Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog giver dig en helt ny og praktisk løsning, som du kan bruge, hver gang du rammes af en livskrise (f.eks. skilsmisse, fyring, trafikulykke, sygdom, tvangsauktion, sorg, chikane etc.), som sender dig ned i et sort hul. Det er en nytænkende selvhjælpsbog, der baserer sig på 10 sten – de 10 vise sten, som du skal bruge undervejs. Hver af de 10 sten repræsenterer noget uønsket (dele af krisen) og noget nyt (dele af løsningen). Grundlaget er viden om hjernen, og det hele er evidensbaseret, selvom det er en praktisk guide, alle kan læse uden forkundskaber til hjernen. Samtidigt er det fortællingen om forfatterens egne sorte huller, som hun hver gang har kæmpet sig ud af ved hjælp af de 10 vise sten. Uddrag af bogen Selvom jeg troede, jeg levede verdens bedste liv, mens jeg var professor på Københavns Universitet, så har jeg nu opdaget, at det kun var verdens næstbedste liv, for det allerbedste er det, jeg har nu. Men når vi er i det sorte hul, ser det hele som oftest bare sort og umuligt ud, og det er derfor svært for mange at tage hul på sin egen genopbygning. Skulle du forfalde til at sidde fast i det sorte hul, er du ikke den første, for vores hjerne er ikke en nem medspiller, når først stresshormonerne raser. Men du skal ud af hullet, for ellers bliver det dit livs værste tid, og du går glip af chancen for fornyelse og nye muligheder. Om forfatteren Milena Penkowa er ekspert i hjernevidenskab, sindet og sundhed. Hun har været professor på Københavns Universitet og bruger i dag al sin tid i virksomheden Hjerneeksperten og Milenas Medlemsklub. Hun bor sammen med Dr. Snubbi på Vesterbro i København.
Den offentlige sektor skal slankes, er der nogen, der mener. Interesserer man sig lidt for den slags, kan jeg bidrage med denne bog, hvor det vil fremgå, at der er store muligheder for besparelser i en organisation som politiet, hvor der foregår et kæmpe spild af ressourcer, økonomisk som menneskeligt. Det skyldes blandt andet en ledelseskultur, der efter min klare opfattelse tangerer russiske tilstande, hvor løgn, trusler, straf, chikane og krænkelser sætter rammerne for, hvordan medarbejderne har det, og hvad de er i stand til at præstere. I marts 2019 blev jeg afskediget fra Københavns Politi, og jeg klagede efterfølgende til Justitsministeriet over den afgørelse og skrev samtidig, at Københavns Politi såvel som Rigspolitiet ville blive udleveret og udstillet detaljeret for det, de står for, hvis ikke der blev grebet ind overfor ledelsens opførsel. Justitsministeriet greb ikke ind, men valgte standardproceduren at henholde sig til Københavns Politis udtalelse. De gad ikke at undersøge nærmere, så de daværende overgreb på medarbejderne kunne være blevet stoppet.Det må vel være politikernes ansvar, at ledelsen i politiet er usund og ødelæggende for omgivelserne. Umiddelbart virker det ikke, som om der er nogen hjælp at hente fra den front, for vi har desværre erfaret, at det er pinlige ting, der foregår i Folketinget, og ikke mindst i den nuværende regering, hvor det umiddelbart virker, som om løgn og magtmisbrug er helt legitim opførsel.Der må være tale om en svag ledelse i politiet, for det virker ikke, som om de er i stand til at klare sig igennem arbejdsdagen uden brug af løgn, trusler, straf, chikane og krænkelser. Ud over at ødelægge medarbejderne, hindrer de en effektiv produktivitet og forringer ikke mindst den service, borgerne har betalt for.Med venlig hilsenAnna Sui KofodTidl. ansat i Københavns Politi
To unge homoseksuelle mænd, Mohammad og Hanif, flygter fra Pakistan til Danmark, som de har hørt er et land, hvor homoseksuelle par kan leve uden frygt for forfølgelse eller afstraffelse. Hurtigt går det dog op for dem, at Danmark ikke er det slaraffenland, de drømte om at komme til, da de forlod Pakistan, for også her i landet bliver de udsat for chikanerier og overfald. Få dage efter et groft voldeligt overfald på de to mænd møder Mohammad tilfældigt den midaldrende kvinde Heike. Han er vred og forbitret over parrets situation, røver hendes taske og stikker af. Efter at have talt med kæresten fortryder han røveriet, kontakter Heike, afleverer tasken og giver hende en undskyldning. Heike og Mohammad mødes flere gange, taler sammen. Fjendskab udvikler sig til varmt venskab, og det går op for dem, at de begge har dybe erfaringer med at føle sig fremmede i Danmark. Uddrag af bogen Hvinende cykelbremser. Hun hørte en cyklist bremse hårdt op lige bag sig, blev stående og så sig forskrækket og irriteret tilbage. En yngre mand sprang lynhurtigt af cyklen, greb rygsækken ud af hendes cykelkurv, kastede den over skulderen. Hun nåede at gribe fat i tyvens bagagebærer, da han rejste cyklen, men han slog hårdt ud efter hendes hånd. Hun måtte slippe grebet og så ham spurte af sted i vild fart i retning mod Nørrebrogade. – Stands, din forbandede skurk. Rasende smed hun cyklen på skråningen, løb efter ham, råbte, bandede, og truede med alverdens ulykker. Røveren hørte hende næppe mere, nu var han allerede langt borte. Han var omhyllet af en mørkegrå støvsky, kun et uklart omrids anedes forude. Om forfatteren Dorothea Petersen (f. 1944 i Sydslesvig) er uddannet cand.scient. Tidligere udgivelser: 2001: Medforfatter til Mit barn døde. 2012: Parallelle verdener – at finde et ståsted imellem to kulturer, en erindringsroman om opvæksten i efterkrigsårene i Sydslesvig. 2014: Havets rytter, en historisk roman om stormfloden ”Grote Mandränke”, der i 1362 sønderrev vadehavsøen Strand.
Kristian er årsvikar på et uddannelsescenter i Sydvestsjælland. Det går i begyndelsen godt. Han bliver udråbt til skolens bedste lærer af sin 1. hf-klasse. Han er endvidere så heldig i en periode at komme til at vikariere for en sygemeldt kollega i musik. Men pludselig forandres alting. Nogle nyankomne piger i hf-klassen, hvis engelskkundskaber er nærmest ikkeeksisterende, får klassen med på en klage til rektor, med en påstand om at Kristian kun underviser for de dygtige. Kristian svarer med at give klassen en opsang på grund af manglende samarbejdsvilje og almindelig slendrian. Derefter eskalerer tingene, og han udsættes for grov chikane, en regulær personhetz, anført af to kvindelige elever, der får deres krudt fra en kollega, der tilsyneladende har set sig gal på ham, måske fordi hun trak det korte strå i en diskussion på lærerværelset, og som, på grund af latinbifaget, føler sig berettiget til at kalde ham ”autoritær”. Uddrag af bogen Måske er han ”autoritær”, i den forstand at han optræder som den strenge far der kræver noget af sine elever. Og jo, disciplin går han også ind for. Arbejdsro. Koncentration. På det punkt er han uhyre gammeldags. Han kan ikke se det positive i konstant småsnakken, eller at timen først kan begynde når eleverne finder det for godt at ankomme, eller holder op med at snakke privat. På den måde er han nok ”autoritær”. Han ville selv kalde det ansvarsbevidst og samvittighedsfuld, for ikke at sige engageret. Han er ikke ligeglad med sine elever eller sit fag. De to ting er for ham det samme. Hans interesse for eleverne går gennem faget. Han er der for at lære dem noget. Ikke for at lege hyggeonkel eller pusle om dem. Det synes han selv er at vise dem respekt. Han går ud fra de er voksne mennesker og seriøse studerende. Om forfatteren Bjarne Gertz, cand.mag. i engelsk og latin, tidligere amanuensis, kandidatstipendiat, gymnasielærer, kostskolelærer i England, bibliotekar, jazzmusiker, m.m., samt oversætter af Shakespeare og anden elizabethansk poesi, har skrevet romaner, skuespil, hørespil, noveller, samt en romanserie om arbejdersønnen Kristian, der bliver akademiker, hvis historie, fra besættelsen til 90’erne, også er Danmarks.
"Prygelknabe" er offer på tysk, og denne bog handler om voksenmobning. Voksenmobning har sandsynligvis altid eksisteret, men i dag er begrebet ikke længere så tabubelagt. Og heldigvis for det. Bogen definerer, hvad mobning er og giver gode råd til, hvordan man håndterer den. Samtidig indeholder bogen en autentisk beretning om en kvinde, som får mobning at føle på egen krop, da hun bliver ansat som social- og sundhedshjælper-elev i hjemmeplejen. Arbejdspladsen er præget af løgne og intriger, og samtidig er arbejdsvilkårene ofte hårde og barske. Hovedpersonen kommer du ud på den anden side med værdigheden i behold, fordi hun nægter at spille offerrollen.
Denne bog er blevet til på grundlag af historier fortalt af borgere i Randers Kommune. De har ærligt og modigt berettet om deres møde med nogle af Randers Kommunes offentlige instanser i forbindelse med, at de har modtaget offentlig støtte, været i aktivering eller været i udredning af et sygdomsforløb. Bogen synliggører, hvor stort og alvorligt et problem det er for mange på overførselsindkomster, at de føler sig nedværdiget, stigmatiseret og usynliggjort i mødet med kommunen/jobcentret. De oplever ikke, at de har rettigheder, der helst gerne skulle beskytte dem mod overgreb.Når personer eller systemer begår overgreb på borgerne, så afpersonaliserer de dem, dvs. de tingsliggører dem. Borgerne bliver nu behandlet som ting, der ikke har anden værdi end den, de bliver tillagt. Landsforeningen Lediges Vilkår, som står bag denne bog, får jævnligt henvendelser fra folk, som dagligt står med disse problemstillinger. Der er for lidt oplysning om, hvordan dette påvirker mennesker. Så derfor denne bog!
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.