Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Fynboen Laurids Jacobsen Hindsholm (1600-1663) voksede op i sin fars præstegård i Viby på Hindsholm og blev præst og provst i Rudkøbing. Kong Christian 4. hentede ham til København som sin hofprædikant. Medvirkende til denne udnævnelse kan også være Hindsholms kendskab til den få år yngre hertug Frederik (3.), med hvem han havde en fælles baggrund fra akademiet i Sorø. Hindsholm tjente ved hoffet, indtil han i 1651 vendte tilbage til sin fødeø som biskop. Gennem 16 år førte han dagbog, hvor han noterede stort og småt fra sin hverdag og sin karriere. Dagbøgerne er nu publiceret som kildeudgave med omfattende indledning og registre.
Mark er stoppet som hitman. Han er midt i livet, og han magter ikke jobbet mere. Han er rodløs. Han prøver at finde sine rødder for at kunne begynde forfra i livet fra et nyt udgangspunkt.Så møder Mark Martha. Martha er 34 år, og hun har heller ikke fundet ud af, hvad hun vil med sit liv. Hun har dog en eks-stalker og en dominerende mor.Martha hjælper Mark i hans søgen efter sine rødder. Deres søgen bringer dem tæt sammen. Følelser opstår mellem de to, men Marks families fortid viser sig at være blodig og barsk, den er fyldt med begær og folk, der vender ryggen til hinanden.Skjulte breve, gemte dagbøger og gamle fortællinger tager Mark og Martha tilbage til 1970’erne, dernæst til 1950’erne og ender til sidst i perioden før og under anden verdenskrig.Men Marks egen nære fortid som hitman er ved at indhente ham. Bliver det for farligt for ham og især for Martha? Hjælper det Mark at finde sine rødder? Kan Mark begynde forfra? Temaerne er begær, jalousi, upålidelighed, ægte kærlighed, ægteskab, familie, slægt og rodløshed. Hvor hører et menneske til? Hvornår skal man følge sine lyster, hvornår skal man stoppe og følge sin pligt? Romanen bygger på Sildig Opvågnen og Hosekræmmeren af Steen Steensen Blicher og på Les quatre Diables af Herman Bang.Romanen er den første af i alt tre prequels til den mærkværdige kultroman Dans for mig som en dresseret abe.
"Kim" er en samling breve og dagbogsnotater skrevet af den danske modstandsmand Kim Malthe-Bruun i tiden under besættelsen. Det er en gribende beretning om en ung mand, der led en tragisk skæbne og som endte med at ofre livet i sin kamp for en bedre verden. Kim blev arresteret af Gestapo på Østerbro under en illegal våbentransport i 1944 og blev indsat i Vestre Fængsel. Mens han sad fængslet skrev han breve til sine forældre og sin forlovede, Hanne. Med ordene: "Jeg har vandret ad en vej, som jeg ikke har fortrudt, jeg har aldrig svigtet, hvad der i mit hjerte stod (...) Tiden er kort, jeg kan ikke rigtig forklare det, men mit sind er fuldkommen roligt" tog han afsked med sine elskede.Den 6. april 1945 blev Kim ført tilbage til København, hvor han blev henrettet af nazisterne. Hans jordiske rester blev fundet efter befrielsen, og han blev efterfølgende begravet i Mindelunden i Ryvangen.Kim Malthe-Bruun (1923 - 1945) var en dansk sømand og modstandsmand under anden verdenskrig. Han blev født i Canada af danske forældre og kom til Danmark i 1932. Som 17-årig fik han hyre på et skib der sejlede til Finland under Vinterkrigen og herfra nedfældede han i breve og dagbøger sine oplevelser af en verden i opløsning. I 1944 besluttede han at tage tilbage til Danmark for at deltage aktivt i modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt. Samme år blev han arresteret og dømt til døden af Gestapo. Han blev henrettet af nazisterne kort inden befrielsen og ligger i dag begravet i Mindelunden.
”Skriveterapi er et redskab, som kan hjælpe dig til mere overskud og glæde i din hverdag som pårørende. Ved at skrive om dine tanker og følelser bliver du mere robust i din omsorgsrolle. Det kommer ikke kun dig som pårørende til gavn, men smitter også positivt af på den, du yder omsorg.Bogen kommer ind på en række emner, der typisk er fælles for pårørende. Du får konkrete forslag til, hvordan du kan:-håndtere dine bekymringer-bearbejde ubehagelige oplevelser-vække din glæde og taknemmelighed-tackle problemer med familien… og meget mereDu finder masser af skriveøvelser i bogen, ligesom du får inspiration fra andre pårørende, der har haft gavn af øvelserne. Adskillige undersøgelser viser, at det styrker vores psykiske og fysiske helbred at skrive om vores tanker og følelser. Vi kan fx blive mindre angste og mindre deprimerede af at skrive, ligesom vi kan forbedre vores arbejdshukommelse og sove bedre. Skriveterapi styrker vores immunforsvar, så vi ikke så ofte bliver syge.Skriveterapi kræver ingen forudsætninger og kan passes ind i selv den mest krævende hverdag, fordi du kun behøver at skrive i kort tid ad gangen for at få et godt udbytte.Forfatteren Annette Aggerbeck er psykoterapeut, specialist i skriveterapi, journalist og cand.jur. Annette har haft demens i familien og kender personligt til udfordringerne som pårørende. Bogen bygger blandt andet på hendes erfaringer fra gruppeforløb med pårørende og fra skriveterapeutiske forløb med individuelle klienter. Annette har tidligere udgivet ’Skriveterapi – din guide til personlig vækst’. ”
Sandheden omkring fortidens opdragelseanstalter er et ilde set kapitel i den danske historie. På bedste vis har skiftende regeringer "glemt" at informere om de grusomheder som herskede disse steder. For mig, i en alder af blot elleve, men så meget belæst, at jeg var i stand til at få skrevet en hemmelig dagbog, lykkedes det mig at få udbredt sandheden, men også være med til at få grusomhederne stoppet. Denne, og en tidligere vens erindringer ligger til grunde for denne beretning, som desværre ikke er en romantisk fortælling om et skolehjem, men der i mod, en fyldestgørende saga om fjorten måneder i helvedet. Og så var det en kristelig forening som stod bag, sammen med Københavns kommune.
"Carnets" er en udgivelse af Antoine de Saint-Exupérys tanker, beretninger og overvejelser, som han nedfældede dem i sine små, læderindbundne dagbøger.Antoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.I 1929 kom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne", samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i anden verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet".Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.
Thit Jensens dagbøger, som hun skrev helt fra 15års alderen og næsten 40 år frem, giver et unikt indblik i det indre liv hos en kvinde, som ikke blot var en elsket forfatter, men også en aktiv og ofte provokerende kvindeforkæmper - en valkyrie blev hun på sin egen tid kendt som! I dagbøgerne beskriver Thit Jensen den indre trang til at skrive, og de udfordringer som denne trang giver, når man er en kvinde i et mandsdomineret samfund. Dagbøgerne var også en måde, hvorpå Thit Jensen holdt styr på et ofte modsætningsfyldt sind og en dobbelt natur, som også kommer til udtryk i hendes romaner, bl.a. den tidlige To Søstre. Dagbøgerne giver på den måde indsigt i et af Danmarks helt store kvindelige forfatterskaber.Bogen er skrevet i tidens sprog og ud fra datidens retskrivning."Vi og Danmark ikke havde været det samme uden Thit Jensen" - Marie-Louise Kjølby, Berlingske Tidende"Thit Jensen skal ikke og kan ikke glemmes” - Ebbe Mørk, PolitikenThit Jensen (1876-1957) var en af Danmarks vigtigste kvindelige forfattere i det 20. århundrede. Det omfattende forfatterskab breder sig især over historiske og samtidsromaner, men udover de mange populære værker huskes Thit Jensen i dag også for sin rolle som engageret kvindesagsforkæmper.
I "Kontrapunkt" fortæller forfatter Ole Wivel spredte erindringer fra perioden 1960-1989, hvor han blandt andet havde to perioder som direktør for Gyldendal. Derudover bliver læseren introduceret for Wivels oplevelser i forbindelse med lærervirksomheden på Krogerup højskole, og på samme tid gives der et indblik i de oplevelser, som forfatterlivet har medbragt sig.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter 2. Verdenskrig. Wivel fik sit gennembrud i 1948 med digtene "I Fiskens Tegn" udgivet af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.