Bøger om DSB

Det forløbne år har været særdeles begivenhedsrigt for den danske jernbane. Desværre ikke kun af den positive slags. Kort inde i det nye år skete den forfærdelige ulykke på lavbroen over Storebælt, som kostede otte mennesker livet. Det blev et endegyldigt farvel til de aldrende MR togsæt, mens der var to indvielser og en genindvielse, højhastighedsbanen mellem København og Ringsted, den københavnske metro blev udvidet med Cityringen, mens Grenaabanen blev genindviet i form af en letbane efter flere års lukning. Det nye signalsystem på fjernbanen kom omsider i gang i Vendsyssel på strækningen mellem Lindholm og Frederikshavn.

I 1932 begyndte DSB for alvor at satse på busdrift. Vi følger historien i overordnede træk fra den spæde begyndelse i Sønderjylland og op gennem tiden til den bitre ende.Historien fortælles gennem billeder, som viser os de første rutebiler og derefter mangelsituationen under besættelsen og udvidelserne i årene derefter. Igennem 1950'erne, hvor rutebilerne havde deres storhedstid, følger vi udviklingen hen imod standardiserede bustyper. Mangfoldigheden var stor, og heldigvis har vi kunnet vise billeder af de fleste bustyper. I 1960'erne begyndte passagererne at udeblive, og der måtte indskrænkes på forskellig vis. Men trods dette kommer nye ruter til, bl.a. i takt med at jernbaner nedlægges. I de næste to årtier indtræder en form for stabilitet, som skyldes lovgivningen om, at amter og kommuner får det overordnede ansvar for bustrafikken. DSB rutebiler indtræder som entreprenør og udfører kørslen på kontrakt. Enkelte ruter drives dog fortsat for egen regning.I 1990'erne bliver det meste af buskørselen udbudt i licitation - og DSB busser bliver et selvstændigt aktieselskab, som udskilles fra DSB og overdrages til Trafikministeriet. Kort efter skifter DSB busser navn til Combus. I denne periode genindtræder tidligere tiders mangfoldighed i materiellet i takt med, at der stilles forskellige krav fra trafikselskaberne. Combus kom hurtigt ud i et sandt økonomisk uvejr, og i 2001 solgte Trafikministeriet selskabet til Arriva.Tag med på en tur med DSBs busser fra 1932 og op gennem tiden til afslutningen med Combus i 2001.

Efter en stille opstart, endte 2017 trods oddsene alligevel med at blive et godt år for jernbanen, da forligspartierne bag Togfonden uden om Regeringen fik trumfet den nye bane over Vestfyn igennem og fandt ekstra midler til elektrificering og hastighedsopgradering af den Østjyske længdebane. Banedanmark kunne afslutte elektrificeringen mellem Lunderskov og Esbjerg og der kører nu eltog mellem København og Esbjerg. Ved DSB siger man endegyldigt farvel til BR 605, som i godt ti år har transporteret mange rejsende mellem Danmark og Hamburg. Nordjyske Jernbaner overtog regionaltogstrafikken mellem Frederikshavn og Skørping. Det skrider også fremad med letbanen i Aarhus, selv om åbningen er udskudt.

På sporet af 2018 har fået vokseværk med otte ekstra sider til i alt 100 sider. Det har givet plads til et fyldigt interview med Danmarks Jernbanemuseums direktør Steen Ousager om Jernbanemuseets fremtidsperspektiver.Museets værkstedsansvarlige Jørgen Lindevall beskriver kort byggeriet af Danmarks ældste damplokomotiv eller rettere en replika af Odin.I december 2017 lykkedes det endelig for Aarhus Letbane at få godkendelsen i hus til at køre med passagerer mellem Aarhus H og Skejby. I 2018 blev letbanen udvidet til Odder og Lisbjerg. Der blev indgået aftaler om at overdrage trafikken Roskilde–Køge og Skjern–Holstebro til henholdsvis Region Sjælland og Region Midtjylland. DSB bestilte 26 nye ellokomotiver som erstatning for de aldrende el- og diesellokomotiver. DSB indførte forsøgsvis et nyt design til både S-tog og fjerntog. Kultur på Skinner – en tidsrejse med tog og sporvogn, var et samarbejde mellem tolv veteranbaner, Danmarks Jernbanemuseum og Sporvejshistorisk Selskab for at markere Det europæiske år for kulturarv.

2022 blev et meget begivenhedsrigt år. Fra det tidlige forår var det slut med det obligatoriske mundbind i kollektiv trafik. Ruslands invasion i Ukraine medførte voldsomt stigende energipriser. For de mere jernbaneinteresserede forsvandt DSBs sidste store diesellokomotiver, litra ME, som trækkraft for de sjællandske regionaltog, den opgave overtog de nye elektriske EB-lokomotiver. ARRIVA fik nyt design, mens Midtjyske Jernbaner løftede sløret for de kommende batteritog i det vestjyske. Odense blev igen en sporvognsby på godt og ondt, mens der stadig bygges på den kommende letbane langs Ring 3 i Storkøbenhavn. Og så har der igen igen været mange sporarbejder.

Også2021 blev et år præget af corona, som igen frarøvede denoffentlige transport mange passagerer. Man regner med at ca. 20% ikkekommer tilbage i togene indenfor de næste par år. Derbliver heldigvis stadig investeret i jernbanen, DSB modtager nyeellokomotiver, som er i drift, og fremtidens togsæt er bestilt,Aalborg fik sin lufthavnsbane og der blev åbnet yderligere tre nyestationer i Jerne, Gødstrup og Vinge. Der arbejdes fortsat påletbanerne i Odense og langs Ring 3 i Storkøbenhavn samt påudvidelsen af Sydhavnsmetroen i København. Politikernefandt en løsning, så Østbanen mellem Køge og FaxeLadeplads/Rødvig får nyt spor.

2024 blev året, hvor Lokaltogs Østbane fik nyt spor og en ny endestation iRødvig. Tre baner fejrede jubilæer, nemlig Odsherredsbanen, Lollandsbanen og Helsinge–Tisvildelejebanen.DSB fik leveret de første Talgo-vognsæt, men de kommer først i drift i 2025.Godstrafikken på det nye signalsystem, ERTMS, er udfordret af, at der iøjeblikket kun er to diesellokomotiver, der kan bruges i godstogene til Aalborgog Rønland. Arriva skiftede navn til GoCollective. Hovedstadens Letbane erbegyndt med testkørsler. Den nye Storstrømsbro er ved at tage form og manglerkun de sidste fag. Danmarks Jernbanemuseum er godt i gang med flytningen tildet nye museumsmagasin.

I 1974 fik Bert Hansen foræret en komplettogføreruniform, og det blev starten på et langt liv med uniformer og seneretil ansættelse i firmaet C.L. Seifert, der tidligere var storleverandør afuniformer til jernbanerne. Til denne bog har Bert gravet dybt igamle regulativer og fundet historiske fotos af uniformerne i de forskelligeperioder.I den rige litteratur om danske jernbanerer det lokomotiver, vogne, banelinjerne og stationer, der har været i fokus. Idenne bog fortæller forfatteren i tekst og billeder om, hvad personalet vedbanerne har skullet anskaffe af uniformer til festlige lejligheder og i dendaglige drift. I Tyskland benyttedes i 1835 for førstegang et bevinget hjul som kendetegn for en jernbaneansat. I Danmark indførteSydslesvigske Jernbaner i 1854 vingehjulet i huen som de første, og i 1887benyttes det ligeledes af De Danske Statsbaner, nu er der også påsat en krone.Det er kun få logoer, der har været brugti over 100 år, og som det ses på ovenstående billede, har det været brugt tilrigtig mange formål, og anskueren er ikke i tvivl om tilhørsforholdet.

Akkompagneret af sprængende champagnepropper annoncerede DSB’s chef i december 2000 købet af 83 IC4-tog. Han tilføjede, at valget var faldet på »sikker, velkendt og afprøvet teknologi«. I skærende kontrast hertil udtalte den italienske producents udviklingschef, at toget var så avanceret, at det »ikke kørte andre steder«.DSB’s karakteristik af toget skulle vise sig aldeles grundløs. Og som bekendt kom toget heller ikke til at køre i Danmark. Man må gætte på, at det er den eneste gang, IC4 er blevet fejret. Problemerne begyndte i selvsamme øjeblik, det første tog skulle leveres; ja, i virkeligheden naturligvis længe inden. Blot lykkedes det længe DSB’s ledelse at holde den truende katastrofe hemmelig.Da ’gode’ historier ikke længere slog til, begyndte en mere end femten år lang jeremiade af farlige og pinagtige optrin. Toget nåede aldrig en driftssikkerhed, der gjorde det bare nogenlunde anvendeligt. Kort sagt var de fem milliarder kroner, DSB havde betalt for togene, smidt ud ad vinduet.Var årsagen til, at det gik så galt, inkompetence eller politiske rævekager? Er håbet om placering af ansvar eller en forløsende afslutning på affæren veget for komfortabel glemsel?Som den hidtil eneste analytiske gennemgang af IC4-skandalen argumenteres der i bogen for, at vi – dvs. DSB og de politisk ansvarlige – i stedet for i ubemærkethed at feje skandalen ind under vort kollektive væg til væg tæppe – bør lære af den.René Flamsholt Christensen er pensioneret læge fra Københavns Universitet og har en M.Sc. i sundhedsøkonomi fra London School of Economics.