Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Brugerinvolvering i sundhedsvæsenet – en personcentreret tilgang på tværs af professioner og sektorer er en bog, der fokuserer på involvering af personer, der søger sundhedsvæsenet. Bogen er den første af sin art i Danmark, og den beskriver alle aspekter af brugerinvolvering på tværs af sundhedssystemet.Formålet med bogen er at give sundhedsprofessionelle øget viden og dermed bedre forudsætninger for at praktisere personinvolvering i et tværprofessionelt perspektiv. Personinvolvering forstås som de situationer, hvor personer, der er brugere af sundhedssystemet, er aktive deltagere i mødet med sundhedsvæsenet i det omfang den enkelte kan og vil.Bogen indeholder 16 kapitler, og i erkendelse af betydningen af de personer, det hele drejer sig om, gives ordet i kapitel 1 til dem. Kapitlerne 2-6 introducerer de kernebegreber, som bogen baseres på – herunder den historiske udvikling frem mod dagens tilbud. I kapitlerne 7-9 ses der på involvering knyttet til mødet med hospitalerne. Kapitel 10 præsenterer involvering af de personer, der modtager interventioner knyttet til socialpsykiatrien, og kapitel 11 omhandler personer, der modtager interventioner på kommunale rehabiliteringsinstitutioner. Kapitel 12 ser på involvering, når personen modtager interventioner i eget hjem, mens kapitel 13 omhandler personen, der modtager interventioner boende på plejehjem. I kapitel 14 er fokus på personen, der modtager palliative indsatser i eget hjem eller på hospice. Endelig præsenteres i kapitel 15 involvering af personer, der er i specifikke behandlingsforløb, men som enten har gentagne møder med sundhedsvæsenet eller som kun møder sundhedssystemet i enkeltstående tilfælde. Bogen afsluttes med et perspektiv på fremtidens personinvolvering i sundhedsvæsenet.Bogens hovedmålgrupper er ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker – både de studerende og færdiguddannede. Men selvom bogen primært henvender sig til disse professioner, vil den også være meget anvendelig for andre faggrupper, der har deres virke i sundhedssektoren.
BRUGERINVOLVERING - udvikling af bæredygtighed i almene boligerIdéen med bogen er at fremme bæredygtighed i udvikling af nye almene boligbebyggelser på bagrund af brugernes erfaringer. Problemstillingen er, at vellykket bæredygtighed er et anliggende for brugerne, og at arkitekter, ordregivere og bygherrer ikke i tilstrækkelig grad har det for øje, når nye bæredygtige boligbebyggelser skal udvikles. Bogen søger derfor at bidrage med ny viden, hvor både bygherrernes og arkitekternes vurderinger af brugerenes erfaringer med bæredygtighed systematisk og fyldestgørende er blevet analyseret og beskrevet og dermed gjort operationel i både et vurderings- og udviklingsperspektiv.Bogen er blevet til i forlængelse af ph.d.-afhandlingen med titlen Bæredygtighed i danske almene boliger - med et brugerfokus. På den baggrund tager bogen afsæt i redigerede dele af afhandlingen, hvor indholdet hovedsageligt er rettet til brug for arkitekter, bygherrer, AlmenNet og andre beslutningstagere, herunder beboere, driftspersonale og ansatte i driftsadministrationer. Derudover vil bogens anbefalinger kunne være til inspiration for studerende ved arkitektstudiet, bygningskonstruktøruddannelsen, ingeniørstudiet og beslægtede uddannelser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.