Bøger om Diskrimination

En kortroman om en ung mand og om de psykiske følger, han oplever i tiden efter et overfald. Med præcise, ordknappe og indfølte linjer giver bogen et indblik i oplevelsen af stigmatisering og diskrimination – og hvordan det er ikke altid at kunne føle sig tryg i verden. Thomas Korsgaard er den yngste vinder af De Gyldne Laurbær og forfatter til Tue-trilogien, novellesamlingen "Tyverier" samt forfatter til flere børnebøger i samarbejde med Frida Brygmann.

Tre kvinder fra tre kontinenter. Kvinder, hvis veje aldrig krydses, og alligevel flettes deres liv på forunderlig vis sammen. Smita i Indien er kasteløs og sætter alt ind på, at datteren kommer i skole og får et bedre liv. Giulia på Sicilien arbejder i familiens parykfirma, og det går op for hende, at firmaet mangler hår til forarbejdning og er ved at gå fallit. Sarah bor i Montreal, alene med tre børn. Hun har et godt job og er tæt på forfremmelse, da hun erfarer, at hun har brystkræft. Det ændrer hendes liv og karriere. De tre kvinder befinder sig i deres livs krise, men selv om de har alle odds mod sig, tager de kampen op. Fletningen er livsbekræftende læsning om kvinder, der har styrke til at ændre deres livsvilkår..

Mens sager om sexchikane og magtmisbrug trækker avisoverskrifter, er hverdagsdiskrimination svær at få øje på og svær at håndtere. Men diskrimination på baggrund af stereotype forestillinger findes på mange danske arbejdspladser, hvor stødende humor, biased smalltalk og stigmatiserende bemærkninger skaber dårlig trivsel og lav præstation. For at komme hverdagsdiskriminationen til livs, argumenterer professor i diversitet og ledelse Sara Louise Muhr, må flere end de direkte berørte blive i stand til at identificere den og forstå dens eftervirkninger. Der skal ske handling på ledelsesplan for at skabe inkluderende organisationskulturer, men alle, uanset stilling i på en arbejdsplads, kan begynde at indarbejde nye vaner og rutiner, som minimerer diskrimination og blokerer for dens ødelæggende effekt. Moderne Ideer er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond. I serien gør førerende forskere deres viden tilgængelig og leverer deres bud på, hvordan vi løser tidens største udfordringer.

Jeg græder. Tårer og snot laver en plamage på mine bukser. Det bliver til et billede. Det er et bæst. Det åbner gabet. Pigge rejser sig på dets ryg. Bæstet siger, at det vil mig det bedste. Jeg ved, at det er løgn.Elis er sikker på, at hendes stedfar er psykopat. Hendes mor synes, han er fantastisk. Elis’ nye kæreste, Asge, siger, at hun kan bo hos ham, så længe hun vil. Men er hun i sikkerhed hos Asge?

Det diskuteres jævnligt, i hvilket omfang racisme findes, men ifølge Thomas Piketty kan racisme måles. Den er indlejret i de samfundsmæssige og økonomiske strukturer. Og selvom der overalt kan observeres ulighed, som har at gøre med menneskers ophav, er der begrænset politisk vilje til at sætte ind over for diskrimination og racisme. Vil vi bekæmpe diskrimination, er det nødvendigt at bekæmpe klassemæssig ulighed i bredere forstand og udtænke en transnational model, som giver os mulighed for at måle og modvirke racisme. Thomas Piketty (f. 1971) er professor ved École d’économie de Paris, som han i 2006 var med til at etablere. Han er forfatter til bestsellerne "Kapitalen i det 21. århundrede" (2013) og "Kapital og ideologi" (2019) samt "En kort historie om lighed" (2022).

Huda er lige fyldt 25 og er helt sikker på, at hun kommer til at dø alene på sit fremtidige kattehotel. Hun har opgivet nogensinde at finde en mand, for hvad skal hun gøre, når der findes klare regler for, hvad hun må og ikke må som muslim? Listen er nemlig lang: ikke kramme, røre, stirre, joke, grine ellervære alene med en mand – og da slet ikke på en date! Heldigvis står Hudas mor, far, veninder, søskende og en enkelt sheikh klar til at hjælpe i jagten på den eneste ene.’’Det kan arrangeres’’ er en moderne og humoristisk kærlighedshistorie — for hey, minder arrangerede ægteskaber ikke i høj grad om noget fra en Jane Austen-roman?Om forfatteren:Huda Fahmy er vokset op i Dearborn, Michigan og har elsket tegneserier, lige siden hun var barn. Hun studerede engelsk på University of Michigan og arbejdede efterfølgende som engelsklærer i otte år, før hun begyndte at skrive om sine oplevelser som en synligt muslimsk kvinde i USA. Det var hendes storesøster, der opfordrede Huda til at gøre historierne til tegneserier, hvilket hun gjorde med stor succes – hendes tekster og illustrationer ligger på Instagram, Twitter og Facebook på hendes profil @yesimhotinthis.

Huda og hendes familie er lige flyttet. I sin gamle by vidste Huda præcis, hvem hun var: Hun var hende med hijabben. Men her bærer alle de andre også hijab, og Huda står pludselig midt i en kæmpe identitetskrise, for hvem er hun egentlig, når hijabben ikke længere adskiller hende fra flokken?Huda må i hvert fald konstatere, at hun hverken interesserer sig for mode eller sport – og hun er heller ikke den, der ved alt om religion, eller den, som alle drengene kan lide. Så hvem er Huda F egentlig?’’Huda F er du?’’ er en humoristisk coming-of-age-fortælling om identitet, selvværd og om at finde sig selv i et hav af hijabber.Om forfatteren:Huda Fahmy er vokset op i Dearborn, Michigan og har elsket tegneserier, lige siden hun var barn. Hun studerede engelsk på University of Michigan og arbejdede efterfølgende som engelsklærer i otte år, før hun begyndte at skrive om sine oplevelser som en synligt muslimsk kvinde i USA. Det var hendes storesøster, der opfordrede Huda til at gøre historierne til tegneserier, hvilket hun gjorde med stor succes – hendes tekster og illustrationer ligger på Instagram, Twitter og Facebook på hendes profil @yesimhotinthis.

Dette er historien om to kinesiske søstres skæbne og drømmen om Amerika.Den 21-årige Pearl og hendes yngre søster May lever et ubekymret liv i 1930’ernes Shanghai – Asiens Paris. De har tilegnet sig en vestlig moderne livsstil, hvor det er slut med indsnørede fødder. Men selv om pigerne lever et frit liv, er Kina stadig et patriarkalsk samfund. tDa faren mister sin rickshaw forretning pga. spillegæld, er det slut med det sorgløse liv. For at kunne indfri spillegælden "sælges" pigerne til ægteskab med tilsyneladende velstående kinesiske udvandrere i Los Angeles, men snart falder de japanske bomber over Shanghai, og alt er kaos. Søstrene og deres mor begiver sig ud på de støvede landeveje på flugt fra ægteskab og undertrykkelse, men kun for at møde en værre skæbne. Søstrene beslutter sig til sidst for at rejse til Amerika over til ægtemændene. Men vel ankommet til Angel Island – San Franciscos modtagelsessted for immigranter – venter nye prøvelser. Da søstrene endelig genforenes med deres mænd og svigerfamilie i filmbyen, er skuffelsen stor. Pigerne må kæmpe for deres plads i familien, arbejde hårdt i byens Chinatown og samtidig stå imod diskriminationen, der hersker uden for hjemmets fire vægge. Anden Verdenskrig, angrebet mod Pearl Harbor og den amerikanske modstand mod det kommunistiske styre i Kina gør ikke livet nemmere for de kinesiske immigranter i USA. Lisa See har skrevet en velresearchet historisk roman, hvor hun endnu en gang formår at omskrive fakta til en interessant fortælling om søskendekærlighed og familieskæbner."Historiske fakta og en gribende historie går op i en højere enhed i denne roman om to kinesiske søstres flugt fra Shanghai og deres møde med USA." - Litteratursiden idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlLisa See er opvokset i Chinatown i Los Angeles sammen med sin store kinesiske indvandrerfamilie, og det kinesiske tema går igen i alle hendes bøger. På dansk er tidligere udkommet "Sneblomst og den hemmelige vifte" (2006) og "Pæonpavillonen" (2009).

Lalitas familie er kasteløs. Hendes mor og far har aldrig gået i skole, og de må klare sig med arbejde, som ingen andre vil have. Lalitas mor, Smita, insisterer på, at Lalita skal i skole, men læreren behandler pigen dårligt. Smita bliver vred og beslutter at tage med datteren til en skole, som hun har hørt godt om. Det bliver en lang rejse. Undervejs besøger de Vishnus tempel og ofrer det eneste, de har: deres hår. Håret sendes til et parykværksted på Sicilien og ender hos en kvinde i Canada, som på grund af sygdom har brug for en paryk.

I denne bog undersøger otte forskere det indiske fænomen, der traditionelt har været kendt under betegnelsen “urørlighed”. Denne form for diskrimination bandt de lavest rangerede grupper i det indiske kastesystem til særlige jobs, og begrænsede deres sociale mobilitet.Formelt blev denne praksis afskaffet med den indiske forfatning. For at kompensere for den tilbageståenhed, der var skabt gennem århundreders urørlighedspraksis, indførtes en reservationspolitik for disse kaster med henblik på job og uddannelse. Disse tiltag forbedrede livsbetingelserne for målgruppen, men skabte samtidig spændinger i et samfund, hvor også andre grupper er økonomisk pressede. Også begrebet kaste blev bevaret som et kriterium, der i sig selv har betydning i konkurrencen om forbedrede vilkår. Dermed skabtes det moderne paradoks, at kasteprofilering er blevet et middel til at modvirke kastediskrimination.Fire kapitler, der alle bygger på feltarbejde gennemført sidst i 1990’erne, behandler disse nutidige forhold. Tre kapitler undersøger forhold før og i den sene del af kolonitiden, mens indledningen af Robert Deliège er en kritisk diskussion af den moderne dalit-bevægelses kombination af kasteretorik og konfrontationsstrategi.Mikael Aktor, lektor i religionshistorie på Syddansk Universitet.Robert Deliège, professor i socialantropologi ved ACLA Unité d’anthropologie culturelle et du langage, Université catholique de Louvain, Belgium.

Forfatterne til denne bog engagerer deres læsere sagligt og intellektuelt. Emnerne kategorisering, stereotypier og fordomme skelnes klart og i sammenhæng. Den tidligere opfattelse, at fordomme er uforanderlige og altid rummer et vist gran af sandhed, afvises, da den er en fordom om fordomme. Vi har alle - inklusive professionelle behandlere - vores fordomme og bliver i bogen konfronteret med dem ved hjælp af mange gode og illustrerende eksempler om etnicitet, køn, handicap osv. I bogen analyseres konsekvenserne af stereotypisering og fordomme, som de forekommer på et tidligt tidspunkt af indlæringsfasen. Hvad lærer vore børn i børne- og ungdomsbøgerne og disses illustrationer eller fra computerspil, film/tv, radio og aviser? Hvilken rolle spiller forældre, børnehaver og skoler, når det kommer til indlæring af fordomme? Fordomme og stereotyper er ofte fast cementeret i flere generationer, men kan efter forfatternes opfattelse ændres. "Lad os gøre det klart, at mennesket ikke er født med fordomme over for hverken mænd, kvinder, unge, gamle, maoister, skolelærere eller andre. Fordomme må mere ses som et indlæringsfænomen". I sidste kapitel er der måske hjælp at hente til overvejelser over, hvordan vi håndterer vores egne fordomme - og andres. Den svære håndtering af tolerancen står til doms. Bogen - med de mange eksempler, som mange læsere sikkert genkender - kan anvendes til videre studium. Den henvender sig til alle, der er engageret i de aktuelle samfundsforhold samt til undervisere, studerende og behandlere inden for psykologi, psykiatri og den sociale sektor.