Bøger om Demokrati

Antagelsen, om at der kun findes én type konspirationsteoretiker, og at denne er indstillet på at deltage i et åbent, demokratisk samfund på lige fod med os andre, er slet og ret forkert.Intet tyder på, at man i større stil kan nå konspirationsteoretikere.Dette skyldes, at der i stedet for én type findes tre typer: Novicen, Prædikanten og Krigeren.Alle tre typer tror på konspirationsteorier, men har vidt forskellig adfærd og responderer derfor forskelligt på forsøg på at nå dem med almindeligt accepterede metoder.Forfatterne foreslår derfor en struktureret tilgang til denne gruppe borgere, der i ekstreme tilfælde kan udvikle sig til terrorister.Tilgangen præsenteres i form af to simple femtrinsmodeller til henholdsvis analyse og håndtering af konspirationsteoretikeres metoder.De præsenterede modeller kan anvendes af alle uanset baggrund og har den store fordel også at fungere uden for den konspirationsteoretiske verden.Værktøjerne vil ikke overbevise konspirationsteoretikerne, for det er næsten umuligt, men de vil bremse konspirationsteoriernes udbredelse og bidrage til at højne kvaliteten af den demokratiske debat...og måske forhindre terror.

Velfærdssamfund er skrevet med henblik på at skabe overvejelser, forståelse og debat relateret til demokrati, velfærd og samfundsorganisering. Det enkelte essay er målrettet en bestemt samfundsdel og forholder sig kritisk til området, der med fordel kan drøftes og sandsynligvis give større indblik og sammenhængsforståelse.Sproget og forståelsen er det vigtigste, vi kan give vore børn, så de kan have et godt liv og forstå at bidrage til den fælles demokratiske debat om samfundets indretning og udvikling i stedet for som nu at skabe ’mursten’ til bygningen.Økonomistyringen af samfundet betegnes som finansiokrati og er på baggrund af menneskets grådighed medvirkende til at skævfordele verdens goder og skævvride demokratiet.IT-verdenen behandles kritisk på grund af dens dobbeltbundede funktion. Internet letter kommunikationen, omvendt gør den elektroniske kommunikation livet farligt, da alt på Internettet er offentligt tilgængeligt, hvilket blandt andet gælder vores forsyninger, som oplevet af kommuner og forskellige virksomheder.

I censurens skygge – blegner demokratiet er læge Vibeke Manniches hudløst ærlige fortælling om mere end 2 års ekstreme censur i den danske presse. 30 års samarbejde med pressen, blev på et corona-øjeblik ændret til udelukkelse og censur. Under coronakrisen var Vibeke Manniche en kritisk røst overfor regeringens vedholdende manipulation og propaganda. Vibeke Manniche holdt stædigt fast i sin lægefaglige indsigt samt fakta. Hun forsøgte igen og igen at gøre pressen og magthaverne opmærksomme på de mange faktuelle fejl i regeringens og pressens dækning. Uden held. Fake news og faktaresistens var gennemgående tema hos pressen. I bogen belyser Vibeke Manniche de mange gange, som hun har mærket censurens strenge straf, ligesom hun fortæller historierne bagved. Grundlovssikrede rettigheder blev krænket under coronakrisen og ikke mindst den for ethvert demokrati dyrebare ytringsfrihed. Pressens lukkethed er en del af censurens grobund og Vibeke Manniche tager i bogen fat på selvsamme manglende transparens. Vibeke Manniche peger på oplagte løsningsforslag, som fremadrettet kan sikre demokratiets genopståen. I censurens skygge – blegner demokratiet giver et uhyggeligt indblik i danske mediers ekstreme censur af kritiske røster. Bogen er højaktuel og relevant i en tid, hvor demokratiet udfordres og grundlovssikrede rettigheder knægtes. Vibeke Manniche, Læge, PhD, er kendt dansk læge, som indtil coronakrisen havde 30 års samarbejde med den danske presse.

En klar og solrig morgen på gården går det op for hønsene, at der er sket noget katastrofalt: en hane og en høne mangler! Hele hønsegården kommer på benene – de må gøre fælles front mod ræven. Men hvem skal lede denne forenede front?! De sorte, de hvide eller de røde høns? Og skal det absolut være hanerne, der bestemmer og går forrest, eller kan hønerne sagtens klare sig selv?Blandede høns kagler bedst er en charmerende historie om demokrati, som tillige rummer elementer af girlpower og antiracisme ... uden at blive overpædagogisk og med en overraskende krølle på halen.På dansk findes af Laurent Cardon endvidere Louis og de kulørte lus, noget så usædvanligt som en bestem-selv-historien med en hovedlus i hovedrollen.

Bogen her fokuserer på udviklingen i Kina under Xi Jinping. Den indledes med en Xi Jinping-biografi, hvor vi følger ham fra barn i Zhongnanhai over hans ungdom til opstigningen til de øverste poster i Folkerepublikken Kina. I dag sidder Xi Jinping som Kinas absolutte leder. Kinas politiske og økonomiske udvikling behandles med fokus på perioden efter årtusindeskiftet. Herunder vil landets miljømæssige og demografiske udfordringer blive inddraget. Kinas til tider anspændte forhold til andre lande behandles. Det drejer sig såvel om Kinas forhold til landene i regionen som Kinas forhold til USA samt europæiske og afrikanske lande. Prestigeprojektet, Kinas nye silkevej, inddrages også. Gennem hele bogen trækkes der relevante historiske linjer op, hvor det skønnes formålstjenligt. I et særskilt afsnit af bogen sættes der fokus på Danmarks forhold til Kina. Bogen er til slut forsynet med en række hjælpemidler, man kan have gavn af ved arbejdet med Kinas spændende historie. Uddrag af bogen Efter valget af Xi Jinping som Kinas nye leder i 2012 udfoldede han målene for, hvilken fremtidig politisk udvikling han ønskede. Det gjorde Xi Jinping blandt andet i talen fra november 2012, hvori han lancerede begrebet ‘den kinesiske drøm’. Heri slog han fast, at Kina skulle udvikle sig til: ”… (et) moderne socialistisk land, der er velstående, stærkt, demokratisk, kulturelt avanceret og harmonisk... Vi skal værne om ... partiets ledende position, at folket er herre over deres egen skæbne ... og udvide demokratiet og fremme lovbaserede styreformer”. Med Xi Jinpings magtovertagelse blev det imidlertid hurtigt klart, at der ville ske store ændringer.Om forfatteren Jens-Peter Fage Madsen har specialiseret sig i asiatisk historie gennem studierne ‘Historie’ og ‘Østasien Områdestudiet’ ved Aarhus Universitet. Han har fra 1986 til 2021 undervist på Frederikshavn Handelsgymnasium i fagene historie og kulturforståelse. Sideløbende hermed har han udgivet en række bøger og artikler om asiatiske forhold. I 2020 udgav han bogen Mødet mellem Japan og magterne fra vest.

Kunstig Intelligens, klimaforandringer og masseuddøen af arter er ved at ændre fundamentet for vores civilisation. Ikke blot er der nye vindere og tabere i den globale konkurrence, det er selve menneskets status, vores eksistens og forhold til naturen, der er under omkalfatring.Hvordan kan vi begribe det og håndtere det?Libertisme: Begrib det 21. århundrede præsenterer naturens og kulturens rammer og systemer, som vi er nødt til at forstå for at kunne overleve og trives. Den sætter friheden som det centrale omdrejningspunkt, og den giver os en begrebsramme og et sprog for at kunne forholde os til de problemer, vi står i. Bogen foregiver ikke at have alle løsningerne, men den gør det muligt at tænke og planlægge ud over den begrebsverden og samfunds­model, vi kender.

Udgivelsen samler de to centrale essays »Ti teser om politik« og »Politik, identifikation, subjektivering« som er oversat fra fransk af Anton Sylvest Lilleør. Disse to essays udgør Rancières væsentligste kortere politiske bidrag, og er forsynet med et forord, der opridser de vigtigste hovedlinjer i forfatterens tænkning.Fra forordet: »Samfundet er til enhver tid ordnet på en bestemt måde: Nogle aktiviteter og personer er synlige, mens andre ikke er; nogle kan få ørenlyd og andre kan ikke; og nogles ytringer, når de lykkes med at trænge igennem, høres som tale, mens andres høres som støj. […] Sagt på en anden måde: Politik er ikke regering eller styring. Politik er snarere uregerlighed og forstyrrelse.«

I denne fremstilling søger jeg at vise, at Bondevennernes og de natio­nalliberales kamp for en fri forfatning resulterede i en grundlov, Ju­nigrundloven, der som liberal, progressiv og demokratisk var forud for sin tid. Om end lidt tilsløret berøvede den monarken en stor del af hans politiske magt og lagde den i hænderne på en repræsenta­tion valgt på basis af en bred valgret og en regering, der var ansvar­lig over for den folkevalgte forsamling. Forfatningen var altså ikke en blandet forfatning, hvor kongen delte magten med en folkerepræsentation og en regering. Dens iboende progressivitet slog dog først gradvis igennem dels på grund af den reaktion, der støttet af udenlandske magter som Rusland, Preussen og Østrig satte ind kort tid efter Grundlovens ikrafttræden 5. juni 1849, dels fordi der gik nogen tid, før den brede befolkning som helhed blev så myn­diggjort, at den for alvor kunne udnytte Grundlovens demokratiske potentiale. Bogen er skrevet, så enhver med interesse for dansk historie kan læse den.Claus Friisberg

”GLÆDEN - MIT REFUGIUM” er et essay og en digtsamling skrevet i kombination mellem hjernens og hjertets sprog. Med tekster og digte om glæde og oplevelser, der nødvendigvis må fortælles om, men også hvad der må løftes en advarende pegefinger imod.I en kamp for demokrati, individets frihed og ret til udfoldelse. Frihed som grundlaget for ånd. En kamp imod det dødbringende bureaukrati, som har kvalt privat foretagsomhed i stadig stigende omfang over de sidste 50 år. Og nu har nået et helt uacceptabelt stadium på bekostning af folket.Glæden er folkets stærkeste ”våben”.Heldigvis er glæde en del af fundamentet i dansk kultur. Måske ikke den både åndelige og fysiske glæde, forfatteren føler i sit liv, men glæde i form af tilfredshed og endda lykke, udtrykt eller fornemmet. Dertil stikker åndeligt begavede og kunstnere hist og her op og dulmer det brutale kaos. Derfor kan folket skimte lyset selv i de mørkeste stunder. Har kraft i behold.

Grøn lykke er en art eventyragtig, utopisk roman om et bedre samfund. Med sin didaktiske tendens sætter den problemer under debat, især store aktuelle spørgsmål om et bæredygtigt samfund og om demokratiske problemer. Bevidstgørelsen om klimaets krise sker for drengen Big Brother, der oplever voldsomme traumer i forbindelse med en tyfon, der ødelægger hans familie, hjem og by. Under genopbygningen af byen Green Town kommer de unge nu på barrikaderne, og ud af katastrofen vokser deres idéer til en grøn fremtid for dem selv. I det fælles engagement opstår sød musik, forelskelsens eufori giver dem ny energi. Der findes i romanen også parallelle fortællinger om forældre- og bedsteforældregenerationen, som også har deres egne kampe – bl.a. med et vanskeligt demokrati og den udfordrende kærlighed. Der springes fra det øverste sociale lag, her kejserpaladset, til det nederste i en flygtningelejr. Romanen henvender sig dog primært til det unge segment. Uddrag af bogen I skoven følte han sig rolig mellem de vældige træer, hvor nogle var flere hundrede år gamle. Han kunne forestille sig, hvor mange mennesker, der havde set på dem, måske lænet sig op ad dem og følt sig trygge, og alle de fugle, der havde søgt hvile på grenene. Han havde hørt, at træer kunne kommunikere med hinanden, gennem deres rodnet vistnok. Det var fascinerende at tænke på alle de fænomener i naturen, som mennesket slet ikke kunne sanse. Men det var der så nogle dyr, der kunne! Hvert dyr havde udviklet særlige kompetencer til overlevelse af deres art. Skærpede høre-, syns-, lugte- og følesanser, der kunne advare dem, når en fare nærmede sig. F.eks. en tyfon, som den, der ramte hans by.Om forfatteren Else Jespersen (f. 1949) studerede nordisk litteratur og sprog. Arbejdslivet blev siden lagt i kunstbranchen sammen med hendes mand. En stor interesse er slægtsforskning.

Demokratiet er udfordret, men det er hverken forældet eller umuligt. I Demokratiet styrer vender Jan-Werner Müller tilbage til demokratiets grundprincipper for at vise nye veje frem. Foruden at basere sig på frihed og lighed har demokratiet også uvished som grundsøjle. Uvisheden skaber dynamik og forandring. Og netop uvished adskiller demokrati fra autoritære alternativer, der er fastlåste og forudsigelige i politik og menneskesyn. Demokratiet styrer er en vital gentænkning af, hvad demokrati er, og hvordan vi kan genopfinde den sociale kontrakt. Jan-Werner Müller (f. 1970) er tysk idéhistoriker og professor i politisk teori på Princeton University. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Hvad er populisme? (2016) og Kampen om demokratiet (2018).

Napoleonskrigenes indflydelse på danmarkshistorien. Kampen om hertugdømmerne. Enevældens slutning. Demokratiets spæde begyndelse. Alt dette kan du læse om eller få genopfrisket på en levende måde. En af hovedpersonerne er født år 1812 i Ditmarsken. Når han lidt henne i bogen kommer til verden, bliver hans identitet holdt skjult. Vi følger hans opvækst på proprietærgården Marsklund Ladegård. Tyve år gammel bliver det afsløret, at han er født som prins. Han får arbejde på ”Borgen” i Rendsburg og Carlshytte Jernstøberi. Vi oplever hans kærlighed og sorg. Kiel og damperne Frederik 6. og Løven. Teknologiens spæde start og dens hurtige udvikling. Han ender i Østergade, København. Hovedstadens forurening og koleraepidemien. Med sin nye kærlighed og hustru får han en søn. Kort sagt en roman, der beskriver en periode i danmarkshistorien, som er skelsættende for Danmark og hertugdømmerne. Romanen gør den beskrevne periode fra 1795 til 1870 til en levende måde at opleve danmarkshistorien på.Uddrag af bogenSkibsrederen kom ombord på h/s Løven for at fortælle, at rygtet talte sandt. Henvendt til skipper: De skal være beredt til afgang, hvis det utænkelige skulle ske. Og han fortsatte, henvendt til de forsamlede officerer: Som I sikkert ikke ved, så har hertugen af Augustenborg været i Berlin. Der har han med glæde fået tilsagn om hjælp fra den preussiske konge. Hjælpen er på vej, gestikulerede rederen begejstret. Der kommer hærenheder både fra Preussen og Det Tyske Statsforbund. Så skal de krigsgale danskere nok få at føle, og rederen trampede i dækket for at understrege sine ord. Han var ved at forlade skibet, da han vendte sig om og råbte: Sejren er på vej! Den tysksindede del af officererne svarede som et ekko: Sejren er på vej! Om forfatteren Frode Oldenburg Jørgensen er født 1942 i Undløse. Han er uddannet maskinmester og har sejlet som sådan. Han har siden arbejdet som værkfører, maskinmester og driftsleder. Det var ikke lederrollen, der behagede ham, men derimod de tekniske udfordringer, stillingen kunne tilbyde. Han har tidligere udgivet erindringsbogen Den ulige kamp – en familiekrønike gennem 150 år og Jorden rundt med Mærsk.

Demokratiserien, bind 4:4, del 2:3, essays l-å, 1. udgaveForfatteren præsenterer bogen: Demokratiet er truet udefra af terror, men i endnu højere grad er demokratiet truet indefra. Demokratiet er i krise, og den politiske stabilitet er under angreb. Det, vi som borgerne i et demokrati troede på, holder ikke. Vi giver de fremmede skylden for ustabiliteten i velfærdsstaten. Vi ser højrepopulismen undergrave solidariteten og retsstaten. Vi oplever regionale nationalistiske bevægelser i Europa med stigende krav om selvstændighed. Vi er som borgere i et lille land i Europa tilskuere til Brexit i Storbritannien og den amerikanske præsident Donald Trumps aparte adfærd personligt og politisk.Vi er endt med at være i vildrede politisk. Det kommer til udtryk som politisk afmagt, mistillid til vores folkevalgte i det repræsentative demokrati, tendenser til religionens genkomst og på det menneskelige plan indre uro.Det kræver analyse af demokratiets status og formulering af kuren, når demokratiet skal udvikles. De seneste 35 år har jeg skrevet essays. Nu udgiver jeg dem for første gang i det håb, at mine brikker kan inspirere andre og udløse refleksion og eftertanke.

"Weimarrepublikken" skildrer i tekst og billeder den turbulente tid 1919-1933 i Tyskland med dens forlystelsesgalskab, undergangstoner, kunstneriske blomstring og fornyelse. Vægten i bogen ligger dog på det politiske. Weimarrepublikken blev født under blodige gadekampe i Berlin. Vi følger udviklingen fra Europas mest avancerede demokrati til det værste diktatur. Hvordan kunne det ske? Var det arven fra 1. Verdenskrig? Den ulykkelige Versaillestraktat? Massearbejdsløsheden? Det kommunistiske "spøgelse"? Eller fortidens militaristiske højreekstreme skeletter? Bogen følger såvel de ideologiske, teoretiske som gadekampenes fysiske sammenstød.

Teksterne i DEN EVIGE BEGYNDELSE er på sin vis en række kommentarer til udviklingen og den gennemgribende åndløshed, der i Danmark og andre vesteuropæiske lande har indfundet sig efter årtusindeskiftet. Symptomerne har været konkurrencestatsideologien,djøfiseringen, spin-demokratiet, managementsamfundet,og udviklingen har blandt andet udmøntet sig i uhensigtsmæssige uddannelsesreformer. Men ethvert menneskeliv er en evig begyndelse,skriver BRIAN DEGN MÅRTENSSON. Hvert sekund, hvert hjerteslag, hvert åndedrag er unikt, nyt og uerstatteligt. Et menneskeliv har intet eksternt defineret mål – det må findes af hver enkelt i tidens strøm. Al den maniske kontroliver er således meningsløs og omsonst,og hvad værre er, bevirker den, at vi måske taber livet selv af syne.Vi risikerer ifølge forfatteren desuden at blive umælende midler til opretholdelse af kontrolsystemet, hvis udviklingen ikke vendes. Vi er som samfund utvivlsomt på vej ad denne sti, og noget må gøres. Vi må vække livsgnisten på ny, kalde på nye begyndelser og se ud over kontrolillusionen. Vi må genskabe et menneskeligt samfund, hvor systemer og ordninger tjener mennesket. Ikke omvendt.

Bogen er den anden i forfatterens serie i fire bind om demokratiets dramatiske historie fra den græske antik til det moderne danske velfærdssamfund. Bogen har fokus på den parathed i kulturen, der i det 18. og 19. århundrede langsomt banede vejen for dansk folkestyre fra 1849. Kulturens og åndslivets ypperste f.eks. Holberg, Grundtvig, Ingemann, H. C. Andersen, Oehlenschläger, Blicher, Heiberg og Kierkegaard skabte den kulturelle bevidsthed, der i Danmark senere fik politisk kraft til at kunne gennemføre de store samfundsomvæltninger midt i 1800-tallet. Bogen bringer uddrag af digte, eventyr og essays skrevet med værdipolitiske undertoner af disse kulturens og åndslivets ypperste frontkæmpere i Danmark. I strid modvind og ofte i kamp med den hårde censur under enevælden og med store personlige omkostninger gik de forrest og kæmpede symbolsk og værdibaseret en indirekte politisk kamp til gavn for danskerne. De var ikke politikere i gængs forstand. De var værdikrigere. De skabte en kulturel debat og gjorde Danmark klar til folkestyre.

Den danske velfærdsstat udviklede sig i fem banebrydende bølger af reformer fra år 1800 til i dag. Frem til 1849 skete det under enevælden, derefter i folkestyret. Det endte med en universel velfærdsstat, hvor private almisser defineret religiøst i dag efter en lang politisk kamp er erstattet af skattefinansierede offentlige ydelser. Fra begyndelsen af 1900-tallet fik den danske arbejderbevægelse stigende opbakning, og Socialdemokratiet dannede regering første gang i 1924. Det blev starten på en lang politisk proces, hvor partiet gik i spidsen for en sikring af det danske demokrati mod angreb fra de politiske yderfløje samt en udvikling af den brede velfærdsstat. Men Socialdemokratiet er løbet tør for politiske visioner om en fortsat udvikling af demokratiet og velfærdet. Det er endt med en kamp om magten og administration af velfærdsstaten. De rejste en bygning, som de nu piller ned igen. Klassekampen døde, da velfærd blev ideologi.

Bogen er den første af fire fortællinger om demokratiets historie fra starten i de græske bystater ca. 400 f.v.t. til i dag. Den første fortælling om demokratiet beskriver den filosofiske baggrund for folkestyret og den voldelige og blodige kamp, hvor mennesket blev frisat for ydre autoriteter som paven, kirken, konger og fyrster. Fortællingen dækker perioden frem til midten af 1800-tallet, hvor folkelige revolutioner i de fleste europæiske kongedømmer fjernede de enevældige konger og indførte folkestyre. Frihed og lighed blev folkestyrets grundpiller i de nye frie forfatninger.

Demokratiserien, bind 4:4, del 1:3, essays a-k, 2. udgaveForfatteren præsenterer bogen: Demokratiet er truet udefra af terror, men i endnu højere grad er demokratiet truet indefra. Demokratiet er i krise, og den politiske stabilitet er under angreb. Det, vi som borgerne i et demokrati troede på, holder ikke. Vi giver de fremmede skylden for ustabiliteten i velfærdsstaten. Vi ser højrepopulismen undergrave solidariteten og retsstaten. Vi oplever regionale nationalistiske bevægelser i Europa med stigende krav om selvstændighed. Vi er som borgere i et lille land i Europa tilskuere til Brexit i Storbritannien og den amerikanske præsident Donald Trumps aparte adfærd personligt og politisk.Vi er endt med at være i vildrede politisk. Det kommer til udtryk som politisk afmagt, mistillid til vores folkevalgte i det repræsentative demokrati, tendenser til religionens genkomst og på det menneskelige plan indre uro.Det kræver analyse af demokratiets status og formulering af kuren, når demokratiet skal udvikles. De seneste 30 år har jeg skrevet essays. Nu udgiver jeg dem for første gang i det håb, at mine brikker kan inspirere andre og udløse refleksion og eftertanke.

Chang som betyder elefant på thai, er en moderne litterær krønike over mødet mellem Vest og Øst. En vestlig veteran-mands møde med en yngre, thailandske kvinde. Jons møde med Tip.Elefanten i det mørke rum Under voldsomme politiske konflikter mellem Eliten og Folket, blodig vold og militærkup og kærlighedens anderledes vilkår i thailandsk kultur og virkelighed udfordres Jon til at undersøge virkelighedens baggrund gennem seks års rejser, research og skrivning - forsøge at belyse elefanten i det mørke rum. Er der håb? Er kærlighed og demokrati overhovedet en mulighed? Som farang, en hvid fremmed, rejser Jon i ukendt land, hvor både mennesker og fænomener er større end deres umiddelbare overflade. De har slørede aner i en mangfoldig underverden af kultur, historie og mytologi. Er happy end mulig? Eller er historien en buddhistisk spiral? Jon Varangian er friskriver med lange ophold i Berlin og Bangkok. Han udgav tidligere Revolution. Dragen der ville være blå - en kulturel spændingsbog med baggrund i Singapore og omegn. (424 s. 2010. Forlaget Rip Rap).

Preben Wilhjelm bygger i Kampen for retsstaten videre på sit kerneområde - den jura, som er grundlaget for, at et demokratisk samfund kan fungere. Bogen udkommer i anledning af 100-året for Retsreformen af 1919. I bogen argumenterer Wilhjlem for, at vi er ved at sætte de fundamentale dyder, som vores samfund bygger på over styr, i en moderne verden hvor vi har glemt hvad retssikkerhed betyder. Kampen for retsstaten er et personligt og brændende forsvar for vores retskulturelle arv.Preben Wilhjelm er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker, medstifter af partierne SF og VS. Som forfatter er han vedblevet med at bevare sin aktualitet med udgivelser som Krisen og den udeblevne systemkritik (2012) og Man kan sagtens være bagklog (2015). Tidligere udkom også Vor retskulturelle arv og hvordan vi forvalter den (1991).Udgivelsen er en storskriftudgave i et bind til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.

I "Grevinde Danner" skildrer Harald Herdal, hvordan Grevinde Danner kæmpede en ensom kamp mod sin barnlige gemal, Frederik VII, på den ene side og politikerne og borgerskabet på den anden side. I offentlighedens øjne var den borgerlige Louise Rasmussen nemlig en lykkeridder der uretmæssigt var kommet tæt på kongen og havde fået (for meget) politisk magt. En roman om den tid hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati og var i krig mod tyskerne.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.

»SERIØS LÆSNING, EN OPLAGT OG LETLÆST SAG«– Bent Blüdnikow, BerlingskeHvem var manden, der førte Tyskland og Europa i afgrunden og var ansvarlig for drabet på millioner af fanger i koncentrationslejrene? Hvor kom han fra, og hvilken samtid prægede ham?Jørgen Grønvald Laustsen skildrer sagligt og let fortalt Hitlers liv fra fødslen i Østrig i 1899 til hans selvmord i Berlin i 1945. Laustsen gør også rede for Hitlers katastrofale indenrigspolitik fra magtovertagelsen i 1933 og hans rolle som storpolitisk aggressor frem til slutningen af 2. verdenskrig.Bogen er baseret på omfattende og anerkendte Hitler-biografier af bl.a. Joachim Fest og Ian Kershaw og formidler således den bedste internationale forskning til alle, der gerne vil have den fundamentale biografiske og historiske baggrundsviden om Hitler på plads.Jørgen Grønvald Laustsen, f. 1973, cand. mag. i samtidshistorie og russisk og forfatter til bl.a. "Den illoyale gesandt" om Thomas Døssing, Frihedsraadets kontroversielle repræsentant i Sovjetunionen.

Spin - De unges bog til forståelse af verden: Handler om de væsentlige af alle de begreber der gælder i menneskers verden. Retssamfund - Den frie presse - Integration - Religioner - og mange flere. Hvad dækker de? Hvordan skal de forstås? Hvem bestemmer i en demokratisk verden? Hvor meget er reelt og sandt - og hvor meget er Spin? Bogen er målrettet imod unge fra 16 - 28 år. Men den kan med fordel læses af voksne. Spin beskriver det væsen som, bag den pæne facade, styrer, manipulerer og ødelægger verden.

Udgivet af the Initiative for Science, Society and Policy, ISSP, der er et netværk af universitetsforskere, som ønsker at forskningen skal bidrage til udviklingen af politik.Bogen beskriver, hvilke store spørgsmål politik burde handle om, hvis Danmark skal kunne løse sine reelle udfordringer i det 21. århundrede?Forfatterne er:Fremtidsforsker Lene Andersen, der også har skrevet Baade-Og, Danmark 2030 og Globalt gearskift Fysikprofessor Steen Rasmussen, der forsker i levende og intelligente teknologier på Syddansk Universitet

Folk der er kloge nok til ikke at engagere sig i politik straffes ved at blive regeret af folk der er dummere end dem selv sagde Platon. Winston Churchill sagde, at demokrati er den værste styreform der findes, ud af alle andre der er prøvet. En analyse fra Cepos viser, at Folketinget fra 1997-2011 systematisk har fremsat cirka 1.200 lovforslag, der forbyder borger og virksomheder at bestemme over deres eget liv. En udvekslingsstudent fra USA: Danmark er et lala land, et dobbelt-moralsk jantelovsland med en masse høvdinge og ingen indianere. Et land fuld af eksperter der ved en helvedes masse om ingenting. Tyskerne fik et chok da TV stationen ZDF viste en dokumentar om Danmark som Europas største forbudsland i stil med det tidligere Østtysklands Stasi. Men det jo går nok alt sammen, når bare vi har vores kolonihavehus og en kasse bajere.Erik Bang Boesen, født 1947 i Nykøbing F. En inkarneret piberyger der har sejlet de 7 verdenshave og boet 20 år i Sydafrika, er med sine skarpe, rammende replikker og til tider rabiate meninger, en kendt debattør og samfundskritiker, både i og uden for Danmark. Med to bestsellere på bagen er han tilbage med en politisk bog, hvor han har stillet sig ud på sidelinjen og med kritiske briller kigget ind i det danske samfund når det er værst. Med udtryk som demokratiet er dødt i Danmark, får både regions og folketingspolitikere en over næsen. Det er en debatbog der vækker stof til eftertanke om, hvor vores børns samfund er på vej hen.

I 2014 trækker Danmark, USA og en række allierede lande de sidste kampsoldater ud af Afghanistan. Herefter skal afghanerne selv overtage ansvaret for deres fattige land og forsvare det mod Taliban-oprørere, kriminelle krigsherrer og korrupte politikere. Undervisningsbogen Afghanistan – Kampen for demokratiet fortæller landets omtumlede historie fra Djengis Khan og frem til i dag. Den beskriver den vanskelige demokratiske, økonomiske og sociale genopbygning, som lige nu er i gang og diskuterer nogle af de voldsomme dilemmaer, som Afghanistan står over for. Bogen fortæller også om almindelige afghaneres kamp for en bedre fremtid for sig selv og deres familie.Afghanistan – Kampen for demokratiet udkommer i bogserien VerdenNu.

Fornuften er vor vigtigste arv. Den er vor intellektuelle og moralske målestok. Den lever i vor videnskab, teknologi og kunst og i vor sekulære demokratiske samfundsorden. Men den er ingen selvfølge. Svigter vi dens krav, så kan vi ikke give den videre, og så dør den. Derfor bør vi forstå det grundlag, hvorpå den står. Både historisk og principielt. Vi bør forstå, hvad det er, som har gjort, at det netop blev den vestlige – europæiske – kultur, som blev hjemsted for fornuftens gennembrud i videnskab, kunst og politik. Og vi bør forstå, hvad det er, som gør, at fornuftens krav er universelle og ikke kun vestlige. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre fornuftens overlevelse og ikke blot vandre blindt ind i fremtiden. Men forståelsen kommer ikke af sig selv. Den kommer først gennem selvstændig tænken. En tænken, som denne bog vil fremprovokere.Kai Sørlander er en sjælden original stemme i dansk filosofi. I sin nye bog kombinerer han historie, filosofi og etik med streng logisk analyse. Hans filosofiske mål er at udlede et politisk ideal, der kan guide vores fremtid og vores beslutninger med fornuften i centrum.

Folketinget besluttede i 1997 at gennemføre En analyse af demokrati og magt i Danmark - eller i daglig tale Magtudredningen. Til at forestå projektet blev der nedsat en uafhængig forskningsledelse. Denne bog er en kort udgave af forskningsledelsens sammenfattende konklusioner på baggrund af de mange projekter, som er blevet gennemført som led i Magtudredningen. Bogens hovedfokus er folkestyrets tilstand i Danmark ved overgangen til det 21. århundrede. Hvordan er det gået med folkestyret, har udviklingen været til det bedre eller til det værre, og i hvilket omfang lever folkestyret i dag op til vore demokratiske idealer?Bogens svar er, at folkestyret i mange henseender har det bedre, end man kunne forvente, når man tager efterkrigstidens stærke pres mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Der er fortsat demokratisk livskraft i den danske befolkning og en betydelig demokratisk robusthed i de politiske institutioner. Men alting er ikke gået godt nok eller er godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund, selv om de i nogen grad har ændret karakter. Idealet om en oplyst offentlig debat har ikke altid lige gode kår. Massemedierne er blevet styrende for den politiske kommunikation, og mange politiske beslutninger præges af, at politikerne reagerer som lemminger på enkeltsager. Andre er præget af, at store og stærke private interesser har en uigennemskuelig indflydelse på de politiske beslutninger. Endelig har overførslen af kompetencer til EU efterladt os med et demokratisk underskud i relation til en stigende mængde politiske beslutninger.

Forestillingen om, at eksperter bør spille en væsentlig rolle i den politiske styring af samfundet, har stået centralt i hele den europæiske civilisations historie. Kendt er tankegangen fra Platons Sokrates-dialog Staten: Dersom ikke enten filosofferne bliver konger i staterne, eller de, som bærer navn af konger og herskere, begynder at give sig af med filosofi på en ægte og fyldestgørende måde, og dersom ikke denne forening af magt og filosofi kommer i stand, så er der ingen mulighed for, at det onde kan bringes til ophør i staterne, og jeg tror heller ikke i menneskeslægten".