Bøger om Den vestlige verden

Vidende og velskrevet fremstilling af Islams historie. Sådan må Helle Merete Brix, Torben Hansen og Lars Hedegaards bog karakteriseres. Det handler om Islams forhold til Vesten - gennem mere end 1000 år.De lange linjer trækkes op, og tre perioder med en islamisk kolonisering fremhæves: omkring år 1000, år 1600 og endelig i vore dage. Men hvad er muslimernes hensigt med at tage ophold i Vesten, spørger forfatterne. Og især: Hvilke planer har Islams herskende klasse, imamerne og de skriftkloge?Islamisk Djihad som betyder hellig krig, er blevet ført på mange måder. Er det overordnede mål i dag en forvandling af det vantro Vesten, på samme måde som Lilleasien og Nordafrika, der oprindelig var kristne, blev forvandlet til islamiske magtområder?Udover at være en historisk fremstilling er I krigens hus et radikalt opgør med det perspektiv, som har domineret den danske og også den europæiske debat. Et opgør med det synspunkt, at fremtiden bliver multikulturel, og at herboende muslimers vanskeligheder med at blive integreret hovedsagelig skyldes fremmedangst og racisme.

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Et kultursamfund kan måles på, at det sætter grænser og opstiller forbud, og at det er i stand til med civiliserede midler at forsvare sit værdigrundlag.

Nogle danske politikere kræver, at muslimer skal føle danskhed - sådan set nærmest være kristne. Men dette krav findes ikke i Grundloven - og er ikke i overensstemmelse med dansk tradition i øvrigt. Omvendt er der imamer, som mener, at ikke-muslimske i det vantro Vesten bør overholde islamiske retsregler angående profeten Muhammed. Et sådan krav findes hverken i Koranen eller islamisk tradition.Hvad der savnes er gensidig tålsomhed. Hver part må tåle den andens "anderledeshed". Det opnår man måske, når man undersøger ligheder og forskelle mellem islam og Vesten.Helmuth Schledermann foretager i bogen en kritisk analyse af de to kulturers retshistorie og samfundsfilosofi siden islams grundlæggelse for snart 1400 år siden. Der behandles emner som islam og demokrati, islamisk ret og vestlige menneskerettigheder, kvinders retsstilling, blodpenge, moskébyggeri, skoler med tosprogede, Muhammedtegninger m.m.Forfatteren viser, at sharia ikke blot må opfattes som en retspraksis, der lader sig adskille fra Islam, men tværtimod er selve kernen i islam.