Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Denne bog handler om livets største mysterium og mange menneskers største frygt – døden. De fleste mennesker tror enten på et liv efter døden eller tror ikke på dette, hvilket præger vores hverdagsliv og værdier gennemgribende, ofte uden at vi bemærker det. Flere mindre forskningsområder begynder at finde måder at opdage tegn på liv efter døden. Flere af disse forskningsretninger finder fænomener, som er uforenelige med troen på, at menneskets bevidsthed blot er et produkt af hjerneprocesser. Bogen belyser forskningen i efterlivet, og hvordan dette harmonerer med vores videnskabelige verdensbillede generelt. Filosofien bidrager med indblik i forskellige måder at forstå mennesket på i et efterlivsperspektiv. Den danske mystiker Martinus inddrages som et eksempel på et spirituelt verdensbillede, der sammenlignes med forskningen i efterlivet. Med anvendelse af videnskab, filosofi og spiritualitet er menneskeheden måske på vej mod løsningen af dødens mysterium? Det vil i så fald være livets største overraskelse.Uddrag af bogenDr. Joan Borysenko er biolog med speciale i kræftceller fra Harvard University. Borysenko befandt sig en nat på hospitalet sammen med sin søn Justin, hvor de sad ved siden af hendes døende mor. Omkring kl. 3 om morgenen oplevede de, at hele lokalet pludselig så ud til at bestå af lyspartikler, både hendes døende mor og loftet, alt var så smukt. Borysenko så tårer løbe ned af sønnens kinder, og han udstrålede overvældelse. Justin sagde: ”Mor rummet er fyldt med lys. Kan du se det?”. ”Ja, jeg ser det,” svarede Borysenko. Justin tilføjede: ”Det er mormor. Mormor holder døren til evigheden åben for os, så vi kan få et glimt.”Om forfatterenAlex Riel (f. 1962) er cand.mag. i filosofi og forfatter til flere bøger om, hvordan store filosofiske spørgsmål præger menneskers hverdagsliv og værdier. Alex antager, at alle mennesker er filosoffer, når vi skaber mening med vores liv, og at viden om dette er væsentligt, både for individet og for samfundet.
Ideen til at skrive Sidste vers opstod, da min lillesøster lå for døden. Døden i de vestlige lande er gjort til noget ubehageligt, uhyggeligt og noget, man nægter at tale om, hvorfor mange også ofte undgår mennesker i deres omgangskreds, der lige har mistet. Og den mentalitet går allermest ud over børn og unge. Derfor er Sidste vers dels en håndbog for voksne, der står med mindre børn, som skal have svar på alle de svære spørgsmål, som børn uvægerligt – og heldigvis – stiller, når døden kræver en person, som børnene er tæt på, dels også fortællingen om, hvad jeg ved om døden, samt hvordan jeg fik ro i sjælen med min viden. Netop omtalte afstandtagen til døden gjorde, at jeg i mange år havde det gyseligt med min viden. ”Hun har sgu vrangstrikninger i nissehuen!” vil mange tænke, men jeg er heldigvis ikke den eneste, der kender formlen på et positivt liv: Millioner af mennesker verden over har stort set enslydende forklaringer om det på den anden side – for slet ikke at tale om alle dem, der ikke vil – eller tør – vedkende sig deres viden. Det værste, jeg ved, er de der salvelsesfulde prædikanter; og Gud fri mig for, at I opfatter mig som sådan! Jeg ønsker bare, at I skal vide, at døden ikke er det værste, vi har. Uddrag af bogen Op til min lillesøsters død var vi enige om, at vi i den vestlige verden burde have noget andet end det forkvaklede syn på døden, som vi har været gennemsyret af fra før ruder konge var knægt. Alt det bavl, som indhyller os i en masse livsforringende, fordi vi nægter os selv kendskabet til, hvordan det egentlig hænger sammen! Det er faktisk, for at sige det ligeud, temmelig fattesvagt, da det er lige så indlysende, som at mælkebøtter er gule, føde er nødvendigt, og at man ikke kan gå 80 kilometer i timen! Det er dælen sparke mig hamrende surt, fordi, den forkvaklede indstilling er blevet videregivet i generationen – og har gjort alt omkring det naturligste i verden – til noget ondt, grimt og modbydeligt. Det er døden nemlig slet, slet ikke! Om forfatteren Ulla Dueholm blev født i 1953 i Fredericia, hvor hun i 80’erne bidrog aktivt til det kulturelle miljø som forfatter, instruktør og skuespiller. Efterfølgende bredte hun sit kunstneriske virke til hele landet, og i 90’erne landede hun i hovedstadens børneteatermiljø. De kreative kræfter bruges nu på hendes forfatterskab.
Far & Papa-bøgerne sætter ord og billeder på små børns store spørgsmål om alt fra krig til kærlighed.Java, Atlas og baby Alvar skal besøge deres oldemor på sygehuset sammen med deres to tossede fædre. Da de finder en død kat på vejen, sender Magifonen hele familien på et magisk eventyr. For hvad er døden egentlig? I en sky af røg, glimmer og englesang rejser de både op i himlen, til Valhal, Mexico, forbi porten til helvede og hjem til Valby igen.Far & Papa hedder også Kaspar og Lambang Arianto og er blandt andet kendt fra bygge- og børne-tv. Parret har skabt et stærkt fællesskab på Instagram, hvor de kæmper for alle familiers ret til at have det godt, uanset hvordan de ser ud. Advarsel: Dårlige far-jokes kan forekomme på rejsen!
CYKOSE psykologisk drama med strejf af det overnaturlige, 1. bind i dansk YA-trilogi - de efterfølgende bind: Insania og Hypnosia.Spillefilmen Paranoia er baseret på Cykose, premiere 8. februar 2024Kan Mads med de dragende øjne og de skræmmende syn virkelig se de død? Passer det, når han hævder, at en klæbeånd, har hægtet sig på Lulu? For hun mærke jo også noget ...en lille pige ... Lulu fascineres af Mads og af de ting, han ser - eller ikke ser ... Er der mere mellem himmel og jord, eller er det hele bare noget, der foregår i forvirrede hjerner, der i forvejen er optaget af store, eksistentielle tanker om liv og død? Målgruppe: Young Adults + New AdultsCYKOSE er tidligere udkommet i Frankrig under titlen "À la Folie" og nomineret til den franske bogpris ”Le Prix des Incorruptibles, som den første danske roman nogensinde. Cykose, Insania og Hypnosia er psykologiske YA romaner, der lægger sig i spændingsfeltet mellem realismen og det paranormale - det er også coming off-age dramaer, der kredser om den skrøbelige psyke og en søgen efter en større mening med livet. I bøgerne er underliggende temaer som identitet, ensomhed, angst, tro, overtro, diagnoser, fordomme, eksklusion fra det store fælleskab, venskab, død, sorg og den første store forelskelse. Alt sammen skrevet i et let og uhøjtideligt sprog tilsat supernatural suspense og humor samt en virkelig "true crime" historie.Lulu romanernes hovedkarakter er citatfreak og kan citere de store tænkere: Einstein, Aristoteles, Huxley og ikke mindst Albert Camus, som hun tyr til, når hun rammes af angst, og mørket kommer snigende."For enden af mørket er der uundgåeligt et lys, som vi allerede kan skimte, og som vi blot skal kæmpe for at nå".Hvem eller hvad er det, der er på Lulus værelse - eller er der overhovedet noget?
"Dødsgudens løgne" er første bind i serien om pigen Shilla, der bliver taget i at stjæle fra en af kirkens vigtige præster. Han sender hende som straf ud på en mission i Dødsriget for at finde en anden tyv, der har stjålet noget meget værdifuldt fra kirken. Men der er noget galt i Dødsriget, der slet ikke minder om det sted, som præsterne fortæller om. Shilla sætter derfor ud for at genoprette balancen ved at konfrontere Dødsguden, så han kan skabe orden i efterlivet.Denne todelte serie bestående af bindene \"Dødsgudens løgne\" og \"Støvets land\" og fortæller historien om pigen Shilla, der kæmper en ulige kamp for at genskabe balancen i underverdenen. På sin vej må Shilla blandt andet stå over for spøgelser, kirketjenere og selveste Dødsguden.Den danske forfatter Mette Finderup (f. 1968) er uddannet i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet og har igennem det meste af sit liv arbejdet inden for litteraturens verden. Finderup har blandt andet arbejdet som redaktør for Bonniers Bogklubber og Gyldendals Børnebogklub, og hun fik sin litterære debut i 2005 med de to titler "Amirs amulet" og "Daniel fra B-klassen", der var en del af børnebogsserien "Sisse og Simone". 2005 var samtidig året, hvor Mette Finderup udgav bogen "Historier fra Valhal", der blev nomineret til Orlaprisen. Fem år senere, i 2010, blev Finderup mere end nomineret, da hun med bogen "Emmy – den fedeste sommer... or not" vandt Orlaprisen.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.