Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Vinni og Carsten skipper deres karrierer, sælger deres bolig og ejendele for at gøre en livsdrøm til virkelighed. En drøm om at sejle jorden rundt i deres 40 fods sejlbåd. De stævner ud den 29. maj 2016.Fra Sydkorset til Nordstjernen er efterfølgeren til deres populære første bog Med Kronborg om bagbord, som fortsætter deres hudløse ærlige fortællinger om at være langturssejlere. Bogen beskriver deres eventyr såvel på de store oceaner, som når de ligger for anker i det sydlige Stillehav. Et liv, der står i diametral modsætning til deres tidligere skemalagte professionelle liv. Det har givet dem en ubeskrivelig frihed. De lever et liv i tæt symbiose med naturen og møder mange fremmede kulturer. Undervejs får de nye venskaber med sejlere af forskellige nationaliteter.Bogen henvender sig til såvel sejlere som landkrabber. Forfatterne håber gennem deres fortællinger, at de kan motivere læserne til at leve deres livsdrøm ud. Uddrag af bogenBegge sejl er stadig i tredje reb. Carsten er fortsat immobil, og jeg har overtaget køkkentjansen uden at blive søsyg. Men jeg bliver meget hurtigt irriteret, når jeg arbejder i kabyssen, intet bliver stående, hvor man stiller det, og kokken har stort besvær med at holde balancen. Carsten kan høre helt op i cockpittet, at jeg bander og svovler som en ægte sømand. Han mener endda, at jeg vil gøre en søulk flov over mit sprog. Undskyld.Jeg glæder mig enormt til at nå frem til en ankerplads og håber inderligt, at vi finder en rolig ankerplads. Vi har haft nok ”rock ‘n roll”. (attende døgn på havet) Om forfatterneVinni Breuning (f. 1959), uddannet sygeplejerske, har været hospitalsdirektør gennem 14 år, først på Privathospitalet Hamlet og senere i Region Sjælland.Carsten Breuning er født 1952 i Danmark, men opvokset i USA og senere bosat i Danmark. Uddannet BBA og har været administrerende direktør i såvel danske som amerikanske selskaber.
Vinni og Carsten skipper deres karrierer, sælger deres bolig og ejendele, alt sammen for at realisere deres livsdrøm om at sejle jorden rundt. De stævner ud den 29. maj 2016. I en detaljeret og fængende beskrivelse fortæller de om deres eventyr og om livet som langturssejler. Forfatterne er åbne og ærlige i deres fortællinger og giver dermed ikke et glansbillede, men et virkeligt billede af deres nye hverdag. Bogen er ikke kun en rejsebeskrivelse, men også en fortælling om deres ’indre rejse’, hvor de opdager nye sider hos sig selv. Deres stresset hverdag med stramme tidsskemaer udskiftes med en livsstil, hvor dagene flyder sammen. Langt fra deres vante dagligdag møder de udfordringer i fremmede omgivelser og på faretruende oceaner.Bogen beskriver rejsens første etape fra København over Atlanten op langs USA og videre til Panamakanalen.Med Kronborg om bagbord henvender sig til såvel landkrabber som sejlere.Uddrag af bogenCarsten beordrer mig ud i stævnen af Capri for at tage en video af indsejlingen. Jeg tænder for kameraet og prøver at beskrive denne oplevelse. Jeg kan mærke klumpen i min hals og må kæmpe for at mine tåre ikke får frit løb. Jeg kan selv høre gråden i min stemme, mens jeg taler på videoen. Da jeg flytter kameraet mod bagbord og får øje på ’den lille grønne dame’ (The Statue of Liberty) bryder jeg sammen og græder, mens jeg filmer. Det er så overvældende for mig at være kommet her til på egen køl. Det er helt uvirkeligt for mig.Om forfatterenVinni Breuning (f. 1959) uddannet sygeplejerske, har været hospitalsdirektør gennem 14 år, først på Privathospitalet Hamlet og senere i Region Sjælland. Carsten Breuning (f. 1952) i Danmark, men opvokset i USA og senere bosat i Danmark. Uddannet BBA og har været administrerende direktør i såvel danske som amerikanske selskaber.
Jonas Sjöströms nye roman, der er den fjerde i rækken, men som kan læses selvstændigt, er en rystende historie om et psykisk overgreb, der fandt sted i 8-årige Jons barndom. Jon, som er romanens fortæller, oplever på nærmeste hold, da alvorlig psykisk sygdom i familien pludselig vender op og ned på hele hans liv. Det kommer ganske uventet – et nært familiemedlem, Anders, går amok og raserer sine forældres hus. Jon er til stede, da et tungt askebæger bliver kastet med voldsom kraft gennem stuen og smadres. Kort efter slæber Anders alle sine ejendele ud på gårdspladsen og sætter ild til det hele. Anders har både raseret huset – og Jons barndom. Chokket sætter sig varige spor i Jon og kommer til at præge både hans ungdom og voksenliv. Det har både fordele og ulemper. Jon bliver lidt mere rå i sin tilgang til de mennesker, som er en del af hans hverdag, mindre empatisk, men samtidig bliver han også meget bedre til at passe på sig selv og dem, som han holder af.Uddrag af bogen Jon sad i haven, og ventede på farmor. Mor kom og gav ham et kram. Hun var så underligt ”sød” i dag – mor … Gad vide om det hang sammen med det mundhuggeri Jon havde været vidne til nogle nætter forinden? Mor havde nogle dage, ikke sagt andet end ”JA og NEJ,” til far. Det fik Jon til at tænke på, da far og mor var uvenner i Sverige – hos en af fars andre brødre, der havde et sommerhus dér. Jon blev ked af, at de var uvenner. Han forstod ikke hvorfor. Når man er 8 år – enebarn og hedder Jon, kan man ikke altid selv se, hvorfor man er ked af det. Og man forstår heller ikke altid, hvad de voksne tænker. Eller sig selv og hvad man måske er bange for. Om forfatteren Jonas Sjöström (f. 1976) er en dansk forfatter, der med sin debut, Livets pris, markerede sig stærkt i feltet af debutanter. Jonas behersker adskillige litterære genrer. Denne fjerde roman, Pludselig gik der ild i min barndom, er delvis selvbiografisk. Romanen er i høj grad præget af en stærk indlevelse, en uhyggelig indsigt i egen underbevidsthed og især hans evne til at lege med ord og sætninger. Romanen er et ætsende og kritisk portræt af familien, når den svigter. Romanens væsentlige budskab er, at uanset hvor sort det ser ud, må man aldrig give op, og at man ikke kan passe på andre, før man har passet på sig selv.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.