Bøger om Dagtilbudsloven

0-3-årdalderen er den periode i et barns liv, hvor dets læringskurve er stærkest opadgående. Derfor er det paradoksalt, at netop den periode er stærkt underbelyst i forskningen. Bogen her er et bidrag til at mindske dette vidensgab. Den giver samtidig et inspirererende bud på en next practice for vuggestuer og dagplejer i Danmark.Barnet i centrum 2 tager afsæt i et forskningsprojekt, hvor 130 vuggestuepædagoger og dagplejere fra otte kommuner arbejdede sammen om at udvikle deres pædagogiske praksis. Det gjorde de med særligt fokus på tre temaer:Samspillet mellem børnene og det pædagogiske personale, herunder forskellige betingelser, som har betydning for kvaliteten af dette samspil. Der stilles bl.a. skarpt på, hvordan atmosfæren i dagtilbuddet og brug af berøring er med til at forme voksen-barn-samspillet.Mikroovergange, dvs. de små overgange, børnene oplever i løbet af deres dag, fx fra leg til spisning og fra spisning til søvn. Det undersøges, hvordan overgangene kan gøres meningsfulde for det enkelte barn, og hvordan pædagogen kan skabe deltagelsesmuligheder for børnene i overgangene.Didaktik, dvs. hvordan vuggestuepædagoger og dagplejere kan planlægge og reflektere over deres praksis med udgangspunkt i begreber som dannelse, leg, børneperspektiv og læringsmiljø, der alle er centrale i dagtilbudsloven.Bogen formidler resultaterne fra forskningsprojektet og sætter dem i relation til aktuelle teorier og forskning på 0-3-årsområdet.

Pædagogisk viden og forskning fortæller, hvorfor noget er godt, men ikke altid, hvordan det hænger sammen med praktisk pædagogiske handlinger i det levende liv, hvor pædagoger yder omsorg for og etablerer relationer til hurtigt skiftende børnegrupper og deres forældre. Samtidig arbejder pædagoger i et spænd mellem dagtilbudslovens formål, normer og værdier samt egne erfaringer, fornemmelser og tavs viden om, hvad de går og gør, for i daglig praksis gør pædagoger meget godt. De tager kontakt, interagerer og udvikler børnenes sociale og følelsesmæssige kompetencer. En personlig pædagogikbog til når livet, der leves i institutionerne, kræver inspiration, føling med egne kræfter og italesættelse af pædagogisk viden for at omsætte de fine ord til praktisk pædagogiske handlinger. En omsætning af hvad pædagoger kan gøre for at være naturligt udviklingsstøttende, hen over hvorfor de gør det, til hvordan det gøres forklaret med praksiseksempler. Til pædagoger, der gerne vil udvikle sig med egne kræfter i spil. Uddrag af bogen At skiftes til at tage ture danner grundlag for demokratisk væremåde: Dina på 1 år drikker en tår vand, og da hun tager koppen fra munden siger hun: ”Ah.” Hanne følger initiativ, hun siger: ”Ah!” Dina tager øjenkontakt, smiler og siger: ”Ahhh.” Hanne følger igen og siger: ”Ahhh!” Dina bliver ivrig og siger: ”Ha.” Hanne smiler og siger: ”Ha, ha, den var god.” Dina og Hanne har turtagning, først tager Dina et initiativ, hun siger en lyd, Hanne følger initiativ, hun gentager Dinas lyd. Dinas reaktion er at intensivere sin lyd, og Hanne følger med, på den måde at de skiftes til at tage ture om en veltilpas følelse over en tår vand. De udveksler og kommunikerer, det er turtagning. Om forfatteren Annelis Mortensen er uddannet pædagog, Marte Meo-supervisor, PD i psykologi og har gennemgået neuropædagogisk/neuropsykologisk efteruddannelse. Hun har uddannet Marte Meo-terapeuter siden 2010 samt kørt Projekt Sociale Kompetencer 0-3 år. Derudover har hun en bred erfaringsbaggrund med forskellige institutionstyper og etniciteter som pædagog ”på gulvet” i direkte kontakt med mennesker.