Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Hvordan får man succes med det vilde?Det handler i høj grad om at tænke natur. Forstå sit sted, lade haven udfolde sig naturligt og være åben over for det uforudselige. Det mener Jens Thejsen, der i denne bog præsenterer en række konkrete forslag til forskellige habitathaver, dvs. haver inspireret af de naturlige forhold, der hersker på grunden og i den omgivende natur.I nærheden af skov er det oplagt at anlægge en skovhave eller en havelund. Har man sommerhus nær en strand, er det en fordel at tilpasse haven den sandede jord, og ligger haven i et område, der ofte bliver oversvømmet, er det smart at udnytte vandet og plante noget, der passer til det fugtige miljø.Ledsaget af plantelister og mere end 200 fotos forklarer Thejsen, hvorfor man bør vælge arter frem for sorter, flerårige og hjemmehørende planter frem for enårige og ikke-hjemmehørende, og hvorfor det er så vigtigt at bevare gamle og døde træer, at kende sin jordtype og skabe levesteder for både dyr, planter, alger, bakterier og svampe.Jens Thejsen er selvstændig konsulent og har arbejdet professionelt med træer, haver og natur i adskillige år. Han har undervist på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, været redaktør af Praktisk Økologi og initiativtager til Økologiens Have i Odder. Han er desuden forfatter til en lang række bøger og artikler.
I denne biografi, Og solen gik sin gang, fortæller Jørgen F. Hansen om mange af de oplevelser, han havde som barn, dreng og næsten voksen. Stedet, hvorfra Jørgens verden gik, er familiens gård i Østjylland. Tiden er årene 1930-49. Vi kan bl.a. læse om barnets oplevelse af høsten, engen, julen, farlige mergelgrave og en opdagelsesrejse. Alt sammen båret af den frihed, et barn af 30’erne kunne opleve på landet. En frihed, som ikke er nutidens unge forundt. Videre kan man læse om datidens skoletid, længe før curlinggenerationen, hvor man cykler til toget, også i så kolde frostdage, så Jørgen fik forfrysning i ørerne. Vi hører om dyrskue og troen på jordens undergang, og hvordan besættelsestiden udspiller sig.Biografien bliver båret frem af Jørgens fortælleglæde og iagttagelsesevne, som fører læseren ind i datidens levevilkår.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.