Bøger om Enevælde

"Evigt i tiden" foregår i tre forskellige tidsaldre. Men personerne er hele tiden de samme, Lone og Jakob, deres familie og andre folk i Skovby. Vi følger deres liv under afgørende omvæltninger af landbruget: den enevældige konges landboreformer i 1790’erne, andelsbevægelsens og højskolernes storhedsperiode i 1800-tallet, og i vores tid hvor hovedpersonerne som industrielle fødevareproducenter må forholde sig til en miljøbevidst offentlighed, og til den klimakrise som de måske allerede er medskyldige i. I romanens rammefortælling befinder de sig i en fremtid hvor de under alle omstændigheder må søge nyt liv. "Evigt i tiden" er en moderne historisk roman om et ægteskab. Om hvordan vi er blevet – og stadig bliver – dem vi er.

Overalt i det danske samfund er der spor af kristendommen. Kirkerne er synlige i det danske landskab og bybillede. De fleste betaler kirkeskat, præsterne er statslige embedsmænd, alle skal – uanset trosretning – have deres børn skrevet ind i kirkebøgerne, og kalenderåret har en lang række kirkelige helligdage. Alligevel er mange ikke opmærksomme på, hvordan kristendommen og navnlig lutherdommen har præget det moderne danske samfund. Kirken og den lutherske tro har historisk spillet en betydeligt større rolle for den danske befolkning, end den gør i dag. Pligt og omsorg viser, hvordan den kristne kulturarv og luthersk teologi har præget det danske samfund på områder, vi ikke umiddelbart forstår som religiøse. Og bogen giver baggrunden for vores forestillinger om autoritet, socialt ansvar, pligt, arbejde, fattige og omsorg. Det moderne danske samfund har lutherske rødder – rødder, der har givet næring til vores forståelse af velfærdsstatens grundprincipper om sociale ydelser, gratis uddannelse, ligestilling og familiepolitik. På den måde bidrager bogen til en dybere forståelse af danskernes tillid til velfærdsstaten.

Det store kup udspiller sig i tiden omkring det statskup, kong Frederik III foranstaltede i 1660, hvor Danmark lå i økonomiske ruiner efter svenskekrigene. En ny kongelov blev skrevet under. Den indebærer, at kongen får den absolutte magt, samt at kongens førstefødte drengebarn bliver tronarving. Enevælden er indført.Vi følger Valdemar Danes personlige løbebane. han er adelsmand på godset Daneborg på Fyn og blandet kongens nærmeste rådgivere og meget konge- og autoritetstro. Livet er dog ikke uden konflikter, og hos hans datter og to sønner lurer et faderopgør. Ditlev, som den ældste, og Birger, som den yngste, placerer han i skriverstillinger, henholdsvis i København og i Odense. Ditlev bliver assistent for rigskansleren Griffenfeld, og Birger stikker senere til søs mod De vestindiske Øer. Uenigheder mellem Ditlev og Valdemar om Griffenfelds metoder udvikler sig til et årelangt fjendskab mellem far og søn, men da Griffenfeld afsløres og dødsdømmes, går Ditlev i forbøn hos ham hos kongen. Valdemar indser da, at Ditlev har handlet heltemodigt og overdrager ham Daneborgs sværd.

Fra folkestyre til markedsdemokrati beskriver de dybtgående ændringer i dansk demokrati siden 1973. Det er en spændende bog, som behandler udviklingen i medier, partier, folketing, regering, centraladministration, kommuner, domstole og kirke. Det kræver både dyb indsigt og solidt overblik at komme så vidt omkring. Det har Tim Knudsen. Tim Knudsen er professor i offentlig forvaltning ved Københavns Universitet. Hans hovedinteresser er skandinavisk statsbygning og offentlig forvaltning. Tim Knudsen underviser i forholdet mellem politiker og embedsmænd, regeringsarbejde og dansk forvaltningshistorie. Han er fast skribent i Kristeligt Dagblad og skriver også i bl.a. Information, hvor han netop i disse uger kommenterer valgkampen.

To problemer optager forfatteren: Hvor stor en an­del havde Kong Fre­derik 3. i det statskup, der 1660-61 forvandle­de det danske styre fra adelsvælde til enevælde? Fik kongen absolut magt med indfø­relsen af enevælden? Værkets hovedtese er, at det er en myte, at den danske konge fik absolut magt 1660-61. Det indeholder en omfattende og veldokumenteret gennemgang heraf med drøftelse af de to spørgsmål – med inddragelse af, hvad forskningen hidtil har ment herom.

Historien om Frederik 4. er historien om et Danmark i nød og storhed, farverigt og gråt, liv og død. Her er storslåede maskeballer, strabadserende rejser, kostbare hesteballetter, et frisindet og ekstravagant liv blandt eliten og en befolkning, der levede på sultegrænsen. Det var et Danmark, hvor regnen silede ned, og kulden slog til, byer brændte, og den ynkeligste bondekarl blev indkaldt til militsen. Frederik satte sig for at rette op, hvor han kunne, og han fik nok at se til. Da han blev kronet i 1699 stod han foran det umenneskelige arbejde, som han satte sig for at fuldbyrde – det absolutte enevælde. Ambitionen var, at alt skulle gennem kongens private kontor, hvor selv den mindste sag ikke var for lille. Arbejdet blev ikke mindst besværliggjort af, at han stort set intet vidste om statens anliggender og regeringsarbejdet. Straks efter sin kroning udnævnte han greve Conrad Reventlow til storkansler, og han blev en uvurderlig støtte for den unge konge, der takket være sin gode begavelse, forstod sagens alvor og kom til at leve og arbejde for at udfylde sin pligt som konge i tvillingeriget og hertugdømmerne.Frederik 4.’s liv var et liv på randen død og kaos og Danmarks undergang. Han skulle navigere gennem 18 års krig med sin svenske fætter, Karl 12. og sit omtumlede privatliv. Men ud og ind af katastrofernes kædedans lykkedes det ham at skabe et omfattende byggeri efter barokkens idealer og dyrke sin store interesse for havekunst.Troskab handler om en konge med et stærkt Gudsforhold, der var tro mod sin pligt som konge, arven fra sin far, sit særlige privilegie som enevældig, hvor hans utroskab mod dronning Louise fik sin særlige betydning. I sit forhold til sin anden dronning, Anne Sophie Reventlow, han fandt den modne konges ro.I andet bind af Troskab følger vi kongen til livets slutning, hvor han i anger over det levede liv søger ind i pietismen.Uddrag af bogenFrederik så på brudeskamlen, der var stillet midt i rummet. Om lidt skulle han afgive et løfte for livet. Om troskab og om at ære sin hustru og leve med hende til døden hentede ham – eller hende. Hvem ville blive den første og kunne han holde det løfte, præsten krævede af ham? Han lod en hånd glide hen over lomme i sin silkeindvævede frakke og mærkede den lille bule. Jo krusefikset var med. Christian 5. trådte frem mod Peder Jespersen. ”Nu er tiden inde til, at jeg giver kronprins Frederik og prinsesse Louise af Mecklenburg-Güstrow i jeres hænder og i herrens navn, doktor.” Peder Jespersen hilste ærbødigt på kongeparret og de unge og vendte sig mod salen. ”Det er vor konges ønske, at vi sammen synger, I Jesu navn skal al vor gerning ske.” Han trådte til side og sang med høj klar røst med på Johan Friderichsens salme. Frederik var blevet ægtemand og Prinsesse Louise var blevet hustru og Danmark og Norges kronprinsesse. Aftenens og de næste dages festligheder kunne begynde med al den pragt og storhed, som Christian 5. ønskede at fejre sin søns bryllup med.Om forfatterenLisbeth Weitemeyer er født i 1950 og bor på Mols. Uddannet kontorassistent og senere cand.mag. i dramaturgi, formidling/kommunikation og dansk og voksenpædagogisk uddannelse fra Aarhus Seminarium. Hun arbejder som foredragsholder, fortæller, underviser og historisk formidler i sin virksomhed Klar Scene. Bogen om Frederik 4. bind 1 er hendes 6. udgivelse og det andet værk i en hendes trilogi om Danmarkshistorie.

I sommeren 1992 er Danmark meget overraskende kommet med til Europamesterskaberne i fodbold. Det lindrer imidlertid ikke sjælekvalerne hos landets misantropiske og melankolske Kong Frederik, der er træt af sit konstitutionelle monarki og alle de sleske industrifyrster og kunstnere, han skal underholde. Han har derfor besluttet at abdicere og overgive tronen til sin datter, kronprinsesse Carolina. Men den lille kongefamilies planer om et fredeligt tronskifte kuldkastes, da den revolutionære oprørsgruppe Anonyme Republikanere stjæler guldhornene. Monarkiet kastes ud i en voldsom krise, hvor kun de sidste reminiscenser af enevælden ender med at redde i alle fald dele af det danske rige. Mens resten af landet, på trods af forsøgsvis heroiske indsatser fra en pedantisk politibetjent og kongens tro kammertjener, falder ind i et dystopisk mørke af nordkoreanske dimensioner. Uddrag af bogen ”Det er tid, Deres Majestæt.” Hans Majestæt kiggede traurigt op, duppede mundvigen, rejste sig fra stolen, klar til at aflægge sig de bidske bæster og iklæde sig, med Benedicts altid sirligt venlige og elskværdige hjælp, den vanlige mørkeblå habit, den stribede skjorte og det prikkede slips. ”Du kan bare sende svarene, Benedict, de ser fornuftige ud.” ”Meget vel, Deres Majestæt. Dagens første møde, Deres Majestæt, er med den årlige deputation fra Austfirðingafjórðungur.” ”Javel, og hvad er det de vil?” ”Aflevere 200 liter hvalolie, 10 kilo hvaltand, 50 sælskind og en narhvalsstødtand.” ”Åhh, ja, kan vi ikke se at få stoppet dette islandske ­mareridt? Vi har så vidt jeg erindrer et kælderrum fyldt med hvaltænder og harsk hvalolie. Vi har dog ikke meget anvendelse for det.” Om forfatteren Adam Estrup er født 1964 i København. Far til tre voksne børn. Han er maskiningeniør, har en kandidatgrad i kommunikation og har arbejdet som erhvervsjournalist, chefredaktør, kommunikationsrådgiver og er i dag administrerende direktør. Har udgivet to klummesamlinger. Guldhornene er hans første roman.

Napoleonskrigenes indflydelse på danmarkshistorien. Kampen om hertugdømmerne. Enevældens slutning. Demokratiets spæde begyndelse. Alt dette kan du læse om eller få genopfrisket på en levende måde. En af hovedpersonerne er født år 1812 i Ditmarsken. Når han lidt henne i bogen kommer til verden, bliver hans identitet holdt skjult. Vi følger hans opvækst på proprietærgården Marsklund Ladegård. Tyve år gammel bliver det afsløret, at han er født som prins. Han får arbejde på ”Borgen” i Rendsburg og Carlshytte Jernstøberi. Vi oplever hans kærlighed og sorg. Kiel og damperne Frederik 6. og Løven. Teknologiens spæde start og dens hurtige udvikling. Han ender i Østergade, København. Hovedstadens forurening og koleraepidemien. Med sin nye kærlighed og hustru får han en søn. Kort sagt en roman, der beskriver en periode i danmarkshistorien, som er skelsættende for Danmark og hertugdømmerne. Romanen gør den beskrevne periode fra 1795 til 1870 til en levende måde at opleve danmarkshistorien på.Uddrag af bogenSkibsrederen kom ombord på h/s Løven for at fortælle, at rygtet talte sandt. Henvendt til skipper: De skal være beredt til afgang, hvis det utænkelige skulle ske. Og han fortsatte, henvendt til de forsamlede officerer: Som I sikkert ikke ved, så har hertugen af Augustenborg været i Berlin. Der har han med glæde fået tilsagn om hjælp fra den preussiske konge. Hjælpen er på vej, gestikulerede rederen begejstret. Der kommer hærenheder både fra Preussen og Det Tyske Statsforbund. Så skal de krigsgale danskere nok få at føle, og rederen trampede i dækket for at understrege sine ord. Han var ved at forlade skibet, da han vendte sig om og råbte: Sejren er på vej! Den tysksindede del af officererne svarede som et ekko: Sejren er på vej! Om forfatteren Frode Oldenburg Jørgensen er født 1942 i Undløse. Han er uddannet maskinmester og har sejlet som sådan. Han har siden arbejdet som værkfører, maskinmester og driftsleder. Det var ikke lederrollen, der behagede ham, men derimod de tekniske udfordringer, stillingen kunne tilbyde. Han har tidligere udgivet erindringsbogen Den ulige kamp – en familiekrønike gennem 150 år og Jorden rundt med Mærsk.

I "Grevinde Danner" skildrer Harald Herdal, hvordan Grevinde Danner kæmpede en ensom kamp mod sin barnlige gemal, Frederik VII, på den ene side og politikerne og borgerskabet på den anden side. I offentlighedens øjne var den borgerlige Louise Rasmussen nemlig en lykkeridder der uretmæssigt var kommet tæt på kongen og havde fået (for meget) politisk magt. En roman om den tid hvor Danmark gik fra enevælde til demokrati og var i krig mod tyskerne.Harald Herdal, født 1900-1978, var dansk forfatter, men havde som ung autodidakt proletardigter svært ved at gøre sig gældende i det borgerlige kulturliv og blev først rigtig kendt som prosaforfatter. Med hovedmotiver som fattigdom, det glædesløse slid og arbejdsløsheden med de psykisk nedbrydende virkninger beskriver han i sine romaner de fattigstes kår og dagligdagens trøstesløshed – gennemsyret af en oprigtig vrede og frustration over det bestående samfund.