Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Et andagtsstykke til hver dag i året. Andagterne er bygget op over kirkeårets tekster fra den autoriserede bibeloversættelse.
Luthers dåbsteologi belyser her ud fra en række af hans helt centrale skrifter om emnet. Fokus er specielt rette på forholdet mellem dåb og tro. Og forholdet mellem dåben og de andre nådemidler. Luther giver her sin begrundelse for sit dåbsritual, som taler om genfødelse i dåben - samtidig med at han fastholder, at genfødelse og tro altid følges ad. Som en naturlig konsekvens af dette syn kan Luther derfor også tale om at Helligånden og genfødelsen kan mistes igen ved vantro. Og at der kan tales om en ny genfødelse ved omvendelse og tro, hvor Helligånden atter tager bolig i hjertet. Sidste del af bogen sammenligner Luthers syn med synet i de danske vækkelsesbevægelser og nogle af deres centrale skikkelser. Endelig afsluttes bogen med en række teser om dåb og tro.
Martin Luthers skrifte Om den hellige Dåb fra 1535 er det sidste skrift, han selv udgav om dåben. Hvor hans tidligere skrifter om emnet ofte er rettet mod en bestemt front, giver Luther her sit mest sammenfattende syn på dåben og forholdet mellem dåb og tro. Det er en fyldig og klar skildring af det reformatoriske dåbssyn, som trækker linjerne op både over for den pavelige gerningslære og automatik og gendøbernes afvisning af de ydre nådemidlers betydning for troen. Dåben har både en objektiv side, som står fast uafhængig af både præsten og den døbte, men denne objektive side bliver kun til frelsende gavn, hvor den modtages i troen. Genfødelse og tro følges ifølge Luther altid ad, så hvor der ingen tro er, er der heller ingen genfødelse. Bogen er oversat efter originalteksten i Weimar-udgaven: WA 37, 627-672.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.