Bøger om Dansk film

Med en karriere, der strakte sig over 24 film, er Jan Priskorn Schmidt til dato dansk films mest benyttede barneskuespiller. I sin tolv år lange karriere spillede han sammen med filmbranchens største danske stjerner, som Dirch Passer, Ove Sprogøe og Ghita Nørby, og medvirkede i film som Sommer i Tyrol, Min søsters børn og Flådens friske fyre. I en alder af bare 21 år trak Jan Priskorn Schmidt sig tilbage fra offentligheden. Gennem 45 år har han undgået enhver kontakt med pressen og medierne, og forsøgt at lægge tiden som skuespiller bag sig. Indtil nu. 'Barnestjernen fra Bryggen' er Jans personlige fortælling om en turbulent barndom som landskendt skuespiller og en ungdom præget af angst, virkelighedsflugt og bevidsthedsudvidende stoffer. Jan Priskorn Schmidt fortæller ærligt og åbenhjertigt om sin barndom i dansk film og i arbejderkvarteret på Islands Brygge, om livets op- og nedture, om tidens store ikoner og om de indre dæmoner. Det er en fortælling om en ung mand, der fik en filmkarriere forærende, og som valgte at vende den ryggen, at gå sine egne veje og tage kampen op med sig selv og omverdenens konstante opmærksomhed … 'Barnestjernen fra Bryggen' er blevet til i samarbejde mellem Jan Priiskorn Schmidt og journalist Klaus Thodsen, igennem en lang række interviews. Bogen er illustreret med en lang række private fotos, filmbilleder, fotos fra lokalhistoriske arkiver og avisartikler.

Den udødelige forbrydertrio med Egon, Benny og Kjeld har underholdt danskerne i et halvt århundrede. Gennem 14 suveræne film tog de tre småforbrydere temperaturen på folkesjælen med en underfundig charme, der har holdt siden 1968. I denne bog kan man genopleve legendariske øjeblikke med Olsen-banden i ord og billeder. Læse om muntre og mærkelige hændelser bag kameraerne. Og blive klogere på tilblivelsen af Danmarks bedste filmserie. Journalist og Olsen Banden-kender John Lindskog beretter om de mest fremtrædende personer i serien, både dem foran og dem bag kameraet. Bogen er fuld af herlige anekdoter og rigt 4-farve-illustreret med originale stills fra filmene og unikke billeder fra optagelserne.

Dette er 2. del af historien om filmmanden Lau Lauritzen juniors utrolige karriere i dansk film, der strakte sig fra 1929 til 1969. Det er samtidig historien om det filmselskab, som han var med til at skabe - ASA Film. Et væsentligt - men overset - kapitel i den danske filmhistorie.2. del tager sin begyndelse lige efter Danmarks befrielse i 1945, hvor Lau Lauritzen ud over sit virke som filminstruktør, skuespiller og kunstnerisk leder af ASA, også sætter sig i direktørstolen og gradvist får mere at gøre med den økonomiske side af filmproduktionen. Slutningen af 1940'erne var en omskiftelig og økonomisk usikker tid for ASA Film, men i 1950'erne går selskabet en lys tid i møde. Sammen med Henning Karmark producerer ASA en lang række af de populære Morten Korch-film og de mindst lige så folkekære Far til fire-film. Sideløbende lykkes det ASA at holde den kunstneriske fane højt og vinde Bodilprisen for årets bedste danske film i 1948 - "Støt står den danske sømand", 1950 - "Café Paradis", 1951 - "Det sande ansigt", 1953 - "Farlig ungdom" og 1957 - "Bundfald". Det var gode år for ASA, men faren lurede ude i horisonten i form af tv-mediets udbredelse og den medfølgende drastiske nedgang i biografbesøgene.Lau Lauritzen blev fra 1950 også direktør for den store københavnske premierebiograf Kinopalæet. En biograf som han i bogstaveligste forstand byggede op fra en ruin til en blomstrende forretning. Han regnede med at biografen skulle være kronen på hans værk og sikre hans alderdom, men så gik der politik i sagen. ASA og Lau Lauritzen samarbejdede bl.a. med filmproducenterne Henning Karmark, Jens Dennow, Preben Philipsen og Aage Stentoft. Denne bog handler også om disse betydningsfulde bagmænd i dansk film. Hvordan de samarbejdede på kryds og tværs og på et tidspunkt overtog meget store dele af den danske filmbranche. Bogen indeholder desuden detaljerede gennemgange af film som sensationen "Vi vil ha' et barn", den satiriske "Vejrhanen", kriminalfilmen "Taxa K 1640 efterlyses", Nina og Frederik-filmen "Verdens rigeste pige", marinesoldater-kammeraterfilmen "Sømand i knibe", den romantiske komedie "Min kone fra Paris", den sidste problemfilm "Rikki og mændene" og Dirch Passer/Poul Reichhardt-serien om "Mig og min lillebror" m.m.fl. Bøgerne om Lau jun. er 60 års dansk filmhistorie set fra Lau Lauritzens synsvinkel. Denne 2. del dækker perioden fra 1945.

’"Jeg har aldrig hørt ham sige noget ondskabsfuldt om andre." Det er den replik der er gået hyppigst igen, når jeg har været ude og snakke med folk, der har kendt ham. Et smukt eftermæle, vil jeg mene.’Gennem samtaler med folk, der har kendt Poul Reichhardt (1913-1985), og et grundigt kig på hans livsforløb, fortæller Carsten Borch historien om en af danmarkshistoriens mest folkekære skuespillere og instruktører. Bogen fortæller om hans ukuelige gåpåmod, der fik ham frem i teater- og filmbranchen, selvom han igen og igen fik at vide, at han på trods af sit kønne udseende ikke ejede skyggen af talent. Carsten Borch tegner et alsidigt og smukt portræt af en af sine egne store helte, som kom til at betyde så meget for så mange mennesker.Carsten Borch (f. 1970) er en dansk forfatter, foredragsholder og iværksætter. Han har udgivet flere bøger og arrangeret læseklubber rundt omkring på virksomheder. Carsten Borch står blandt andet bag en biografi om den danske skuespiller Poul Reichhardt.

Vi bærer historien i os hele livet, ikke bare vores individuelle historie og erindring, vores familie- og slægtshistorie, men også den størrehistorie, vores liv er en del af. Erindringen er en vigtig del af vores liv og identitet. Den handler ikke bare om fortiden, men også om nutiden og fremtiden. Samfundet i dag er gennemsyret af film og andre medier, herunder også af erindringsbilleder og historiske fortællinger. De historiske fortællinger og erindringsbilleder, vi oplever og fascineres af, er i høj grad med til at påvirke os individuelt. De etablerer også en forbindelse til en større, kollektiv historie. Denne bog analyserer de centrale historiske genrer inden for både fiktive og dokumentariske filmfortællinger. Den påviser, hvordan film formår at gøre historien levende, og dermed være et væsentligt alternativ og supplement til historievidenskaben. Den filmiske historiefortælling skaber ikke bare en oplevelse af en historisk virkelighed. Den igangsætter også refleksioner over fortid og nutid. Bogens analyser fokuserer både på film, der bruger instruktørens egne barndoms- og familieerindringer som materiale for erindrings- og tidsbilleder, på film, der graver dybt i den historiske hverdagshistorie, og på film som skildrer kendte historiske personer. Den beskæftiger sig også med historiske film, hvor 2. verdenskrig er i centrum, og dermed med fortolkningskampen om store, centrale, historiske begivenheder.