Bøger om Borgerkrig

Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium. Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.

I Onkel Toms hytte følger vi den gode, pligtopfyldende slave Tom. I starten af bogen er Tom en dybt værdsat og betroet slave hos en rar, hvid familie i Kentucky, men da familien kommer i store økonomiske problemer, bliver de – meget imod deres vilje – nødt til at sælge Tom. Han ender til sidst hos den brutale slaveejer Legree i Louisiana. I mellemtiden arbejder han som slave forskellige steder, men må leve adskilt fra sin kone og sine børn. Ud over Tom hører man bl.a. om Eliza og hendes mand George, der stikker af i håbet om at opnå frihed i Canada, om den lille, hvide pige Eva, der tydeligt fornemmer slavernes lidelse, og som bliver tæt knyttet til Tom, og om den uvidende slavepige Topsy, der bliver Evas veninde.Onkel Toms hytte var den mest solgte roman i 1800-tallet og den anden mest solgte bog overhovedet – kun overgået af Bibelen. Den findes i dag på næsten alverdens sprog, og selvom den oprindeligt er skrevet for voksne, har den erobret en sikker plads i den klassiske ungdomslitteratur.

Herkomst er baseret på Saša Stanišićs egen historie som flygtning fra borgerkrigen i Jugoslavien, der førte ham til Tyskland som stort barn. Det er en universel fortælling om at måtte forlade det sted man hører til og være tvunget til at finde sig til rette i nye omgivelser. Om at være barn og teenager i et fremmed land, hvor man endnu ikke behersker sproget og måske til tider kan føle sig uvelkommen, men alligevel formå at slå rødder.Samtidig er romanen en smuk og kærlig fortælling om demens via forfatterens bedstemor der mister sin erindring og bliver rodløs og forvirret i sin nutid. Bedstemorens erindringstab og forfatterens eget tab af hjemlandet flettes sammen og belyser hinanden elegant og livsbekræftende.Saša Stanišić har sin helt egen underfundige og legesyge skrivestil der gør at bogens grundtone er lys og fuld af sødme trods de alvorlige emner.

Den Amerikanske Borgerkrig, som varede fra 1861 til 1865, kaldte millioner af immigranter fra hele verden til våben. Nogle af dem var danske, og de var med overalt - i alle de største slag og ved alle våbenarter. I både Nordstaternes og i Sydstaternes hære. Det var mænd som københavneren, der var med til at udvikle et fartøj for Nordstaterne, der vandt verdenshistoriens første søslag mellem panserskibe. Og en sønderjysk sydstatssoldat, der deltog i verdenshistoriens første ubådsangreb - og en sjællandsk løjtnant, som blev vidne til mordet på præsident Lincoln. For blot at nævne nogle få eksempler. Bogens anden del er et register med 585 navngivne immigranter, d.v.s. omtrent halvdelen af det anslåede antal danskere i Den Amerikanske Borgerkrig. Hvem var de, hvor kom de fra og hvilken skæbne overgik dem i én af verdenshistoriens blodigste konflikter? "Dengang jeg drog af sted ..." er et stykke hidtil ubelyst dansk udvandrerhistorie og en samling af beretninger om danskere, som forlod det gamle land og risikerede livet for det nye.

Den berømte franske forfatterinde George Sand rejste i vinteren 1838 fra det pulserende Paris til Mallorca sammen med sine to sønner og den unge polske komponist Frédéric Chopin for at nyde øens varme og stilhed. De blev nogle af øens første turister, men den modtagelse de fik, ligner ikke den, man er vant til i dag. Ikke alene ramte de øen midt i en borgerkrig, men beboerne var skeptiske og fremmedfjendske, og vinteren blev kold på flere forskellige måder. "En vinter på Mallorca" fortæller om regn, kulde, uhygge og konflikter med øboerne, som alt sammen står i skarp kontrast til det uberørte landskabs umådelige skønhed.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlGeorge Sand er pseudonym for den franske forfatterinde Amantine-Lucile-Aurore Dupin (1804-1876), som er lige så kendt for sine romaner og erindringer, som hun var for sine affærer med blandt andre den polske komponist Frédéric Chopin og den franske forfatter Alfred de Musset. George Sand er også berømt for at klæde sig i mandetøj og ryge tobak, hvilket på hendes tid ikke var tilladt for kvinder end ikke af hendes høje stand.

Flugten fra Aleppo er en fortælling om en families flugt fra borgerkrigen i Syrien. Fortællingen bygger på samtaler med en syrisk familie, der nu befinder sig i Danmark.I fortællingen konfronteres læseren med ikke blot borgerkrigens rædsler, men også det netværk af menneskesmuglere, der tjener formuer på andre menneskers ulykke og hjælpeløshed. Menneskesmugling er en stor og koordineret forretning, et forgrenet netværk, som muliggøres af bl.a. statslige myndighedspersoners velvillige medvirken.Det er også fortællingen om, at en flygtning er mere end flygtning i sit eget land. Den, der er på flugt, bliver gjort til flygtning i alle de lande, han eller hun krydser, og i virkeligheden er der aldrig et helle under flugten. Og flugt drejer sig ikke om at komme et sted hen, hvor andre kan forsørge en. Flugt drejer sig om at undslippe forfølgelse og død.Flugten fra Aleppo er endelig også en fortælling om hjælpende hænder, om hvordan empatiske og hjertevarme mennesker træder frelsende til, når flygtningen er allermest sårbar. Uddrag af bogenAbdul var rystet over det, han så. Det var ubegribeligt, hvorledes en by kunne forvandles til en rygende ruinhob og et menneskeligt helvede på så kort tid. For knap to uger siden, hvor granatnedslaget ramte hans advokatkontor, havde i hvert fald hans egen bydel været intakt, nu så hele byen ud til at være krigsskueplads. En ubestemmelig fed og kvalm stank lå over byen, døde flød i gaderne, fortvivlede mennesker gravede i ruinerne og ledte efter familiemedlemmer, byen genlød af gråd og jammer fra fortvivlede kvinder, der holdt deres lemlæstede og dræbte børn i armene, forbandelser blev skreget til himlen, med jævne mellemrum lød der skudsalver og bombardementet af byens vestlige del hørtes som en stadig mere fortættet torden, himlen osede til af røg og aske, og skønt det var midt på dagen, trængte solens stråler ikke mere igennem, end de normalt gjorde i skumringstimen. Om forfatterenJørgen Skaastrup er uddannet cand.mag. i historie og idehistorie, fhv. lektor ved læreruddannelsen, museumschef, højskoleforstander og viceskoleleder. Han har i en årrække været beskæftiget med uddannelse i internationale sammenhænge gennem EU-støttede projekter i bl.a. Letland, Litauen, Rusland, Tyrkiet, Portugal, Hviderusland og Kosovo. Han har bidraget med en stor produktion af bøger om historie og didaktik.

”Et lille mesterværk" Literatur SPIEGELFrontlinjen rykker mærkbart tættere på, og i sidste øjeblik tager læreren Pasja modvilligt af sted for at hente sin nevø hjem i sikkerhed fra skolehjemmet i den nærliggende storby. Men er det rent faktisk efter sidste øjeblik, hvor fanden går frontlinjen egentlig – hvor går Pasjas egen grænse – og hvilke farver har flaget om tre dage?Og midt i alt dette går frontlinjen kan læses som en universel roman om at være civil i en krig. Til den danske udgivelse har Zjadan skrevet et efterord, der viser den mere specifikke baggrund for hans arbejde med romanen.Sergij Zjadan (f. 1974) er forfatter, digter og sanger/rapper, særlig kendt for at skrive om outsidere i Øst-Ukraine efter landets uafhængighed. Han var aktiv i Orangerevolutionen i 2004 og i Majdan-protesterne i 2014. I 2017 stiftede han en fond, der støtter børnehjem i det krigshærgede Donbas, hvor over 13.000 mennesker har mistet livet i kampene mellem pro-russiske separatister og ukrainske styrker.

MILLIONER VAR DØDE. MANGE MILLIONER VILLE GØRE DEM SELSKAB.Rangerne tager tilbage til historiens blodigste borgerkrig, alt sammen efter ordre fra en mand, de ville foretrække var død. Et sted i et imperium, der er i færd med at slide sig sønder og sammen, ligger en hemmelighed begravet, som det er værd at dræbe og dø for. Lee, Chaz, Jimbo og de andre er villige til at gøre det første og kæmper med fandens vold og magt for at undgå det sidste.

En spændende og nervepirrende roman, hvor man følger en kvindelige fortæller i sin søgen efter svar på, hvem Cecilia Balaguer var, hvad hun lavede i Portbou og hvorfor hun pludselig forsvandt.

Hvem tilhører Danmark? handler om, hvornår Danmark blev en uafhængig, suveræn territorialstat. Forfatte­rens påstand er, at det først skete i perio­den 1074 til 1202. Det lykkedes i et dansk rige præget af indre skel og modsætninger og truet udefra både at overvinde spli­den om, hvem der skulle være konge, og hvor megen magt han skulle have. At det blev tilfældet, var dog ikke nogen selvfølge. For i perio­dens løb forekom en række dramatiske og ofte blodige episo­der som drabet på Knud den Hellige, likvideringen af Knud La­vard, slaget ved Fotevigen 1134, drabet på Erik Emune 1137, blodgil­det i Roskilde 1157, striden mellem Kong Valdemar den Store og ærkebi­skop Eskil, Valdemars opgør med tronkandidaterne Magnus Eriksen og Eskils dattersønner, Knud og Karl, og oprø­ret i Skåne. Alle episoder er omdiskuterede. Forfatteren søger at kaste nyt lys over dem. Bogen er forsynet med en omfattende litteraturliste, illustrationer, kort og noter; den kan læses af enhver, der er interesseret i dansk middelalderhistorie.

Den russiske revolution i 1917 blev fulgt af en vild og kaotisk tid, som vi kommer helt tæt på gennem borgernes egne beretninger. Det var en tid, hvor befolkningen skulle finde sig til rette og leve i et nyt system og i en ny kultur. Den gamle magt var blevet styrtet, borgerkrigen hærgede, og de nye magthavere forsøgte at befæste deres magt. Erik Kulavig fortæller i denne bog, hvordan bolsjevikkerne med Lenin og Trotskij i spidsen fik bønder, arbejdere, skolelærere, husmødre, ingeniører, embedsmænd og alle de andre medlemmer af samfundet til at spille efter de nye og meget anderledes regler. Bogens kilder er indlæg og diskussioner fra partimøder og kongresser, indberetninger fra det hemmelige politi, referater af møder i arbejder-, soldater- og bonderådene, forhørsprotokoller, avisartikler, erindringer og endelig optegnelser fra kommissærer og andre, der var sendt ud i landet for at forsøge at få sat skik på tingene. Erik Kulavig har i forbindelse med arbejdet på denne bog tilbragt seks måneder i et unikt arkiv på Harvard University, der rummer store dele af den sovjetiske stats og det kommunistiske partis arkiv.

Det kan udtrykkes sådan at denne sammenhæng, betryggende, livmoragtig, kan reduceres til et ønske om en positiv antropologi. Vi har brug for at man fortæller os hvad ‘et menneske’ er, hvad ‘vi’ er, hvad der er os tilladt at ville og være. Når alt kommer til alt er den- ne tidsalder fanatisk omkring mange ting, især hvad angår det så- kaldte menneske hvormed man sublimerer det indlysende faktum: Bloom. I dens dominerende form er antropologien ikke blot positiv i kraft af dens forsonende, noget enfoldige, og elskværdigt fromme opfattelse af menneskets natur, den er først og fremmest positiv fordi den positivt tilskriver ’Mennesket’ kvaliteter, bestemte egen- skaber, substantielle prædikater. Derfor er selv den angelsaksiske pessimistiske antropologi med sin hypostasering af interesser, af be- hov, af struggle for life, endt med at være et beroligende foretagen- de fordi den stadig leverer nogle anvendelige overbevisninger om menneskets væsen. Men vi; vi som ikke stiller os tilfreds med nogen form for kom- fort, som godt nok har flossede nerver, men også til hensigt at gøre dem stadigt mere modstandsdygtige, stadigt mere uforstyrrede; vi har brug for noget helt andet. Vi har brug for en radikalt negativ antropologi, vi har brug for nogle abstrakte begreber, som er til- strækkeligt tomme, tilstrækkeligt gennemsigtige til at afholde os fra at dømme på forhånd, en fysik der garanterer ethvert væsen og enhver situation deres tilbøjelighed til det mirakuløse. Begreber der bryder isen og giver adgang til - giver plads til erfaringen. Så de kan rumme den. Om mennesker, hvilket vil sige: om deres sameksistens, kan vi ikke sige noget som ikke omgående bedøver os. Intet kan forudsiges om denne ubønhørlige frihed, så vi er tvunget til at betegne det med en udefineret term, et blændet ord hvormed man sædvanligvis navngiver det man ikke forstår, fordi man ikke vil forstå, forstå at verden kalder os. Dette ord er borgerkrig. Det er et taktisk valg; det handler om på forhånd at genindtage det ord som vores operatio- ner uundgåeligt vil blive kendt under.

Clement Andersen blev født i 1485 i Nordjylland.Som søn af en bonde voksede Clement op og så, hvordårligt bønderne blev behandlet i Danmark på dettidspunkt. Det ville Clement ikke finde sig i. Først blev han købmand, senere skipper og viceadmiral hos kongen,og til sidst startede han et oprør mod de adelige. Et oprør,der nu om dage kendes som Grevens Fejde. Et oprør, der kostede mange mennesker livet, og som satte et stort aftryk i Danmarks historie.