Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Borg

Her finder du spændende bøger om Borg. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Louise Colding
    148,95 - 195,95 kr.

    Høvdingedatteren og skjoldmøen, den dygtige og smukke Nanna Eskildsdatter, har elsket borgens ledende kriger, siden hun kun var en lille pige. Desværre har han ikke været meget hjemme de sidste mange år, men det forhindrer ikke Nanna i at længes efter ham. Men hun længes også efter at stifte sin egen familie, som begge hendes brødre også har gjort det, og derfor beder hun sine brødre om at søge efter egnede bejlere. Efter mange år til havs vender Einar hjem til Fjordborg og opdager, at tiden har ændret både hans og andres liv. Hans to venner, høvdingene Roar og Sigurd, har mere travlt med at være hjemme hos deres kvinder og børn, og Einar bliver selv i tvivl om sin fremtidige rolle i borgen. Han har mistet sin ro og sit ellers meget stærke bånd til guderne. Hans ro bliver ikke bedre af, at han lader sig distrahere af den forandring, der er sket med den gamle høvdings lille datter, som nu er blevet en stærk og ubeskrivelig smuk kvinde. I serien er tidligere udkommet: Med fjenden i hjertet og Høvdingens sidste kvinde.Uddrag af bogen – Einar, kaldte hun. Han drejede hovedet og så på hende med sine store, brune øjne, der stadig lo af kampen med Red. Hun sad på stengærdet, og hendes hår var flettet, så hendes fine ansigt trådte tydeligt frem. Hun smilede stille og et øjeblik blev han helt paf. Men så udnyttede Red situationen og stak sit træsværd ind i maven på ham. – Død? spurgte knægten tilfreds. Einar lo og nikkede. – Ja, der er vist ingen tvivl om, at du fik mig der. Det kan lære dig, at du ikke må lade dig distrahere af noget, når du er i kamp, sagde han til Red og rodede ham i håret. – Især ikke smukke valkyrier, der pludselig dukker op ud af det blå, mumlede han for sig selv. Om forfatteren Louise Colding er gift og har fire børn, er uddannet pædagog, men er nu valgt til det lokale byråd. Hun mener, at verden har for få bøger om kærlighed. Hun har studeret vikingetiden i flere år og er overbevist om, at kærlighed har været en vigtig livsfaktor til alle tider.

  • af Christina Nordstrøm
    78,95 - 106,95 kr.

    Er det virkelig muligt at glemme alt? Hun, pigen uden navn, ved i hvert fald ikke, hvem hun er, eller hvor hun kommer fra. Det er, som om hun er kommet ud af ingenting. Hun ved kun, at hun vågner op i en skov, hun ikke kender, og hun mærker, at hun er bange. Langt borte kan hun høre mænd, der råber dæmpet til hinanden. Er de efter hende? Hun er nødt til at flygte, væk fra mændene og den rædsel, der fylder hende. Hun halvt kravler og halvt løber gennem underskoven. Hun kan høre, at de nu kommer fra hver sin side, og så … i næste nu støder hun ind i en høj mur. Det eneste, hun kan gøre, er at kravle over den. Med besvær lykkedes det. Hun nærmest falder ned på jorden på den anden side af muren. Hun befinder sig i en kæmpestor have, bagerst i haven står et hus, der mere ligner en gammel borg. I næste nu opdager hun, at hun ikke længere er alene. En gammel kone i den mærkeligste påklædning og en menneskelignende robot står og kigger på hende. Hvem er de? Ven eller fjende?

  • af Jørgen Hansen
    158,95 - 225,95 kr.

    Rundtom i Danmark findes talrige mindesmærker og monumenter. Måske lægger vi mærke til dem, når vi kommer forbi, men kun i de færreste tilfælde kender vi baggrunden. Det råder denne bog bod på. Her fortælles nemlig historien bag i alt 101 udvalgte mindesmærker, og tilsammen bliver beretningen om de 101 mindesmærker til en mini-Danmarkshistorie, der begynder med bronzealderpigen fra Egtved og slutter i 1970’erne.Undervejs møder vi kongelige, adelige og gejstlige, der havde deres gang på slotte, borge og klostre. Men der findes også mindesten for folk, som ikke var specielt højt på strå. Mange af personerne og begivenhederne er for længst gået i glemmebogen, men takket være mindestenene og monumenterne kan de vækkes til live igen. Det viser sig, at historierne om dem dækker hele følelsesregistret fra det dybt tragiske til det muntre og finurlige. Uddrag af bogenNatten mellem den 22. og 23. november 1286 sker noget af det mest ufattelige i Danmarkshistorien: På en jagttur bliver kong Erik Klipping dræbt af (ifølge de ældste kilder ikke færre end 56) knivstik i Finderup Lade ved Viborg. Mordet er aldrig blevet opklaret, men hvis man skal gå efter, hvem der kunne have et motiv, bliver listen temmelig lang. Der var adskillige tronprætendenter, og der var også en flok stormænd, som kunne tænkes at få vinding af, at Erik Klipping blev lempet over i historiebøgerne. Men når det nu var sket, kunne hans allernærmeste familie lige så godt forsøge at få størst mulig fordel af drabet. Om forfatterenJørgen Hansen (født 1951) er cand.mag. i fransk og historie og har i over 40 år arbejdet med dansk turisme, bl.a. som direktør i Turismens Fællesråd og som dansk turistchef i Tyskland. Han har skrevet en lang række bøger om kultur og seværdigheder i Danmark og er manden bag Margueritruten.

  • - Danish-Baltic contacts 1147-1410 AD
    af Niels Lund, Thomas Riis, Vivian Etting, mfl.
    248,95 kr.

    Expansion – Integration? Danish – Baltic Contacts 1147-1410 AD publicerer 13 velkvalificerede indlæg leveret af et tværfagligt forskerpanel bestående af arkæologer, historikere og bygningsingeniører på et tværfagligt symposium, der blev afholdt i Vordingborg i 2006. Indlæggene forholder sig til såvel status som perspektiver og visioner for både enkelte studieemner og brede udviklingstræk omkring Danmarks østersø-kontakter i perioden 1147-1410. De beskæftiger sig med borge og befæstninger, handel og byer, korstog og mission samt dynastiske forbindelser.Artiklerne er hovedsageligt på engelsk men enkelte er på tysk

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.