Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste.Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.
Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.
Claus Bryld er søn af en dansk nazist, hvis tre brødre også var aktive i det danske nazistparti, DNSAP, under besættelsen. Reaktionen og bearbejdningen heraf har fyldt meget i hans liv, og i denne erindringsbog fortæller han om en barndom og ungdom, som var farverig og fuld af omskiftelser, men også konstant truet af frygten for, at omverdenen skulle bruge hans fars historie mod ham. I en moden alder begynder han dog at italesætte fortiden og at tage et offentligt opgør med forældregenerationen og dens skyld. Ikke så meget for at dømme som for at forstå. Foruden dette opgør, der også er et opgør med udrensningen efter krigen, skildrer Claus Bryld sin egen udvikling, menneskeligt såvel som politisk, en udvikling, der gik i en helt anden retning end faren og farbrødrenes.Bogen udgør en blanding af personlig erindring fra tiden 1944 til 1971 og historisk fremstilling, der bygger på de endeligt frigivne dokumenter fra besættelsestiden og retsopgøret.
Når DNSAP (Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti) organisationsmæssigt blev opdelt i sysler, var det for at holde en gammel dansk tradition i hævd. For udenforstående lød det underligt og fik folk til at trække på smilebåndet. Ordet syssel menes at betyde embede eller bestilling. I denne bog, som er bind 2, skal vi se de sidste 33 sysselledere i DNSAP fra Sjælland og Bornholm. Hvad lavede de i deres embede? Og fik de overhovedet bestilt noget? Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Bogen er skrevet på baggrund af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale.Uddrag af bogenDen 13. april 1940 kunne man i Fædrelandet læse Frits Clausens udlægning af situationen og fremtiden efter 9. april. ”Tiden er ikke inde til at sørge over, hvad et ansvarsløst parlamentarisk styre har forsømt, og derfor går mit blik først og fremmest fremad og ud i den fremtid, der kommer, hvor genrejsningen af vort folk ikke vil kunne ske på andet grundlag end det, vi allerede for en lang årrække har bygget vort program op på.” Og ville Frits Clausen så udnytte situationen? Nej, for det ansvar der påhvilede ”nationalsindede danskere” var blevet endnu større af at ”en stor Fremmedhær” stod i landet. Den overraskelse og forvirring, der herskede ville ”have gjort det let for de kræfter, vi råder over at tilstræbe en personlig tilfredsstillelse i opnåelsen af et mål, som lå lige foran os.” Men ”at et lands og et folks beståen ikke kan garanteres ved magter udefra, men kun ved den vilje til at leve, der vokser ud af selve folket. Er denne vilje ødelagt og brudt, kan ingen nok så stærk magt sikre et folks uafhængighed og fremtid” Det kan ikke siges ofte nok, nationalsocialismen skulle sejre i folket, nationalfølelse kunne ikke indpodes og ære ikke forsvares af en fremmed magt.Om forfatterenHenrik Asferg (f. 1967). Efter mange år som industriarbejder uddannet som cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018. Familiefar til fem børn. Bopæl i Østhimmerland. Skriver om historie, som ellers bare ville blive glemt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.