedrelse. Fremmed for sine rødder, sin familie, sine omgivelser og for sin egen krop, skabte Kafka - ved at forvandle sig til kakerlak, abe, hund, muldvarp eller en cirkusartist, der sulter sig til døde - et unikt litterært sprog.David Mairowitzis glimrende tekst sammen med Robert Crumbs geniale illustrationer, har fået fremragende anmeldelser:"Kafka for begyndere er en bog af den sjældne type, der forener det underholdende med det tankevækkende. En perfekt udstyret intellektuel udfordring til alle os, der aldrig har turdet læse Kafka: Nu har vi ingen undskyldninger."Peter Hartung, Venstrepressen."...en vidunderlig introduktion til Kafka (-) et absolut hovedværk - både som seriekunst og som litteraturformidling."Erik Thygsen, Information."Den største kvalitet i den gennemgående fremragende tegnseserie er tekstens behagelige vekslen mellem nøktern fremlæggelse og nysgerrig analyse, kombineret med Crumbs altid indlevede og levende streg ... en stor, stor oplevelse."Nikolaj M. Lassen, Weekendavisen."Et fascinerende indsigtsfuldt portræt."Sunday Times."En fremragende begynderlæsning af Kafka. Franz Kafkas forskræmte gøren, laden og tanker er fremragende forløst i den amerikanske tegner Robert Crumbs groteske streg: +rets måske mest oplagte gaveidÚ til familiens livsforslugne intellektuelle teenagehåb."Elo Nielsen, Information."Ingen ringere end Robert Crumb har lagt pen til (-) og i øvrigt ud af sin egen paranoide verdensanskuelse kongenialt gennemillustreret hele bogen til en ægte enhed af tekst og billeder. (-) Jo, her er to, der har forstået hinanden."Søren Vinterberg, Politiken."Det mærkes, hvor meget materialet personligt har angået og tændt tegneren. (-) Kafkas scenarier og personer egner sig godt til at få ansigter og krop. Særlig effektive er Crumbs tegninger af Kafkas kvinder, der på en gang virker som lokkende sirener, pneumatiske livsstykker, men også som skræmmende drager og vampyrer a la Munch. Crumb har godtet sig ved hvert pennestrøg."Kristian Lindberg, Berlingske Tidende."Det er uhyggelig godt."Tom Ekeroth, Aktuelt.Se også:Franz Kafka Aforismer og andre efterladte skrifterI samme serie:Jung, Freud, Joyce, Camus, Islam
Freud for begyndere har opnået international succes som en af de mest underholdende og informative præsentationer af psykoanalysens grundlægger, der revolutionerede den måde vi tænker om os selv på. Freuds psykoanalytiske begreber som Jeg"et, Egoet, libido, neurose og Ødipus-komplekset er blevet en indarbejdet del af vort ordforråd. Men ved vi hvad de egentlig betyder?Bogen afmystificerer omstændighederne omkring Freuds opdagelse af psykoanalysen. Uærbødigt og vittigt, men aldrig kedeligt, fortæller den historien om Freuds liv og ideer, hans baggrund og arbejde, hans tvivl og vanskeligheder, hans teorier om det ubevidste, om drømme, seksualitet og Ødipus-komplekset.Bogen er ikke kun godt skrevet, den er også godt og fantasifuldt tegnet og illustreret. Det er den perfekte indføring på begynderniveau til Freuds verden, til den mand som grundlagde psykoanalysen og revolutionerede vor opfattelse af kultur, seksualitet, sindslidelser, religion, kunst og menneskelig tænkning."Umådelig indsigtsfuld, komisk og dramatisk...en bemærkelsesværdig effektiv introduktion."The Guardian"Zarates illustrationer er fremragende og Appignansis tekster er grundig gennemarbejdet og presenteret på en klar og tydelig måde."The Washington Post"...en pædagogisk set fremragende indføring i både Freuds liv og tanker."Mogens Faber, IBC"Boblende Freud. (-) Tegneserie-biografi over psykoanalysens fader serveres så både begyndere og dem med forhåndsviden kan få glæde af den."Niels Højlund, EkstrabladetAndre titler i samme serie:Jung, Kafka, Joyce, Camus, Islam.
Isaac Newton var som fysiker og matematiker en af de største videnskabsmænd, verden har oplevet. Historien om naturforskeren Newton er blevet fortalt mange gange og er kendt af enhver, som blot har stiftet selv det mindste bekendtskab med fysikken og dens udvikling. Men der er også en anden og mindre kendt historie om Newton, nemlig beretningen om metafysikeren, historikeren, religionsforskeren og alkymisten Newton. Det er den historie, der fortælles i Natur, videnskab og metafysik, der også rummer et håndplukket udvalg af Newtons egne tekster.
Bogen indledes med en skildring af Grundtvigs liv. Derefter følger bogens to hovedafsnit: Det første redegør for grundtræk og sammenhæng i Grundtvigs tænkning gennem analyse af fem af dens centrale temaer, almenkulturelle såvel som teologiske, mens det andet følger ham gennem kirkeåret og - under inddragelse af et omfattende citatmateriale - viser, hvordan han i sin dobbelte egenskab af prædikant og salmedigter formulerer troen i hver af højtidernes gudstjenester.
"Et billede uden intellektuel overbygning er intet", skrev maleren Per Kirkeby i en programartikel i tidsskriftet Hvedekorn i 1964. Derfor analyserer idéhistorikeren Lars Morell i denne bog Kirkebys billeder ved at kombinere en kunsthistorisk vinkel med en idéhistorisk. Bogen går på tværs gennem hele Kirkebys værk, fra debuten omkring 1963 til de seneste værker. Fra malerier og bronzeskulpturer over arkitektur og film til litteratur.Men den går også på tværs gennem mange fag.
Den 9.oktober 1772 døde sømanden Christian Jacobsen Drakenberg. han hævdede selv at være født i 1626 og skulle således være blevet næsten 146år. Hans balsamerede lig stod fremme til offentlig beskuelse indtil 1840, da han efter kongelig ordre blev begravet i Århus domkirke. Var Drakenberg blot en charlatan, eller blev han virkelig meget gammel - ikke så gamme som han selv hævdede, men hvor gammel? Og hvorfor er hans lig tilsyneladende forsvundet fra domkirken? På Fromholt og Mimi Mehlsen satte sig for at finde svar på nogle af disse spørgsmål. I denne bog fortæller de om deres resultater, og om de mang ubesvarede spørgsmål der fortsat knytter sig til Drakenbergs person. De beretter også om en mumie der forsvandt, om et sælsomt Drakenberg-broderskab og om en excentrisk skibshandler.
"Jeg vil vide, hvordan Gud skabte verden. Jeg ønsker at kende hans tanker - resten er detaljer." Sådan sagde Albert Einstein (1879-1955), og han stod ved sit ord. Mere end nogen anden var Einstein arkitekten bag det 20. århundredes nye verdensbillede, hvor begreber som tid og rum fik en radikalt anden betydning end tidligere.I Einsteins univers redegøres for den berømte fysikers placering i videnskabshistorien, og hovedtrækkene i hans vigtige bidrag til relativitetsteori, kvantefysik og kosmologi forklares. Bogen gennemgår også Einsteins filosofiske og religiøse standpunkter, ligesom den beskriver hans samfundsmæssige engagement og politiske holdninger. For selv om fysikken var det vigtigste i Einsteins liv, så følte han en stærk moralsk pligt til at engagere sig i verden uden for videnskaben.
En række både yngre og ældre idehistorikere går på kryds og tværs i Sløks forfatterskab i artikler om renæssancen, det religiøse sprog, Shakespeare og idehistorisk metode. Bogen rundes af med det sidste lange filosofiske interview med Sløk, der hermed for første gang bliver tilgængeligt for en bredere kreds. Bogen indeholder desuden en fuldstændig Sløk-biografi med bøger, artikler og interviews.
Om dobbeltmennesket P.A. Alberti (1851-1932) der, mens han var justitsminister, blev afsløret som millionsvindler
I Brunelleschis kuppel får vi historien om den egensindige hovedbygmester Filippo Brunelleschi, hvis liv var fyldt med ambitioner, opfindsomhed, intriger - og ikke mindst hans livslange rivaliseren med Lorenzo Ghiberti. Fortællingen udspiller sig på baggrund af pestens hærgen, politiske stridigheder og bystaternes krige - men også med afsæt i det frodige kunstneriske og videnskabelige miljø, som renæssancens Firenze gav grobund for.»Kings bog er et godt og spændende supplement til rejseguiderne og specielt for dem, der vil vide mere.«- PolitikenBogen har stået på toppen af New York Times´ bestsellerliste og er blevet kåret som årets bedste non-fiction bog.
Th. W. Adorno skrev sin Wagner-analyse i 1937-38, mens han befandt sig i eksil, og nazismens fremmarch danner historisk baggrund for tekstens tilblivelse. Forsøget på en politisk demaskering af den store komponist må ses som et led i Frankfurterskolens bestræbelse på at bestemme det nazistiske voldsherredømme som del af en større historisk proces: Hvad der var gløder og flammer hos Wagner, er i bogens nu en brand over Europa
Hun er skaberen af sandsynligvis den mest berømte - og bestemt den bedst elskede - karakter inden for moderne fiktion. Hun er også forfatteren som begyndte sin spændende rejse – på randen af fattigdom - uden job og med få fremtidsudsigter. På den ene side er der forfatteren J.K. Rowling - ophavskvinde til Harry Potter-romanerne. På den anden, er der Joanne Rowling, en stille, drømmende, ret genert kvinde, hvis store passion var at oversætte sine drømme til prosa, som sidenhen forandrede hendes liv fuldstændigt.JK - Historien om J.K. Rowling, beskriver hendes liv - fra sin barndom og skolegang i vestlandet; en syg mor, hendes tid på Exeter University; hendes langvarige forhold - og hendes karriere og ægteskab, der kollapsede efter tretten måneder, hvilket fik hende til at vende tilbage til Storbritannien med sin nyfødte datter. Harry Potter-romanerne er mere end fantasi: der er en sejhed til forfatterskabet, en følelse af realisme og en søgende moral, der går ud over blot eventyr, magi og kampen mellem godt og ondt. Hvordan disse bøger blev skrevet, og påvirkningerne, der formede både dem og deres forfatter, udgør kernen i denne inspirerende biografi
Beskriver atomfysikeren Niels Bohrs (1885-1962) filosofiske tankegang, som havde nær tilknytning til fysik og biologi
Palle Nielsen (1920-2000) var en af de største grafiske kunstnere og tegnere i sin generation. Han arbejdede i den europæiske grafiske tradition, beherskede alle det grafiske håndværks teknikker og valgte frit mellem dem, så de passede til hensigten med det udtryk, han søgte. Han skelnede mellem de spontane teknikker som raderinger og litografier og de tidskrævende, træsnit og linoleumssnit, hvor materialet gjorde fysisk og psykisk modstand. Han var selvlært i alle teknikker og trykte sine ting selv, nummererede dem aldrig og solgte dem fra begyndelsen af tresserne kun gennem Clausens Kunsthandel.Palle Nielsen var også, hvad der er mindre kendt, en fin essayist og en fremragende sprogbruger, hvis kendskab til både det talte og skrevne sprog kan aflæses i hans serier, hvor han udviklede en særlig dialektik mellem billede og tekst. Hans produktion var enorm, og bogens hensigt er at skabe en sammenhæng mellem værkets forskellige dele på grundlag af de temaer, som Palle Nielsen med stor konsistens behandlede gennem hele sit lange liv.I skildringen af denne indre og ydre sammenhæng mellem det grafiske udtryk og dets hensigt er der lagt mindre vægt på dets forankring i hans biografi, som allerede er grundigt fremstillet af Kristian Romare i tæt samarbejde med Palle Nielsen selv, men mere vægt på billedanalyserne og analyserne af det narrative indhold i serierne. De mange tekster, essay, foredrag og det store undervisningsmateriale han efterlod, er givet en fremtrædende plads til belysning af det, der blev Palle Nielsens mest skelsættende bidrag til dansk kunst: Hans tegnede og trykte serier. Palle Nielsen udtrykte sig i billedrækker, som enten havde en historie at fortælle eller en associativ sammenhæng, men altid en bestemt hensigt, som ikke blot var at skabe et billede, men også et budskab. At forsøge at efterspore, hvad dette budskab egetlig er, og beskrive hvordan Palle Nielsen udtrykker det i billedsproget, er bogen egentlige hensigt. (uddrag fra forfatterens forord)Se også bogen om hans hustru Elsa Nielsen: ”Elsa Nielsen – Akvarel, tegning, grafik” (EAN 9788772459585)
Bogen indeholder dels en musikfaglig beskrivelse af blues, dels en skildring af bluesmusikkens miljø og samspillet med det omgivende samfund.Bogen er forsynet med talrige node- og teksteksempler, og fremstillingen får liv og perspektiv gennem inddragelse af en række vedkommende fotos og spændende kildetekster i form af citater fra musikere og andre, som deltog i og fulgte udviklingen på nærmeste hold.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.