Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En ny smuk lille lyriksamling af digteren Morten Blok (født 1961), hans syvende, bl.a. inspireret af rejser og ophold i Ukraine, Bosnien, Ungarn og Rumænien****** "Fra en mesters hånd" - Christian Stokbro Karlsen, Nordjyske.
JESS ØRNSBOS LYRISKE TESTAMENTE forlaget politisk revy har efter ønske af forfatteren overtaget distributionen af denne bog fra den oprindelige udgiver, Istedgades Boghandel. Jess Ørnsbo er et af de sidste mange årtiers mest vedholdende, insisterende og klartseende danske digter.Forfatteren har selv udvalgt digtene og i anledning af sin 80 års fødselsdag genopsat dem i en ny sammenhæng. Ifølge Ørnsbo vil dette være det sidste værk fra hans hånd, hvorfor gamle læsere vil få lejlighed til at følge et af de mest markante danske forfatterskaber helt til dørs, og nye læsere den unikke mulighed at stifte bekendtskab med en lyrik, hvis lige er svær at finde.
Den herboende irakiske digter har udover i Danmark opnået et stort ry i de arabisksprogede lande med udgivelser og litterære priser i Marokko, Egypten, Syrien m.m. Dette er hans sjette digtsamling på dansk, oversat af den syrisk-danske forsker og oversætter, mag.art. June Dahy, ansat på Carsten Niebuhr-Instituttet ved Københavns Universitet.
Trommedansen forstummedebreak dancen holdt sit indtogfortællekunsten afgik ved dødenflimmerkassen blev familiens hellige alterhusbukser blev erstattet af joggingtøjkogt sælkød erstattet af pizzakildevand erstattet af coca colastærke tænder erstattet af kridhvidt gebishårtoppen erstattet af afrohårvi er sandelig kommet viderevi inuitterGlæden ved den grønlandske natur og den krasse og morsomme kritik af samfundsudviklingen går som en rød tråd gennem Mariane Petersens nye digtsamling. Mariane Petersen er født i 1937 i Maniitsoq. Hun er uddannet translatør og har arbejdet i mange år som museumsinspektør på Grønlands Nationalmuseum i Nuuk. Hun har tidligere udgivet tre digtsamlinger på grønlandsk.Digtene er illustreret med tusch- og akvareltegninger af kunstneren Niels Motzfeldt.
Claus Carstensen er både forfatter, installationskunstner og maler, og V.T. er hans elvte digtsamling. Med titlen V.T., der er en forkortelse for Viertes Totenbuch, knytter den sig til de af hans tidligere digtsamlinger, hvor oplevelsen af et dødsfald blandt hans nærmeste står som et centralt omdrejningspunkt. Digtsamlingen er således dedikeret Carstensens mor, Tilli Carstensen (1934-2003).V.T. består af i alt ni unavngivne kapitler, der favner så bredt som rejsedigte, det poetologiske manifest, elegier, billedmeditationer mv. Skønheden ligger i detaljen, og i Claus Carstensens tilfælde ligger detaljen bl.a. i dramaturgien, når han med klart æstetisk overblik blander stemningsfyldt, fortællende prosa med tæt kondenserede øjebliksglimt af reflekteret liv og udbrud af frigjort aggression; det hele på en fælles klangbund af et selvbevidst forfattersubjekt i konstant bevægelse, nysgerrigt på udkig efter nye erfaringer.Som digter har Carstensen altid været ’the odd kid’ blandt sine danske kolleger, og er ofte blevet placeret i gemmekassen for hermetiske digtere. Interessen for hans lyrik er imidlertid voksende, og bl.a. har Peter Stein Larsen i sin bog ’Drømme og dialoger’ (Syddansk Universitetsforlag, 2009) sat nye læseretninger for Carstensens forfatterskab, der ikke stopper ved det hermetiske. Det er ni år siden Claus Carstensen udgav sin seneste digtsamling. I de mellemliggende år har han dog udgivet ikke så få andre bøger, bl.a. sidste års anmelderroste En rejse til Trieste (s.m. Christian Vind), samt flere essaysamlinger og kunstbøger.
Indbyggerne i Planetbyen er på en måde helt almindelige. De gør ting og sager, der giver mening for dem selv, men ikke nødvendigvis for andre. Gitte Broengs prosastykker handler om de mærkelige logikker, der styrer mennesker – så det ind i mellem kan føles som om, vi alle lever på hver vores planet. Planetbyen fortæller om Gudrun Rask, familien Jensen, Helle Enochsen m.fl. Teksterne skaber et kort, koncentreret møde med dem i deres miljø. Planetbyen kredser om kommunikation mellem mennesker eller manglen på samme. Meget bliver holdt tilbage: bag hækken, i mellem linjerne, men af og til tages saks og haglgevær i brug. Hos Broeng er alt beskrevet i en lavmælt, sorthumoristisk tone, der favner alvoren og det banale ved planetbyboernes på én gang almindelige og ualmindelige liv i nærheden af hinanden og noget større. Den Store Danske Encyklopædi definerer i øvrigt en planetby som “en selvstændig forstad med eget erhvervsliv, der ligger frit i en kreds omkring moderbyen uden at være vokset sammen med den.”Bogens lommeformat er bl.a. inspireret af de små, gule klassiker-billigbøger fra det tyske forlag Reclam. Forfatteren har selv illustreret og tilrettelagt bogen. Hver tekst i samlingen har sin egen titelside, der samtidig fungerer som en dør ind til personerne, der bor bagved. Planetbyen udgør på den måde en formmæssig helhed, hvor den enkelte tekst får sit eget rum i universet.
Fuglene er i vinduet – en monologaf Tomas Lagermand Lundme ’Fuglene er i vinduet’ er en monolog, der handler om kærlighed, når den ulmer; lidt poetisk og lidt dyrisk. Tomas Lagermand Lundmes helt særlige sprogtone sætter scenen i et billedunivers fyldt med fugle, hvor det indre lykkebarometer vibrerer uroligt mellem hjemlig hygge og det modsatte. Teksten er skabt på baggrund af 31 digte, der oprindeligt var tænkt som enkeltstående tekster. I sin endelige bearbejdning til en sammenhængende tekst med dramaturgiske op- og nedture er resultatet blevet et eksempel på en af parforholdets populæreste samtaleformer – nemlig monologen. Bogens fotos taget af Tomas Lagermand Lundme. Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er forfatter, dramatiker og billedkunstner, uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, 1996-2002. Han debuterede i bogform i 1998 med kortprosa-romanen ’Forhud’ og siden udgivet en lang række bøger for børn, unge og voksne. Blandt titlerne er ’Tomandshånd’, ’En dreng’ og ’Nation Lisbeth’.
Carina Zuninos nye bog er som fragmenter af et teaterstykke; en blanding af poesi og fotografi. De originale fotografier kan ses på udstillingen Curtain Falls på Galleri Image i Århus fra 11 jan. – 24 feb. 2013. Landskaber med en rå og ufremkommelig, men samtidig dragende og mytisk fornemmelse over sig. Bogens 11 fotografiske værker er stiliserede naturbilleder der som scenetæpper åbner sig en anelse i sprækken på midten. Teksten er opdelt i akter, hver aktbeskriver et sted, en stemning, og jeg-fortællerens oplevelser. Som fragmenter af et teaterstykke er bogen er blanding af ord og billeder.Carina Zunino (f. 1974) er uddannet i 2001 fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og fra Chelsea College of Art and Design i London. Siden har hun udstillet både i Danmark og udlandet. Hendes værker er i flere nationale samlinger. Hun har desuden modtaget flere arbejds- og rejselegater. I september 2012 færdiggjorde hun en udsmykningsopgave til Solbjerg Plads på Frederiksberg, som en del af projektet Byens Spejl iværksat af Foreningen til Hovedstadens forskønnelse og Statens Kunstfond, Udvalget for kunst i det offentlige rum.
Små og store tanker om livet er her samlet i digtform.Digtene er grove, humoristiske og sjove, og rammerdybere end som så.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.