Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Bygning

Her finder du spændende bøger om Bygning. Nedenfor er et flot udvalg af over 4 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Roald Bergmann
    84,94 kr.

    Årets eksklusive niche-udgivelse om Københavns mest markante arkitektoniske bygningsværker - beskrevet i digte. En dejlig sær og ny litterær genre ser dagens lys i denne opsigtsvækkende samling af små krydsfelter mellem arkitektur og poesi.Mure kan vække følelser. Og huse indeholder historier. Dét er udgangspunktet i debutdigteren Roald’s finurlige bog. Uanset om du er arkitekturinteresseret, københavner, poesi-glad eller blot nysgerrig efter stærke fortællinger, så er denne bunke digte om arkitekturen i hovedstaden et absolut must på din bogreol. Digtene tegner et lyrisk kort gennem byen, hvor der både er plads til små glimt af drømmende tanker samt legende poesi om arkitekturen og konstruktionerne. Alt sammen med afsæt i markante bygninger i hovedstaden. Arkitekturdigtene bringer dig rundt til de største, hæsligste, mest ikoniske, flotteste og underligste stykker af arkitektur som København kan mønstre.I en tid hvor Danmark er sat på verdenskortet på grund af vores banebrydende arkitektur og byindretning, er denne lille perle af en udgivelse den oplagte kærlighedserklæring til de menneskeskabte rum vi lever og ånder i til daglig. ”Arkitekturdige - København” er en helt igennem unik og særdeles smuk udgivelse. Uanset om dette er dit første møde med poesien eller om du er en habil digtlæser, kan du ikke undgå at blive ramt i både hjerne og hjerte. Roald’s åbne og legende sprog åbner arkitektur og digtning op til det brede publikum, hvor alle er inviteret med ind i rækken af medrivende små fortællinger.Udgivelsen er rigt illustreret af kunstneren Benjamin Noir, som med sin karakteristiske labyrintiske streg af byer og bygninger giver ordene en visuel lyd. Udgivelsen ledsages derudover af en række markante musikvideoer til sociale medier med specialkomponerede toner af både danske og udenlandske musikere til et udvalg af bogens bedste digte.Om forfatterenRoald Bergmann er journalist, kunstner og forfatter og har gennem tyve år dyrket arkitekturen via kunst, podcast, artikler, foredrag og poesi. Som en rød tråd gennem en karriere som iværksætter, tv-udvikler, rapper og underviser har poesien sammen med arkitekturen dannet en forunderlig forening. Og for første gang nogensinde har Roald nu samlet de bedste af sine arkitekturdigte til denne særudgivelse.

  • af per Kirkeby
    164,95 kr.

    I 1996 udkom den første større samlede gennemgang af maleren Per Kirkebys murstensskulpturer og bygningsværker, fortalt af idéhistorikeren Lars Morell og arkitekturfotografen Jens Lindhe.”En mand, der har fulgt Kirkebys arbejde med dem på tæt hold over nogle år er Lars Morell, som i denne pragtbog om skulpturerne leverer en medlevende og indforstået redegørelse for de tematiske sammenhænge, som også er trofast over Kirkebys egne tilgange og forklaringer. (…) Aristo/Jens Bertelsen har givet os en både vigtig og mageløst smuk introduktion til den måske vanskeligst tilgængelige del af Per Kirkebys værk. Vi er blevet meget klogere på, hvad det er, han laver med de mursten. Bogen er i alle henseender en tungvægter, selv noget af en mursten, men den er tilrettelagt med en forbilledlig omhu for helhed og detaljer som bør få de store forlag til at kigge godt på resultatet. Den er en imponerende præstation.”- Øystein Hjort, 26. Juli 1996, Politiken.”Per Kirkeby udtrykte en gang utilfredshed med fotografier af sine murstensskulpturer, der ’så så dumme ud på fotografier.’ Det er der nu rådet bod på af den svenske arkitekt og fotograf jens Lindhe, der har set, valgt synsvinkler og knipset med en sjælden sikker forståelse. Bogen om Per Kirkebys murstensskulpturer er altså begyndt som en udfordring, der udløste et billedmateriale, der dokumenterer værkernes udseende og egenart. Hver af de 35 skulpturer er således skildret gennem et antal fotografier fra 2 til 8. Og man har desuden fundet frem til skitser og ide´-kradserier fra kunstnerens notesbøger, ligesom man har trykt hans udsagn om de respektive værker.”- Bent Irve, 4. juni 1996, Morgenavisen Jyllands-Posten.

  • af Vini Madsen
    197,95 kr.

    "Borum Kirke" er en fortælling om de mange tidslags præg, som man finder på og i Borum kirke. Disse tidslag strækker sig over måske en periode på 3.000 år, lige fra bronzealderen til tidlig middelalder, hvor den første kirke bygges og til en 50-75 år efter, hvor den går til i en voldsom brand og den Borum kirke, vi kender i dag bygges, får tårn, våbenhus og hvælvinger i 1500 tallet, stolestader i 1600 tallet og løbende holdes vedlige indtil i dag. Især tre stormandsslægter har været med til at præge Borum kirke, nemlig Borum Eshøjslægten og herredsfogedslægten fra Bækgården samt godsejer Johan Arent Althalt af Lyngbygård. I samspil med tiden og folket har de tre stormandsslægter og alle efterfølgende sat deres præg på Borum kirke. Og når det hele samles bliver det til en flot historie for kirken - men allermest for landsbyen og dens indbyggere, som er kommet slægt efter slægt i glæde som i sorg og på helt almindelige dage. Og hvad med fremtiden - skal der skrives videre på Borum kirkes historie? Det er et spørgsmål, som kun landsbyen og dens indbyggere kan besvare - for en kirke er kun en kirke, når den bliver brugt af folket.

  • af John Pløger
    117,95 - 172,95 kr.

    Byen er efemer. Den er fragmenteret, emergent, flygtig og flydende, sammenvævninger og konfigurationer. At beskrive byen er ikke enkelt, at forstå byen som erfaringsrum kræver fantasi. I alle tilfælde er forståelse og beskrivelse, begrebsliggørelse og kategorier temporære. Mange hævder den perceptive oplevelse af byen er primær, ‘først’, men bl.a. Walter Benjamin og Georg Simmel hævdede vi ‘fødes’ ind i en verden af drømme, minder og fortællinger som erfarings-vilkår.Byen er hændelser og begivenhedsgøringer af (hverdags)liv, steder og rum. Byens iscenesættelser inkluderer gade-teater, uformelle møderum, konsum, rytmer eller vandringer som involverer blikke, begær, affekt eller måske angst. Der skabes atmosfærer i her-og-nu rum, og byerne forsøger at stimulere dette gennem kulturelle begivenheder og kunst-praksiser. De temporære byrum er her blevet et attraktivt instrument for byerne, men det anvendes ikke som et strategisk element.Denne bog har ingen svar, men kan måske stimulere til hele tiden at søge nye tilgange til at forstå erfaringen med byen. Bogen er teoretisk, men også en kritisk dialog med byplanlægning og arkitekter. Ikke for at give andre svar end de giver på den materielle formning af byen, men for at udvide horisonten for hvad vi kan samtale om, når der skal planlægges med byliv i den efemere by.John Pløger er Dr. Art & Professor i Byplanlegging ved Institutt for global utvikling og samfunnsplanlegging, Universitetet i Agder, Kristiansand. Han har skrevet utallige artikler om byliv og byplanlegging samt planprosesser, og arbejder sammen med arkitekter omkring designing af byrum. Projektet ’Byens rum’ (www.byensrum.dk) er et resultat af dette. Sammen med Jonny Aspen, Arkitektur- og designhøgskolen i Oslo, har han skrevet bogen ’Den vitale by’ som udkommer i løbet af kort tid.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.