Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Som sprækker i jorden er en stemningsfuld roman, der strækker sig over to årtier fra 1955 til 1975 og væver tre tidslinjer sammen i en gribende fortælling om stor kærlighed, forræderi, mord og evig loyalitet.Året er 1968, og en hund bliver skudt på Beths og Franks fredelige fårefarm i Dorset. Og da den charmerende forfatter Gabriel Wolfe, som Beth havde en kort og intens sommerromance med som ung, dukker op sammen med sin søn, bliver der vendt op og ned på deres liv. Over tid løftes sløret for fortidens hemmeligheder, og et tragisk tab sætter gang i et spil med fatale konsekvenser.Som sprækker i jorden er en storslået kærlighedshistorie om ulmende lidenskab og umulige valg med fatale konsekvenser.Om forfatteren:Clare Leslie Hall er pseudonym for thrillerforfatteren Clare Empson, som har udgivet bestsellerne MINE og HIM i 2018 og 2019. Clare Leslie Hall bor i den vilde natur i Dorset sammen med sin familie. Som sprækker i jorden er solgt til udgivelse i 30 lande.
Lord Peter Wimsey må tilbringe nogle dage i en lille by i Sydengland. Da man kort efter finder liget af en ukendt mand på kirkegården, sender byens præst bud efter Wimsey. Beboerne i den lille landsby er opskræmte. Hvem var den fremmede, og hvad har holdet af klokkeringere med dødsfaldet at gøre?De ni klokkeslag er niende mageløse krimiperle i Dorothy L. Sayers’ serie om gentlemandetektiven Peter Wimsey. Den udkom i 1934 og foreligger nu på dansk i en sprogligt revideret oversættelse.Dorothy L. Sayers (1893 - 1957) var digter, skuespilforfatter, essayist og en af de første kvinder, der officielt fik tildelt en kandidatgrad fra det prestigefyldte Oxford University. Det er dog først og fremmest som krimiforfatter, hun er blevet husket af eftertiden.
Grace Salt er en midaldrende kvinde, hvis mand har fundet sig en 23 år yngre model, der både er slankere, klogere og gladere for juveler, end Grace er. Historien begynder, da Grace er blevet løsladt fra fængslet efter at have afsonet en dom for mordforsøg på den nye fru Salt.I sin nye civilstand som fraskilt inviteres Grace kun sjældent ud, men hendes og eksmandens veje krydser ofte hinanden. Til et velgørenhedsarrangement møder hun den unge, talentfulde maler Walter Wells, der forelsker sig i hende på stedet og beder hende flytte ind hos sig.Mens den nye fru Salt har travlt med at formøble sin mands formue hos juveleren Bulgari, og mr. Salt roder sig ud i mere og mere risikable forretninger, begynder Graces liv til gengæld at gå i en ny og langt bedre retning.”Bulgari-forbindelsen” udkom første gang i 2000.Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.
Chloe, Grace og Marjorie vokser op i en flække uden for London under anden verdenskrig. De tre veninder er vidt forskellige og alligevel er de uadskillelige. Deres liv udvikler sig i meget forskellige retninger – Chloe prøver at finde tilfredsstillelse i rollen som hustru og mor for en stor børneflok. Marjorie går efter en succesfuld karriere, mens den socialt ambitiøse Grace gifter sig til penge. Med alderen begynder livet at kaste forskellige prøvelser efter dem i forbindelse med skilsmisse, kvindeundertrykkelse og moderskab. ”Veninder” udkom første gang i 1974 og anses for at være Fay Weldons hovedværk. Stilen er ironisk, distanceret og hudløst ærlig. Den engelske forfatter Fay Weldon (1931-2023) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk.
"Verden skiftevis misundte dem, spottede dem, tilbad, afskyede og ynkede dem – disse kvinder, som var i overstørrelse. Layla, Stephanie, Alice, Nancy og kompagni – en lille livlig gruppe kvinder, der levede vildt, tænkte frit, tørstede efter liv, sex og erfaring, og som i århundredets sidste årti vendte vrangen ud på verden og stillede den på hovedet."Fay Weldon er både vittig, klog og fornøjelig at være i selskab med, og når hun i "Store kvinder" skildrer tilblivelsen af kvindeforlaget Medusa, har hun det rette mål af vitriol i pennen.Den engelske forfatter Fay Weldon (f. 1931) har gennem hele sit forfatterskab skrevet med stor indlevelse, kærlighed og humor om kvindelivets kompleksitet i både essays, novellesamlinger og romaner, hvoraf over tyve er udkommet på dansk. Derudover har Weldon skrevet tv-dramatik, kulturjournalistik og en selvbiografi.
Zoë er en ung lærerinde, der for nylig er flyttet til London. Jennifer er mor til tre drenge, velstående, respektabel og ulykkelig. Nadia optræder som underholder ved børnefødselsdage, er lige sluppet ud af et dårligt forhold og overvejer, hvad hun skal med sit liv.Tre kvinder, der ikke har andet til fælles end den mand, der ønsker at myrde dem. Og han vil ikke nøjes med det, han vil se dem lide. Den psykologiske thriller "Under huden" udkom første gang i 2000 og på dansk i 2001.Nicci French er pseudonym for det engelske forfatter- og ægtepar Nicci Gerrard (f. 1958) og Sean French (f. 1959). Sammen har de skrevet en lang række kriminalromaner og psykologiske thrillere.
Lara Lington er midt i tyverne og hendes liv er noget værre rod: Hendes nystartede firma er godt på vej mod konkurs, hendes forretningspartner og bedste ven er rejst til Goa på ubestemt tid, og så er hun lige blevet dumpet af sit livs kærlighed. Hun er godt nok lidt følelsesmæssigt ustabil og har en lidt for livlig fantasi, men da hun pludselig bliver hjemsøgt af et spøgelse, er hun sikker på, at hun er ved at miste forstanden. Men på helt uforklarlig vis har ånden fra Laras nyligt afdøde 105 år gamle grandtante Sadie materialiseret sig i form af en livsglad, jævnaldrende charleston-dansende pige, og hun har et særligt ønske, før hun med ro kan gå over på den anden side: Hun vil have Laras hjælp til at finde et forsvundet halssmykke. Lara har rigeligt med udfordringer, men i takt med hun tilbringer tid sammen med Sadie, bliver livet mere glamourøst og sjovt, og deres skattejagt udvikler sig til noget spændende og romantisk. Kan Sadies ånd virkelig være svaret på Laras personlige problemer, og kan to piger fra forskellige tidsperioder ende med at lære hinanden noget om livet?Tonen og sproget er klassisk Kinsella, og vores kære hovedperson kommer ud for nogle virkelig pinlige situationer, når hun taler med sit spøgelse og glemmer, at andre jo ikke kan se hende. Sadie vil have hjælp af Lara, men Lara finder også ud af at bruge Sadies evner til for eksempel at gå gennem vægge og udspionere ekskæresten. "... Kinsella skriver vanvittig morsomt, også i denne roman." - Litteratursiden
Hun fik 13 i jura, men 03 i husgerning… Den superambitiøse advokat Samantha Sweeting har lige lavet en bommert så enorm, at hun med sikkerhed kan vinke farvel til enhver drøm om at blive partner i firmaet. Et mentalt sammenbrud er faretruende nært, så i bar frustration forlader hun kontoret i London, hopper på et tilfældigt tog og ender langt ude i det rene ingenting, hvor hun ikke kender et øje. Da hun spørger om vej ved et stort, smukt landsted, bliver hun forvekslet med en ansøger til jobbet som husbestyrerinde. Ejerne ved ikke, at hun er advokat, men pludselig er hun ansat - en lille detalje er bare, at Samantha ikke aner, hvordan man tænder ovnen. Hun kan ikke gøre rent, har aldrig tilberedt en middag eller bagt et brød, og det forbandede strygebræt vil bare ikke makke ret. Udgangspunktet er ganske håbløst, men Samantha tager en dyb indånding og accepterer udfordringen. Samantha falder langsomt til i det landlige, men da hendes travle storbyliv haler ind på hende, er spørgsmålet, om hun overhovedet savner sin gamle tilværelse?
På en turbulent flyvetur får Emma afsløret sine inderste hemmeligheder til sidemanden. Han viser sig desværre at være hendes arbejdsplads' amerikanske chef! Heldigvis har han humor, uheldigvis forelsker Emma sig i ham.Den engelske forfatter Madeleine Sophie Wickham (f. 1969) er bedst kendt for ”Shopaholic”-serien skrevet under pseudonymet Sophie Kinsella. De første to romaner i serien, ”En shopaholics hemmelige drømmeverden” og ”En shopaholic i New York”, er blevet filmatiseret under navnet ”Confessions of a Shopaholic” med Isla Fisher i hovedrollen.
En Sunday Times-bestseller til fans af Carole Matthews og Lucy Diamond. UNDER JULETRÆET er den perfekte juleroman, fuld af fortryllende snefnug, varme kaminer og stormende juleforelskelse. For beboerne i den lille engelske landsby Wynmouth er Wynter Træer ikke bare stedet, hvor man køber sit juletræ, men også der, hvor julen bliver vakt til live. Sådan er det bare ikke for Liza Wynter. For Liza er Wynter Træer snarere en kilde til sorg end glæde. Forretningen var hendes fars hjertebarn, og nu hvor han er borte, kan Liza ikke holde ud at være der. Men det bliver hun tvunget til, da farens forretningspartner beslutter sig for at gå på pension og efterlader forretningen til Liza og sin søn, Ned. Liza indvilliger i at hjælpe til med endnu en julesæson, og derefter har hun andre planer med sit liv. Det går dog hurtigt op for hende, at den elskede juletræsforretning blomstrer under Neds ledelse. Vil julestemningen hos Wynter Træer alligevel gøre hendes hjerte blødt? Og vil Lizas fornyede tilknytning til Wynmouth kunne ændre hendes planer for fremtiden? Om UNDER JULETRÆET: "Heidi Swain er dronningen af feelgood, og denne julefortælling lever op til alle vores forventninger." – New! Magazine "En juleromance, der er lige så varm og velkommen som et glas gløgg." – Woman & Home "Du får lyst til at putte dig med en kop varm kakao, når du læser dette varme knus af en festlig bog." – Fabulous Magazine Om HEIDI SWAIN: "Fuld af Heidis karakteristiske milde charme. Lås døren, skænk gløgg op, og sæt dig til rette med denne vidunderlige julegodte! – Milly Johnson "Mere julet end en uge i Lapland – vi elskede det!" – Heat Magazine "Overstrøet med juleglitter." – Trisha Ashley "Giv dig selv en juleforkælelse, og sæt dig til rette med denne magiske bog! – Sue Moorcroft "En rigtig juleknallert af en læseoplevelse! – Penny Parkes "Hyggelig, julet og dybt tilfredsstillende! Endnu en vidunderlig læseoplevelse! – Mandy Baggot
Velkommen til Nattergalevej, hvor livslange venskaber, hjertevarme og kærlighed har hjemme. Kate er på flugt fra sin eksmand, mens hun venter på den officielle skilsmisse, og hun har fundet det perfekte skjulested: et lille hus på Nattergalevej i den lille landsby Norwich i det østlige England, langt væk fra sit gamle liv i London. Hendes nye naboer er imødekommende og hjertelige, og Kate bliver hurtigt en del af fællesskabet på Nattergalevej. Inden for få dage har Kate lovet sine nye naboer at forsøge at få kommunens tilladelse til at opdyrke det grønne areal, som egentlig tilhører den nu forladte Villa Vårbrud. Men drømmen om en fælles nyttehave bliver truet, da beboerne finder ud af, at en ejendomsudvikler har købt den tomme victorianske villa. Mens alt håb synes ude, ankommer en fremmed – og yderst charmende – mand. Han må helt sikkert kunne hjælpe. **"Lav en drink, træk liggestolen ud, og fortab dig i denne dejlige, søde, sommerlige historie! Milly Johnson "Klog, varm og vidunderlig – en rigtig sommerfornøjelse!" Heat Magazine "En fabelagtig feelgood-roman – en solstråle af en bog! Laura Kemp
Cliffehaven-serien er et levende og hjerteskærende portræt af tiden under 2. verdenskrig og de mange mennesker, hvis liv blev forandret af krigen. Rørende venskaber og betingelsesløs kærlighed opstår, mens grufuldhederne udfolder sig. April Wilton er sønderknust over at være tvunget til at forlade Portsmouth og flådens kvindelige hjælpekorps, hvor hun har fundet venskab, lykke og kærlighed. April er blevet udstødt af sin mor og går en usikker fremtid i møde, da hun rejser til Cliffehaven. Med sig bærer hun en hemmelighed, som vil kunne forandre hendes liv for altid. Kan den omsorg og varme, April møder hos Peggy Reilly på Pensionat Havglimt, hjælpe hende med at hele de sår, fortiden har givet hende? Og vil hun finde håb i de tumultariske krigstider? I læ for stormen er 11. selvstændige bind i Cliffehaven-serien.
Cliffehaven-serien er et levende og hjerteskærende portræt af tiden under 2. verdenskrig og de mange mennesker, hvis liv blev forandret af krigen. Rørende venskaber og betingelsesløs kærlighed opstår, mens grufuldhederne udfolder sig. Året er 1943, og Peggy Reillys liv på Pensionat Havglimt går sin vante gang, da krigens trængsler for alvor viser sig. Ikke mindst for Peggys lillesøster, Doreen. Doreen er blevet skilt fra Eddie, men tonen i hans breve er på det seneste blevet mere truende. Da Doreen kun med nød og næppe overlever en traumatisk ulykke under sin orlov i London, vender hun hjem til Peggy og Cliffehaven, i håb om at de trygge omgivelser vil bringe hende i bedring. Eddie er imidlertid en konstant påmindelse om en ubehagelig fortid, og Doreens liv er på tærsklen til at forandre sig dramatisk. Når jeg tænker på dig er 10. selvstændige bind i Cliffehaven-serien.
Cliffehaven-serien er et levende og hjerteskærende portræt af tiden under 2. verdenskrig og de mange mennesker, hvis liv blev forandret af krigen. Rørende venskaber og betingelsesløs kærlighed opstår, mens grufuldhederne udfolder sig. Efter Marys forældre er omkommet i et luftangreb, opdager hun en hemmelig i sin fars dagbøger. Jagten på sandheden leder hende til Cliffehaven på den engelske sydkyst. Her får hun arbejde på Kodak-fabrikken, hvor hun sortere de airgraphs, som bliver sendt af mænd og kvinder i de væbnede styrker – og deres kære – fra alle verdenshjørner. Alt imens hun længes efter nyheder om sin egen kæreste, der kæmper i Europa. Med hjælp fra Peggy Reilly og hendes familie på Pensionat Havglimt begynder Mary at genopbygge et liv for sig selv. Men de hændelser, som udspillede sig for mere end atten år siden, er ikke glemt, og hvis Peggy bryder sit gamle løfte, vil det få katastrofale konsekvenser, ikke alene for Mary … Et glædeligt gensyn er 9. selvstændige bind i Cliffehaven-serien.
Et falmet fotografi. Et forladt hus. Et mysterium fra fortiden.1939: Krigen ulmer i Europa, og Grace bliver sendt til Tasmanien for at bo hos sin excentriske onkel. Grace bliver fortryllet af den ekstreme natur og naboen Daniel, men da han bliver hvervet til krigen, efterlader han uforvarende en hemmelighed, som for altid vil binde dem sammen.1975: Da en anonym velgører testamenterer et hus på Tasmaniens kyst til kunstneren Willow, kan hun ikke tro sit held. Forvirret og begejstret beslutter hun sig sammen med sin mand for at finde frem til identiteten på den tidligere ejer. Men i deres søgen afdækker de et mysterium, som vil ændre deres liv for altid.2004: Libby lever i skyggen af sin mors sorg. Hun er altid blevet beskyttet mod sandheden om sin fars død, men da hun en dag finder et falmet fotografi af et genkendeligt hus, vækker det minder. Mens Libby genoptager den efterforskning, hendes forældre aldrig fik afsluttet, indser hun, at nogle hemmeligheder bør forblive begravet …
20 år. Én hemmelighed. Et løfte om aldrig at afsløre sandheden … For 20 år siden gik Nikkis drøm tabt for altid, da en frygtelig storm rullede ind over den lille kystby Speedwell.Siden den nat har Nikki holdt på en hemmelighed. En hemmelighed, som hun ved har potentiale til at splitte hendes højt elskede familie. I dag lever hun ellers et godt liv, og hun har netop købt sit drømmehus ved havet, da hun modtager et postkort med en kryptisk besked fra en anonym afsender. Snart går det op for hende, at der muligvis er nogen, der kender hendes hemmelighed. Hvis den bliver afsløret, er tilværelsen som hun kender den i fare. Og Nikki ved, at hemmeligheder næsten altid kommer for en dag i en lille by …
Julelys og andre fortællinger indeholder seks fortryllende og hjertevarmende julehistorier af en af Englands mest elskede feelgood-forfatterinder.JulelysRomy har besluttet sig for at holde jul med sin kæreste og hans familie i Frankrig, selvom det ikke ligefrem er noget, hun glæder sig til. Men da hun møder Felix, bliver hendes planer for højtiden pludselig meget mere interessante. Jul i stearinlysets skærFenella skulle have holdt den mest perfekte jul for sine venner og sin familie i deres smukke hus på landet. Men strømmen går, og Fenella ved, at hun får svært ved at stille alle tilfredse … JulefeenDet er juleaften i den lille by Crinan på Skotlands vestkyst, og en ung mand holder jul med sin nevø og niece som eneste selskab. Men så ankommer Ella, som har klædt sig ud som julefe, og hun har tænkt sig at svinge sin tryllestav og give dem alle den bedste juleaften nogensinde.
Nervepirrende krimiserie om psykologen Alice Quentin, der hjælper Londons politi med at sætte en række brutale seriemordere bag tremmer.Clare Riordan og hendes søn, Mikey, bliver bortført fra parken Clapham Common i London en tidlig morgen. Få timer efter finder man drengen, der vandrer alene og desorienteret rundt. Og så dukker en plasticpose op. Den er fuld af Clares blod …Psykolog Alice Quentin slås med kærligheden og er usikker på, om hun overhovedet er i stand til at være i et forhold. Det bliver ikke lettere, da hendes kæreste, politimanden Don Burns, bliver koblet på efterforskningen, og de to skal samarbejde. Mikeys fortrængte minder er nøglen, der kan lede dem på sporet af, hvad der skete med hans mor. Men hurtigt indser Alice, at Clare Riordan hverken er det første eller det sidste offer.En morders syge tankegang er ikke fremmed for Alice Quentin. Men denne gang skal hun forsøge at få adgang til et traumatiseret barns inderste, mens Londons indbyggere frygter morderens næste træk. De betaler en høj pris for hans hævntørst, og prisen skal betales med blod …Dunkle minder er femte bind i serien.
Eva Bandsted bliver uforvarende indblandet i mordet på sin ven, drugdealeren Allan. Herved kommer hun tæt på et korrupt politi og endnu tættere på den uhyggelige leder af Londons underverden. Samt på hans sexede søster.Eva er ikke som de fleste andre kvinder på 35. Hun er tidligere topmodel, enke, milliardærarving og øverste leder af familiens industrikoncern. Og så er hun til kokain og skønhedsoperationer. Efter Allans død finder hun ud af, at hun også er til detektivopgaver og til kvinder. I hvert fald til gangsterchefens søster.Det gør hendes tilværelse mere spændende, men også mere farlig. Meget mere farlig end hun egentlig bryder sig om. Hun indser, at hvis hun ikke opklarer drabet på Allan i en gevaldig fart, er hun den næste, der bliver likvideret."Jeg tilgiver dig ... ikke" er første bind i Jan Thieles krimiserie om den handlekraftige Eva Bandsted. Andet bind, "Dø sent ... Dø ung", udkommer i foråret 2025. Bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. "Jeg tilgiver dig ... ikke" er et remake af Frants Hjejle-krimien "Den hvide by" ("Døden i den hvide by").Jan Thiele (f. 1957) er jurist og forfatter. Han begyndte at skrive digte i starten af 80'erne og har siden udgivet en lang række kriminalromaner – blandt andet den anmelderroste serie om detektiven Frants Hjejle.
Ikke alle fortjener en chance til ... uanset hvor hot den første chance var.Tilly Logan og sportsadvokaten Santino Rossi plejede at have en aftale – sådan en med nul regler og ingen forpligtelser. Partypigen og playeren: Det burde have været ukompliceret. Ingen af dem forudså den katastrofe, som tvang Tilly til at forlade London og vende hjem til Skotland.Fem år senere vender Tilly tilbage til byen. Hun har endelig fået sit liv tilbage på sporet og har tænkt sig at holde sig langt væk fra Santino. Men da de to pludselig står ansigt til ansigt igen, er en ting sikker: Tiltrækningen mellem dem er stadig eksplosiv.Santino repræsenterer en del af Tillys fortid, som hun desperat prøver at glemme. At genoptage forbindelsen med ham vil være at lege med ilden – men hvis de holder deres forhold hemmeligt, kan hun måske undgå at brænde sig igen ...Revanche er bog 2 i en spinoff-serie til Harris Brothers-serien. Foregår i samme univers, men kan læses uafhængigt.
TO MODIGE KVINDER. EN SKÆBNESVANGER MISSION. ET FORRÆDERI, DER ENDER FATALT.1970. Noah Ainsworths er plaget af erindringer om sin tid som britisk agent i det krigshærgede Frankrig. Efter en hjerneoperation lider han af blackouts, og særligt et uafklaret spørgsmål hjemsøger ham: Hvem var den agent, der reddede hans liv på den sidste, fatale mission?Noahs datter, Charlotte, er opsat på at finde svar, og hendes søgen leder hende frem til to kvinder, Chloe og Fleur. Mens Charlotte afdækker de to kvinders heroiske indsats og forbindelse til Noah, støder hun også på foruroligende spor af en dobbeltagent. Snart er Charlotte fanget i et forræderisk spind af hemmeligheder, og en chokerende historie fra krigens sidste dage kommer endelig for en dag.Agenten i Paris er en medrivende fortælling om kærlighed, familie og mod i en af de mørkeste perioder i menneskehedens historie.
Han burde have smidt hende ud. Men da Alexander Lavoie griber en gådefuld, lyshåret skønhed i at tælle kort i sin spilleklub, bliver han mere fascineret end rasende. Han må se hende igen – i sin klub, på sit kontor, i sin seng …Angelique Archer burde have sagt nej, da den berygtede Lavoie tilbyder hende et job. Men Anqelique er desperat efter en indkomst… desperat nok til at sige ja til et tilbud fra en lejemorder. Hvis rygterne da taler sandt. Men hurtigt går det op for hende, at det bliver svært at holde det professionelt, når hun arbejder for en så charmerende og forførende mand ...Lady på afveje er tredje selvstændige bind i Kelly Bowens historiske romance-serie, Season for Scandal, der er perfekt til fans af Lisa Kleypas, Tessa Dare og Sarah MacLean.Han burde have smidt hende ud. Men da Alexander Lavoie griber en gådefuld, lyshåret skønhed i at tælle kort i sin spilleklub, bliver han mere fascineret end rasende. Han må se hende igen – i sin klub, på sit kontor, i sin seng …Angelique Archer burde have sagt nej, da den berygtede Lavoie tilbyder hende et job. Men Anqelique er desperat efter en indkomst… desperat nok til at sige ja til et tilbud fra en lejemorder. Hvis rygterne da taler sandt. Men hurtigt går det op for hende, at det bliver svært at holde det professionelt, når hun arbejder for en så charmerende og forførende mand ...Lady på afveje er tredje selvstændige bind i Kelly Bowens historiske romance-serie, Season for Scandal, der er perfekt til fans af Lisa Kleypas, Tessa Dare og Sarah MacLean.
Meadowbank er en af Englands dyreste og mest velansete pigeskoler. Blandt eleverne finder man både en svensk og en arabisk prinsesse. For skolens ledelse er det en katastrofe, da den nye idrætslærerinde bliver myrdet; og det bliver ikke det sidste mord på skolen.Politiet står uden spor, men en af eleverne får øje på en sammenhæng mellem mordene og tilkalder den belgiske mesterdetektiv Hercule Poirot.
Den forældreløse Anne Beddingfield overværer en frygtelig ulykke i Londons metro, hvor en mand falder ned på skinnerne og dør. Mens liget bliver båret væk, falder en seddel ud af lommen. På den står adressen 17. 1 22 Kilmorden Castle, og Anne følger nu sporet for at finde ud af, hvem manden var. Inden længe fatter hun mistanke om, at der er tale om mord og ikke en ulykke, som politiet har konkluderet. Hendes søgen efter sandheden fører hende fra England til Afrika, og hun opdager, at den mystiske mand ikke er den eneste, der har måttet lade livet som en del af et verdensomspændende komplot.Agatha Christie (1890-1976) er Englands ukronede krimidronning og skaberen af kendte og elskede figurer som mesterdetektiven Hercule Poirot og den lettere påtrængende, men ikke desto mindre geniale Miss Marple. Agatha Christie er den bedst sælgende krimiforfatter i verden, og hendes bøger er oversat til flere sprog end William Shakespeares. Mange af romanerne er tilmed blevet lavet til både film, TV og sat op på hæderkronede teatre.
Amerikanske Direck rejser til Europa for at opleve den gamle verden og se, hvordan den adskiller sig fra den nye, hvor han er vokset op. Første stop er England, hvor han møder hr. Britling, der er så engelsk, som man kan være. Det, der starter som en interessant og hyggelig rejse, bliver imidlertid langt mere begivenhedsrig, end den muntre amerikaner havde drømt om. Mens han er i England, bryder første verdenskrig ud, og det gamle Europa, som han længtes efter at se, smuldrer mellem fingrene på de stridende stormagter.”Hr. Britling og verdenskrigen” udkom første gang i 1916, hvor ingen anede, hvor længe krigen ville rase, og hvordan verden ville se ud, når den var færdig.H.G. Wells (1866-1946) var en britisk forfatter, der skrev i flere genrer, men som primært er kendt for sine bidrag inden for science fiction. Heriblandt er ”Tidsmaskinen” (1895), ”Den usynlige mand” (1897) og ”Klodernes kamp” (1898) nogle af de mest berømte og også nogle af dem, der gentagne gange er blevet filmatiseret og været inspiration til andre forfattere og filmskabere.
For at vinde hjertet hos Englands smukkeste mand, må Lettice Knollys samle alt sit mod. For Robert Dudley, jarlen af Leicester, er dronningens elskede, og i et land, hvor Elizabeths ord er lov, og bødlens skygge falder på enhver, der vover at fornærme hende, er det farligt at følge sit hjerte. Hele sit liv elskede dronning Elizabeth d. I kun to mænd lidenskabeligt: jarlen af Leicester og jarlen af Essex. Og dog var der én bestemt kvinde, som altid stod i vejen for dronningen: Den smukke Lettice Knollys, som giftede sig med jarlen af Leicester, og som bogstavligt talt stjal ham for næsen af dronningen. Mærkelig nok var det den selvsamme Lettice, der var mor til dronningens elskede jarl af Essex; manden som med sit forræderi en dag skulle komme til at knuse dronningens hjerte. ”Dronningen er min fjende” er historien om to kvinders kamp om de samme mænd – om magt, intriger og fjendskab, men også om den dybe inderlige kærlighed.Victoria Holt (1906-1993) er en af verdens mest elskede romanceforfattere. Holt debuterede som skribent allerede som 17-årig, men det var hendes historiske romance-romaner, der gav hende et internationalt gennembrud. I dag er hendes romaner solgt i over 50 millioner eksemplarer verden over.
ndons politi med at sætte en række brutale seriemordere bag tremmer.Datteren til en prominent minister, Jude Shelley, er på vej hjem fra en fest, da hun pludselig bliver trukket ind i en bil. Med et vansiret ansigt bliver hun kastet i Themsen, og det iskolde vand fylder hendes mund, næse, lunger …På mirakuløs vis Judy formår at overleve, men ingen kan regne ud, hvem hendes overfaldsmand er. Et år senere beder hendes familie psykolog Alice Quentin om at genbesøge sagen. Det var Don Burns, der fandt Judy ved floden, og selvom de ikke har talt sammen i et år, må Alice bede om hans hjælp.Men da en ældre præst bliver angrebet ved Battersea og skyller op ved Westminster i London, bliver sagen langt mere kompliceret. En ældgammel glasperle er bundet til ligets håndled, og Alice begynder at se en sammenhæng. Themsen har altid krævet ofre, og morderen tror tydeligvis stadig på flodens magt.Alice er overbevist om, at Judy og hendes familie skjuler noget – og at flere mennesker vil drukne, hvis ikke de fortæller sandheden.Flodens ofre er fjerde bind i serien.
Øen St Martin er dækket af en iskold aftentåge, da det 11-årige tvillingepar, Jane og Ethan Minear, bliver angrebet på en mark. Drengen formår at finde vejen hjem, men omstændighederne omkring søsterens forsvinden har efterladt ham komplet stum. Da børnenes mor i desperation beder efterforsker Ben Kitto om hjælp, er han ikke umiddelbart bekymret. På en lille ø er der ikke mange steder, et barn kan gemme sig, men efter at have ledt med lys og lygte, begynder han at frygte for Janes liv. Minear-familien viser sig at have mange fjender i det lille samfund, især børnenes far, ejeren af en masse blomstermarker, er der ikke nogen, der taler godt om. Da et lig dukker op, dækket af blomster, får Kitto travlt. Nogen på øen ved præcist, hvor Jane er, og for at finde ud af hvem, må Kitto efterforske og mistænke folk, han har kendt hele sit liv. For én af dem lyver …
I 1980’ernes London i den nordvestlige bydel Caldwell vokser fire unge mennesker op – Leah, Felix, Keisha og Nathan – som alle forsøger at finde vej i voksenlivet og storbyens flimrende udbud. Mens de kæmper med ambitioner, klasseforskelle og indre tomhed, udfordres deres forståelse af, hvem de er, og hvad de ønsker. I livets beslutninger såvel som i byen er alle gader valg, som enten kan føre til blindgyder eller succes, så man må træde varsomt for ikke at fare vild.NW er et råt og ærligt portræt af London og en tragikomisk og hjerteknusende roman om livets skrøbelighed og de flygtige, men vigtige møder, der former os – og en suveræn demonstration af, at Zadie Smiths forfatterskab aldrig taber pusten.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.