Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Et filosofisk hovedværk i det 20. århundrede. Om kernen i det at eksistere, hvor det vigtigste element er tiden. Om hvordan der i vores oplevelse af tiden er indbygget en fremtidighed, dvs. hvert nu peger mod sin egen fremtid
Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.
Naturbeskrivelser med eksistentiel tyngde Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr. Den er udbredt i fugtige lande med mildt klima som England og Danmark m.fl. Marc Hamer lever af at fange muldvarpe og kender dyret så godt, at han ved, at selv et enkelt dyr kan underminere en hel prydhave. Som skadedyrsbekæmper foretrækker han den klassiske, gammeldags saks som sit redskab. Men selv om han lever af at slå muldvarpe ihjel, nærer han også stor ømhed for det lille dyr. Marc Hamer skildrer med sit nøgterne og præcise sprog, hvordan han er så tæt forbundet med naturen, at dyrene ikke længere kan lugte, at han er fremmed og potentielt farlig. Han har oparbejdet den meget sjældne evne, at han kan forudse muldvarpens forløb og derved komme den i forkøbet. Det lille blinde dyr under jorden minder ham om den cyklus, der også kommer til at opsluge ham selv – han har for længst passeret det punkt, hvor han har levet mere end halvdelen af sit liv. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en underfundig, eksistentiel og personlig fortælling om et år med en særlig mission under åben himmel. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, glæden ved at blive far og sorgen over, at reden nu er tom. Om alt det væsentlige mellem himmel og jord. Undervejs indfinder accepten sig på stille og livsbekræftende vis: Af jord skal du komme, til jord skal du blive. Om forfatterenMarc Hamer, er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og lever i dag af at fange muldvarpe. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er solgt til udgivelse verden over.
Hervé Le Tellier modtog Frankrigs mest prestigiøse litteraturpris, Prix Goncourt, i 2020 for den futuristiske roman Anomalien.Oversat til mere end 50 sprog og solgt i over en million eksemplarer alene i Frankrig.I juni 2021 ryster en meningsløs begivenhed livet for hundredvis af mænd og kvinder, som alle er passagerer på et fly fra Paris til New York. Blandt disse mennesker er den respektable familiefar Blake, som ikke desto mindre er lejemorder. Slimboy, en nigeriansk pop star, som er træt af at leve på en løgn. Den formidable advokat Joana, som indhentes af sine fejltagelser, samt den stort set ukendte forfatter Victor Miesel, som pludselig er blevet en kultfigur. De troede alle, at de levede et hemmeligt liv. Ingen forestillede sig i hvor høj grad, det var sandt.Forrygende læsning ... en tankevækkende og unik oplevelse★★★★★ BerlingskeEn skidegod bog♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ PolitikenHervé Le Tellier er en virtuos fortæller★★★★★ Jyllands-PostenUnderholdende og fascinerendeWeekendavisen
Eve Babitz kan med rette beskrives som festudgaven af Joan Didion, af hvem hun altid har stået i skyggen. Fra Los Angeles med Stravinsky som gudfar og som 20-årig berømt foreviget, da hun nøgen spillede skak med Marcel Duchamp. Babitz festede igennem sin ungdom, men stoppede i tide og undgik den skæbne som rigdom, berømmelse og uanede muligheder ofte fører med sig. Temaer, som Babitz efterfølgende har bygget et forfatterskab op omkring.Eve Babitz vækker et sted, en tid og en stemning til live, som få andre. Los Angeles og Sunset Boulevard i begyndelsen af 1970'erne. Babitz svømmede i berømmelse, berømtheder og toppen af populærkulturen i samme periode. Romanen er et yderst velskrevet vidnesbyrd med en nerve og drive, som gør det bemærkelsesværdigt, at den ikke tidligere er udkommet på dansk. Cool ... charmerende ... en vidunderlig, flagrende og skarp bog★★★★★★ BerlingskeBabitz’ underholdende værk ... er både tidstypisk og tidløst menneskeklogtWeekendavisenSiderne nærmest vender sig selvLitteratursiden.dkMorsom og observantBogblogger.dk
Man bliver klogere af at leve. Men døden kan faktisk også lære os noget om livet. Hvis man altså tør tage sorgen under armen og lade den blive en naturlig følgesvend på sin vej. 21 markante danskere fortæller i HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET, hvordan mødet med døden har gjort dem klogere – ikke bare på sig selv og andre, men også på livet. “Man lærer virkelig meget af at miste,” fortæller forfatter Naja Marie Aidt, der mistede sin søn Carl Emil for tre år siden. “Man lærer så meget om sig selv, og hvor stærke vi mennesker faktisk er. Men også om livet, at man ikke skal tage alting for givet. Man får øvet sig i, hvordan man håndterer vanskelige ting og får et andet niveau for, hvad der er vanskeligt, og hvad der ikke er. På en måde får man en eller anden visdom, og man vokser som menneske. Selvom det selvfølgelig er uønsket. Det, der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere, siger man. Jeg har altid tænkt ’ja ja’, men det er faktisk rigtigt.” I HVAD DØDEN HAR LÆRT MIG OM LIVET beskriver Aidt og 20 andre, hvordan mødet med døden sendte deres eget liv ud i en ny bane, de ikke anede fandtes, og hvordan sorgen har været smertefuld, men også fuld af skaberkraft. Derudover beskriver en række eksperter, der på godt og ondt forholder sig til døden hver dag, hvordan dens nærvær tvinger dem til at tænke på livet med dyb taknemmelighed. Livet er en gave. Men en gave, du kun har på lånt tid. Det kan døden lære os at forstå. Et er nemlig sikkert: Vi skal alle dø en dag – men alle andre dage skal vi leve! I bogen møder læseren: Gurli Marie Kløvedal - Merete Pryds Helle - Søren Gade - Charlotte Rørth - Marie Brixtofte - Frederik Lindhardt - Bodil Jørgensen - Stine Buje - Lisa Seest Nielsen - Karoline Dahrling Hughes - Mai-Britt Guldin - Esben Kjær - Naja Marie Aidt - Peter Søes - Anders Dræby - Lars Juhl - Thomas Feveile - Ole Harling - Michael Hviid Jacobsen - Michael Brautsch - Suresh Rattan
Her præsenteres fire store eksistenstænkere i en spændende og lettilgængelig form.Bliv klogere på deres liv og tanker, og læs, hvad deres hovedærinde egentlig var. Og hvad du kan bruge deres tanker til i dag.?Livet kan forspildes på mange måder. I vane, i selvpromovering, i ængstelse, i uopmærksomhed, i kynisme. Det har nogle mere blik for end andre.De fire tænkere, som skildres i denne bog, registrerer med seismografisk følsomhed både misbruget og den manglende brug af vores fælles liv. Det forstemmer dem, men det lammer dem ikke. Tværtimod vækker erkendelsen deres livslyst og kampgejst. De vælger hellere indignationen og oprøret end fortrængningen. Og de ejer alle viljen, modet og formatet til at gå den selvstændige vej. Op af moradset og ud på de åbne sletter.?
In Love er en lille roman, som fortjener varig berømmelse. Den udkom i 1953, en periode med velturneret skønlitteratur, som allerede var ved at være forældet (men det tjener In Love på ingen måde selv som eksempel på). I New York indvarslede Norman Mailer en ny, rå stil. Ikke nok med, at Mailers ordvalg var meget bramfrit, så var forfatterstemmen også ualmindelig kraftig og bevidst egocentrisk. I samme ånd og nogenlunde samtidig gjorde Jackson Pollocks action painting kunstnerens fysiske energi til en bestanddel af billedet. Jackson gjorde op med den amerikanske storby-realismes centrale stilling, som den ses hos Edward Hopper, hvis ensomme mennesker i typisk amerikanske barer i en sen nattetime er beslægtede med de personer, som Alfred Hayes beskriver med en lignende forbeholden medfølelse.Stilfærdigt mesterlig ... fortættet mesterværk♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ PolitikenMesterlig roman ... et stramt og bevægende dramaInformationIntens lille kærlighedsromanWeekendavisenGiver et fint billede af de op- og nedture, der kan være i et forholdLitteratursiden.dkEn drøm for enhver bognørdBogblogger.dk
Georgi Gospodinov roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”. Hans En naturlig roman og Melankoliens fysik er udkommet i Helle Dalgaards oversættelse, og hun har til Blinde Vajsja valgt en samling af hans bedste noveller særligt til det danske publikum, ligesom Gospodinov har skrevet et efterord særligt til den danske udgave. Novellerne hæver læseren op i en slags litterær helikopter, hvor tiden flyder ud og man bevæger sig ubesværet rundt, uanset om året er 1989, 1931, 2000 eller langt ude i fremtiden. Noveller der udhæver for øjet, hvad der er det væsentlige.
"Sygdommen til døden" hører til blandt hovedværkerne i Søren Kierkegaards forfatterskab. Som mange af de tidligere værker er den skrevet under pseudonym, og her er det den kristne Anti-Climacus, der tager tråden fra "Begrebet Angest" op og fortsætter formuleringen af Kierkegaards menneskesyn. Bogen handler især om det begreb, Kierkegaard kalder eksistentiel fortvivlelse, og som han sætter lig med det kristne begreb om synd.Den danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.
Mennesket har mistet fornemmelsen af sig selv som et underordnet element i en ærefrygtindgydende kosmisk helhed. Tabet af dette fundamentale eksistentielle perspektiv, som var centrum og retningsgiver i alle tidligere kulturer, har efterladt os i et tomrum med materielt forbrug, underholdning og økonomisk vækst som eneste alment accepterede mål i tilværelsen. Hvis vi skal standse menneskets systematiske og katastrofale ødelæggelse af vilkårene for livet på jorden, behøver vi samhørighed med og forståelse af vores opgave som deltagere i livets evolution – en samhørighed, der her, i mangel af bedre ord, betegnes som: Praktisk religion. Det er hovedbudskabet i denne bog, der underbygger synspunkterne ved en bred gennemgang menneskets kulturelle historie, af religionernes udvikling og af videnskabens formning af vores livs- og verdenssyn.
Efter de anmelderroste bøger Thomas er væk og Her bor de levende udgiver Charlotte Bork Høvsgaard en livsbekræftende roman om kvinden midt i livet imellem generationerne. ”De lugtede af frisk luft og øl. Jeg satte i bakgear og vendte bilens bagende ud på hovedvejen, inden jeg svingede ind på min kørebane og forsigtigt og stille kørte fremad. Ingen skulle blive dårlige. ”Det er så vildt, at det er så lyst,”, gentog vennen.” Om at se varslerne midt i livet. Kornmod er en eksistentiel status over en kvindes liv. For hvem er hun, der står tilbage, når barnet er flyttet, og hun samtidig har accepteret, at hun også kan klare sig uden sine forældre, når den dag engang kommer. Fortællingens midsommerlys skubber til kulminationen eller måske opløsningen.
Birken og kirken er en samtalebog med digteren Simon Grotrian og præsten Bo Bergholt Grymer.Udgangspunkt for samtalerne er læsninger af Poul Celan og Per Højholt, 1. Johannesbrev og Lukasevangeliet, H.C. Andersen og Ernst Jünger, Emmanuel Lévinas, Thomas Kingo og William Shakespeare, Simon Grotrian, Friedrich Hölderlin og N.F.S. Grundtvig, Matt Busby og Martin Luther, og berører især temaer som eksistens, natur og tro.De mange samtaler, der alle har fundet sted hjemme hos Simon Grotrian i Lemming, er først og fremmest båret af en gensidig begejstring over at mødes. Over at sidde over for et andet menneske, som også vil den samtale, der tager sig tid, og som ikke har noget fast endemål. Den samtale der ikke begrænser sig til udveksling af informationer, og som ikke skal udmøntes i bestemte konklusioner eller handlinger, men som derimod rummer sin egen meningsfylde.Bo Bergholt Grymer (f. 1978), uddannet i teologi og religionsvidenskab, ph.d. i teologi. Tidligere sognepræst i Serup, Lemming og Funder sogne. Underviser på University College Lillebælt.Simon Grotrian (f. 1961), forfatter og salmedigter. Har siden sin debut i 1987 udgivet mere end fyrre digt- og salmesamlinger. Modtager af en lang række litteraturpriser og af Statens Kunstfonds livsvarige ydelse.
”Fornemmelse for skønhed” er en fortælling om betydningsfulde øjeblikke, om hændelser og foreteelser, der har værdi i sig selv, om ægthed og pædagogik.Thune Holm har skrevet 33 små kapitler om nogle af de vigtigste episoder i sit liv. Om situationer fra livet i familie, skole, musik, teater og fodbold. Han forsøger at trænge ind bag de fremtrædelser af livet, der med et hav af udvendige krav alt for ofte slører det, som han betragter som det ægte i livet. ”Jagten på udvendige krav fører os på afveje. I virkeligheden er det i det flygtige nu, man opdager de skønne øjeblikke, som hjælper én til at finde det, der har værdi i sig selv.” Forfatteren anser skønheden som en eksistentiel kraft, og den har han som lærer, elitefodboldtræner og musiker arbejdet med at sætte fri. Et par af kapitlerne handler om, hvordan eleverne gennem sokratiske og filosofiske samtaler drages ind i diskussioner for at forstå det aktuelle fag. I fodboldundervisningen bliver ældre og dygtige spillere vigtige mesterlærere. Forfatteren opfordrer til, at man fremkalder de følelser, der i sin tid gjorde, at man som barn brugte alle frikvartererne i skolen på at spille fodbold eller samlede sine band-medlemmer under simple forhold i kælderen for at øve. Eller når man mærkede kærligheden, brød koden og forstod essensen af noget, man gerne ville lære. Gennem livgivende fortællinger og samtaler er der således et pædagogisk og filosofisk perspektiv i bogen, som vil kunne appellere til lærere og pædagoger på alle niveauer.
Jeg har længe ønsket at skrive en novellesamling om de skæve eksistenser, som færdes i skyggen af vores samfund. Eksistenser, som lige som os andre bliver presset ud i moralske valg, som for nogen af dem får katastrofale konsekvenser, mens det lykkes for andre at komme helskindet videre. Skyggeside handler om disse mennesker. Jeg kender dem alle! Jeg har mødt dem et sted i livet. Siddet over for dem i mine år som domsmand. I klasseværelserne til skole-hjem-samtaler. I min tid som slagteriarbejder på de store slagterier og ikke mindst på landevejene blandt motorcykelfolket. Alle disse skæve eksistenser fortjener at få fortalt deres historie. Uddrag af bogen Hun krøllede sig sammen og dækkede ansigtet med sine arme og ventede på næste spark, men det kom ikke. Hun hørte nogle halvkvalte lyde og kiggede op. Han tumlede bagover, stødte ind i køkkenbordet, mens han holdt en hånd for struben. Hans ansigt var ildrødt. Øjnene stod ud af hovedet på ham. En mørk stråle af blod skød ud af hans mund op plaskede ned over gulvet. Han gled ned på gulvet og sad med benene strakt ud foran sig, mens en ny skylle af blod ramte hendes skuldre og hår. Om forfatteren Karsten Andersen debuterede som forfatter i 1994 med bogen Fjordjæger, som omhandler jagten på Randers Fjord. Siden er der udkommet en række bøger, som handler om naturen, samt en digtsamling. Skyggeside er hans seneste udgivelse. Karsten er skolelærer, og ud over lærerjobbet er han skribent for månedsbladet Jæger.
Charles Benesteau lever i et trygt, borgerligt miljø med hustru og børn. Han har ingen økonomiske problemer, er afholdt af familien og respekteret af kolleger. En dag beslutter han at forlade det hele for at leve på en helt anden måde blandt ganske almindelige mennesker.Det viser sig at være mere problematisk, end han havde troet.
”Vær gode mennesker, det er tilstrækkeligt” Sætningen er essensen af, hvad præsten Manuel vil lære indbyggerne i den lille landsby Valverde de Lucerna, der ligger for bjergenes fod og spejler sig i søens blanke vand. Men under hans egen overflade er billedet mere mudret. Uventet begynder han at spejle sig i den fra Amerika hjemvendte fritænker Lázaro – og omvendt. Don Manuel den Gode er en eviggyldig lille perle om tro, tvivl og meningen med tilværelsen, charmerende, tragisk og livsbekræftende. Miguel de Unamuno (1864-1936) var spansk tænker, dramatiker og forfatter af både poesi, drama, romaner og essays. Unamuno blev bl.a. stærkt inspireret af Søren Kirkegaards eksistentialisme og lærte sig dansk for at kunne læse og oversætte ham. Don Manuel den Gode betragtes som forfatterskabets højdepunkt og syntesen af Unamunos tænkning; teksten skulle efter sigende have bragt ham den katolske kirkes Index Librorum Prohibitorum.
"Etgar Keret er et geni" New York TimesPineapple Crush er virkelig kraftig hash.Pineapple Crush er titelnovellen i denne samling.Pineapple Crush bringer bl.a. en guldfisk i sutsko, melankolske engle og en sammenpresset ’68 Mustang ind i læserens stue Nogle kan kun finde på at læse en novellesamling, når de har læst alt andet af deres yndlingsforfatter, og der alene er noveller tilbage; andre spår novellegenren en stor fremtid, nu da vi har vænnet os til at streame serier og på den måde nyde kortere, koncise fortællinger. I al fald, kære læser: Har De aldrig læst en novellesamling før, er Pineapple Crush det rette sted at begynde – og har De læst indtil flere, tør vi godt love, at De vil blive forbløffet over disse bizarre, tankevækkende, moderne og dybt menneskelige novellers humor, skarphed og elegance. Israelske Etgar Keret (f. 1967) er en ekvilibrist udi noveller, hvoraf to samlinger blev udgivet på dansk i 00’erne; med Pineapple Crush (som har vundet Israels fineste litteraturpris, Sapir) tages forfatterskabet op igen. Keret er udkommet på nærved 50 sprog fra arabisk til vietnamesisk og publiceres jævnligt i aviser som Le Monde og New York Times.
”Ligner intet andet, jeg har læst, en uafrystelig bog” Daniel Kehlmann, 'Opmåling af verden' ”En forbløffende og betagende bog. En bevægende kærlighedshistorie, der udfolder sig med en førsteklasses, intellektuel og teologisk logik. Særdeles anbefalelsesværdig”Simon Critchley, 'De døde filosoffers bog'”Vores vielse var hverken borgerlig eller kirkelig. Gud tror ikke på noget af det, vi tror, Han tror på” – Guds hustruI mytologien tog guderne sig adskillige hustruer og elskerinder, omvendt forsvandt det kvindelige totalt i de store skriftreligioner – men faktisk er Gud gift, og til trods for det blyantsforbud, han har udstedt, beslutter hans hustru at skrive sin egen version af historien om deres samliv. I en direkte henvendelse til læseren vokser en beretning om ensomhed, længsel, samhørighed, litteratur og kreativitet frem. Om et samliv så svært, at det kræver en næsten umenneskelig styrke at gennemføre. Eller i hvert fald en virkelig stålsat kvinde. Guds hustru er græske Amanda Michalopoulous (f. 1966) første roman oversat til dansk. En internationalt anerkendt roman om kærlighed til alt fra litterære abstraktioner til sommerfugle, guldfisk og gode blyanter. Et originalt værk, svært at sammenligne med noget andet, da det belyser en historie, vi troede, vi kendte, fra en helt ny vinkel.
Lille mesterværk om Hollywoods glamour og fordærvAlfred Hayes er kendt som journalist, manuskriptforfatter og lyriker, men er en af det 20. århundredes mindre synlige mestre, når det gælder romangenren. Her skriver han med absolut gehør og stor begavelse om lidenskaben og dens smertefulde efterspil. My Face for the World to See udkom i 1958, da Hayes var 47 år. En af de første og helt klassiske beskrivelser af Hollywoodindustriens fordærv. Smukt og tragisk, og skrevet 60 år før #MeToo-bevægelsen. Et vidnesbyrd om, at Hollywood altid har været Hollywood. Store drømme og bristede håb. ★★★★★ jyllands-posten.dkEn komprimeret, tæt fortælling, der føles som et velsiddende spark i mellemgulvet♥︎♥︎♥︎♥︎♥︎ PolitikenEn mesterlig romanInformationAt læse Alfred Hayes’ roman er som at se en knaldgod film noirWeekendavisenTrods sine tres år i verden, er den lige så (hvis ikke mere) aktuel som da den udkom – præcis som en sand klassiker altid er det!★★★★★★ Book me up, ScottyJeg er fuld af beundring★★★★★★ Sidses BogreolMeget velskrevet ... litteratur af høj kvalitetBogtankerSådan en fin lille romanBogblogger.dk
"Smaa fortællinger" er en samling bestående af et udvalg af den russiske forfatter, Ivan Turgenevs værker. De fortæller om venskaber og kærlighed, og om livet i både medgang og modgang i 1800-tallets Rusland. Samlingen består af følgende fem fortællinger: "Tre gange mødt", "Kroen ved Kongevejen", "Faust", "Ussja" og "Den første kærlighed".idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlIvan Turgenev (1818-1883) var en russisk forfatter, der indledte sin forfatterkarriere med at udgive digte, artikler og skuespil efter at have endt sit studium i filosofi og litteratur. Turgenev fik sit litterære gennembrud i 1852 med værket "En jægers dagbog". Efter Nikolaj Gogols død udgav Turgenev en kontroversiel nekrolog, der fik ham arresteret og forvist til familiegodset. Der opholdt han sig i tre år, før han forlod Rusland til fordel for Vesteuropa. Turgenev udgav en lang række romaner (heriblandt "Fædre og sønner", 1862), der blev godt modtaget, og han blev hurtigt en af samtidens mest læste forfattere.
Phantasterne bliver af Frederik Stjernfelt og Søren Ulrik Thomsen kaldt "En opsigtsvækkende bog ... det demokratiske Danmarks litterære dåbsattest."Satire og psykologi, romantik og hverdagsdrømme, sadomasochisme og transvestisme, narcissisme og megalomani – Hans Egede Schacks Phantasterne har det hele. Romanen er blevet sammenlignet med både Don Quixote og Madame Bovary.Bogen er ikke et fotografisk genoptryk, men en helt nysat tekst, afstemt efter nudansk retskrivning og sprogbrug.
Da en ældgammel forseglet ondskab er ved at vågne dybt i multiversets hjerte, må Malik og hans venner atter stimle sammen for at kæmpe for altings fortsatte eksistens. Sendt ud på denne farefulde mission af Celestia selv, sætter vores helte ud for at samle fragmenterne af en mystisk nøgle samt rekruttere de andre universers hjerteudvalgte for at have en chance mod denne altødelæggende trussel.Men alt er ikke, hvad det ser ud til. For hvad er Celestias forbindelse til dette gamle væsen? Hvor er hendes forsvundne søstre? Og hvad er hemmeligheden bag det mystiske Babelstårn? Malik og vennerne må spore disse spørgsmål helt tilbage til multiversets begyndelse for at finde ud af, hvem eller hvad der i virkeligheden står bag.Fyrtårn 4: Den glemte stjerne er næste interstellare kapitel i Fyrtårn-sagaen og den spændende opfølger til Fyrtårn 3: Astralkompasset.
Adoption - Identitet – Eksistens beskriver adoptivbørns dobbelte udfordring i identitetsdannelse. Adopterede har en baggrund med rødder i både adoptiv- og biologisk familie. Adoptivbarnets biologiske baggrund er en eksistentiel og ukendt faktor i den adopteredes bevidsthed. Spørgsmålet er, hvordan man får de to sider til at smelte sammen i barnets bevidsthed, så barnet får redskaber, der hjælper det med at få svar på tvivl i forhold til eksistens? Hvordan kan adoptivbørn håndtere udfordringer med dannelse af identitet og eksistens? Hvor er ’de blinde pletter’? Og hvordan kan adoption påvirke adfærd og reaktioner på en bevidst og ubevidst måde? Hvordan har barnesynet forandret sig over tid?Bogen er skrevet af adoptivbørn for adoptivbørn. Den adopterede skal ikke føle sig alene. Jytte er født i Danmark og adopteret af danske forældre, mens Kasper er født i Sydkorea og adopteret af danske forældre. Som grundlag for at forstå og give et muligt bud på en bedre forståelse af baggrund og eksistentielle udfordringer taler forfatterne med fagfolk og adoptivbørn i forskellige aldre og steder i livet.
Solen kaster også skygge er ni socialrealistiske noveller skrevet i mol. De foregår på Vesterbro i København. Novellerne handler om mennesker, der sidder fast eller har svært ved at komme overens med tilværelsen og videre i deres liv.Novellerne har værtshuset Planeten som baggrundstæppe for historierne. Hovedpersonerne har alle en tilknytning til Planeten. Nogle mere end andre, men alle har på et tidspunkt i deres liv været omkring Planeten. Nogle slap fri. Andre blev hængende.Historierne fortæller om mennesker med bristede illusioner, tvivl, håb, længsel og kærlighed. Novellerne fortæller om menneskets skyggesider og visioner, der ikke bliver udfoldet. Solen kaster også skygge fortæller om byens skæve eksistenser på en underfundig og humoristisk måde i et sprog, der sine steder er hårdt og råt.
Kærlighed, eksistens og dig er en fortælling fyldt med hemmeligheder, kærlighed og oversvømmelse af følelser, der kan afspejle den læsende selv. Kærlighed, eksistens og dig er en gribende historie om Sidars liv og hans svære valg. Dilemmaet om, hvorvidt han skal vælge mellem sin kærlighed eller sin kone.“Kære Ilayda! Jeg har drukket hjertesorg og sorg som vin. Jeg er træt af at græde. Jeg har kun et ønske: at være sammen med dig. Jeg havde ønsker, lidenskaber, forhåbninger for dig. Ilayda, mit hjerte er koldt som en sten.””Jeg ved, hvorfor denne sol varmer mit hjerte, eller hvorfor jeg er så glad her til morgen, fordi jeg starter min dag med dig. Der er en, jeg elsker. Hvis jeg starter dagen med dig og tænker på dig igen, inden jeg sover om natten, vågner jeg selvfølgelig glad.”
Adelskvinden Marie Grubbe vokser op på et gods uden for København, mens svenskerkrigene raser i sidste halvdel af 1600-tallet. Hun har et drømmende sind, men rummer også en karakterstyrke og beslutsomhed, som er uundværlig for en kvinde, der ikke vil finde sig i de ydmygelser og uretfærdigheder, som både hendes første og hendes anden ægtemand føler sig berettiget til at udsætte hende for. Vi følger hendes fald fra det fine selskab, hvis regler hun aldrig rigtig har formået at underkaste sig, og hendes søgen efter frihed og kærlighed uden for den sfære, hun er opdraget i.Romanen "Fru Marie Grubbe" er baseret på den sande historie om adelskvinden Marie Grubbes usædvanlige liv. Da bogen udkom i 1876, rørte den mange hjerter med sin realistiske og varme skildring af en ung kvinde, der kaster alt over bord for at forfølge kærligheden. Marie Grubbe fremstår endnu i dag som en af de stærkeste kvindeskildringer i dansk litteraturhistorie.slxJ.P. Jacobsen (1847-1885) var en dansk forfatter, der trods sin korte levetid formåede at bidrage til den europæiske digtning. Kort opremset består J.P. Jacobsens litterære arbejde af to romaner ("Fru Marie Grubbe" fra 1876 og "Niels Lyhne" fra 1880), en novellesamling ("Mogens og andre noveller" fra 1882) og et mindre antal digte. J.P. Jacobsen var født i Thisted, men rejste til København for at tage sin studentereksamen og efterfølgende studere botanik ved universitetet.
Fascinerende fransk ungdomsroman om at have flere liv”Statistisk set har 91 procent af befolkningen kun et enkelt liv. Sådan var det for min far, og sådan er det også for min stedfar og for ni ud af ti elever på min skole. Seks procent har to liv, som min mor, to procent har tre liv, og kun én ud af hundrede har mellem fire og syv.” 14-årige Gabriels testresultat er kommet. Kuverten rummer et svar, der åbner verden for ham. Han er blandt den ene procent, der har mellem fire og syv liv. Spørgsmålet er hvor længe. Og hvad han skal bruge dem til.
Skarpstillet er digte fra en dagbog skrevet i årene 2018-21.Umiddelbare inspirationskilder er billeder, natur, mennesker og omgivelser. Baggrundsviden fra litteratur, filosofi og historie er indirekte inspirationskilder.Viden danner afsæt for betydningslæsning. Det bidrager til associationer og fragmenter, som plukkes ud og sættes i nye sammenhænge.Både nuets sansende øjeblikke og den historiske hukommelse er vigtige. Den individuelle historie som har skabt det enkelte menneske og den panoramiske historie.At indfange et kortfattet udtryk for menneskets eksistens og sansning.At huske glimt af fortids glæde og at kunne se på mørket, noget gemt eller glemt, som måske et sår eller et traume.At finde, sætte fokus og skarpstille på det lys, som bestråler omgivelserne, så vi kan se!
Langt fra Gud er en digtsamling om tro, mennesker med almindelige navne og kommunen. Nikolaj Zeuthen (f. 1977) debuterede med Oliebål i 2009 og har siden udgivet digte, skuespil, noveller og romaner, senest Fattigmandssystemer i 2021. Han er desuden forsanger i Skammens Vogn og under uddannelse til folkekirkepræst.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.