Bøger om Blicher

Jens Smærup Sørensen har ved siden af sit store prosaforfatterskab skrevet en lang række artikler om litteratur og om sin samtid. Bogen her er et udvalg af dem i nye, omarbejdede skikkelser. Der er veloplagte og originale læsninger af de danske forfattere, der har betydet noget særligt for Smærup, fx Ewald, Blicher, Grundtvig, Aakjær, Pontoppidan og Højholt, og der er mere personlige artikler om det at skrive, og om Det Danske Akademi, som forfatteren forlod i 2020. En håndfuld grus i andedammen udkommer i anledning af Jens Smærup Sørensens 50 års-jubilæum som forfatter og hans 75 års-fødselsdag. "Blændende." - Jyllands-Posten, 5 stjerner"Fejende flot (...) Smærup lægger afgørende, øjenåbnende vægt på det legende, improvisatoriske, fabulerende i skriveprocessen." - Weekendavisen"En bog af sand lødighed, fyldt med intellektuelle og oplevelsesmæssige fortætningspunkter. Enhver med glæde ved ordentlig og ægte litteratur bør unde sig selv at læse Smærups personlige bekendelse til kunsten og litteraturen." - Information "Voldsomt berigende og inspirerende tekster." - Nordjyske, 4 stjerner"Smærup skriver fremragende om litteratur." - Kr. Dagblad

Mark er stoppet som hitman. Han er midt i livet, og han magter ikke jobbet mere. Han er rodløs. Han prøver at finde sine rødder for at kunne begynde forfra i livet fra et nyt udgangspunkt.Så møder Mark Martha. Martha er 34 år, og hun har heller ikke fundet ud af, hvad hun vil med sit liv. Hun har dog en eks-stalker og en dominerende mor.Martha hjælper Mark i hans søgen efter sine rødder. Deres søgen bringer dem tæt sammen. Følelser opstår mellem de to, men Marks families fortid viser sig at være blodig og barsk, den er fyldt med begær og folk, der vender ryggen til hinanden.Skjulte breve, gemte dagbøger og gamle fortællinger tager Mark og Martha tilbage til 1970’erne, dernæst til 1950’erne og ender til sidst i perioden før og under anden verdenskrig.Men Marks egen nære fortid som hitman er ved at indhente ham. Bliver det for farligt for ham og især for Martha? Hjælper det Mark at finde sine rødder? Kan Mark begynde forfra? Temaerne er begær, jalousi, upålidelighed, ægte kærlighed, ægteskab, familie, slægt og rodløshed. Hvor hører et menneske til? Hvornår skal man følge sine lyster, hvornår skal man stoppe og følge sin pligt? Romanen bygger på Sildig Opvågnen og Hosekræmmeren af Steen Steensen Blicher og på Les quatre Diables af Herman Bang.Romanen er den første af i alt tre prequels til den mærkværdige kultroman Dans for mig som en dresseret abe.

Operasanger og formand for Blicher-Selskabet Erik Harbo har skrevet en imponerende logbog over selskabers 70 årige historie. Her er alt - år for år - om et litterært selskabs imponerende aktiviteter: Prisoverrækkelser, publikationer, udgivelser, møder - og fester.Et voldsomt aktivitetsniveau som det fremgår af denne gennemillustrede bog. Med masser af kendte ansigter - men også om alle dem i ”maskinrummet”, der har arbejdet for udbredelsen af den store jyske digters værker. 124 s. illustreret i farver.

I Danmark i 1930’erne er der lige så meget fart på udviklingen som det nye lyntog, der passerer den nybyggede Lillebæltsbro. I filmbranchen sker der også store forandringer, hvor stumfilmen nu for alvor forstummer til fordel for tonefilmen. 30’ernes film kendetegnes ved den muntre genre fyldt med komik, romantik og musik. Marguerite Viby og Hans W. Petersen titter til hinanden, Christian Arhoff ’Okke-ja’er og ’Okke-nejer’, imens Ib Schønberg snart for alvor skal blive hele Danmarks Ibbermand. Hvor der i den virkelige verden ikke var meget at grine ad i de voldsomme krisetider, så stod smil og latter i kø i de mørke biografsale. Det var dog ikke lystspil hele vejen igennem, for faktisk starter tonefilmen med kendte dramatiske værker af både Blicher og Drachmann. Danskerne kunne også stifte bekendtskab med skattefrie historiske film og de første danske musicals. Velkommen til en fantastisk tidsrejse igennem filmens første tonefilmsårti – 1930’erne.Uddrag af bogenI 1931 udkommer Nordisk Films Kompagni med den første danske tonefilm, ’Præsten i Vejlby’. Det krævede sin tilvænning og især for de mange og efterhånden garvede filmfolk. De fik sved på panden ved tanken om at skulle filme på en helt anden måde og med nyt og dyrt teknisk udstyr. Det var ikke bare ligetil. Filmproduktioner blev i det hele taget meget dyrere, og mange filminstruktører var bange for at give slip på deres ’stumfilmstider’. Men det krævede også tilvænning hos publikum, som hidtil kun havde mødt filmstjernerne stumme på lærredet. Man havde selv dannet sig en ide om, hvem de var, og hvordan de skulle lyde, og det stemte ikke altid overnes med virkeligheden, når filmen pludselig fik lyd på.Om forfatterenSandra Neerhøj er født 1990 i Sønderborg. Efter endt skolegang og studentereksamen var det lærergerningen, Sandra tog fat på, hvor historie var selvskrevet som undervisningsfag. Det er netop historie, som er Sandras store passion, og dette i særdeleshed den danske film-, teater- og revyhistorie, som hun har interesseret sig for siden den tidligste ungdom.

Blichers Jylland er en grundig gennemgang af 29 Blicher-steder på en 470 kilometer lang rute, der snor sig rundt i landskabet fra Randlev syd for Odder til Grenaa på Jyllands næsetip.”Bogen kan læses som en litterær og biografisk rejse, der kan foretages, uden at man behøver at flytte sig nogen steder hen. Men den kan også være guide for en fysisk rejse, der kan foretages over tre-fire dage med overnatninger undervejs,” fortæller bogens forfatter Poul Holm Bangsgaard.Vi har i samarbejde med Blicher-Selskabet genudgivet denne uundværlige og inspirerende rejsebog gennem forfatteren Steen Steensen Blichers Jylland.Med kyndig hånd og fantastiske illustrationer - mest i farver - bringes læseren rundt til de steder, der betød noget i Blichers liv og forfatterskab. 132 sider i stort format.Spækket med farvefotos.

Digteren og forfatteren St. St. Blichers mest kendte og elskede novelle, den tragiske “Hosekræmmeren,” er en fortælling om kærlighed, penge, dominans, mord, sindssyge, religiøst vanvid samt brutal ærlighed. Dens personer er hosekræmmer Michel Krænsen, der har givet navn til novellen, hans hustru, deres datter Cecil samt hendes to bejlere, Esben og Mads Egelund.Udover Hosekræmmeren indeholder bogen St. St. Blichers Erindringer, der dækker perioden fra hans fødsel, til han er 63 år. Vi læser blandt andet om, hvor svagelig han fra fødslen har været, og hvordan han senere, flere gange, er helbredsmæssigt udfordret. Vi læser om hans skoletid, hans lærergerning, hans forelskelser og hans arbejde som forfatter, om hans litterære fejder, om hans mange børn og pengeproblemer, om hans oplevelser under krigen med englænderne, om de mange farer han bliver udsat for med våben og ved ridning samt om folkefesten på Himmelbjerget.Bogen er redigeret af mag.art. Jens Staubrand, der tillige har kommenteret og udvalgt bogens billeder.

Præsten i Vejlby ved Grenaa, Søren Jensen Quist, blev i 1626 henrettet for at have dræbt sin kusk med en tinkande 19 år tidligere. Et øjenvidne til drabet forklarede, at præsten herefter ikke kunne tåle at se mordvåbenet, hvorfor han forærede tinkanden til sin søster. Præstefamilien fik med hjælp fra lensmanden og andre adelige på lokale herregårde retsopgøret udskudt i de mange år, hvorefter præsten blev dømt ved tre instanser. I 1633-34 fik præstens søn sagen indbragt på ny for domstolene, hvor dommerne ved tre instanser nægtede at ændre dommen over præsten. Siden da har mindst 44 personer og heraf mindst 17 præster skrevet om præstens uskyld uden at gå ind i retssagernes indhold. Hvis man vil kende sandheden, så vidt det er muligt, kan man vælge at gå i retsprotokollerne på Landsarkivet i Viborg og Rigsarkivet i København, hvor den virkelige historie er beskrevet. Man vil her kunne læse præstens overraskende svar, da han af en dommer blev spurgt, om han ville erklære sig skyldig, hvis det blev bevist, at søsteren havde fået en tinkande af ham. Sønnen Peder lovede ved faderens henrettelse hævn, idet han skrev med blodskrift på et træsæde på tingstedet: "Det uskyldige Blod vi betaler". Peder fik gennemført sin blodhævn, så den kostede livet for de to hovedvidner og måske også for det ene hovedvidnes kone samt for delefogeden og dennes svigerdatter. Myter om sagen blev skabt af præstesønnen og videreført fra slægt til slægt. Myterne fik ny næring gennem romanen fra 1829 af St. St. Blicher "Præsten i Vejlbye". Blicher solgte romanen på, at skrive, at beretningen "desværre! er alt for sand" f.s.v. angår "det Væsentligste af Historien". Tanken om det uskyldige offer for justitsmord virkede dragende på læserne, men har Blicher nogensinde set retsakterne? Når myterne om de lutter gode mennesker i præstens familie skrælles af, er virkeligheden bl.a.: - Broderen Rasmus truede øjenvidnet til tavshed. - Konen tilbød bestikkelse til foged, lægdommere og vidner. - Søsteren, fasteren og fætteren forsøgte forgæves at skaffe præsten et alibi på mordaftenen. - Sønnen Peders hævn kostede livet for de to hovedvidner og det samme gælder måske også for det enes hovedvidnes kone samt delefogeden og dennes svigerdatter. - Sønnen Christoffer prædikede på kirkegården i Albøge i protest mod afslag på ansøgning om præsteembede og blev sidenhen skudt af svenske soldater på Anholt.