Bøger om Byplanlægning

Klassiker, der nu er udkommet på flere end 40 sprog, hvad der sandsynligvis ikke er overgået nogen anden dansk fagbog.Byer for mennesker grundbogen for udvikling af menneskeværdige bymiljøer, og benyttes i hele verden som den absolut bedste indgang til forståelse af, og udvikling af byer på menneskets præmisser.

Kritisk By er en debatbog, der gennem essays, billeder og interviews med førende arkitekter og byforskere diskuterer den danske velfærdsby anno 2019. Verdensberømt for rent havnevand man kan bade i, en enestående cykelkultur og store investeringer i generøse offentlige rum og bygninger. De danske velfærdsbyer har oplevet en historisk vækst i antallet af indbyggere. Havnearealer er blevet til nye blå parker, cykelstier og rekreative aktiviteter dukker op overalt i byens rum. Men velfærdsbyen er på meget kort tid blevet et sted, hvor færre og færre mennesker med lav - og mellemindkomst har råd til at bo, hvor boligpolitkken har fejlet og klimaomstillingen er både besværlig og langsom. Det har store konsekvenser for mange mennesker, og sætter pres på byen som et rum, hvor alle sociale lag kan finde en plads. På to årtier er vores grundforestilling om byen som et tilgængeligt, fælles rum, for alle de mennesker, der ønsker at opsøge det urbane liv blevet vendt på hovedet. Velstandsbyen er kommet for at blive, og den er ikke for de mange. Centrale bybegreber som liveability, gentrificering, fællesskab og risiko diskuteres for at forstå de byideologiske strømninger, der definerer nutidens byer. Kritisk By henvender sig bredt til faggrupper med interesse for byudvikling og samtidsarkitektur. Den er skrevet på en måde, så personer med interesse for byudvikling i al almindelighed kan læse med.Bogen er dobbeltsproget, Dansk/engelsk.Kritisk By / Critical City er baseret på - og en viderebearbejdning af - to temanumre af fagbladet Arkitekten (2016 11/12) om det urbanistiske begreb liveability, hvor Kristoffer Lindhardt Weiss var gæsteredaktør i tæt samarbejde med Arkitektens faste redaktører, Martin Keiding (chefred.) og Anne Pind.

Omkring 1970 opstod i Danmark en ny boligform, der havde fællesskab som sit omdrejningspunkt. Den blev kaldt bofællesskab og er siden blevet hædret og udbredt internationalt. Selvom den står som en nyskabelse for sin tid, trækker bofællesskabet tråde tilbage til en lang tradition i dansk boligarkitektur, ligesom den har sit sidestykke i andre kulturer og epoker.'Bofællesskaber – 1970 til i dag' tager fat på den fornyede interesse for livet i et fælles hjem, som ikke mindst skyldes det store fokus på bæredygtig levevis. Det er en boligform, som tilsyneladende både kan opfylde vores individuelle behov og positivt påvirke de samfundsmæssige og globale udfordringer, som vi står overfor.I 'Bofællesskaber' undersøger en række eksperter på området både tidligere, nuværende og kommende bofællesskaber i Danmark. Bogen belyser overordnede perspektiver og dykker ned i 20 udvalgte bofællesskaber fra de seneste fem årtier.Michael Asgaard Andersen er Ph.d. og lektor på Det Kgl. Akademi, Arkitektskolen i København. Han har tidligere udgivet 'Jørn Utzon – arkitekturens tilblivelse og virke'. Bogens fotografier er taget af arkitekturfotograf Laura Stamer.Foruden Michael Asgaard Andersen har Anette Høite Hansen, Henrik Gutzon Larsen, Mette Boisen Lyhne, David Tapias Monné, Anu Siren og Mark Vacher skrevet bogens kapitler.

Kan man forandre de sociale problemer i ghettoområder som Vollsmose og Gellerupparken ved at bygge om på husene? Eksempler fra udlandet tyder på, at man kan. I lande som Holland, Frankrig, Spanien, USA og Storbritannien sættes ind over for de sociale problemer i ghettoerne ved at gøre radikalt op med boligblok-arkitekturen. Man river ned og bygger om, indfører blandt andet traditionelle bymiljøer, laver private haver, lokker stjernearkitekter til at bygge billige boliger og tilfører en mængde andre elementer, som lokker ressourcestærke borgere til de områder, der før var belastede af tunge sociale problemer.Den gode nyhed er, at det gør en forskel. Fysiske indgreb kan være med til at genføde et kvarter og give det liv. Og selv om de fysiske indgreb ikke kan stå alene, men skal knyttes sammen med sociale indsatser, så kan det konstateres, at uden gennemgribende fysiske indsatser, har de sociale indsatser, som vi i Danmark har arbejdet med gennem mange år, kun begrænset virkning. Med andre ord: Der skal saves i betonen og i murstenene for at livet, der leves omkring dem, for alvor kan forandres. Men så kan der også ske noget.Bogen her er den første, som samler eksempler fra flere byer og tager et grundigt kig på, hvilke arkitektoniske strategier der sættes ind med over for den samme type af sociale og økonomiske problemer i forskellige lande. Den bygger på research, foretaget af Akademisk Arkitektforening på rejser til en række lande, og besvarer spørgsmålene: Hvad er der galt med arkitekturen og byplanerne i de danske ghettoområder? Og hvordan kan vi lære af de udenlandske erfaringer?

90% af danskerne bor og bevæger sig på 10% af landets areal. Bogen BYEN DANMARK giver en beskrivelse af hvordan byerne i Danmark har udviklet sig fra midten af 1800-tallet frem til i dag. For at forstå de danske byer som de ser ud i dag må man forstå den lange udviklingshistorie, der har formet dem. I dag er grænserne mellem by og land opløst, byerne er flydt ind i hinanden og de ikke længere kan defineres enkelt som modsætning til resten, ’landet’. Byen Danmark er den mere eller mindre sammenhængende struktur af bydele og infrastruktur som 9 ud af 10 af danskerne lever i. Byen Danmark er hverken ny eller gammel. Den er vokset frem med industrialiseringen af samfundet og er det uomgængelige udgangspunktet for de fremtider vi kan forestille os for livet i Danmark.

Om planlægningens begyndelse i Danmark, indgår som bind I i Danmarks byplanlægning I-III.

Fortiden er populær i disse år. Museer bliver indlagt i nedlagte fabriksbygninger, havne omdannet til boligområder og hele byområder branded med udgangspunkt i historien. I stedet for at være modsatrettede størrelser danner forankring og forandring i dag nærmest et dynamisk potentiale. Bogen viser Christiania og de seneste års debat om områdets bevaring som et laboratorium for en fornyelse af bevaringens praksis. Hvordan mødes fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger på Christiania? Og ikke mindst hvordan aktiveres de lige netop her. Bogen skaber et kalejdoskopisk billede af Christiania, der peger på mangfoldige udviklingsmuligheder og også peger ud over Christiania, med det mål at bidrage til en engageret debat om fortidens potentiale i byomdannelse

Under de fleste moderne byer og forstæder findes et underjordisk net af rør og ledninger, der forsyner byerne med el, vand og kloakering – som usynlige og samtidig uomgængelige forudsætninger for borgernes hverdagsliv. Det er noget, vi alle tager for givet, og som vi først for alvor bemærker manglen på, når systemerne ikke virker. Sådan har det imidlertid ikke altid været.I denne bog om den københavnske hovedstadsmetropols forsyningshistorie forsøger forfatterne at belyse udviklingen i og kaste nyt lys over borgernes og kommunernes forsyningsmæssige ønsker og behov i by-, egns- og regionsplanlægningen fra 1850 til 2020.Bogens kapitler fokuserer på forskellige områder og forskellige kommuner. De viser, hvordan kommunernes forskellige forudsætninger har påvirket alt fra anlæg og organisationer til lokal håndtering af affald, varme, elektricitet, kloaker, vand m.v.Urbane kredsløb – nedslag i hovedstadsmetropolens forsyningshistorie 1850-2020 er den tredje antologi i rækken af bøger om hovedstadsmetropolens historie – udgivet af foreningen Hovedstadsområdets Kulturhistoriske Arkiver (HOKA). Den henvender sig til alle med interesse i hovedstadsregionens historie, planlæggere samt forskere og studerende inden for by-, planlægnings- og velfærdshistorie.

Byplanlægning gælder livet. Ikke mindst ’det gode liv’. De fleste af os forstår det først, når et projekt rammer på en måde, der berører os. Et højhus, et naturområde der bliver til en vej, gamle bygninger der rives, børnenes legeplads forsvinder, arkitektur der er uforståelig eller grim. At leve i bymæssighed tiltrækker og mange borgere ønsker at komme mere i centrum i byplanlægningen bl.a. for at sætte livet først.Byplanlægningens diskurser er kræfter, der skal påvirke tænkemåder og praksisser. Det skal også de spatiale omgivelser, vi lever i. Historisk set har byplanlægning nærmet sig det sociale gennem rummet og ikke rummet gennem det sociale. Bymæssighed, urban design, steder og pladser er en invitation til en bestemt brug af rummet.Offentligheden inviteres ind i byplanlægningen, hvor de møder diskurser der skal disponere for en specifik forståelse af planen, stedet og det sociale i rum. De møder et magt-viden kompleks, der også er en del af et større netværk af strategiske og taktiske relationer indenfor politik, kapital, byudviklings interesser, turisme og byøkonomi.Med eksempler som Den Røde Plads, Køge kyst, Musicon, Distortion musikfestival, Vulkan og Bjørvika byudviklingen i Oslo diskuteres, hvordan tanker om f.eks. flydende planlægning og bymæssighed overstyres af det spatiale dispositiv. Et dispositiv, hvor andre generative kræfter som mentalitet, tænkemåder, drifter og begær ikke tematiseres. Analyserne giver eksempler på, hvordan begær, det ikke-repræsenterbare, atmosfære og forandring kan blive en del af den praktiske byplanlægning. Nye metoder og begreber er nødvendige for at kunne arbejde med byers generative kræfter. Både de der findes i bypolitik, byplanlægning, i rummet og i det sociale og livet selv. Bogens begreb for dette generative er ’dispositif’ og ikke dispositiv.

TA' BYEN TILBAGE er en grundbog. Den stiller spørgsmålet: kan en by være skøn, hvis borgerne ikke bestemmer over den og deres kvarter, når venner ikke har råd til at bo der, eller når der bygges i byens fredede natur? Bogen fortæller om det økonomiske pyramidespil, som staten har ført København og regionen ind i. Om byens udvikling i spændingsfeltet mellem kapitalens konkurrenceby og borgernes velfærdsby. Om lokalplaner, der forgylder investorer, om det gældsatte By & Havn og Lynette-holm. Bogen tager fat på temaet om byudvikling i den antropocæne tidsalder, med en ny relation mellem den menneskelige og ikke-menneskelige natur. Københavnerne har hovedrollen i bogen med deres kamp mod denne udvikling og for at tage byen tilbage, for at bevare Stejlepladsen og Lærkesletten, mod ghettoloven samt for almene og billige boliger m.v.

Forfatteren kalder til kamp om idrættens kulturpolitik. Han efterlyser viljen til at formulere kulturpolitiske krav til idrættens udvikling. Men der er ikke kun tale om en efterlysning. Teksterne belyser fra næsten enhver tænkelig vinkel, hvilke krav der bør stilles. De foreslår nye modeller for idrættens praksis. De beskriver glæden ved at dyrke idræt. De angiver veje til at efterkomme børns behov for kropslig udfoldelse. De stiller nye krav til idrættens arkitektur. De argumenterer for idrættens betydning i et udviklingspsykologisk perspektiv. De efterlyser en kropslig skala i byplanlægningen. De vurderer idrætten i forhold til kunsten. De kritiserer mediernes infantilisering af sportsformidlingen. De tager et opgør med forestillingen om, at idrætten udgør en enhedskultur. De harcelerer over indsnævringen af idrættens funktion som primær tilskuerunderholdning og kredsløbstræning. De begræder det generelle fravær af en forståelse af sammenhængen mellem krop og erkendelse. Fremfor alt er teksterne et opgør med manglen på samtale om idrættens mange kvaliteter.

EXPLORING WAYS OF SUSTAINABLE LIVINGThis is not your typical guidebook of Copenhagen. It shares the stories of local Copenhageners who have co-created the city that we know and love today. A common theme that connects these stories is the role of design as a tool to understand the Scandinavian values, urban development, and cultural experiences behind Copenhagen’s everyday livability. Copenhagen is growing rapidly, and is challenged with setting new standards in sustainable living. This book brings together multidisciplinary design advocates sharing their personal experiences, re ections, and visions for Copenhagen to engage city stakeholders in ensuring people-first, sustainable city development. Whether you are a tourist, student, designer, decision-maker, or urban enthusiast - we invite you to explore the city through the eyes of a local, and become inspired by the progressive ideas and development behind Copenhagen’s model for green growth.THE BOOK IS A REFLECTION ON THE LAST 25 YEARS OF URBAN DEVELOPMENT IN COPENHAGEN ”Exploring Copenhagen” consists of 12 illustrated chapters which describes 12 city areas and city concepts. The goal of this book is to provide insight into Copenhagen’s best practice solutions through first-hand, local knowledge of the city through past and present.

Redigeret af Anne Lorentzen og Søren Smidt-JensenOplevelser er blevet et moderne velfærdsgode. Samtidig er steders udbud af oplevelser blevet et konkurrenceparameter i konkurrencen om nye borgere, besøgende og arbejdspladser. Hvem planlægges der for, og hvad kræves der for at udvikle oplevelsessteder og lave oplevelsesbaseret vækst? Virker det og kan alle være med?Der laves for tiden meget politik og planlægning i Danmark baseret på en opfattelse af, at oplevelsesøkonomi rummer potentialer for udvikling af byer og lokalområder. I bogen Planlægning i oplevelsessamfundet præsenteres helt ny forskning, som kritisk diskuterer oplevelsesbaserede strategier, projekter og planer. Bogen bidrager med nye begreber, teorier og analytiske værktøjer om stedbundet oplevelsesøkonomi og dens potentialer for lokal-, regional- og byudvikling.Bogen rapporterer kritisk fra store og små projekter i Roskilde, Billund, Frederikshavn, Thisted, Øresundsregionen, Wolfsburg og Dresden i Tyskland og Nyköping i Sverige - alle steder hvor stedbundet oplevelsesøkonomi udvikles i et spændingsfelt mellem målsætninger om vækst og velfærd.

Gode intentioner og uregerlige byer er en gennemgang af de vigtigste udviklinger inden for by- og arkitekturteori de sidste 50 år, sat i perspektiv af debatten om politisk teori og om æstetik og etik. I bogen stilles alle de prekære spørgsmål, som rejser sig for den aktuelle bybygning: Hvordan skal vi fortsat udvikle velfærdssamfundets byer, når alle visioner er enten udtømte eller har afsløret sig som hule postulater? Repræsenterer byerne i nutidens velfærdssamfund allerede den bedste af alle verdener, hvorefter opgaven for den urbanistiske planlægning alene vil være at opretholde og justere denne tilstand? Bevæger arkitekturen sig blot mellem forskellige stilretninger, hvis formål er at iklæde det markedsdrevne samfund forskellige overflader og attributter? Findes der aktuelt alternative modeller for, hvordan byernes udvikling kan tænkes?

Antologi om byer og bydannelse i Middelhavsområdet fra de tidligste bydannelser ca. 6000 f.kr. til 1700-tallet e.Kr. I alt 14 artikler hvor forfatterne tager udgangspunkt i arkæologiske, litterære, propagandistiske, kunsthistoriske, teologiske og samfundsmæssige forhold.