Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Ensomhed

Her finder du spændende bøger om Ensomhed. Nedenfor er et flot udvalg af over 209 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • Spar 30%
    af Antoine De Saint-Exupery
    209,50 kr.

    Smuk gaveudgave i stort format af den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet. Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet."Den lille prins" er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne.En af verdens mest solgte bøger - over 140 millioner eksemplarer.Antoine De saint-Exupéry (1900-1944) var fransk pilot, matematiker, opfinder, diplomat og forfatter til adskillige bøger.

  • af Vilma Sandnes Johansson
    138,95 - 190,95 kr.

    Vilma er lige fyldt 13 år. Krop og identitet er under forandring, og netop som veninder, kærester, fester og musik skal til at være livets nye omdrejningspunkt, får hendes mor konstateret uhelbredelig kræft. Lægerne giver hende 6-48 måneder at leve i. Sammen og hver for sig forsøger datter og mor at leve et så almindeligt liv som muligt, samtidig med at de, som årene går, begge prøver at forholde sig til at skulle miste og mistes. Om forfatteren:Vilma Sandnes Johansson (f. 2000) romandebuterer med ”Tænk ikke på mig”. Hun dimitterede fra Christianshavns Gymnasium i 2019 og har siden da arbejdet på et hotel, været et smut forbi retorik på Københavns Universitet og skrevet ”Tænk ikke på mig”. Vilma skriver også jævnligt for Månedsmagasinerne IN og Elle.

  • - Tove Ditlevsens brevkasse i Familie Journal 1956-1976
    af Tove Ditlevsen
    388,95 kr.

    Små hverdagsproblemer er en komplet samling af de spørgsmål og svar, som er blevet bragt i Familie Journal i den 20-årige periode fra 1956-1976, hvor Tove Ditlevsen var brevkasseskribent. I alt mere end 4000 spørgsmål og svar, der her, for første gang nogensinde, bliver tilgængelige i en samlet udgivelse.Bogen giver med en utrolig rigdom et indblik i danskernes liv og hverdag. Tove Ditlevsen svarer med varme, intelligens og humor på spørgsmål om alt lige fra husholdningsbudgetter til generationsopgør, fra vold til ulykkelig forelskelse. Meget ændrer sig gennem årerne, ser man, men mennesket forbliver på samme måde udsat i tilværelsen. Derfor er Små hverdagsproblemer ikke kun spændende som en kulturhistorie over en af de vigtigste perioder i Danmarkshistorien, men også genkendelig og vildt aktuel. Bogen er et atlas over menneskelivet, en husbibel man kan tage frem, når livet igen spænder ben og man har brug for et svar fra en klog dame.

  • af Geir Gulliksen
    138,95 - 152,95 kr.

    Midt i livet står Henning pludselig alene. Han er blevet skilt flere gange, han ser sjældent sine børn, og da han opfører sig grænseoverskridende over for en kunde, bliver han fyret fra sit arbejde på et reklamebureau. Den uventede fritstilling får Henning til at genoverveje sin tilværelse: Hvilken mand har han været over for de kvinder, der formede hans liv? Hvilken slags barn var han, og hvilken slags far?Spørgsmålene fører til overraskende erkendelser om Hennings liv – ikke mindst om hans forhold til den fremmedfjendske datter Synne, der forsøger at holde Henning på afstand. Men de fører også til uventede møder, der for altid ændrer Hennings syn på køn og identitet."Den jeg skulle blive" er en gribende og eftertænksom roman om de små og store forskelle mellem den, man er, og den, man gerne vil være.Om forfatteren:Geir Gulliksen (f. 1963) er forfatter og redaktør på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen "Historie om et ægteskab" (da.2017), som blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris.

  • af Rebecca Bach-Lauritsen
    288,95 kr.

    Nomineret til Nordisk Råds børne- og ungdomslitteraturpris.♥ ♥ ♥ ♥ ♥Politiken"Smukt tegnet. Stort tænkt. Og flot forløst." Politiken"En nydelse ... det er vildt, frodigt og varmt." Bogbotten"Vidunderlig ... Det er en bog, der imponerer" Børnenes Bøger"Flottere billedsprog skal man lede længe efter" LitteratursidenBetagende billedværk i sorte, hvide, brune og blå nuancer, skrevet af Rebecca Bach-Lauritsen og bragt op i billedballonen af Anna Margrethe Kjærgaard.Om en dreng der bor alene sammen med en kaktus i et hus, hvor alt ånder fred og ro, der er orden på sagerne og alt står i smukke, snorlige rækker i haven. Indtil en kæmpestor, brun bjørn dukker op, tilsyneladende ud af det blå.Ingen pædagogiske forklaringer, ingen pegefingre, lutter poesi, smukke ord med rytme og allitterationer, fulgt til dørs af lineal-strunke linjer, der pelsblødt opløser sig i glad gemmeleg og vild dans!Kan læses som allealdres billedværk, kan også med fordel læses med børn (nå ja: og voksne), der har brug for at turde slå nogle skæve streger.

  • af Cecilie Eken
    Stream i AppenFysisk bog

    Mia er flyttet til en ny by med sin mor, lillebror og papfar Jan. Hun har fået nyt hus og ny skole, og hun hader det alt sammen og ønsker sig tilbage til sit gamle liv, hvor hendes far og hunden Matti også var en del af hverdagen. En aften stikker hun af efter et skænderi og gemmer sig i genboens forladte have, der viser sig ikke at være helt forladt. Men det er ikke kun det magiske træ i haven, der vogter over hemmeligheder. Mia har også gjort noget, hun gerne vil skjule."Natblomst" er en historie om ensomhed, tab og venskab og ikke mindst om vores forhold til den natur, vi selv er en del af. Romanen er selvstændig forsættelse af "Sølvblomst", Cecilie Ekens bestseller fra 2002 om drengen Jonas og hans oplevelser med et ganske særligt plantevæsen.Om forfatteren:Cecilie Eken (f. 1970) har siden sin debut i 1993 skrevet eventyrligt og poetisk for børn og unge i mange former: billedbøger, digte, romaner, serier. Hun har modtaget en mængde priser og legater for sit forfatterskab, bl.a. Kulturministeriets børnelitterære pris to gange, Skolebibliotekarernes Børnebogspris og Det Danske Akademis Silas Pris. I 2019 blev hendes roman "Styrke (Karanagalaksen Log I)" nomineret til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris. Cecilie Eken er medlem af Det Danske Akademi.

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Sun Pin
    119,95 - 138,95 kr.

    Sun Pin tilhører den yngre generation af forfattere i Kina. Hendes udgangspunkt er storbylivet og enebørnene, og i sine efterhånden mange novellaer undersøger hun ofte, hvad det har kostet hendes generation at tilpasse sig og overleve i en verden, hvor der stilles krav om succes på alle hylder. Ensomhed, opofrelse, udnyttelse og fornedrelse spiller en central rolle i forfatterskabet, og ofte går Sun Pin så tæt på sine hovedpersoner, at hun nærmest svælger i deres pinefuldt navlepillende forsøg på at træde sig selv under fode. Det er dog værd at hæfte sig ved, at Sun Pin altid behandler sine hovedpersoner med stor nænsomhed og udviser stor forståelse for – og indsigt i – deres højst kaotiske følelsesliv.Det er blandt meget andet Sun Pins følsomme greb og værkernes insisterende skrøbeligt-stærke feminine tankestrømme, der gør hendes litterære stemme interessant, også set op mod tidens mange strømninger udi det kønnede. Sun Pins novellaer har vakt opsigt i hjemlandet. Hun er bl.a. blevet lovprist af store og kontroversielle forfattere som Su Tong og Yan Lianke og har modtaget flere litterære udmærkelser.

  • af Élisa Shua Dusapin
    168,95 kr.

    I den lille sydkoreanske kystby Sokcho tæt på grænsen til Nordkorea møder den unge fransk-koreanske kvinde, som aldrig har været i Europa, en tegneserietegner, der er kommet for at få inspiration, langt væk fra Normandiet, hvor han stammer fra. Det er vinter, kulden sætter en dæmper for alting, fiskene kan være giftige, kroppene smertefulde, misforståelserne svævende, og blækket flyder ubønhørligt på papiret: et spinkelt bånd knyttes mellem to mennesker med meget forskellig kulturel baggrund. Romanen bærer som det hvide skum blidt læseren ind i et univers af sjælden rigdom og originalitet og en magtfuld atmosfære.

  • af Halldóra Thoroddsen
    228,95 kr.

    ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ Thomas Bredsdorff, Politiken”En lille perle af en fortælling, der bliver hos sin læser længe efter, man har vendt sidste side” Karina Høyer, Litteratursiden.dkDobbelte ruder vandt Islandske Kvinders Litteraturpris, Fjöruverðlaunin, og er præmieret med EUs litteraturpris; juryen kaldte det "en storslået historie fortalt i få ord". Det er Halldóra Thoroddsens (1950-2020) debutroman, hvormed hun prosadebuterede i en alder af 66 år.Modenheden mærker man i denne fortælling om en aldrende kvinde, der kun modvilligt involverer sig i et nyt parforhold - for hvad skal det nytte - samtidig med at omgivelserne ser skævt til den nye alliance.Det er en sjældenhed at læse moderne romaner med aldrende, ja meget gamle hovedpersoner, og Thoroddsen har tydeligvis ramt noget særligt med Dobbelte ruder, der er udkommet eller er under udgivelse i Albanien, Bulgarien, Frankrig, Italien, Kroatien, Makedonien, Rumænien, Tjekkiet.

  • af Mia Skytte O\'Toole
    213,95 kr.

    Følelser fortæller os, at der er noget af konkret betydning på spil for os i et konkret øjeblik. På den måde peger de på den forskel, der er mellem dér, hvor vi gerne vil være, og der,hvor vi er. I stort og småt. Følelser opstår i interaktion med omverdenen og tilbyder netop derfor information om både os selv og vores verden. På den måde indeholder vores følelser et væld af information og fungerer som et slags kompas, der peger på handlemuligheder. Følelsernes kompas inviterer læseren til at kigge på sit følelsesliv fra nye vinkler og behandler spørgsmål som: Hvad er følelser? Hvad skal man gøre med dem? Og hvad betyder vores følelsesliv for sundhed og sygdom?

  • - Og andre historier
    af Georgi Gospodinov
    212,95 kr.

    Georgi Gospodinov roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”.Hans En naturlig roman og Melankoliens fysik er udkommet i Helle Dalgaards oversættelse, og hun har til Blinde Vajsja valgt en samling af hans bedste noveller særligt til det danske publikum, ligesom Gospodinov har skrevet et efterord særligt til den danske udgave.Novellerne hæver læseren op i en slags litterær helikopter, hvor tiden flyder ud og man bevæger sig ubesværet rundt, uanset om året er 1989, 1931, 2000 eller langt ude i fremtiden. Noveller der udhæver for øjet, hvad der er det væsentlige.

  • af Georgi Gospodinov
    190,95 kr.

    "Originalt mesterværk" Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Berlingske "Verdenslitteratur" Frits Andersen, Weekendavisen "En skidegod roman" John Chr. Jørgensen, Ekstra Bladet Da bulgarske Georgi Gospodinovs roman Melankoliens fysik fik en fremragende modtagelse i Danmark (2017), gik mange forgæves til boghandleren efter debutromanen En naturlig roman, der var udkommet på dansk i 2006. Det rådes der bod på med denne reviderede 2. udgave. For, som Neue Zürcher Zeitung har formuleret det: "Gospodinov redder både verden og litteraturen." På legende, anarkistisk og ofte humoristisk vis udfordrer Gospodinov romangenren og fortæller i En naturlig roman både en skilsmissehistorie, toilettets historie, såvel som flere andre historier om det, der alt i alt gør mennesket til menneske. Og fluen til flue.Romanen er oversat til 23 sprog.Det forstår man godt.

  • af Mona Høvring
    119,50 - 158,95 kr.

    VENTEVÆRELSET I ATLANTEN er en roman om Olivia, som er midt i tyverne. Hendes hverdag er præget af forvirring og rastløshed. Hun kæmper for at komme fri af en dominerende mor, forholdet til kæresten er udsigtsløst, og arbejdet på aluminiumsværket gør hende syg. Så sker der to ting, der vender op og ned på hendes liv: Hun arver en villa i Reykjavik, og hun møder kvinden Bé. Per Petterson om Mona Høvring: "Mona Høvring er uforudsigelig, alvorlig, charmerende og virkelig god. Jeg elsker hendes bøger" Om Mona Høvrings første roman: Noget der hjælper, 2016 Politiken <3 <3 <3 <3 <3 (5 hjerter) Forfriskende romandebut ... Stærkt norsk forfatterskab. La os endelig få mere ... Berlingske Tidende ★★★★★ Jeg kom undervejs til at tænke på Sylvia Plaths »Glasklokken« og Françoise Sagans »Bonjour Tristesse«. I 2014 blev Mona Høvring nomineret til Nordisk Råds litteraturpris for romanen Camillas lange netter.

  • af Shaun Tan
    278,95 kr.

    Hvad får et menneske til at bryde op fra hjemmet, lægge alt bag sig og rejse alene til et fremmed land, et sted uden venner og familie, hvor sproget er ukendt, ensomheden overvældende, dagligdagens helt almindelige genstande uden navn og selve fremtiden uvis?Denne lavmælte grafiske roman er en hyldest til migranten, flygtningen, det tvangsforflyttede menneske – en minderune over alle dem, som har været tvunget ud på den usikre rejse og et spejl for dem som står usikre på tærsklen.SHAUN TAN er forfatter og illustrator. Han står bag en lang række prisbelønnede udgivelser, heriblandt den meget roste Udkantsfortællinger (da. 2010), og han blev i 2011 modtager af Alma-priset, børnebogens nobelpris, for især Ankomsten."Et sandt mesterværk (...) det er længe siden jeg har følt mig så berørt af et kunstværk." - Ekstrabladet (6 stjerner)"Bevægende. Fantastisk. Uforglemmelig" - Politiken (6 hjerter)

  • af Moa Herngren
    162,95 - 178,95 kr.

    Åsa har opfostret sin søn alene, og deres forhold har altid været tæt. Hun tager tætheden for givet, indtil den dag alt pludselig ændrer sig: Han får en kæreste. MOA HERNGREN er svensk forfatter, journalist og tidligere redaktionschef for svensk Elle. SVIGERMOREN er første bog i en planlagt romantrilogi om forliste familiesammenhold, anden bog, SKILSMISSEN, udkommer i Danmark i 2025. Åsas søn og hans nye kæreste mangler pludselig et sted at bo, og Åsa inviterer dem til at flytte ind hos hende. Hverdagen med det unge par stiller nye krav til mor-søn-forholdet. Åsa strækker sig langt for at få en god relation til sin svigerdatter, men bestræbelserne tolkes som utidig indblanding. Da Åsa med de bedste intentioner snubler over en viden, der ikke var ment for hendes øjne, er det optakten til en sønderrivende familiekonflikt. Åsa bliver mødt med anklager om en fortid, hun ikke kan genkende, og hun står alene med sit indtryk af sønnens opvækst. Men er anklagerne hans egne, eller har nogen lagt ham ordene munden? Under alle omstændigheder står det hende snart klart, at hun ikke længere er den vigtigste person i sønnens liv, og at den position er overtaget af svigerdatteren. Situationen spidser til, da Åsas egen mor falder bort, og hun er på egen hånd og uden nogen til at bakke sig op. SVIGERMOREN og SKILSMISSEN har fanget læserkredse over hele Sverige, hvor spørgsmålet om, hvem af hovedpersonerne der fortjener læserens sympati, har antændt debatten.

  • af Inge Duelund Nielsen
    288,95 kr.

    "Årets smukkeste og klogeste bog" Politiken"En blændende smuk fortælling" Børnenes bøger"Ualmindelig smuk" LitteratursidenClara er næsten usynlig. I skolebussen, i klassen, i frikvarteret. Kun buschaufføren, Patricia, ser hende, men jo mere hun prøver at hjælpe, jo værre bliver det. Først den dag Clara ikke kommer i skole, får de andre børn øje på hende.En betagende, illustreret fortælling om en stille pige, der går på en mobbefri skole, men bliver ignoreret af de andre. En bog for børn, unge, voksne og gamle, der har erfaring med at skulle finde mod, sætte af og tage et spring, så der kommer luft i livet. Om empati og fantasi.N.B: Denne bog skal åbnes! Efter illustratorens ønske er omslaget dæmpet, næsten halvkedeligt, mens bogen kommer til live, når den åbnes – for at danne en parallel til, hvordan vi nogle gange fejlbedømmer et menneske ved kun at se det ydre, og ikke det indre, rige liv.Et usædvanligt – og usædvanlig helstøbt – værk skabt i et unikt samarbejde mellem forfatter Inge Duelund Nielsen og illustrator Gitte Gade, der også stod sammen om bogen Hulder til Balder (2019).

  • - noveller
    af Astrid Heise-Fjeldgren
    94,95 kr.

    De otte noveller beskæftiger sig med små forskydninger i stille liv. Forfatterens ærinde er at finde skønheden i en hverdag, hvor ensomheden kommer til udtryk på ret særpræget vis, men alligevel forbliver genkendelig. I titelnovellen ’Hulmønster’ forsøger en datter at få sin demente mor til at reparere et mølædt sjal, i novellen ’Sand’ påtager et firma sig at bilægge familiestridigheder med bevægende breve. I ’Hinkesten’ vil hovedpersonen for alt i verden ikke ud at rejse, mens hovedpersonen i ’Historiens vingesus’ måske ender med at give efter for sin udlængsel.

  • Spar 17%
    - En fortælling om at være til
    af Anna Mejlhede
    248,95 - 271,95 kr.

     "De største begivenheder i vores liv er kun sjældent forbundet med det, som er let. Tværtimod ligger livets dybe glæde ofte i alt det, som også kan være svært og tungt at bære." Hjertesorg rammer os ikke kun, når et menneske, vi holder af, forlader os eller dør fra os. Hjertesorgen er ikke kun forbundet med den romantiske kærlighed, men er et grundvilkår, der følger os hele livet - på godt og ondt. Med udgangspunkt i et væld af eksempler fra både litterære og religiøse tekster samt episoder fra sit eget liv beskriver sognepræst Anna Mejlhede, hvordan og hvornår hjertesorgen rammer os: når vi føler os svigtede; når ensomheden rammer os; når vi føler, at vi er forkerte eller ligefrem mister os selv. Med andre ord: Når vores sårbarhed og skrøbelighed står allermest tydeligt for os. Både som præst og som menneske undersøger Anna Mejlhede, hvordan hjertesorgen giver os en større forståelse af livet og af os selv - og hvordan den største sorg på paradoksal vis også er uløseligt forbundet med den største glæde. 

  • af Amanda Romare
    162,95 - 193,95 kr.

    Den ultimative livline for singler, der søger romantisk kærlighed i en hvilken som helst skikkelse. "Skrevet med en uventet mængde mørke og alligevel på samme tid så forbandet morsom … Som at danse, mens dit hjerte er ved at briste.” Dagens Nyheter ”En fænomenalt morsom bog om oprigtigt at længes efter kærlighed bare for om og om igen at blive vraget af typer, man ikke engang for alvor var interesseret i.” Aftonbladet ”Je suis Amanda Romare. Alle singler, jeg kender, skulle have T-shirten, hvis den fandtes.” Smålandsposten Hovedpersonen Amanda beslutter sig for at give sex, kærlighed og dating sin fulde opmærksomhed i et år, efter at hun er trådt ind i trediveårsalderen, men uden endnu at være trådt ud af sin status som single. Resultatet er det ene alt-for-korte-og-utilfredsstillende møde efter det andet med fyr efter fyr: konsulenten, bartenderen, naboen … Amanda optræder tjekket og cool over for mændene, men hendes selvværd er for hastigt nedadgående i mødet med deres ligegyldighed og rå behandling, som hun accepterer uden de store protester. Heldigvis har hendes familie og venner hendes ryg i kampen med datingscenens brug og smid væk-kultur, hvor deltagerne, selv når de mødes ude i virkeligheden, konkurrerer med en uendelig kø af online-profilbilleder, parat til næste swipe. AMANDA ROMARE er svensk forfatter, scriptwriter, producer – og millenial.

  • af Torben Madsen
    112,95 - 228,95 kr.

    ”Sådan får du venner for livet” er først og fremmest skrevet som en hjælp til dem, der ønsker at få (endnu) en ven eller veninde, men bogen henvender sig også til dem, der ønsker at forbedre eller redde eksisterende venskaber samt dem, der mistrives på grund af ensomhed – den måske største hindring for menneskelig lykke.

  • af Geir Gulliksen
    138,95 - 190,95 kr.

    Hvorfor er maskuliniteten så skrøbelig? Det er det polemiske spørgsmål, der driver Geir Gulliksens essaysamling om mænd, køn og seksualitet. Teksterne handler om faderskab, kvindelige forbilleder og feminismens betydning i en mands liv. Gulliksen tager udgangspunkt i genkendelige hverdagssituationer, hvor maskulinitetens absurde begrænsninger træder tydeligt frem: Hvorfor er det umandigt at sidde ned og tisse? Hvorfor føles det umuligt at gå ud på gaden i regnen med en lille rød paraply?Ligesom i sine romaner er Gulliksen nuanceret, nysgerrig og kritisk. Hans blik på sig selv og sine omgivelser er både åbent og hårdt. Mellem disse poler finder Gulliksen et håb, der kan besvare et af tidens store spørgsmål: Hvor findes frirummet for den moderne mand?Om forfatterenGEIR GULLIKSEN (f. 1963) er forfatter og forlægger på det norske forlag Oktober. Han debuterede i 1986 og har siden udgivet både romaner, digte, essays og børnebøger. Hans romaner har skabt debat om køn, ægteskab og autofiktion i flere skandinaviske lande. Gulliksen fik sit store gennembrud med romanen ”Historie om et ægteskab” (da. 2017). Seneste udgivelse på dansk er den anmelderroste ”Den jeg skulle blive” (2021).

  • af Anne Plejdrup & Nadja Hansen
    178,95 - 193,95 kr.

    Noget af det bedste i verden er at have en god veninde. Og noget af det værste er, når man er uvenner. Alle venskaber har deres op- og nedture, og det kender de to realitystjerner Anne Plejdrup og Nadja Hansen også til. Deres venskab er stærkt, men det har ikke altid været lige nemt for dem at være veninder.I HOMIES sætter de to fokus på, hvordan man er en god veninde, og hvad man skal, og ikke skal gøre over for sine veninder. Hvad gør man for eksempel, når ens veninde er ked af det? Og hvordan opfører mig sig, hvis venskabet i perioder er fyldt med jalousi? Må man godt sige, man ikke kan lide den andens kæreste? Og hvad gør man egentligt, når man på mange forskellige måder er forskellige, men alligevel elsker hinanden? Anna og Nadja taler i bogen om, hvordan man skal være en god veninde på internettet, og hvordan man siger, hvis den anden er en idiot. Og hvordan siger man lige undskyld, hvis man selv er idioten? Denne bog er en samtale mellem to veninder, som kan hjælpe dig med do’s and don’ts i et venskab.Det er snakken om, hvordan man er den veninde, man gerne selv vil have. Der er ikke et klart svar, men Anne og Nadja tager samtalen omkring det, selv når det bliver sårbart.For selvom det kan være svært, er noget af det vigtigste i verden at have en veninde.Anne Plejdrup, 22 år, født og opvokset på Mors i Nordjylland. Arbejdet som influent siden 2019 med knap 200.000 følgere.Nadja Hansen, 25 år, født i Sorø, men bor i dag i Sydhavnen i København. Arbejder som influent siden 2017 og kalder sig en ”virtuel veninde” til sine 140.000 følgere.

  • af Torben Madsen
    148,95 - 228,95 kr.

    Mon ikke vi alle har mødt mennesker, der tilsyneladende er populære overalt, hvor de kommer, og andre, som de færreste ønsker at være ven med. Men hvad er det mon, der gør denne store forskel, og hvad kan den enkelte gøre for at blive en af de altid populære frem for den, ingen vil lege med? Det er de spørgsmål, forfatteren Torben Madsen forsøger at besvare i denne bog, og det gør han med fokus på disse seks emner: Førstehåndsindtrykket, og hvordan man kan forbedre det Pli til hverdag og til fest samt på de sociale medier Hvordan man bliver den, alle gerne vil snakke med Sociale relationer, herunder hvordan man bliver populær som ven, kollega, forældre, samlever, nabo m.m Alt det, der måske gør os upopulære Konflikter, og hvordan vi undgår dem - eller løser demDe mange udfordringer, der ligger i emnet ”popularitet” fordrer en erfaren og alsidig forfatter, og det kan man vist roligt sige, at Torben Madsen er. Først arbejdede han tre år som teknisk assistent. Derpå 10 år som sælger, afbrudt af en merkonom- og en jurauddannelse samt en periode som advokatfuldmægtig, og nu selvstændig psykoterapeut på 34. år. Alt sammen sideløbende med et forfatterskab på foreløbigt 15 bøger, heraf seks selvhjælpsbøger.

  • - Perspektiver på unge, hverdagsliv og fællesskaber
    af Søren Østergaard & Simon Haugegaard
    328,95 kr.

    I denne bog søger vi at nærme os en forståelse f, hvilken betydning de ændrede rammer har for elevernes søgen efter svar på de universelle ungdomsspørgsmål: "Hvem er jeg?", "hvad skal jeg?", og "hvem skal jeg det sammen med?". Hvad betyder det, at svarene skal findes sammen med jævnaldrende venner, der er lige så kloge/"dumme" som en selv, og forældre, der i nogen grad selv går og tumler med de samme spørgsmål? Hvilken rolle spiller den organiserede fritidsarena? Bliver man her til nogen, mens man går til noget, og kan den siges at være den del af svaret i unges jagt på frirum?

  • Spar 14%
    af Mikael Bergstrand
    82,95 - 214,95 kr.

    Hver morgen vågner Ingemar Modig gennemblødt af sved, lige før clockradioen går i gang. Hvis han ikke når at slå den fra, før alarmen lyder, vil nogen dø.  Angst og tvangstanker har overtaget Ingemar Modigs liv, men så møder han Dalia, en 11-årig pige fra Syrien, der er en fremragende fodboldspiller, og som nægter at tage et nej for et nej. Sammen forsøger det umage par at bane en vej uden om kulturkløfter og grusomme minder.  Hvad de ikke ved er, at nogen i deres lille by lægger planer og har brug for en skandale.Ingemar Modigs morgengry er en sørgmunter fortælling med hjerne og hjerte om venskab, ensomhed og mod.

  • af Christine Lund Jakobsen
    168,95 - 263,95 kr.

    Hver dag pusler Herman rundt i sin have. Han vander, nipper visne blade af og passer sine jordbær, ærter og smukke blomster. Hermans have er lukket med to store låger, og ingen må komme ind, for Herman vil være i fred. En dag banker et væsen med grønne fingre på døren for at låne en cykel, men Herman er ikke interesseret i at låne noget ud. Flere væsner kommer forbi, og de har alle brug for hjælp, men Herman ønsker ikke at hjælpe og bygger i stedet et højt hegn rundt om haven. Jorden begynder at rumle og brage, og lydene bliver højere og højere … Jorden eksploderer, og jordens hjerte forsvinder. Hermans have er blevet til en lille ø, der svæver rundt i det store univers. Noget mørkt med otte øjne nærmer sig – er det ven eller fjende? Kan jorden reddes og hvordan? 'Hermans have' illustrerer, hvordan vi primært har øje for, hvordan vi adskiller os fra hinanden, frem for hvad der forener os som mennesker. Billedbogen tematiserer angsten for det, vi ikke kender, og stiller spørgsmålet: Kan forskellighed være en resurse til gavn for alle? 'Hermans have' er med i Gyldendals undervisningsbog 'Grib litteraturen'. Omtale af 'Hermans have': “En klar anbefaling herfra. Bogen behandler et aktuelt emne og bør findes i de fleste billedbogskrybber” DBC, Dansk BiblioteksCenter materialevurdering★★★★★ Nordjyske Stiftstidende “Jeg vil anbefale Hermans Have til børn i indskolingsalderen. Den er finurligt illustreret af Zarah Juul, der med farverige og fantasifulde opslag gør det ganske umuligt ikke at blive lidt betaget af Herman og hans have.” Mit Bogskab “Ved første øjekast er Hermans have en sød børnebog med blomster og dyr i glade farver, men en nærmere læsning røber, at der står en del på spil … For det mindre barn er det en fortælling om, at samarbejde og venlighed er bedre end afvisning og ensomhed. I et større perspektiv kan man sagtens finde både flygtningekrise, klimavanskeligheder og deres løsning her.” Bogvægten.dk

  • Spar 25%
    af Antoine de Saint-Exupéry
    150,95 kr.

    "Den lille prins" er den klassiske og elskede fortælling om en pilot, der er strandet i ørkenen, hvor han møder en lille prins fra en fremmed planet.Prinsen fortæller ham om sin rejse gennem det store univers og om alle de skabninger, han har mødt og om alt det, han har lært om livet."Den lille prins" er en poetisk og filosofisk fortælling om ensomhed og om at bryde den, om kærlighed og om livet og døden. En uforglemmelig oplevelse for børn og voksne. Antoine De saint-Exupéry (1900-1944) var fransk pilot, matematiker, opfinder, diplomat og forfatter til adskillige bøger.

  • af Anna Jacobina Jacobsen
    238,95 kr.

    Tildelt Kulturministeriets ILLUSTRATORPRIS♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥Politiken"Fremragende" InformationEn tindrende smuk, eftertænksom ordløs bog: En ø, en pige, en petit havfrue i en sardindåse.”Skrevet” og illustreret af Anna Jacobina Jacobsen, som vi kender fra bl.a. En pige med pigsko (tekst Mette Vedsø) og Mof og muren (skrevet af Inge Duelund Nielsen).Anna Jacobina Jacobsen har læst på Danmarks Designskole, New York Studio School og Kunstakademiet i Lissabon og i dag medlem af designkollektivet SUMO.

  • af Emilia Hansen
    128,95 - 202,95 kr.

    ”Jeg blev født en iskold dag i februar. Måske er det derfor, at kulde altid har tiltrukket mig.” Da Helene begynder at vinterbade, er det med en bagtanke. Hun leder nemlig efter svar. Helenes teenagedatter, Lærke, er forsvundet. Og hun er ikke det eneste, der er væk. Ægteskabet, huset, vennerne og jobbet er røget, og Helene har ramt bunden. Men i mørket har Helene indset, at hun stadig har noget tilbage at leve for: sin søn, Oliver, og så håbet om at finde ud af, hvad der skete med Lærke. I vinterbadeklubben møder Helene tre stærke kvinder, der langsomt får hende i gang med at leve igen – og hun møder også en ny mand, Thomas. En mand, der ligesom hun har ar på sjælen. Men imellem dem står løgne, tvivl og bedrag – og i øvrigt ønsker Helene ikke at være lykkelig. For hvordan kan hun være det, når Lærke stadig er væk. Stykke for stykke finder Helene ud af, hvad der skete med Lærke i dagene op til hendes forsvinden, og svaret vil være et helt andet, end hun havde forestillet sig. En lun, sjov og dybt rørende roman om at rejse sig igen efter et sønderknusende slag.

  • - men du græder aldrig for evigt
    af Bettina Møller Jensen
    128,95 kr.

    En bidende kold martsnat brast mine drømme i tusinde stykker, og i på øjeblik forsvandt det liv, jeg engang kendte, for altid.På den efterfølgende rejse med sorgen som min følgesvend, fandt jeg mig selv uden retning. Som en tom båd der viljeløs driver afsted. Aldrig før har ensomhedens dyb føltes så tydeligt. Men som fugl Føniks steg jeg op fra asken og fandt en spire af håb og lys.Denne bog er til dig, der har mistet en elsket. I bogen deler jeg blandt andet hvad jeg selv har gjort for at finde fodfæste igen, da tragedien ramte og jeg mistede min mand.Må den væve et tæppe af håb, oplyse din vej og give dig styrke til at fortsætte, selvom dit hjerte er fyldt med savn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.