Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
FORTÆLLINGEN OM DANSK MISSION OG HVORDAN TUSINDVIS AF MÆND OG KVINDER FRA ALLE DELE AF SAMFUNDET TOG TIL AFRIKA, MELLEMØSTEN, INDIEN OG KINA FOR AT DRIVE HOSPITALER, SKOLER OG OMVENDE VERDEN Da danskerne ville omvende Verden er den første samlede fremstilling af den danske ydre missionsbevægelse fra dens begyndelse i ca. 1890, storhedstiden op til første verdenskrig og frem til i dag. På sit højdepunkt havde missionsbevægelsen 100.000 medlemmer og direkte forbindelse med op til 15 % af den danske befolkning. Den spillede en kæmpemæssig rolle som kilde til viden om fremmede himmelstrøg og den koloniale verden –både gennem de bøger og udstillinger, som fortalte om missionsarbejdet og skulle tiltrække flere missionærer, og gennem de mange breve, som blev sendt hjem til familie og venner i Danmark om stort og småt i en indisk landsby eller et hospital i Mellemøsten. Samtidig var missionsbevægelsen på godt og ondt udgangspunkt for den formentlig største danske påvirkning af verden uden for Europa i perioden, ligesom den blev en forløber for det moderne bistandsarbejde. Bogen fortæller om bevægelsens historie både i Danmark og ude i missionsmarken, hvor tusindvis af mennesker – ikke mindst mange enlige kvinder – brugte store dele af deres liv. Det er en historie med mange stærke skikkelser, fascinerende livsforløb og ikke altid lige vellykkede forsøg på at udbrede egen tro og kultur. Da danskerne ville omvende Verden fortæller hele missionsbevægelsens historie med blik for både positive og negative sider af bevægelsens betydning.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.