Bøger om Dannevirke

Palnatoke venter utålmodigt på, at hans landsforvisning fra Danmark er overstået, og fordriver tiden med at skændes med sin søn, Palner, som ikke vil være kriger, men noget så åndssvagt som bygmester. Derudover bliver Palnatoke nødt til at eskortere den henrivende Anna Billung til en begravelse dybt inde i hjertet af Otto den Stores enorme rige. Palnatoke stoler ikke rigtigt på Otto, eller på ret mange andre for den sags skyld, og tager et par skibsbesætninger af sine Jómskrigere med – bare for en sikkerheds skyld – og dem får han brug for.Efter en del gode, mindre gode og deciderede elendige beslutninger lægger Palnatoke sig ud med en kardinal, et par biskopper, en håndfuld klerke, en lokal krigsherre på Lolland samt kejseren af Østfranken. Den gale jarl udviser et uhørt snilde og hans Jómskrigere er ustoppelige, men det er Nornerne også … Og det er ikke altid til Ulv Palnatokes fordel.

Fader Poppo har døbt Harald Konge (Blåtand), og Palnatoke er rasende, skønt han ved, at netop Haralds dåb var dét, der forhindrede Otto den Store i at fortsætte sit korstog mod Danmark og resten af Norden. Harald har af samme årsag givet Palnatoke en sølvtung kiste og befalet ham at skabe en hær af krigere så stærke, at Otto tænker sig om en ekstra gang, inden han atter sender sine tusindvis af rytterkrigere mod Danmark. For der bliver en næste gang, det er Harald sikker på. Palnatoke tager sit krigshærgede mandskab med til øen Jóms, hvor han med møje og besvær får fodfæste, men først efter at han har fået en sten i panden, der næsten gør ham venligsindet. Han kommer sig dog med hjælp fra sin nærmeste venner og støtter, og det varer ikke længe, inden han atter bider til det knaser - hvis nogen byder ham trods. På Jóms påbegynder Palnatoke byggeriet af Jómsborg og spreder samtidig rygtet om, at kun de bedste krigere i norden vil få en våbenknage og et sovested i Jómshallen. Han vil skabe en hær af de bedste krigere, verden endnu har set, nøjagtigt som Harald har bedt ham om. Men han vil gøre det på sin helt egen måde og med sin helt egen målsætning. Og som altid når Palnatoke får storhedsvanvid, går det ikke helt som han havde tænkt sig. Ulv Palnatoke er som altid i et forrygende fortællerhumør i Jernbyrd, der er 5. bind i vikingesagaen om Danmarks fødsel som nation og den spændende fortsættelse til bestsellerne: 1000-årsriget, En konges æt, Bastarden & Jernbyrd. Det er en fascinerende, humoristisk og barsk fortælling om en tid, hvor danerne konstant lå i krig med hinanden og utallige andre folkeslag i jagten på rigdom, skjaldenes lovprisning og evig ære - en skønlitterær fortælling baseret på faktiske begivenheder.

Palnatoke er blevet landsforvist af kong Harald, bare fordi han aflivede Leirekongen Gorm den Unge – og en hel del andre – i sit raseri over at være blevet ydmyget og skamferet i et sjællandsk fangehul. Palnatoke befinder sig nu på Jómsborg, hvor han slikker sine sår, mens hans to små døtre forsøger at muntre ham op ved at drive ham til vanvid. Dog varer det ikke længe, inden Palnatoke atter tvinges til at tage sin opgave som krigsherre alvorligt og til at hjælpe sin storebror i kampen mod rus-fyrsterne fra Kijev og Holmgård. Det passer ham til gengæld fint, for nu kan han endelig finde ud af, om Jómskrigerne er lige så duelige, som alle siger.

Historien har efterladt os et væld af skriftlige kilder, men der er en tendens til at nedprioritere de fysiske, materielle overleveringer i historiefremstillinger. Det vil denne bog rette op på. Men de fysiske overleveringer kan ikke stå alene. De sættes ind i deres samfundsmæssige og åndshistoriske sammenhæng ved hjælp af analyser og tolkninger.