Bøger om Døden

HVORDAN SKAL VI LEVE VORES LIV, SÅ DET BLIVER ET GODT LIV?Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening.Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er - og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet.Livskunsten er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden - og på dig selv.

Ordinærudgaven har solgt i mere end 35.000 eksemplarer. Nu udgives ”Det ender godt” som smuk gavebog til konkurrencedygtig pris!For Johannes Møllehave (1937-2021) er livet nået til sidste akt. Det er tid til at gøre op, til at forlige sig med tab, død og evighed. I "Det ender godt" fortæller Møllehave om tabet af forældrene og Herdis, om kristendommens trøst og om forventninger til evigheden. For, som han siger, ”det ender godt”.”Tak, tak, tak … Den bedste Møllehave-bog i mange år” – Weekendavisen”Fremragende interviewbog” * * * * * – Berlingske Tidende

Hvad sker der med en, når man er så gammel, at der ikke kan være længe til man skal dø? Det spørgsmål undersøger Thomas Bredsdorff i "Lykkeligt nær". Gennem et år skriver han optegnelser om en oldings hverdag: Han spiller badminton og passer sit barnebarn, læser kinesisk poesi og reflekterer over krigen i Ukraine. Han mærker, at kroppen og sindet forandrer sig. Han er 85 år gammel og ved at der er ting, han gør for sidste gang. "Lykkeligt nær" er en klog og livsbekræftende bog om at leve med forfaldet og forenkle sin tilværelse indtil skønheden i det nære træder frem. Om forfatteren:Thomas Bredsdorff (f. 1937) er litteraturforsker og kritiker. Han er professor emeritus i nordisk litteratur på Københavns Universitet og har siden 1965 været skribent på Politiken. Bredsdorff har udgivet over 20 bøger, heriblandt den anmelderroste "Tøsne og forsytia", der skildrer livet med en dement ægtefælle.

”Det er altid mørkt, og regnen bliver ved” hen over Yusufs farveløse liv, der langsomt, men sikkert, forvandles til et udstrakt sammenbrud. I et mørkt København, hvor himlen er hvid og solen sort, trasker Yusuf forpint ud af bussen for at besøge den dødsmærkede Rafil på hospitalet. Deres liv synes at være i forfald, og døden er nærmere end nogensinde før. Yusuf har sin vante gang på gaderne, på jobbet i supermarkedet, hos Rafil og knapt så meget hos kæresten Alma, for hvem Yusuf fremstår som en stramt bundet knudemand. Døden af Halfdan Pisket er smuk, som den ængstelige stemning hver enkel side oser af. Og gennem sin krøllede og forskudte æstetik, formidler den et budskab om total fremmedgørelse overfor sig selv og den død, der altid hænger over os, og som vi endeligt må imødekomme. Er det muligt at stå helt alene, når alt styrter sammen om én? Ved udgivelsen af ”Dansker”, sidste bind i den såkaldte Dansker-trilogi (der tæller ”Desertør” og ”Kakerlak”) skrev Kim Skotte i dagbladet Politiken: ”Det er en helt enestående kraftpræstation i danske tegnehistorie, der afsluttes med tredje del af Halfdan Piskets fortælling om faderens brydsomme rejse fra tyrkisk desertør til en slags dansker. […] Grafisk og fortællemæssigt en voldsom, intens og intim fortælling om vold, misbrug, kultursammenstød og desperate familierelationer, der simpelthen ikke har sin mage herhjemme. Det er ikke hver dag, en tegneserie præsterer at ryste mig følelsesmæssigt, men Pisket gør det gang på gang. Det er stærke og tankevækkende sager.

Spørgsmål om efterlivet – findes det, og hvad kan vi bruge det til?Vi skal alle dø. Så meget ved vi. Men heller ikke mere. Hvad der sker efter livet, er en af livets største gåder. Trods den store gåde har mennesker til alle tider dog aldrig være tilbageholdende med at komme med bud på, hvad efterlivet er og rummer.Og hvad nu, hvis der faktisk var noget? Kom med, når Rane Willerslev og Frederik Lindhardt tager dig med ind i efterlivets verden – i jagten på umulige svar, og med håbet om at starte en fælles samtale, som kan udvide vores perspektiv og måske endda gøre vores liv før døden rigere.Samtalerne begynder de allerede i bogen. De taler med præsten, erindringsforskeren, kunstneren, psykologen og tech-eksperten og dykker ned i emner som det evige liv, nærdødsoplevelser, menneskets bevidsthed og kunstig intelligens.Samtidig kigger de i historiebøgerne og ser på udviklingen i opfattelsen af efterlivet igennem tiderne for at blive klogere på det som fænomen. For tidligere var døden – og det mulige derefter – en større del af livet, end tilfældet er i dag.

Lad os tale om døden som en del af livet. Døden behøver ikke at være skræmmende, farlig, frygtelig eller deprimerende. Døden kan tværtimod give kraft til vores liv, hvis vi tør at lukke den ind. Ved at samtale om døden kan vi lettere træffe beslutninger, når døden kommer tæt på, og vi kan ændre vores indstilling til døden til gavn for os selv, vores nærmeste og mennesker, vi drager omsorg for. Lad os tale om døden giver et grundlag for at kvalificere samtalen om døden ved at vise vej til et sprog, der kan gøre døden mere omgængelig. Døden er et livsvilkår, og samtaler om døden kan gøre den tid, hvor døden nærmer sig, bedre og mere afklaret. Måske kan samtalen ændre måden, vi lever på.

En varm og smuk billedbog om at have rødder i flere lande. Hvordan er det at vokse op med én oldemor i Norge – og én i Gambia? En norsk oldemor kan man sidde på skødet af og spise kager hos. En gambisk oldemor på et billede inde i stuen og i en skrattende telefon kan man drømme om … Den norske illustrator og forfatter Lisa Aisato (f. 1981) er selv vokset op med oldemødre på to forskellige kontinenter. I 'Mine to oldemødre' har hun skrevet og sin egen historie. Bogen er Lisa Aisatos første billedbog, og er udkommet i flere oplag i Norge. I Danmark fik hun sit første gennembrud med den anmelderroste 'Ib er et æg' i 2014, og senest med bestselleren 'Livet – illustreret' i 2020.“Ingen kan som Aisato fortælle en livshistorie om triste emner på så fin en måde, at man har lyst til at den læse igen og igen, netop fordi hun både gennem sine ord og eminente billede fortæller en historie om håb, grænseløs kærlighed og skønheden i livets cirkel. Bogen bliver hverken mørk eller tragisk, selvom den omhandler døden, for døden optræder i denne bog som en naturlig afslutning på et langt liv.” – Litteratursiden.dk “En meget, meget sød og samtidig vigtig fortælling, der emmer af varme og grænseløs kærlighed, som voksne også kan få glæde af, selvom den anbefales til de 4-7-årige.” – Bogblogger.dk

"Smerten kom bragende som torden. Åd hende op hver eneste nat og efterlod hende tom og alene."Vi følger måned efter måned hvordan smerten udvikler sig indeni mig, hvordan den forvrider mine tanker, gør alt håbløst og næsten tager livet af mig. Nogle vælger at stå på en åben plads og skrige. Andre sætter sig ned og græder. Jeg udgiver en bog. Dette er min historie om at være fanget i dødens lange klør. Og hvordan man ikke slipper ud af den uden at stå flænset og blodig tilbage.

Morgen og aften er en varm, poetisk og filosofisk roman om livets morgen og aften, om fødsel og død og den sidste rejse. Et barn, som skal hedde Johannes, og være fisker, bliver født. En gammel mand, som hedder Johannes og har været fisker, dør. Vi befinder os et sted på Vestlandet i Norge, i verdens udkant, hvor vi hører om den første og den sidste dag i fiskeren Johannes’ liv, fortalt i Fosses karakteristiske og musikalske stil. Indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris.Jon Fosse (f. 1959) er en af de mest produktive forfattere i norsk samtidslitteratur. Fra debuten i 1983 og frem til i dag har han udgivet omkring 35 bøger, romaner, digte, børne- og billedbøger og en række dramaer. Med sin særlige skrivemåde, hvor gentagelsen og musikken spiller en stor rolle, indtager Fosse en særstilling i norsk litteratur. "Man imponeres og bevæges over, at Jon Fosse har kunnet rense det store eksistentielle stof ned i en konkret hverdagsramme, indledt med fødselsøjeblikket, hvor ordene bliver til, og afsluttet med dødsrejsen, hvor sprogets forsvinden betegner det egentlige slutpunkt. Derimellem ligger et menneskeliv, så meget og så lidt. Sådan er romanen også. Den er sin tone, sin langsomhed, sine endeløse, dagligdags optegnelser. De bliver i sine gentagelser til en slags musik, overlejret af en metafysisk dimension. Artistisk gennemført i al sin dagligdags beskedenhed. Men den skal man ikke tage fejl af. Fosse vil skildre det uudsigelige, det vi ikke har ord for. Ingen i Danmark skriver i denne spænding mellem det højstemte og det dagligdags (-) og som med et godt stykke musik, lytter man opslugt efter, mens det varer."May Schack, Politiken"Noget af det smukkeste, der er skrevet om et menneskes ankomst til og farvel med verden."Karin Johansen, Kristeligt Dagblad

Fra et grænseområde mellem liv og død, mellem frygt og håb, har Hanne Foighel skrevet 20 hudløst ærlige, kloge, vedkommende og tankevækkende korte tekster om livet i usikkerhedens skygge.Teksterne er skrevet i tiden mellem oktober 2018 og juni 2019.Gennem kemobehandling og operation, gennem udmattelse, usikkerhed og mistro. Fra den første kræftdiagnose til den livstruende sygdom tilsyneladende har sluppet taget.Flere tekster er filosofiske. Andre er journalistiske. Flere handler om døden.Men de handler alle om livet.I oktober 2019 dukkede kræften op igen.

Da Anjees mand får konstateret en hjernesvulst forandres parrets liv fra den ene dag til den anden. De kastes ud på en lang og ufrivillig rejse med op- og nedture, fuld af smerte og kærlighed, og den intensitet og skønhed, der følger med at leve med døden helt tæt inde på livet. Det bliver hurtigt klart, at selvom Gunnar og Anjee følges i tykt og tyndt, så er de også på hver deres rejse: Gunnar skal dø og Anjee skal leve videre uden ham. Undervejs leder Anjee forgæves efter en bog for pårørende til døende. Derfor beslutter hun selv at skrive om at leve med livstruende sygdom og om at give slip. Det er der kommet en usædvanligt ærlig og åben bog ud af – en bog om døden i alle dens aspekter.

Tor Ulven (1953-1995) regnes for en af de vigtigste forfattere i Norge i 80erne og 90erne og er nærmest blevet en myte og kultforfatter i Norge, ligesom Michael Strunge herhjemme. Der er sagt om ham at han var en fornyer af norsk litteratur og sprog. I løbet af sit korte liv udgav han fem digtsamlinger og seks prosabøger. Han var desuden en af de bedste essayister i sin generation og en fremragende oversætter af franske forfattere som René Char, Samuel Beckett og Claude Simon. Trods denne position fik Tor Ulven aldrig nogen bred læserkreds, men forblev en forfatternes og kritikernes forfatter. Måske skyldtes det at han altid holdt sig udenfor den litterære offentligheds rampelys. Han holdt aldrig foredrag, deltog ikke i debatter og modtog litterære priser in absentia. Han gav kun ét interview i sit liv, hvor han citerer Ibsens ord at mit kald ej er at tale, kun at skrive. "Jeg er af principielle grunde interesseret i at skrive uhøflige bøger. Bøger som skaber uro, måske plager læseren. Jeg må insistere på det ubehagelige ved eksistensen i det jeg skriver. Der er allerede nok morfin i omløb." Gravgaver. Fragmentarium, Ulvens første prosabog, regnes for hans hovedværk og vakte betydelig opmærksomhed da den udkom i 1988. Det er en gravalvorlig tekst, men gennemsyret af en galgenhumor der gør bogen til en danse macabre, en allegorisk fortælling om døden som uden skånsel fører alt menneskeligt i graven. Bogen handler om de "gaver" døden har efterladt os, som løsrevne fragmenter og bidder efter en katastrofe. Bogens sidste sætning er: "Den eksakte dato for katastrofen er kendt." Ulvens projekt er - nærmest som en litterær arkæolog - at afdække den fortid vi bogstaveligt talt træder på, og den fortid vi bærer med os. Ligesom man kan sige at nuet nærmest opfattes som en fiktion, for det som sker er i næste øjeblik fortid. Musikken f.eks. forsvinder idet den spilles og optagelsen du hører er musikkens "gravgave" eller "genfærd". Hans litterære kirurgi er således nært knyttet til bevidstheden om alle døde og levende ting og væsners forgængelighed, deres udslettelse og undergang. Undertitlen Fragmentarium spiller på at livet kun kan gribes i sine fragmenter. Ligesom musikken løber også livet ud i ingenting, og med en omskrivning af Heraklits metafor siger Ulven: "Du stiger ikke ned i den samme kloak to gange." Intet er identisk med noget andet, livet gentager sig aldrig, men alligevel går det paradoksalt nok i ring. Den kronologiske tidsopfattelse er brudt sammen og det fortællende subjekt er opløst. Forfatteren bliver "et videokamera af ord", men Ulven nøjes ikke med at beskrive tingenes overflade. Han trænger ind i dem, ind til det der bliver tilbage når alt det ydre er forvitret.Uddrag fra anmeldelser:6 stjerner (af seks mulige)"Den afdøde norske kultforfatter Tor Ulven er med 'Gravgaver' for første gang aktuel på dansk, og det med en bog, der i tankekraft og sproglig intensitet rager langt op over gennenmsnittet. Bogen beskriver i smuk prosa livets og erindringens flyktighed." Peer S. Høgsbro, URBAN"Ingenting hænger sammen. Men alt kan sammenlignes. Så alligevel: Der ligger gemt en kunstens protest mod livet i alle disse simulationer, en insisteren på tekstens virkelighed, der afmægtigt peger på sig selv. Patetisk er det i al nøgternhed. Og i stor skønhed." Torben Brostrøm, Information"Dens tekster er poetiske, keramisk hårde og klingende, ind i mellem af stor skønhed. Øjeblikket fastholdt i blivende form som muslingens perle. "Gravgaver" er smal litteratur; men for den der vil give af sin knapt afmålte tid, venter en stor oplevelse, der holder længere end dyrehavstiden ud." Henrik Schovsbo, Fyens Stiftstidende"Det er en meget dristig, meget modig og også stædig bog. Den er særdeles neurotisk, men også dybfølt og har denne selvberoende selvstændighed, som kun

En hund og en rotte finder en flad kanin på vejen. De synes ikke, de bare kan lade kaninen ligge sådan dér, men hvad stiller man op med en flad kanin? 5 STJERNER: “Bárður Oskarsson [er] en mester i lunt filosofiske historier. (…) Gennemført cool empati.” – Kari Sønsthagen i Berlingske 6 STJERNER: “Bárður Oskarsson rammer en stil, der ikke er set, siden Werner Holzwarth lancerede fortællingen om Muldvarpen med lorten på hovedet.” – Hanne D. Frette i Fyens Stiftstidende “Kort sagt: der er meget at komme efter i denne enkle og dybe fortælling om undren, indbygget hjælpsomhed og flyvefornemmelser.” – Steffen Larsen i Politiken 5 STJERNER: “… en virkelig fin historie om ikke bare at lade stå til. Fortalt med en tilbagelænet coolness og en helt egen underfundighed og varme.” – Karen Lise Søndergaard Brandt i Jyllandsposten “… selv om man måske ikke har børn, bør man unde sig selv at stifte bekendtskab med Bardur Oskarsson. “Den flade kanin” er (som forventet) en lille perle. ” – Janus Andersen på Den elektriske kanin “Underfundig og charmerende perle af en billedbog, for de 4-7-årige og ligeså meget for voksne fans af en god historie.” – Dansk BilioteksCenter“Quietly profound (…) a nicely unhurried book.” – New York Times

På hospitalet ligger Hasse og venter på at dø. Først i selskab med tre andre patienter, men snart ligger han der alene. Plejet af sygeplejerskerne Birgit og Angela. Mens han venter. Og forbereder sig på ikke længere at findes. (3. oplag) Pressen skrev (seks hjerter) Wijkmarks dødskabaret er verdenslitteratur (…) Hvilken indsigt i sindets vildveje, hvilken overlegen sprogkunst. - Politiken ... en lille mesterlig roman om livets sidste udbrud af vitalitet op mod den uafvendelige afslutning. (...) Romanen er en lille litterær perle. Skrevet med den sene mesters lethed og suverænitet. - Dagbladet Information (fem stjerner) Med ‘Natten der kommer’ har Carl-Henning Wijkmark skrevet en dyb, vemodssmuk roman om livet lige inden døden. (…) Fortrinligt. - Berlingske Fuldkommen uforlignelig og fantastisk roman om en gammel, døende mands sidste store projekt. Litteraturens og sprogets magt fornægter sig ikke, og livets ej heller. - Litteratursiden.dk Vinder af Augustprisen Natten der kommer vandt i 2007 den prestigefyldte svenske Augustpris. Priskomiteen udtalte i den forbindelse: Mennesket kan ikke snyde døden, men Carl-Henning Wijkmark viser, at litteraturen kan gøre det. Natten der kommer er et eksistentielt kammerspil om kampen mod kroppens forfald og lidelse. Det er et underligt opmuntrende drama om kunsten at dø. Om forfatteren Carl-Henning Wijkmark hører til blandt Sveriges store forfatttere. Han betragtes dog ofte som en outsider, og har især fået sin anerkendelse i udlandet. Også i Sverige har han dog modtaget flere priser for sit forfatterskab. Ved siden af sine skønlitterære værker har Carl-Henning Wijkmark udgivet flere essaysamlinger om litteratur og europæisk kulturhistorie. Han er desuden en betydelig oversætter af bl.a. Nietzsche og Walther Benjamin. Wijkmarks debutromanen Jægerne på Karinhall fra 1972, er blandt hans mest kendte værker og er oversat til flere sprog. Den udkom for første gang på dansk i 2012. Her skrev anmelderne blandt andet: - Fremragende roman - Jes Stein Pedersen, Politiken - En af de bedste romaner jeg har læst i mange år. - Anna Libak, Radio24syv - ... fastholder læseren i morbid fascination – især fordi den er så velskrevet. - Torben Brostrøm, Information

En bidende kold martsnat brast mine drømme i tusinde stykker, og i på øjeblik forsvandt det liv, jeg engang kendte, for altid.På den efterfølgende rejse med sorgen som min følgesvend, fandt jeg mig selv uden retning. Som en tom båd der viljeløs driver afsted. Aldrig før har ensomhedens dyb føltes så tydeligt. Men som fugl Føniks steg jeg op fra asken og fandt en spire af håb og lys.Denne bog er til dig, der har mistet en elsket. I bogen deler jeg blandt andet hvad jeg selv har gjort for at finde fodfæste igen, da tragedien ramte og jeg mistede min mand.Må den væve et tæppe af håb, oplyse din vej og give dig styrke til at fortsætte, selvom dit hjerte er fyldt med savn.

Den danske retsmediciner Preben Geertinger fortæller om sit liv med bizarre obduktioner, uløste kriminalsager og det specielle forhold, man uundgåeligt får til liv og død, når man håndterer lig på daglig basis. "Af en retsmediciners bekendelser" er tankevækkende læsning – både for de der går op i kriminalhistorie og for de, der er nysgerrige på, hvordan en retsmediciner arbejder med og tænker på døden."Tidligere var døden en foreteelse, som alle jævnligt blev konfronteret med – også i fredstid. Familie og venner samledes omkring dødslejet og senere ved den dødes båre helt op til begravelsen. Selv de små børn blev fortrolige med fænomenet. I vore dage opfattes døden som noget afskyvækkende, uæstetisk, noget der skal skjules og gøres af med så hurtigt som muligt ved fremmedes hjælp og for klækkelig, om end rimelig betaling.""En af de bedste danske erindringsbøger, der længe har set dagens lys." BerlingskeRetsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

Domenico vender tilbage til sin hjemegn, da han modtager besked om, at faren ligger for døden på et hospice. Faren er kun en skygge af den far, han forlod som barn. Hans tale består af uartikulerede lyde, som Domenico har svært ved at tyde, men ordet ”pigen” går igen. Det gentages heftigere og heftigere, hvorefter faren bryder i stum gråd. Domenico forstår, at faren oplever en smerte, hvis årsag ligger langt tilbage i tiden, og det bliver ham magtpåliggende at finde ud af, hvem pigen er, og hvad der plager faren så voldsomt.

Det var en ret uoverskuelig og ekstraordinær situation, da Lene døde,og jeg skulle videre. Det blev til denne dagbog, som dokumentererfjorten måneders arbejde på redaktionen i Naturens Tænketank.Som et koldt pust i nakken kom pandemien og holdt mig til ilden.Det har været en befriende og berigende proces, og nu lyser Lene.Generalsekretæren for NAFO, Naturens Forsvarsalliance, anbefalerbogen til alle naturvenner.Danmarks Naturspredningsforenings fjerde vice-præsident ser lystog "poesi-tivistisk" på fremtiden og forudser et kæmpe oplag.Ene-professoren ved Instituttet for Intuitiv Tænkning kalder projektetfor et flerstrenget kunstgreb.Forkvinden for foreningen Højere Åndelig Bevidsthed kneb en lille tåre.Hun stod Lene nær. Hendes gemal, overforbrugsombudsmanden, kannæsten ikke få armene ned.- Således er alt godt her på redaktionen. Rødhalsen beder mig hilse!

Senecas breve til Lucilius indeholder både etisk teori og praktisk vejledning med udgangspunkt i stoisk filosofi, og han understreger, at begge dele adskiller sig fra hinanden, men er indbyrdes afhængige.Brevene viser Senecas søgen efter etisk perfektion og udgør en slags filosofisk testamente for eftertiden. Seneca betragter filosofi som en balsam for livets sår. De destruktive lidenskaber, især vrede og sorg, skal udryddes eller modereres ved fornuftens hjælp. Han diskuterer de relative fordele ved både det kontemplative liv og det aktive liv, og han finder det vigtigt at acceptere sin egen dødelighed og være i stand til at kunne møde døden. Man skal være i stand til at praktisere fattigdom og til at bruge rigdom på en forsvarlig måde, og han skriver om velgerninger, venlighed, venskab og behovet for at gavne andre. Universet styres af et rationelt forsyn, og dette må ses i forening med evnen til accept af modgang.Den foreliggende samling indeholder de overleverede 124 breve til Lucilius samt en afhandling om forsynet (De providentia) og udvalgte granskninger over naturen (Quæstiones naturales), ligeledes stilet til Lucilius.

Lasse Rydberg begyndte først at skrive digte da han var 78 år. Da skrev han i en raptus 34 digte på fem sommeruger. 28 af digtene blev til hans debutdigtsamling BARNEVOGNSCAFEEN og andre digte om alderdom. En åben og også humoristisk fortælling om at være gammel. Udgivet i 2019.Lasse Rydberg har aldrig drømt om at se sig selv som digter. Da han blev ramt af Parkinsonsygdommen oplevede han, at hans veltalenhed og velformulering tabte pusten. Han opdagede, at når han skrev på computeren (han kunne ikke mere skrive læseligt med en pen) så kom der ord og tekster ud af fingrene, han ikke synes at have dikteret. Der voksede en sproglig verden op i skriveprocessen, der var ved at forlade ham i talen. Hans nye vej til at finde sproget blev i fingrenes kluntede rystende vej over tasterne. Der mødte han en uset evne til at udtrykke sig i digtning.ER DET LIDT FORBUDT AT DØ Digte skrev Lasse Rydberg en stor del af digtene på vej mod de 80 år under Coronakrisens karantæne.Digtsamlingen handler om at blive ældre, livet som gammel, mødet med døden – en fortælling om livsglæde, om at leve nært med livet, tilfreds og udfordrende men først og fremmest at møde sig selv og alderdommen med humor. Der er mange smil i bogen og sød eftertænksomhed.Lasse Rydberg har arbejdet som lærer, forsker, universitetslærer, skoleinspektør og skribent og redaktør. Han er født i 1940. Bor på Østerbro med sin kone Ellen Georg der er billedkunstner.

12 skæbnefortællinger om livet og vores placering i det, om hvordan vi behandler hinanden, og om at alting ikke nødvendigvis er, som det synes på overfladen. Alvor, kærlighed, humor og stof til eftertanke.Bogen indeholder den prisvindende novelle "En tur til Malmö".

Den romerske politiker og filosof Cicero lader Cato den Ældre diskutere fire negative påstande om alderdommen: Den første er den, at den gør en uskikket til forretninger; den anden den, at den gør legemet svagere. Hertil kommer så for det tredje, at den berøver en næsten alle nydelser; og for det fjerde, at den ikke er langt borte fra døden. Heroverfor stilles alderdommens velsignelser. Det lange liv er en mulighed for endelig at realisere sig selv, og døden ikke bør frygtes! "Enten skal man betragte den med fuldkommen ligegyldighed, nemlig hvis den helt udslukker sjælens bevidsthed; eller man må endogså ønske sig den, nemlig hvis den fører sjælen et eller andet sted hen, hvor den vil vedblive at leve evigt; og noget som helst tredje kan visselig ikke findes."

"Det Evige Nu" fører læseren ind i den nye verdens spiritualitet, en hjertets visdom og videre til opstandelsen gennem det indre kymiske bryllup og gennem mødet med døden. Det er en levendegørelse og en forening af de åndelige impulser, der ligger bag kristendommen og buddhismen. Og en personliggørelse af påskemysteriet med døden og opstandelsen. Opstandelsen som en åbning til evigheden, til uendeligheden, til det højeste lys.Vi føres til et verdensbillede, en kosmologi, at Kristus er en hjerteimpuls i os alle, og til at det handler om at gøre livet til kunst, kunsten at leve i enhed med vor egen sandhed. Det er en frisættelse af det enkelte menneske, en åbning mod helt nye måder at fungere som menneske.Metamorfoserne berører temaer som Det Kymiske Bryllup, Opstandelsen og livsmysterier som ånd og stof samt Gud.Som de forrige to samlinger, egner metamorfoserne sig til meditation, til at sanse, til at mærke indad ved at blive læst langsomt, med pauser, gerne flere gange.

The tranquillity of a cruise along the Nile was shattered by the discovery that Linnet Ridgeway had been shot through the head. She was young, stylish and beautiful. A girl who had everything... until she lost her life.Hercule Poirot recalled an earlier outburst by a fellow passenger: 'I'd like to put my dear little pistol against her head and just press the trigger.' Yet in this exotic setting nothing was ever quite what it seemed...

'Helikopter' er en fortælling om drengen Kasper, der står i en af de sværest tænkelige situationer i livet. Han forsøger at tackle verdens urimelighed med hjælp fra superhelten Electric Mist og pigen Silje, og ved at søge tilflugt i et træ, som er hans helt eget. Det er en bog om at forsøge at komme videre, når det værst tænkelige rammer. 'Helikopter' er en autentisk kortroman af Morten Walther Rasmussen, skrevet i korte, episodiske kapitler, med indføling og poetisk sans. Den kan læses af såvel børn, unge og voksne. Bogens omslag og vignetter er lavet af Jon Gotlev / No Heroes, som hermed udkommer med sit første bogværk. Han har tidligere lavet pladecovers for bands som 'Lis er stille' og 'Spring offensive'.

Jeg har oplevet mange tab. Fra tabet af min første kæreste til den følelse af tab, som et barn kan opleve ved forældres skilsmisse. Jeg har mistet min far, min mor, min bror og min svigerinde. Jeg har mistet fire fostre og været på kanten til at miste min mand to gange inden for kort tid. Men hver gang har jeg vundet noget ..."Sjælens puslespil" har ikke løsningen, men giver bud på, hvordan livet kan bevæge sig fra at opleve egoets verden som den virkelige - en verden hvor frygt, sorg og adskillelse fylder - hen imod en større enhed med en selv og verden omkring.Det er en personlig beretning, som viser, hvordan det liv vi lever, og de personer og oplevelser vi møder på vores vej, hele tiden giver os muligheden for at vokse. Du bliver taget med på en rejse gennem livet og døden, gennem forskellige former for virkelighed og måder at opleve på.Når vi ikke længere er fanget af egoets drama, bliver livet mere meningsfyldt, og alle de brikker, vi har fået vist gennem tiden til vores sjæls puslespil, finder deres plads.Kanaliseret budskab fra bogen:"Alles formål er altid at lære, hvordan vi skal give slip på egoets domme og så kærlighed, kærlighed, kærlighed."

-

Louis har været ambitiøs og fået det hele på ret kort tid: En smuk kone, et vidunderligt barn, et mere på vej, et parcelhus på Amager og et job som læge på en skadestue. Men inde i Louis bor et rovdyr, et rovdyr, der tørster efter alt – og som ikke kan slukkes. En psykolog ville vel sige, at han leder efter kærlighed, nærvær og accept. Men Louis’ rejse efter det bringer ham langt ind i sindet og langt ud i tovene og også væk fra kærlighed, nærvær og accept, mens han drikker alt, han kan komme i nærheden af og lægger an på både kvinder og mænd i sin omgangskreds. Louis møder Pernille til en havefest, hvor han tager hende, medens hun sidder på skødet af ham. Det udvikler sig til et vildt kærlighedsforhold, som ingen af dem kan eller vil stoppe, hvor de mødes i smug under broer og i andre menneskers lejligheder. I deres skrøbelighed er de præcis, hvad de hver især har brug for – men også hvad der kan blive deres endeligt. Pernille har også mørke sider. Louis gør op med sin familie og forlader de børn han elsker så højt for at værne om Pernille og være tro mod kærligheden. Men er kærligheden nok? Louis kamikazeforhold til livet, drikkevarer og sin seksualitet skader ham både fysisk og psykisk og sammen med Pernille spænder han kærlighedsballonen til sit ultimative bristepunkt. Bogen har sin egen playliste, som man kan høre via bogen QR kode og Spotify. Om forfatteren Mette Jensen Hayles (f. 1976) er uddannet journalist (Danmarks Journalisthøjskole, 2001). Hun bor i København, er gift og har to børn.

Modtager af den spanske romanpris XXIV Premio Herralde, 2006Andrés Miranda har altid haft et meget tæt forhold til sin far, efter at hans mor omkom i et flystyrt, da han var ti år gammel. Andrés er nu læge og opdager, at hans far har en uhelbredelig kræftsygdom, som han endnu ikke selv er bevidst om. Og at han kun har få uger tilbage at leve i. Ernesto Durán vil gerne tro, at han er syg. Selv om de kliniske test siger noget andet, har han alle symptomerne på en sygdom, som han har mistanke om kan være dødelig. Det er ikke hypokondri, og han er sikker på, at der kun er én læge, der kan redde ham: Dr. Andrés Miranda. Mens den angstramte Durán har brug for at tale om sine lidelser, føler Andrés sig ude af stand til at gøre det, han ellers altid har gjort med sine patienter, og fortælle sin far sandheden. Reaktionen på sygdom hos disse to mennesker med så forskellig tilgang til emnet udgør rygraden i denne smukke roman, som allerede fra første side behandler en af naturens grundlæggende betingelser: Livet efterfølges uundgåeligt af døden.

I en kælder i et hus på den rolige villavej Liljevænget holdes den unge kvinde, Mika, fanget af tre personer, som hun for blot et par timer siden stolede på. Fangenskabet driver Mika ud i ekstreme situationer, som mærker hende for livet, og kun takket være sin svigerindes mistænksomme sind reddes Mika fra selve døden. Med hjælp fra den unge mand Jannik og hans venner kæmper Mika for at finde tilbage til livet og for at se retfærdigheden ske fyldest, for det var ikke kun Mika, der var offer for de tre. Store afsløringer ændrer hendes liv, og spørgsmålet er, hvor meget kan man gå igennem uden at miste sig selv?