Bøger om Donorbarn

Karla ønsker sig en far handler om Karla, der er 6 år, går i børnehave og bor med sin mor. Karla har ingen far, for hendes mor har fået hende ved hjælp af en sæddonor. Karla ved en masse om, hvordan det er gået til, at mor har kunne få hende uden en mand. Men hun ved ikke ret meget om at have en far. Karla er begyndt at lægge mærke til de andre børns familier, og hun tænker over, hvad en familie er? Og om man overhovedet kan være en familie, når man ikke har en hund? "Karla ønsker sig en far" er den tredje bog i serien om Karla og hendes mor, som er en familie uden en far.

Karla leger "mor og børn" - en bog om en ny familietype. Hvordan laver man børn, når mor ikke har fundet en far? Det ved Karla godt, også selvom hun kun er 4 år. Karla er blevet til ved hjælp af en sæddonor. Hendes mor har fortalt, hvordan sædcellen og ægget bliver til en baby. Hun ved også nogenlunde hvad en sæddonor er. Men hun ved ikke så meget om, hvordan det er at have en far. Karla leger "mor og børn" er en ælle-bælle-bolle-bog for en ny type familie, der er blevet til ved hjælp af en sæddonor. Og så handler bogen om at vokse op i en familie uden en far. Bogen kan læses selvstændigt eller som efterfølger til Hvor er Karlas far? Bogen henvender sig til børn i alderen 3-6 år.

Jeg vil gerne dele min historie om at være donorbarn. Jeg er sygeplejerske og under studiet gik det op for mig, at min og min families erfaringer måske kan komme andre til gode.I dag har mine forældre tre børn, der alle er kommet til verden ved hjælp af fertilitetsbehandlinger. Ligesom mange andre danske par havde de svært ved at få børn. Op mod hvert 10. barn kommer til verden ved hjælp af fertilitetsbehandlinger.Jeg har inviteret førende danske læger og psykologer til at sætte min personlige historie i perspektiv med deres viden om fertilitetsbehandling, valg af donor, parforhold og familieliv.Læs bogen som et indspark i debatten om brug af donorer, og hvad det kan betyde for de børn, der kommer ud af fertilitetsbehandlinger med donor.

"Morgan holder vejret. Han er dykker og skal ned på bunden for at redde delfiner. Han gisper efter vejret, da han kommer op igen. Han kan høre mor inde i stuen. Hun taler i telefon."Ophav er Morgans historie om at dykke dybt og kigge højt for at finde ud af, hvor man kommer fra og hvordan alting hænger sammen. En betagende illustreret historie – fuld af vand og liv. Mageløst.Af billedbøger har Anne Sofie Allermann tidligere skrevet de meget roste En fin sten (ill. Anna Margrethe Kjærgaard) og Tid (ill. Anna Jacobina Jacobsen). Gitte Gade har illustreret Hulder til Balder og KFPLC-præmierede Claras Bog (begge af Inge Duelund Nielsen).

Dani er opkaldt efter den færge, hendes mor rejste til Danmark med for at blive gravid. Dani er nemlig donorbarn.Dani ønsker sig brændende en bror eller søster, men hendes mor vil ikke have flere børn, og desuden er hun single. Så Dani sætter en Tinder-date op for at finde en mand til moren, og pludselig får Dani både en bonusfar og en bonusbror.Måske er bonusbroren ikke helt den lille, nuttede bror, hun drømmer om … Men en dag møder Dani drengen Elton, som ligner hende utrolig meget. Er Elton måske også donorbarn? Kan de være ægte søskende? Eller ER Dani bare verdens værste søster?En humoristisk graphic novel om moderne familieliv.Bogen er nomineret til Barnradions bokpris 2024Elin Lindell præsenterer en pakke sprængfuld af komik, dels fordi hun er så humoristisk træfsikker, dels fordi hun gør det i tegneserieform. Verdens værste søster er en stærk graphic novel, som får mig til at hive efter vejret af grin.Göteborgs PostenEndelig en humoristisk bog til børn, der ikke bare kradser i overfladen, men indeholder så meget mere.Vetlanda-PostenElin Lindell er ekspert i kærlige beskrivelser af hverdagsliv og situationer, som både får læseren til at fnise højlydt og krumme tæer af forlegenhed på karakterernes vegne.Vi läser

Oh, at stjæle i alfabetisk orden!... Ny ungdomsroman af Kathrine Assels!Anna ville ønske, hun vågnede en morgen og ikke var sig selv længere. Hun ville ønske, hun hed Gabrielle og var sådan én, drengene stod i kø for at kysse. Hun ville ønske, hun turde være mere vild og ikke havde noget hul i hjertet. Og at hendes virkelighed bare en gang imellem overgik fantasien. Da hun en dag finder sin mormors gamle adressebog og får den idé at stjæle én ting per bogstav i alfabetet, begynder nogle af hendes ønsker at gå i opfyldelse.Kathrine Assels debuterede i 2008 med romanen Snydeæg. Hun har siden skrevet en lang række bøger for både børn, unge og voksne. Blandt andre YA-romanen Tarantino Roadtrip samt Mester Ester, der modtog Kulturministeriets Børnebogspris.

”Hvorfor skal duoverhovedet kysse med en hel masse?” Jeg kan mærke, at jegbliver helt rød i hovedet, da jeg selv siger kysse.”Jeg prøver nogle forskellige, og så ser jeg, hvem jeg vil gå efter,”siger Mulle.”Gå efter?””Ja, hvem jeg vil kysse igen.””Men du skal ikke gå efter mig.””Nej, nej. Du er jo en slags bror. Jeg tænkte bare på dig, fordi du harpæne læber.””Har jeg det?” Nu sænker jeg stemmen endnu mere. ”Pæne læber?” Jeg kører hånden over min mund, uden at tænke over det. Tværer ligesomnoget mad væk, som ikke er der. Hjalte har ingen far.I hvert fald ikke en han nogensinde kommer til at kende.Sådan er det bare at være donorbarn. Men så har Hjalte heldigvis mor ogdonorgruppen og sine gode venner, Mulle, Krusemynte og Viktor. Det er næstenogså som en familie.Godt nok stresser det Hjalte vildt, at Mulle fradonorgruppen vil kysse med ham og fire andre, inden hun fylder 13. Og hvad er det med den ukendte onkel, som pludselig ringerpå døren? Og Hjaltes mor, der får travlt med at hyre en rollemodel tilHjalte?