Bøger om Büchner

Nielsen (tidl. kendt som Claus Beck-Nielsen) skriver bl.a. i sit forord: "Lenz er ensomhed, bjerge, dale, landsbyer,lys, prædiken, Guds ord, troskab, strømmende springendevand og samvittighed. Woyzeck er menneskevrimmel,byliv, statsmagter, uniformering, våben, utroskab,social og politisk vold.Fra Lenz til Woyzeck spænder Büchner således over heledet modernes syndefald, fra mennesket i naturen somfremmedgjort fremmedelement fanget i sin bevidsthed,til mennesket som navnløst X i samfundsmaskinen ogforsøgsperson for Historien og Fremskridtet; fra det eksistentielleog psykologiske til det politiske; fra bevidsthedtil handling.I begge går det ad helvede til, vanvid, død eller levendedød. Også i den forstand er både Lenz og Woyzecknådesløst moderne: Det moderne kunstværk kan og skalvære en revolution i sig selv. Verden derimod, kan ikkerevolutioneres i kunstværket, og forsøger man, bliver resultatetløgn og idyl og alt andet end moderne. Verdenkan kun revolutioneres i verden, ikke i billedet af verden."

På vej fra Malmø til koncert i København, møder en cellists en hjemløs mand. Mødet igangsætter en rablende, musikalsk strøm af fortællinger fra froskellige marginaliserede skæbner. Gennem denne polyfoni belyser bogen den menneskelige elendighed, der lurer lige under livet overflade, og tager samtidigt skarpt sigte mod traditionel kunstnerisk æstetisering af elendighed.Andrzej Tichý er en af Sveriges mest roste og prisnominerede og -vindende forfattere. Dog er han desværre udgivet alt for lidt i dansk oversættelse, på trods af store roser til hans eneste danske romanudgivelse Kairos fra 2016.Andzrej Tichýs tekster er virtuose. De er stilistiske kunststykker og hermetiske fletværker af referencer til kunst- og litteraturhistorien. Men uden nogensinde at miste fodfæstet i de virkelige uretfærdigheder, som de portrætter. Tichý formår at forene politisk engageret realisme og et modernistisk formsprog til en enhed, der transcenderer begge genrers arketypiske begrænsninger. Og hans bøger fortjener udbredelse på dansk, hvor de taler lige ind i de politiske tendenser, som for tiden blomster i vores samtidslitteratur.