Bøger om Debat

• Hold op med at håbe på, at din kvinde bliver nemmere• Skift aldrig mening bare for at behage en kvinde• Værdsæt hende• Foreslå ikke, at en kvinde skal klare sit eget følelsesmæssige problem• Lad være med at analysere din kvinde• Dit livsmål må gå forud for dit parforholdEt revolutionerende syn på hvad det betyder at være mand i dag såvel som en praktisk guide til at leve et kompromisløst og autentisk maskulint liv ved at slappe af og være sig selv.Den maskuline mand er en opdagelsesrejse ind i hjertet af de moderne maskuline erfaringer. Med stor åbenhed og indsigt i de dybeste lag af mødet mellem det maskuline og feminine afdækker Deida de mest betydningsfulde udfordringer i mandens liv.Med udgangspunkt i, at ligeberettigelsen mellem kønnene er blevet integreret i vores del af verden, beskriver Deida de naturlove, der gælder for kønnene. Han udleverer med stor autoritet de spil, som de fleste af os kan nikke genkendende til. Og ved at dække mandens forhold til både arbejde, karriere, sex og kvinder viser han, hvordan det er muligt for en mand at finde mening og formål i en stadig mere overfladisk verden.Endelig en bog, der forklarer en kvindes hjerte og sjæl til mænd. Som kvinde har jeg aldrig tidligere følt mig så forstået og værdsat. - Marci Shimoff, forfatterEn bog for den ikke-kastrerede mand. Den vil fornærme og irritere nogle, inspirere og teste andre og udfordre så godt som alle og enhver. Jeg ser den som vis, indsigtsfuld, nu og da fremragende og altid fuld af ressourcer. – Ken Wilber, forfatter

David Trads skildrer i "Amerika, hvor er du?" et uigenkendeligt Amerika, som trods splittelse og afgørende forandringer stadig formår at fascinere os på godt og ondt.Donald Trump har i sin regeringsperiode som amerikansk præsident skabt rystende splittelser ned gennem hele nationen, der famler i blinde uden et fast holdepunkt. Journalist og USA-ekspert, David Trads, tager os i "Amerika, hvor er du?" med rundt i Trumps ruiner, og viser, hvor der trods alt stadig findes fascinerende personligheder og glimt af håb om forandring."Amerika, hvor er du?" udgives i valgåret 2020, og er en skarp, underholdende og perspektiverende guide til nutidens forandrede USA.

Med debatbogen Tænk vildt – det er guddommeligt at fejle gjorde Rane Willerslev sig til talerør for en mere nysgerrig tidsånd; ud med 0-fejlskultur og rigide styringssystemer overalt i den offentlige sektor. Giv plads til det vilde, det skæve, det skøre – dét, ingen tør tænke frem, når de bliver målt, vejet og evalueret i ét væk. I Rygrad og rummelighed – et oplæg til et mere modigt dannelsesbegreb slår den kendte socialantropolog og direktør for Nationalmuseet endnu engang takterne an til nytænkning. Denne gang af det diffuse dannelsesideal, som mange har en mening om og næsten ligeså mange har deres helt egen definition af. I bogens intro-kapitel hedder det blandt andet: ”Jeg vil (derfor) inderligt plædere for, at vi får genindført noget risikovillighed og vovemod i vores samfund. Der skal være en pointe i, at vi – ind imellem, eller som livprincip, afhængig af temperament – bevæger os derud, hvor vi vitterlig ikke ved, om vi kan bunde. For Fanden, det er jo for enden af badebroen, det sker. Vejen derud er vigtig, men bare optakten. Med andre ord: lad os kollektivt få mobiliseret det kæmpe potentiale, der ligger i at turde turde. At vi gør det til et ideal at have rygrad til at kunne være rummelig i mødet med det endnu ukendte. Rummelig og kreativ. Det er mit bud på et moderne dannelsesbegreb.”

Det Danske hospitalsvæsen har oplevet en historisk nedtur gennem de sidste 25 år. Det skyldes, at det er blevet ledet af personer, som ikke ved noget om, hvordan man stiller en diagnose eller behandler en patient, nemlig politikere og administrativt uddannede personer. Der findes ingen lande, hvor en læge kan se så få patienter per dag som i Danmark og oveni denne ineffektivitet er også kvaliteten af diagnose og behandling faldet. Der skal en helt ny ledelses filosofi til for at kurere det syge sygehusvæsen. Stop for New public Management, stop for masser af irrelevante påtvungne aktiviteter, bedre IT, lægerne tilbage i førersædet, slut med delt ledelse og fokus på kerneydelserne: Diagnose og behandling. Denne bog giver en sønderlemmende kritik men også et helt katalog af løsninger

”HUN VIL JO BARE HAVE OPMÆRKSOMHED”Der findes lige så mange fordomme om kvinder, som der findes anledninger til dårlig stemning, og debattør Anne Kirstine Cramon er blevet konfronteret med dem alle. Så nu tager hun til genmæle.For hvad svarer man egentlig, når ens kollega til frokosten siger: ”Kvinder vil ikke avancere på arbejdsmarkedet, fordi de hellere vil være sammen med familien.” Ingenting. Man kigger ned på sin tallerken, og så går man hjem og står i badet næste morgen og tænker på alle de ting, man burde have sagt.MANUAL TIL DÅRLIG STEMNING er bogen til dig, som er klar til at kaste den gode stemning over bord for at sige det, alle tænker.ANNE KIRSTINE CRAMON (f. 1985) er uddannet cand.mag fra Københavns Universitet og lever et kludetæppeliv, der gør, at hendes far ligger søvnløs og spekulerer på, hvordan hun mon skal tjene til pensionen. Hun laver podcasts, skriver klummer, rådgiver i kommunikation og holder foredrag for folk, der gider at høre på hende. Det er primært kvinder.

Historikeren Harald Rosenkrantz, hvis optegnelser danner grundlaget for denne bog, var naget af et spørgsmål: Hvordan kunne skiftende danske regeringer og folketingsflertal hade deres egen befolkning så meget, at de ville udlevere den til den frygteligste fjende, der har sat foden på dansk grund? Men i forlængelse af det første spørgsmål lå der andre: Hvordan var det muligt at skabe en folkelig modstand, der efter mange genvordigheder genrejste Danmark? Hvorfor blev Jylland det faste punkt, hvorfra de fædrelandskærlige kunne gøre op med politikernes, mediernes og kirkens forræderi? Hvorfor søgte udlændinge fra nær og fjern til Jylland, hvor de gjorde den danske frihedskamp til deres egen?Harald Rosenkrantz nåede ikke at fuldføre sit bogværk. Vi må nøjes med de fragmenter, han efterlod sig.

Depression er den mest udbredte psykiske lidelse på verdensplan. I En fremtid uden fremtid argumenterer Mikkel Krause Frantzen for, at man kan kende et samfund på dets sygdomme, og viser, hvordan depressionen peger på en række kriser i tiden: gældskrise, det konkurrencestyrede arbejdsmarked, krav om individuel lykke og selvoptimering. Med konstateringen af, at den psykiske lidelse ikke er den enkeltes problem, men vores fælles problem, udfolder Frantzen en kulturkritisk samtidsdiagnose og inddrager en række bøger, film og kunstværker som alternativ forestillingshorisont. Mikkel Krause Frantzen (f.1983) Ph.d. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, boganmelder på Dagbladet Politiken og ansat som postdoc ved Aalborg Universitet. Han har tidligere udgivet Lars Skinnebach – en monografi (Arena, 2013). Anmeldelser ”Relevant og stimulerende læsning for enhver, der er interesseret i sit samfund” – Weekendavisen "Mikkel Frantzens analyse af depressionen i bogen ’En fremtid uden fremtid’ er en af de mest vellykkede, vi har set. " – Information "Glimrende… Bogen bør læses af alle ansatte i psykiatrien i Danmark og være pensum for uddannelsen af alle psykiatere og psykologer, der fortsat hårdnakket tror på, at depression skyldes kemiske ubalancer i hjernen." ♥♥♥♥ – Politiken

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.

Står man ved Åboulevardens indkørsel til København, er det svært at se, at man er kommet til en bæredygtig succeshistorie. Bispeengbuens støj og trafik trænger sig på. Men bag biler og beton gemmer sig en anden virkelighed: København er grundlæggende grøn. De fleste bor småt, tæt og højt, de smider mindre ud til affald, de kører mindre i bil og mere på cykel. Og en københavners udledning af klimagasser er blot halvdelen af den almindelige danskers. Alligevel har København få venner i debatten. Den er blevet kaldt ”banal”, et ”parallelsamfund for overklassen” og et ”parcelhuskvarter på højkant”. Skiftende regeringer er enige om at flytte arbejdspladser og uddannelser væk. Og når byen tager initiativ til at vokse, møder tusinder op med skilte og vrede budskaber om at stoppe byggeri på byens åbne arealer. Men København er hverken en økokatastrofe eller rigmandsghetto, tværtimod er byen et værn mod klimakrisen. Og med udsigt til 300.000 flere indbyggere de kommende 15 år bør danskerne opgive drømmen om selvforsynende økosamfund på landet og i stedet lade de store byer vokse sig større. Denne bog er et faktabaseret forsvar for storbyen. Og den bringer provokerende og nye indsigter til kampen mellem land og by.Simon Kjær Hansen (født 1977) har de seneste seks år været global direktør i den verdensomspændende sammenslutning af byer C40 Cities. Han har været rådgiver for to københavnske overborgmestre samt embedsmand i Finansministeriet og i den engelske regerings Cabinet Office. Selv har han studeret og levet i storbyer det meste af sit liv.

Vores samfund knager voldsomt i fugerne. Vi er ved at løbe træt i industrisamfundets evige effektivitetspres, samtidig med at udsigterne til en fremtid med robotter og digitalisering vækker stadig større bekymring eller begejstring, alt efter hvilke briller man har på. Vi står ved en skillevej. Den vestlige verden er ved at forlade industrisamfundet, men hvad skal afløse det? Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvad vil fremtiden kræve af os og vores børn? Hvordan skal vi indrette samfundet, så det passer til fremtidens værdiskabelse? Hvordan skaber vi en fornyet sammenhængskraft? LOTTOSAMFUNDET giver nogle af de manglende svar – eller mere præcist nogle nye svar på udfordringerne, som får et helt andet perspektiv, når man ser dem gennem det nye paradigmes briller. Keld Holms bog er en fortælling om den ny samfundsindretning, som allerede er på vej drevet af et fundamentalt skift i værdiskabelsen. Det er en verden, der indebærer større tilfældighed og kræver mere risikovillighed. Til gengæld er det også et samfund, der både forløser den enkeltes potentiale og passion, samtidig med at det skaber mere værdi for os alle.

"Jeg ved ikke, om det nogensinde vil lykkes os at lave maskerne i velfærdssamfundets net fine nok. Men jeg ved, at jeg i hvert fald ikke helmer i forsøget på det, før nogen bærer mig ud."Pernille Rosenkrantz-Theil

"Gestapomanden pressede utålmodigt pistolen mellem mine ribben, og vi begyndte at gå over Jernbanegade. Da vi var nået ud midt i sporvognsskinnerne, råbte jeg pludseligt: Pas på bilen! Uvilkårligt drejede manden hovedet, og i næste nu havde jeg hånden i inderlommen og skød skråt bagud gennem frakken... "SABOTAGE er en samling af beretninger om typiske sabotageaktioner, fortalt af en række af modstandsbevægelsens mest aktive sabotører. Teglers skildrer et utal af spændende og dramatiske episoder, der på fornem vis indkapsler modstandsbevægelsens bitre kamp mod den tyske besættelsesmagt i 1940-45.Sorg, skam og bitterhed over nazismens voldsherredomme var de vigtigste drivkræfter bag modstandsfolkenes oprør. Hans Edvard Teglers gør rede for modstandskampens mål og metoder og fortæller om skæbner i den livsfarlige gerning. Det er spændende og tankevækkende læsning om et enestående kapitel i dansk historie.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlHans Edvard Teglers (1925-1988) var forfatter, debattør og tidligere modstandsmand. Han har både skrevet samfundskritiske romaner og debatbøger, men han er bedst kendt for sine kritiske analyser af magtspillet og de forskellige institutioner i Danmark.

Kan den snakke? – 12.000 dage set fra en kørestol er Preben Steen Nielsens farverige fortælling om at være anderledes og ligeglad med det. Preben har muskelsvind og er derfor afhængig af andres hjælp døgnet rundt. Det hindrer ham dog ikke i at have haft et særdeles begivenhedsrigt liv, hvor han til stadighed har formået at udfordre sig selv, gjort op med andres fordomme omkring det at være handicappet, iscenesat spektakulære events og fremsat vidtløftige udmeldinger på de sociale medier, der er nået ud til et stort publikum. Preben Steen Nielsen er hudløst ærlig i sin beretning og skåner ikke sig selv på nogen måde. Heller ikke når det drejer sig om prekære emner som sex og kærlighed, der, for mange i hans situation, byder på ikke så få udfordringer – kapitlerne om hans besøg i en stripbar og hos såkaldte “glædespiger” rammer ned i en række tabuer tilsat lige dele humor og selverkendelse.

Carsten Kaag er forfatteren bag ‘Magnus’, ‘Helmuth’ og ‘Sandheden divideret med syv milliarder’.Kaag indleder bogen således:”I denne bog er alle tekster 61 ord.På slaget.For det korte af det lange er, at udvidet taletider noget, man skal inviteres til. Resten må gøres kort.Jeg er efter venner, bøger, journalister.Og i sin tid, efter min egen mor.Og mig selv. Begræns talen.Så flyder samtalen.Et retorisk eksperiment.61 ord om dagen.Livet.Vejen.”Bogen er således en samling af mindre tekster, der bliver hos dig efter endt læsning og maner til eftertanke, drøftelse, debat og måske endda handling…

‘61 ord om dagen #2’ er en samling helt nye velskrevne, aktuelle, livskloge og underholdende tekster, der maner til eftertanke. Det er livet, der er kommet under luppen i denne bog. Både det vi lever, har levet og de rammer vi forsøger at skabe som samfund.Læs mig med et gran salt.Og bogen i udstrakt arm.For jeg kloger mig på det hele.På livet, længslen, defekterne og forfaldet,som var mine egne forudsætninger bedre end dine.På den ene side kommer vi vidt omkring.På næste side starter vi forfra.Det kortfattede hyldes, for med få ord siger vi mest.Alle tekster er på 61 ord.Prik.- Carsten Kaag

Da Karsten Lauritzen efter knap 15 år, heraf fire som minister for det udskældte skatteområde, forlod politik, stod han tilbage med en afgørende erkendelse: Der er noget helt galt i det danske folkestyre. Det er ikke bare enkeltstående politikere, der i stadigt større omfang får stress, det er selve systemet, som er stressramt. Politikernes iver efter at vise handlekraft trumfer alt for ofte eftertænksomhed og langsigtet tænkning. Resultatet er hovsaløsninger, sjusket lovgivning og en voksende tillidskrise i befolkningen.Men der findes en vej frem. Vi har brug for en reform af folkestyret. Tempoet skal sættes ned, så der er tid til, at dem der lovgives om og for, kan tages med på råd. Vi skal desuden gentænke alt fra samspillet mellem medier og Christiansborg til rekrutteringen af politikere – og vi skal se på en modernisering af grundloven."Lad det gå langsomt" er en debatbog. Den handler nok om alt det, der ifølge forfatteren er galt, men i lige så høj grad om alt det, vi sammen kan gøre bedre.

Sygkiatri er flere ting. Det er et litterært projekt. Et aktivistisk opråb. Et forsøg på at sige det med følelser, der lyder fattigt i fagjargon. Det er en kritisk-poetisk undersøgelse af det system, der behandler psykisk lidelse i Danmark: Psykiatrien. Bogen er en samling af digte, noveller og essays, der alle undersøger de dystre og skadelige aspekter af psykiatriseringen af menneskets tanker og følelser. Hvad er forskellen på den, der lider psykisk, og den, der ikke gør? Er den ene gal og den anden normal? Den ene syg, den anden rask? Eller er det systemet,der er sygt? En syg psykiatri. En Sygkiatri.

Om 30 år vil der være flere end 600.000 mennesker over 80 år i Danmark. Det er dobbelt så mange som i dag. Hver anden pige – og næsten lige så mange drenge – født i 2000 kan forvente at blive 100 år. De færreste tør sige det højt, men det er uomgængeligt: Vi har ikke råd til at opretholde et pensionssystem som det nuværende. Samtidig rammes hvert år flere end 40.000 mennesker af en arbejdsskade, og en fjerdedel af de voksne i landet har et højt stressniveau. Mange så højt at de bliver syge af det. I denne debatbog argumenterer tidligere PenSam-direktør Helen Kobæk for, at vi skal ændre vores pensionssystem radikalt, så vi i stedet får råd til pauser hele livet. Pauser der kan bruges til personlig udvikling, til dygtiggørelse eller til i en periode at tage sig mere af familien. Helen Kobæk trækker på sin erfaring gennem mere end 30 år til at foreslå en omfattende reform, som både sikrer penge til at investere i en bæredygtig fremtid og til at sikre, at velfærdssamfundet støtter den enkelte og fællesskabet hele livet – uanset alder.

"Mennesket som politisk handlende væsen er forsvundet ud af historieskrivningen, fordi det lader til at være på vej ud af den historiske proces i det hele taget.... Min arbejdshypotese har som konsekvens heraf været, at hvis jeg søgte det individuelle i det almene og det almene i det individuelle – og fandt det – kunne jeg bidrage til en forskydning i de vante forestillinger om hvori politiske handlemåder og drivkræfter består." – Forfatterens forordInge Eriksens politiske og samfundskritiske tekster i "Ved jorden at blive" springer rundt i verden og i tiden fra mordet på Kennedy til Maos død og bolsjevismens sammenbrud. Bogen er illustreret af Gregers Nielsen.Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

Hvad taler vi om, når vi taler om multikulturalisme?Er det alles ret til frit at vælge sin religion og kultur og kritisere respektløst i et demokratisk samfund? Eller er det tværtimod kulturernes ret til at leve beskyttet mod krænkelser og upåvirket af deres tid?Denne bog undersøger disse spørgsmål i forhold til multikulturalismens virkelighed og dens ideologi. Vi rejser til et multikulturalistisk land og undersøger, hvad der ligger bag dette omstridte begreb i virkeligheden. Hvad er fordele og ulemper ved den reelt eksisterende multikulturalisme?Inden for de seneste tyve år er kulturbegrebet kommet på den politiske dagsorden i den grad, hvor "kultur" i sig selv er blevet en ideologi. Hvor kommer dette kulturbegreb egentlig fra? Hvilke rødder har det i antropologi, filosofi og politik? Hvad betyder det for vores måde at tænke på, når vi uafvidende overtager dette begreb?Kontroversen om multikulturalisme har ændret de politiske fronter. Det synes, som om venstrefløjen forsvarer respekten for mindretalskulturer – mens højrefløjen, især Dansk Folkeparti, står vagt om majoritetskulturen, den nationale kultur. Men er disse frontlinjer reelle? Er de to fronter virkelig så forskellige? Eller udgør de bare to varianter af en og samme måde at forstå kultur på?Forfatterne opfordrer til et opgør med begge fløjes tendens til at spærre mennesker inde i deres kultur.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlJens-Martin Eriksen (f.1955) er skønlitterær forfatter og modtager af bl.a. Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Oehlenschläger-prisen for litteratur og Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat. Han har skrevet romaner som "Vinter ved daggry" og "Timernes bro"Frederik Stjernfelt (f.1957) er professor ved Center for Semiotik ved Aarhus Universitet og var redaktør for kulturtidsskriftet KRITIK fra 1993 til 2012. Stjernfelt har udgivet et væld af kulturkritiske bøger som "Formens betydning" og "Rationalitetens himmel" og har bl.a. samarbejdet med Hans Siggaard og Ole Knudsen. Sammen med Jens-Martin Eriksen har han skrevet "Hadets anatomi", "Krigens scenografi" og "Adskillelsens politik".

Uffe om den danske folkesjælUffe om de borgerlige regeringer fra 1982-1993Uffe om Poul Nyrup RasmussenUffe om de konservativeUffe om velfærdsstatenUffe om SocialdemokratietUffe om Europa, EF og EUUffe om VenstreUffe om alt muligtUffe om sikkerhedspolitikUffe om de andre Uffe om sig selvGateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlUffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

Et Nynneliv i ord og billeder er en fortælling om ydmyghed til et skrøbeligt liv. Om kærligheden til et barn uden stemme og indflydelse. Et Nynneliv fortæller om en dag i 11-årige Nynnes liv. Nynne er både mentalt og fysisk handicappet, men derfor kan man godt leve et meningsfuldt liv. Handicappene giver bare nogle helt særlige udfordringer for Nynne og hendes familie i dagligdagen. Et Nynneliv bliver dermed også et indspark i debatten om, hvem Velfærdsdanmark er til for, fosterdiagnostik og fravælgelse af fostre med handicap. For hvad er et godt liv?

Jeg bliver lykkelig, hvis jeg taber 10 kilo. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får børn. Jeg bliver lykkelig, hvis jeg får mit drømmejob. Listen er lang. Men hvad sker der, når drømmen bliver til virkelighed? Når lykken ikke længere er et fatamorgana, men den oase, jeg har vandret mod og nu står foran. Her forventer jeg varig lykke, men hurtigt er den væk. Måske har vi skabt en monstrøs illusion. Et kulturelt blændværk, som vi hovedløst kæmper for. Denne bog trykprøver tidens jagt efter lykke og afslører, hvorfor vi ofte jagter forgæves. Selvom lykken virker indlysende sand, er det ikke givet, at vi skal stræbe efter den. Vi stræber heller ikke efter foråret, selvom vi nyder dets komme. Måske erfarer vi lykken bedst, når vi holder op med at lede efter den. I stedet kan vi fokusere på livet med alt dets bøvl og lade lykken dukke op undervejs. Gennem eksempler fra hverdagen udforsker bogen desuden flere centrale spørgsmål: Er lykken en aktivitet eller en tilstand? Kommer den udefra eller indefra? Er lykken et mål i sig selv, eller fungerer den bedre som et middel? Og hvordan hænger den sammen med alder, køn, penge, personlighed og relationer?

"Mirakler i Mejlgade" er fortællingen om en lille gruppe dedikerede mennesker, der besluttede sig for at ændre uddannelse og pædagogik for altid.For første gang nogensinde blev en videregående uddannelse født ud af ungdomskulturen, som den blev levet og følt på gaden, klubscenen og i aktivistmiljøerne i 80'erne og 90'erne.Dette er historien om KaosPiloternes første 15 år."Mirakler i Mejlgade" sætter fokus på KaosPiloternes progressive uddannelsesfilosofi, frigørende pædagogik, værdibaserede iværksætteri og holistiske ledelsestænkning.Et uddannelsesmirakel til tiden – dengang som i dag.

Dansk er et af de sprog, som er mest præget af traditionelle kønsroller og ulighed mellem kønnene, og mangfoldigheden i de stemmer, der former vores samfund, er endnu begrænset. PERSON tager afsæt i en tale skrevet af billedkunstner Marie Thams, der blev holdt i Statens Kunstfonds Repræsentantskab i 2020. Talen var et direkte forslag til opdatering af det danske sprog, der fastholder kønnede strukturer og positioner gennem brug af ord som fx bestyrelsesformand. PERSON er en debatskabende og litterær læseoplevelse. Bogens bidrag er skrevet af et udvalg af forfattere, kunstnere og fagpersoner med speciale i sprog, kønsteori, ligestilling og ligeværd. Bidragene responderer på Thams' tale og advokerer for et opgør med den ekskludering, der finder sted, ikke blot på baggrund af køn, men også etnicitet, seksualitet, handikap og alder. Med taler af Ingrid Baraka, Drude Dahlerup, Ida Marie Hede, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Merete Pryds Helle, Liv Helm, Nazila Kivi, Henriette Laursen, Moussa Mchangama, Ehm Eg Miltersen, Cecilie Nørgaard, Natalia Rogaczewska, Elias Sadaq, Marie Thams, Naima Yasin.Forord og efterskrift af Rebekka Elisabeth Anker-Møller og Marie Thams.

Kulturjournalistik – Kronik/essay/debat er den fjerde bog fra den dansk-­sydkoreanske forfatter, jazzmusiker og cand.mag. i fransk Jakob Park Nielsen. Bogen indeholder kronikker, essays og debatartikler publiceret i Berlingske Tidende, Information, Politiken og Jyllands-Posten fra maj 2021 til marts 2024. De kulturkritiske tekster kredser om den vestlige kærlighedsmyte, #Me-Toos implikationer for galanteri og forførelse, klassekamp og klasseskam, det danske uddannelsessystems faglige kollaps, og fransk litteraturs bemærkelsesværdige aftryk på det europæiske kunst-, kultur- og dannelsesideal. Forfatteren spidder skånselsløst en samtid, der er mere optaget af økonomisk profit og likes på instagram og facebook end kunstneriske og kulturelle opdagelser, og advarer om en europæisk civilisation i forfald; et sprogligt, dannelsesmæssigt og kulturelt forfald. Forfatterens grundtone placerer sig midt imellem et akademisk sprog og en kronikørs rationelle og ansvarsbevidste sprogtone.

“Virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft, men det, de måske i virkeligheden mener, er, at de mangler billig arbejdskraft.”Tidligere overvismand Michael Svarer I de seneste ti år har erhvervslivet advaret om mangel på arbejdskraft. Men mens advarslerne er taget til i alvor, har beskæftigelsen sat den ene rekord efter den anden.Vi har vænnet os til kravet om reformer for at skaffe flere hænder – også i en grad, hvor de fleste nok er holdt op med at spørge sig selv, om det egentlig er politikernes ansvar. Det er blevet en underliggende præmis i debatten om den økonomiske politik i Danmark. Otte bidragsydere med rødder i enten fagbevægelsen eller Socialdemokratiet udfordrer de væsentligste påstande i debatten om mangel på arbejdskraft, herunder at mangel på arbejdskraft kan ses som en krise på linje med klimakrisen og sikkerhedstruslen mod Europa. Ligesom erhvervslivets udsagn om, at det hele risikerer at kollapse, hvis ikke politikerne øger arbejdsudbuddet, efterprøves.BIDRAGSYDERE FREDERIK LASSERREfaglig chef i Socialdemokratiet BJARKE DAHL MOGENSEN politisk chef i Socialdemokratiet FREDERIK I. PEDERSEN cheføkonom i fagforbundet 3F JENS JOEL MF og beskæftigelsesordfører, Socialdemokratiet SOFIE HOLME ANDERSEN cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd GUSTAV ELIAS DAHL senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd EMILIE DAMM KLARSKOV analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd FREDERIK VAD MF for Socialdemokratiet

Halldor Gunnløgsson var aldrig i tvivl: arkitektur er en kunstart. Det fastholdt han gennem hele karrieren også under ungdomsoprøret, der affejede ”kunst” som borgerlig dekadence. Han forsøgte oven købet i at indkredse, hvad han kaldte ”arkitektonisk tænkning” – velvidende, at verbalsproget ikke kan omspænde kunsten eller ”det uhåndgribelige”. Hovedværker er Tårnby- og Fredericia rådhuse, hans eget hus i Rungsted, der blev verdensberømt, Uglegårdsskolen, "Danmarks bedste skole" m.fl. Han var det skarpeste intellekt blandt datidens arkitekter og forkæmper for bygningskunsten, som han mente, at arkitekterne selv havde svigtet. Bogen viser Gunnløgssons omfattende livsværk som sin tids mest vindende deltager i arkitektkonkurrencer, som udøvende arkitekt, lærer og debattør. Hans værker og tænkning har stadig bud til en forvirret tid.

Bjarne Broberg giver her sit besyv med til debatten om det alvorlige problem med de mange frustrerede og ulykkelige unge mennesker i dagens Danmark, som på grund af vedholdende og alvorlig mobning på de sociale medier ikke aner deres levende råd lige ved indgangen til deres voksenliv. Gennem billedlige eksempler fra sin egen barndom og tidlige ungdom giver forfatteren sit eget bud på en mulig retning, som unge mennesker i en fortvivlende situation kunne tage for om ikke lige frem at finde lykken, så dog at starte på en gladere og mere balanceret voksentilværelse. For hvad er lykken egentlig? Det siges jo, at lykken står den kække bi, men hvor kæk skal man være, før lykken står én bi? Mange såkaldte eksperter har allerede forsøgt at råde de unge, men er der overhovedet en ekspert, som endegyldigt og gældende for alle kan definere: Hvad er lykken? Ekspertvældet og forældreskabet bliver der således også skubbet en del til i bogen.