Bøger om Demonstration

Med sin læsebog for voksne demonstrerer professor og forhenværende rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet Lars-Henrik Schmidt, hvordan det sociale kan kortlægges i spændingsfeltet mellem det moralske, det politiske, det æstetiske og det økonomiske.Tilbage i filosoffens ungdom var 'Kapitalen' på alles læber, og den dominerer stadig manges analyser af samtidens samfund. Men ifølge "Det sociales ABC" er 'Kapitalen' erstattet af en dominansform, som Lars-Henrik Schmidt kalder for 'Digitalen' med henvisning til det moralske problem, at "Digitalen ved mere om mig, end jeg selv gør". Den er et vilkår i tiden, ligesom "mobilen er blevet den ny hjemlighed".Blandt bogens teser læser man, at "samtidens lystøkonomi er præget af et tragisk savn, som giver sig praktiske udtryk i dyrkelsen af 'nærvær uden nærhed' og 'nærhed uden nærvær'. Det kniber med tilstedeværet". "Rettidig omsorg"Bogens gennemgribende kritik af myndigheders tilbøjelighed til at ville dokumentere, måle og veje alt, står her som et filosofisk forsvar for, hvad pædagoger længe har sukket efter at kunne prioritere. Schmidts nøglebegreb for det er "rettidig omsorg".

Forgiftede kondomer! En nyhed, der spreder sig som løbeild og skaber oprør i hele Danmark. Der er bare ét problem: Det er fake news. Det er i virkeligheden efterskoleeleverne Helena, Janus og Raul, der står bag løgnen, som de har opdigtet til et projekt om, hvorfor folk tror på konspirationsteorier. Desperate forsøger vennerne at afsløre løgnen, før det er for sent. Men nettet har sin egen sandhed."Når sandheden svigter" er en stærk fortælling om at stå sammen imod medier, magt og manipulation.

Giver sociale interventioner mening? Og for hvem? Der interveneres på livet løs rundt om i Danmark. Staten laver interventioner over for borger­ne i både deres privat- og arbejdsliv, og borgerne intervenerer over for staten, når de laver politiske aktioner som demonstrationer og happenings. Men giver det mening? I Meningsfuldt? ser en række forskere med kritiske briller på sociale interventioner, som de udfolder sig i dagens Danmark. I otte kapitler går forskerne i dybden med forskellige typer af sociale interventioner. Det handler bl.a. om:Interventioner ifm. krisestyring og kriseløsning.Når staten og politikerne intervenerer: ved at genindføre kontanthjælpsloftet og lignende sanktioner; ved at satse på den enkeltes aktivitetsparathed og at alle skal i beskæftigelse; ved økonomisk effektivisering i form af New Public ManagementDe aktivistiske traditioner, når borgerne intervenerer over for staten og den førte politik.Bogen viser, at top-downstyring og instrumentalisering af indsatser kan øge risikoen for, at interventioner opleves meningsløse. Det handler i høj grad om, hvem der definerer de kriterier, der skal gøre interventionen meningsfuld, og disse kan veksle meget alt efter, hvem man spørger.Selvom f.eks. staten begrunder sine interventioner mod borgerne som et udtryk for, at demokratiet og de demokratiske organer virker efter bedste hensigt, er resultatet ofte, at borgerne føler, at deres (friheds)rettigheder indskrænkes. I værste fald ender interventionen med en oplevelse af meningsløshed hos flere parter.Bogen er skrevet af Jo Krøjer, Peter Hagedorn-Rasmussen, Søren Salling Weber, Martin Bachdal Willaa, Jonas Theis Petersen, Anita Mac, Peter Busch-Jensen, Liv Graversen og Silas Harrebye. Alle forfatterne har tilknytning til forskningsmiljøet ’Social Intervention’ på Roskilde Universitet.

Der eksisterer et forfærdeligt behov, og ingen behandler den som en krise. Mens de, som leder landene, opfører sig umodent, må vi vågne op og forsøge at ændre situationen. Uddrag af bogen For en morgen at være i slutningen af den stockholmske sommer var den 20. august 2018 ekstremt varm, og hvis man lyttede til, hvad der blev sagt i fjernsynet, havde temperaturen gennem de seneste måneder nærmest været kogende, måske også på grund af de talrige brande, som havde hærget hele Sverige. Den dag startede den dengang femtenårige Greta Thunberg sin demonstration foran den svenske rigsdag med beskeden om, at der ikke længere var tid til at vente, og politikerne måtte derfor gøre noget for at redde miljøet. Det er den første ”Fredag For Fremtiden” i historien. Forbered jer på at læse en fortælling, som bygger på håb, mod og handlekraft. Det er den virkelige historie om Greta Thunberg, men også om masser af andre piger og drenge i hele verden, som er villige til at kæmpe mod den manglende interesse hos politikerne. De kæmper i håbet om en bedre fremtid, og fordi: ”Ingen er for små til at gøre en forskel”. Om Greta ThunbergGreta Thunberg, født i 2003, er en svensk miljøaktivist, som kæmper mod den globale opvarmning og forurening. I august 2018 pjækker hun fra skolen for at demonstrere foran den svenske rigsdag og dermed tvinge politikerne til at tage forholdsregler mod den globale opvarmning. Hendes initiativ går langt ud over den svenske grænse, og hun inspirerer unge i hele verden. Greta har deltaget i vigtige konferencer om klimaet, og ikke kun har hun talt under COP24, men også under det økonomiske forum i Davos. Hun er kandidat til Nobels Fredspris i 2019, og hun stopper ikke med at kæmpe for at redde planeten.

Franskmændene strejker, demonstrerer og protesterer mere end andre europæere. Det politiske liv er kompromisløst og konfronterende. Vrede og oprør gennemsyrer fransk historie, kunst og kultur, og landets historie rummer flere eksempler på dramatiske revolter og opstande. Hvorfor er det sådan?Er det politiske system indrettet, så det ikke kan opfange og rumme folks utilfredshed. Det er givet en del af forklaringen. Er det franske samfund økonomisk og socialt ulige? Ja, mere end de nordiske lande, men mindre end nabolandene Spanien og Italien. Måske er der også andre mere følelsesmæssige grunde, fx fornemmelsen af at blive behandlet uretfærdigt. Écouter la colère, at lytte til vreden er, hvad denne bog handler om. Den er beregnet til undervisning i fransk, men der er udførlige introduktioner på dansk, og den vil forhåbentlig kunne bruges sammen med samfundsfag. Bogen er delt i tre afsnit om vreden: 1) i kunsten, 2) i historien og 3) i vore dage. De franske tekster er bedst egnede til slutningen af 2. g og i 3. g.

"Årene fra 1954-1968 var en helt afgørende periode i de sortes frihedskamp i USA. De kæmpede for at erobre de mest elementære rettigheder: De ønskede frihed og lighed og et værdigt liv i det amerikanske samfund. Deres ubestridte leder var Martin Luther King. I 1954 trådte han for første gang frem i offentlighedens søgelys. Da ledede han en busboykot i sydstatsbyen Montgomery.I 1968 blev han skudt, kun 39 år gammel i byen Memphis. I løbet af de år havde negrenes forhold ændret sig afgørende, ikke mindst på grund af Martin Luther Kings gennemslagskraft."Martin Luther King fremstår endnu den dag i dag som en af de største skikkelser i amerikansk historie og et lysende eksempel på, at selv de største mål kan opnås med ikkevoldelige midler. Søren Mølstrøms bog om Martin Luther King fortæller om den karismatiske præsts store kamp for de sortes rettigheder. Bogen gennemgår de mange kampe, som førte til enden på raceadskillesespolitikken i USA. Samtidig lægger Søren Mølstrøm ikke skjul på, at der ved bogens udgivelse i 1994 endnu var store problemer med racisme, der måtte løses, før sejren var vundet.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlSøren Mølstrøm (f. 1955) er en dansk forfatter, der blandt andet har udgivet biografier om Martin Luther King og John F. Kennedy. Han er oprindeligt uddannet mag.art. i litteraturvidenskab og har ved siden af virket som forfatter blandt andet udarbejdet en række forfatterportrætter til radioen samt skrevet artikler til aviser og tidsskrifter.

Anbefales. Gode billedbøger på vers er der altid brug for- Lektørudtalelsen fra andre bind i serienBilledbog med GIRL POWER - på vers af Lotte SallingDen mest oplagte kommende præsident er.... LILLE MILLELILLE MILLE er alt det modsatte af Donald TrumpDet lykkes Lille Mille at samle alle folk i byen til en demonstration! Så byens hæslige bakke, der er fuld af skrald, bliver et sted, man kan snakke, på grund af en pige, der ganske bestemt, en dag ville blive en stor præsident!På New York Times' bestsellerliste.