Bøger om Djursland

Djurslands fascinerende landskab er skabt af istidens gletsjere, og fortiden er alle steder nærværende i bakker og klinter. Kirker og herregårde fortæller om tidligere tiders rigdom og frodighed, og moderne iværksættere og ildsjæle gør, at Djursland stadig tilbyder et væld af spændende oplevelser for både lokale og besøgende.Med denne bog oplever du de ukendte, usædvanlige og helt unikke sider af halvøen. Besøg 50-kroner-dyssen, Knalv Knold og Storkesøen. Tag på fisketur, badetur og kunsttur. Lad ganen nyde de lokale lækkerier lige fra frisk fisk og gode bøffer over økologisk vin og nybrygget øl til eksklusive småkager.Forfatterparret bor på Mols og har sommerhus på Djursland. De står også bag den populære '111 steder i Aarhus som du skal se'. Bogens smukke fotos er taget af Henrik Bjerregrav.

Sally og Silas vokser op sammen på Djurslands yderste punkt, Helgenæs.Mellem dem spirer en ung kærlighed, understøttet af deres fælles passion for naturen og for at tegne fugle. Men en enkelt mørk begivenhed river dem fra hinanden, og da de mødes igen 25 år senere, er de ikke længere de samme.Sallys mand er netop død, og en håndskade forhindrer hende i at vende tilbage til jordemoderjobbet. Silas er blevet en verdenskendt kunstner. Kærligheden er stadig dyb og intens, men mellem dem ligger store spørgsmål og presser sig på. For hvad skete der egentlig den aften, da 15-årige Sally blev fundet nøgen i en grøft efter en fest? Hvem kender sandheden? Hvem har løjet i alle disse år? Og ikke mindst: Hvem var det, der gjorde det?Den røde glente er som Elsebeth Egholms anmelderroste kærlighedsroman fra 2020, Som natten kender stjernerne, en stand alone.

Hornsletgruppen blev etableret i sommeren 1943 som en af de første modtagegrupper i Danmark.Det var byens lægefamilie, der sammen med faldskærmsmanden Ole Geisler, fik englændernes organisation til at nedkaste våben på egnen.Dette arbejde fik stor betydning for modstandsbevægelsen i Danmark, men det fik også store menneskelige konsekvenser.I denne bog bliver trådene for første gang samlet, blandt andet ved hjælp af ikke tidligere offentliggjort materiale fra de engelske arkiver.

Året er 1340. Danmark har ingen konge haft i otte år. Landet er pantsat og besat. Vi følger den unge bondesøn Svend Christoffersen, som forlader sin fars gård på Djursland for at udleve sin drøm om at blive kriger. Det er en urolig og farlig tid. Forholdet mellem de jyske stormænd og landets magthavere, grev Gert og grev Johan, er højspændt. Landet vånder sig under skattetrykket. Fattigdommen sender folk fra hus og hjem. Kæltringerne hærger og plyndrer og gør landevejene usikre. Svend bliver huskarl hos Niels Ebbesen på Nørreris, hvor han får brug for al den våbenlærdom, som hans far har givet ham. Svend oplever, trods krigerlivet, kærligheden, da han bliver forelsket i køkkenpigen Birte. Han deltager i bekæmpelsen af kæltringerne i området. Svend er også med, da Niels Ebbesen natten mellem den første og anden april 1340 tager til Randers og dræber grev Gert.

Bogen "Djursland besat 1940-45. Modstandsmænds terror og oprør under besættelsen" beskriver disses aktiviteter under besættelsen set i landshistorisk sammenhæng og - til forskel fra almindelig praksis - set mest fra befolkningens side.Danmark var fjendeland for de allierede. Den danske regering fik landet godt gennem besættelsen ved at forhandle sig til rette med tyskerne. Regeringen støttede det tyske befæstningsarbejde for så vidt muligt at holde arbejdet på danske hænder og forhindre en invasion, som ville smadre landet og folket. Besættelsen medførte ikke de store problemer i de første tre år. Selv om de tyske besættere var uvelkomne havde danskerne for det meste et fordrageligt forhold til soldaterne.Englands premierminister Winston Churchill ville "sætte Europa i flammer" ("set Europe ablaze"), som han sagde. Englænderne ansatte derfor danske agenter, der opildnede landsmænd til modstand og terror. Englænderne styrede deres danske modstandsfolk og forsynede dem med våben. Modstandsfolk angreb næsten aldrig tyskere og tysk ejendom. De valgte i stedet at terrorisere deres landsmænd. De gjorde oprør mod folkestyret i sammenhæng med, at deres hårde kerne var kommunister. I kraft af våbnene gjorde de besættelsens to sidste år til "onde år". Den 29. august 1943 havde de provokeret så meget, at regeringen nedlagde arbejdet. Og den 19. september 1944 havde de presset politiet til at opføre sig så illoyalt, at tyskerne internerede politifolkene i de fire største byer. Modstandsmænd fik så med dødstrusler næsten alle de øvrige politifolk til at nedlægge arbejdet. Værnemagten hentede derefter tyske politifolk, som gik hårdere til de danske modstandsterrorister. Englændere og modstandsfolk spredte helt frem til befrielsen invasionsrygter, som medførte fortsatte befæstningsarbejder. Modstandsmænd saboterede i besættelsens sidste tid befæstningsarbejdet. Sabotagen fik ingen større praktisk betydning - den hindrede ikke ibrugtagen af noget militæranlæg på Djursland. Sabotagen skulle - imod regeringens bestræbelser - gøre det mere attraktivt for de allierede at invadere landet. Modstandsfolkene gjorde sig dermed til landsforrædere og blev hårdt fordømt af regeringen. Ved folketingsvalget 23. marts 1943 fik de partier, som ville forhandle sig til rette med besættelsesmagten, 94 % af stemmerne. Danskerne støttede forhandlingspolitikken og brød sig ikke om modstandsterror.

Bogen "Djursland besat 1940-45. Engelsk terror og besættelse" beskriver englændernes aktiviteter i forhold til Djursland i besættelsestiden i landshistorisk sammenhæng.Efter at have erklæret tyskerne krig ville englænderne afskære dem fra fortsat at få jernmalm via Norge samt angribe dem fra Østersøen. Englænderne respekterede ikke andres neutralitet. De ville minere norske farvande og besætte norske havne. Tyskerne besatte derfor 9. april 1940 Danmark og Norge.Den danske regering fik landet godt gennem besættelsen ved at forhandle sig til rette med tyskerne. For at forhindre en vestallieret invasion begyndte værnemagten straks at opføre befæstningsanlæg på Jyllands vestkyst. Regeringen støttede det ved bl.a. at lade firmaer og ansatte deltage i arbejdet. Den ville holde arbejdet på danske hænder og forhindre en engelsk-amerikansk invasion, som ville ødelægge landet og folket.Besættelsen gav ikke de store problemer for danskerne de første tre år. Men Englands premierminister Winston Churchill ville "sætte Europa i flammer" ("set Europe ablaze", som han sagde. Englænderne ansatte danske agenter, som opildnede landsmænd til modstandsterror. De styrede deres danske modstandsfolk og forsynede dem med våben. I kraft af våbnene gjorde modstandsmændene besættelsens to sidste år til "onde år" for danskerne. De angreb næsten kun landsmænd, hvilket var mindre risikabelt og det blev så vidt muligt overset af tyskerne.Den danske regering fordømte modstandsfolkene. Englænderne så Danmark som et fjendeland. Englænderne og deres modstandsfolk udspredte for at forvirre fjenden invasionsrygter helt frem til befrielsen. Det medførte fortsatte befæstningsarbejder og stor utryghed for danskerne. Englændere og amerikanere foretog tusinder af natlige overflyvninger til/fra bombemål i Tyskland. De nedkastede bomber i Danmark, når de var forfulgt eller ikke turde trænge frem til de udpegede tyske mål eller blot ville øve sig. Amerikanerne beskød også tilfældige civile. Det fyldte danskerne med skræk og sendte dem i beskyttelsesrum utallige gange.Regeringslederne fra USA, England og Sovjetunionen mødtes 4.-11. februar 1945 i byen Jalta på Krim for at dele rovet. De bestemte, at Danmark efter den kommende tyske kapitulation måtte blive besat af englænderne og fremover domineret af dem og sådan blev det, indtil USA fra 1950-erne tiltog sig denne rolle.Englænderne destruerede godt tysk materiel og fik danskerne til at købe af deres overskudsmateriel.

"Djursland besat 1940-45. Tysk besættelse. 2023" beskriver det tyske forsvar på Djursland. Værnemagtens tropper og materiel følges, set i større sammenhæng, fra besættelsens første dag og frem til rømningen i 1945.Tyskerne besatte Danmark den 9. april 1940 for at forhindre englænderne i at afskære dem fra at få jernmalm via Norge og i at angribe dem fra Østersøen.Regeringen fik landet godt gennem besættelsen ved at forhandle sig til rette med tyskerne. Værnemagten begyndte straks at opføre befæstningsanlæg på Jyllands vestkyst. Regeringen støttede befæstningsarbejdet ved bl.a. at lade danske firmaer og ansatte deltage. Den ville så vidt muligt holde arbejdet på danske hænder og forhindre en engelsk-amerikansk invasion, som ville smadre landet og folket. Arbejdsløsheden på over 30% forsvandt og mange erhvervsfolk tjente godt.Besættelsen gav ikke de store problemer de første tre år, hvor englænderne endnu ikke havde fået hvervet danskere til at skabe terror af betydning.Værnemagten anlagde straks en netspærring med miner i havet mellem Hasnæs og Hjelm.1 1942 anlagde den to faste anlæg på Djursland:- Flyradar- og radiostation ved Laen ved Glesborg for flyledelse, aflytning og støjsending.- Flyradarstation ved Lund mellem Hørning/Assentoft for flyovervågning.I det sidste besættelsesår insisterede Hitler på, at man trods Tysklands håbløse situation skulle udbygge befæstningen af Østjylland. På Djursland blev da yderligere anlagt:- Flåderadarstation ved Lushage/Sletterhage på Helgenæs.- Flyvepladsen "Fliegerhorst Tirstrup" med "Feldflugplatz Fuglslev".- Vandflyvepladsen "Ebeltoft See" ved Vibæk i Ebeltoft Vig.- "Marinestøttepunkt Grenaa Havn".- Kanonstilling på Havknuden ved Katholm.- Kanonstilling sydvest for Fornæs Fyr.- Kanonstilling på Knudshoved ved Gjerrild.- Kanonstilling ved Skovgårde ved Fjellerup.- Kanonstilling på Elkær Bakke ved Udbyhøj.- Kanonstilling på Sletterhage, hvortil kanoner dog ikke nåede at blive fremskaffet.- Pansergrav langs Djurslands vestgrænse.- Pigtråd og skyttegrave på en del af strækningen fra Randers Fjord til Grenaa.- Pigtrådshegn fra Sletterhage over Monsbjerg til Lushage.- Dækningsgrave langs med landeveje til ly for vestmagternes flybeskydning.

Bogen "Djursland besat 1940-45. Modstandsmænds overgreb og helterolle efter befrielsen" beskriver disses aktiviteter efter besættelsen set i landshistorisk sammenhæng og - til forskel fra det ellers almindelige - set mest fra befolkningens side.Englænderne hvervede via agenter danskere til som terrorister at modarbejde landets neutralitet. Modstandsfolkene angreb næsten kun landsmænd. Op til befrielsen forberedte de deres "D-dag", hvor de ville indespærre tyskersamarbejdende landsmænd, som de ikke kunne lide. På Djursland internerede de omkring 220 landsmænd, som typisk ikke havde begået noget ulovligt. Mange blev straffet for lovlige handlinger efter modstandsfolkenes nye straffelov, som gjorde mange lovlige handlinger ulovlige med tilbagevirkende kraft. Modstandsmændene ville have haft de ledende politikere straffet for at have ført forhandlingspolitik med tyskerne. Omvendt skulle modstandsmændene have været straffet for deres terror. De to modparter enedes da om at lade hinanden være i fred. Modstandsfolkene satte sig på halvdelen af ministerposterne i en ny regering og hyldedes som helte. Man blev enige om at lade som om modstanden havde almindelig opbakning. Historikere kalder denne historieforfalskning for "grundfortællingen".Modstandsfolkene hadede stadig politifolk og gennemtvang, at de skulle afskediges, hvis de ikke havde været "tilsluttet modstandsbevægelsen" inden 29. april 1945. Langt de fleste havde efterkommet henstillinger herom eller selv sagt op, så på landsplan blev kun omkring 150 afskediget. Forståelsen med politikerne gav afsæt for, at modstandsmændene på livstid kæmpede for at blive hædret som helte. De ville kaldes "frihedskæmpere" og fik det offentliges anerkendelse af denne betegnelse, selv om den var stridende mod virkeligheden.De pressede på livstid penge ud af samfundet begrundet med krav om hædring for deres virke.

Romanen "De usynlige" skildrer en gruppe modstandsfolk, der holdt til i en lille landsby på Djursland under anden verdenskrig. Mange af fortællingens begivenheder er baseret på forfatter Egon Sørensens egne erfaringer som modstandsmand i Nordjylland, hvor han blandt andet var med til at modtage våben og sprængstoffer fra England. Bogen beskriver modstandsfolkenes store mod, sammenhold og den begejstring over at kæmpe for fædrelandet, som drev helt unge mennesker ud i det farlige arbejde. Romanen beskriver dog også den desillusion og skuffelse, mange modstandskæmpere følte, da krigen fik en ende, og de pludselig skulle finde mening med noget andet.Egon Sørensen (1921-2012) var en dansk forfatter, politiker, jæger og modstandsmand. Han ydede en livslang indsats for bevaringen af Danmarks alsidige og artsrige natur, både som chef for statens vildtforvaltningskonsulenter og som aktivt medlem i forskellige naturfredningsforeninger. I 1983 helligede han sig forfattergerningen, og i løbet af karrieren som forfatter skrev han en lang række bøger inden for forskellige genrer. I en periode fra 1944-45 var han aktiv modstandsmand og medlem af Torsted-gruppen i Vestjylland.

”Ikke for løbenørder med pulsur og kilometertæller, men for alle, der gerne vil med ud for at sanse naturen” Aarhus Stiftstidende“Handler ikke om løb som en præstation, men som en følelse. Og som sådan er det en dejlig befriende lille bog i en dansk løbeverden, hvor der ofte er fokus på tider og distancer. En bog, man bliver glad af, og finder ro med” Løberne.dk”Det er en fryd bare at holde denne smukke lille bog i sine hænder” Litteratursiden.dk"200 meter kunne jeg drive det til, så måtte jeg stoppe op, krumbøjet gispende efter luft, med sorte pletter flimrende for øjnene. Pinligt og ikke spor rart, men kroppen må have fået færten af noget, for sådan – tungt prustende, med lungerne slæbende hen ad netop denne skovsti flankeret af graner og nøddebuske – begyndte et foreløbig halvt liv som løber."Er du løber, er du eftertænksom, er du naturmenneske eller er du sprogmenneske – da vil du med stor fornøjelse og stort udbytte læse Anders Johansens At mig dagen fryder. Tekster om løb, dæmoner, liv og alder. Med henved 100 naturfotos fra et halvt liv som løber i den danske natur, de fleste er taget med et Canon Powershot S120 på størrelse med en pakke cigaretter: "Det bedste kamera er nu engang det, man har med, og jeg har altid mit lille Canon med, når jeg løber – det er nærmest vokset fast til hånden."

"Grenaa i vikingetid og middelalder" åbner op for en verden, som der ikke eller kun i mindre grad har været fokus på: • Vandvejene og landevejene til Grenaa og opland • Byens opståen ved vadestedet/landevejsbroen og skibsbroen • Bycentrets forlægning fra åområdet og til bakken Grindhøgh med kirken • Bynavnets opståen i sammenhæng med det olddanske ord for skibsbro • Holmene (syd for åen) Grinduholme med Kongsholm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm • Kongsgården vest for landevejsbroen – måske oprindelig på Kongsholm/Borgholm • Bebyggelsen Bro syd for åen • Købstadsprivilegiets tildeling • Sankt Jørgensgården for spedalske i Bro-området • Vandmøllen ude i engene mellem byen og søen • Gammelsogns kirke på sydsiden af Baunhøj • Ebeltoft-komplekset Hvor en bro førte over en å langt fra næste overfartssted, opstod der typisk en bydannelse. Sådan gik det ved udmundingen af Grenåen i Kattegat, Gudenåen i Randers Fjord og Århus Å i Århusbugten. Ad åen ved Grenaa og videre gennem Kolindsund kunne man med vikingetidens lavtstikkende skibe sejle helt ind til området ved Kolind. Oplandet med bebyggelser omkring Kolindsund var stærkt medvirkende til, at brostedet ved Grenaa blev til en købstad. "Grenaa i vikingetid og middelalder" handler særligt om det område i Grenaa, som må have været det mest afgørende for, at byen grundlagdes på lige netop dette sted. I kerneområdet lige syd for åen ved Århusvej krydsedes vandvejen af landevejen. I dette lavtliggende område lå fra ældre tid i åens slyngninger holmene Kongs¬holm, Borgholm, Boholm og Kirkeholm. Her opstod der skibsbro, vejbro, vandmølle, spedalskhedshospital samt en mindre bebyggelse med nogle få huse og en enkelt bondegård. Stedet har haft en attraktiv beliggenhed for byens første fiskere, håndværkere og handlende. Det er sandsynligt, at også byens kongsgård fra oprindelig lå i dette område vest for landevejen, hvor den kan have været befæstet af delvist naturlige vandgrave.

Denne bog sætter særlig fokus på: - Kongsmagten i lokalområdet udøvet fra kongsgården i Grenaa. - Kalø Len styret af en adelig lensmand og hans fogeder. - Borgen Kalø slot med lensadministration, fængsel og tortur. - Krigsberedskabet med alarmering fra områdets baunehøje. - Fjendeindfald på Djursland. - Voldssamfundet med økser som daglig bevæbning. - Oprør og borgerkrige. - Møntskattes sikring ved nedgravning i urolige tider. - Adelens frihed til dominans fra lokale herregårde. - Præsternes styring af folkets tanker og handlinger. - Biskopperne - Klostres ejendomsbesiddelser på Djursland.

Hornslet by har gennem de sidste godt 100 år udviklet sig eksplosivt. Det var især jernbanens etablering i 1877, der fik byen til at ændre karakter fra en lille flække til en driftig stationsby.Bogen er spækket med langt over 100 billeder fra det gamle Hornslet, ligesom den omhandler en lang række forskellige emner.