Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Højtryk er en fortælling om himlen over Husum, guldet under jorden og derimellem; en ung kvinde, der kæmper med at falde til ro og finde en retning i sit liv. En satirisk kortroman om sorg, drift, rodløshed, mørke og om at have svært ved at give slip og komme videre.
I HJERTEBROEN møder dit barn sin sjæl på en smuk regnbuebro. Gennem en dejlig meditation lærer du og dit barn at hente sjælen hjem. I en tid, hvor kun de færreste forældre er bevidste om sjælen, kommer mange børn på overarbejde. At lære sin sjæl at kende, fra man er lille, og vide, at man har den fineste ven i hjertet med sig gennem livet, er en utrolig gave. Alt for mange børn og unge føler sig ensomme og splittede indeni. Det er sjælen, der splittes og flagrer frit omkring os. Ved hjælp af meditation kan vi hente sjælen hjem igen. Som små lysende brikker i et magisk puslespil vil sjælsdelene da falde på plads. Når brikkerne lander, får vi en følelse af at være kommet hjem indeni. At føle sig hel indeni er en skøn følelse og gør det nemmere at falde i søvn. Sjælen er en livserfaren ven, som forbinder os til vores eget inderste, til hinanden, jorden og universet. Med forbundethed følger livsglæden. HJERTEBROEN er skrevet af bestsellerforfatter Gitte Winter Graugaard, som hjælper tusindvis af familier verden over med at lære at finde vej til hjertet og fylde sig selv med kærlighed. Denne bog er den tredje bog i serien HJERTELYS. Anbefales fra 5 år og op.
Forteltene er vindfølsomme, som beboerne. Ursula og Wolf – et par i deres næstbedste alder – har tumlet en del omkring, men er af nød omsider ved at slå ‘fastligger-rødder’ på en campingplads, med holdepunkter som hjemmelavet karrysild, blå dåseøl, schlagermusik og tordenkaffe. Så begynder det at sne. Det er, når det sner, tingene sker. Det ved enhver, der har overlevet en vinter på en campingplads et sted i Schwarzwald. Tag godt med tøj på og mød Ursula og de andre fastliggere, som langsomt kommer ud af sig selv og dermed hinanden ved.Tomas Lagermand Lundme (f. 1973) er forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og billedkunstner. Senest er udkommet rammeromanen I en verden af dråber, der ligeledes foregår i Tyskland, dog med en helt anden mørk grundtone end De vindfølsommes snehvide.
Lix: 5Let: 11Sia og mor er på tur. Men med ét er mor væk. Nu er Sia alene. Kan hun mon finde sin mor igen?
I et hus bor en dreng, der mest holder sig for sig selv. Han kan faktisk ikke længere huske, hvad han hedder, for det er længe siden, at nogen har sagt hans navn.Drengen bor alene i et lille hus. Måske boede der også engang en dame, der kaldte ham Pølse, men drengen kan ikke helt huske det. Og han kan heller ikke huske, om han egentlig har et rigtigt navn - for der er aldrig nogen, der taler til og siger hans navn.Men en dag får han et brev fra skolen - og drengen må møde op og lære matematik og sidde stille i timerne. Heldigvis møder han også Kirsten, som ikke rigtig kan forstå, at han ikke har et navn. Måske kan de sammen finde et passende navn til ham?Stemningsfuld højtlæsning for 6-10-årige.Det er en virkelig fin og rørende bog med masser af ting at snakke om og tænke over - fx ensomhed, kønsidentitet og fravær af ansvarlige voksne. De få voksne i bogen er ret karikerede og forfærdelige. Læreren er træt af børn og mobber Kirsten med, at hun ikke kan stave, drengen bor alene uden voksne, og det antydes, at Kirsten er blevet slået derhjemme.Selvom bogen beskriver flere alvorlige emner, er den hverken sentimental eller tung. Bogen kan varmt anbefales til alle biblioteker.Lektørudtalelsen
Jeg møder mit eget blik i spejlet. Jeg kunne sagtens se ud som alle mulige andre. Især en Kris. Det kan jeg godt lide. Jeg tager et billede af mig selv. På den måde er det, som om jeg ikke er helt alene. Vi er her sammen. Billedet og mig. Jeg har mit lange hår, der dækker lidt af ansigtet. Det ser godt ud på billedet. Ingen kan se, hvad jeg er. Hvem jeg er. Nu kan noget nyt begynde at ske.Lix: 14
Hestehuller fortæller gennem tolv poetiske prosatekster bittert-humoristisk om en hverdag, der indimellem slår hårdt. Om en alenemors kaotiske liv. Om skilsmisse, forældreskab og netdating. Om psykologsamtaler, ensomhed, misundelse og tabte drømme. Og ikke mindst: om de altopslugende hestehuller og andre naturfænomener, som dagligt rammer og efterlader en følelse af afmagt.
Max er halvvejs gennem 1.g og har altid været mere optaget af stjerner og galakser, end fester og venner. Hans mor er bekymret og lover ham et kørekort, hvis han tilmelder sig en gruppe for ensomme unge. Max er hurtig til at stemple de fire andre som tabere, men da en ny pige tilslutter sig gruppen ændrer alting sig. Sylvia er alvorligt syg: Hvis ikke hun får et nyt hjerte, inden sommeren er ovre, dør hun. Alle i gruppen bliver tvunget til at se på sig selv og på livet med nye øjne. Men tiden er imod dem, og det samme er universet: For hvordan undgår man at ødelægge alting, når man har et sort hul indeni? Om forfatteren:Lise Villadsen (f. 1985) debuterede med "Tigerhjerte" i 2018. Forfatterskabet kredser ofte om familier, venskab og romantisk kærlighed. Hendes skrivestil er kendetegnet ved en særlig let og varm tone, der får både unge og voksne til at læse med. Romanen "Kvantespring" (2020) er solgt til 8 lande bl.a. England og Tyskland.
En kvinde forsøger at skrive et portræt af en anden kvinde, K, som ikke længere er en del af hendes liv. Et ungt par rejser til Cypern for at sole sig og læse paperbacks med klistrede fingre og fanges undervejs i øjeblikke af fuldstændig alvor. På et pensionat i Lissabon lytter en kvinde til lydene fra værelse 307, mens hun venter på en mand, hun mødte samme sted otte år tidligere. På et svensk hospital taler en spansk terminalpatient og en ung tolk sammen i stilhed, mens dødens usynlige hænder graver en grav i kroppen. Sonetten om åndedrættet er spansk-svenske Caterina Pascual Söderbaums prisbelønnede debut fra 2001. Det er tekster om nærvær og samhørighed, ensomhed og længsel. Om magiske tal og steder, om minder der skifter plads og fæstner sig på ny.Uddrag: Åndedrættet er et sakramente, der er et alfa og et omega af blodkar på hver lunge. Det er takket være hende at jeg ved det; åbenbaringer får man når man er helt og holdent i en andens hænder. Jeg var så nøgen dengang; hendes nærvær skrabede det overflødige ved mig væk, som en kniv der skærer kødet væk rundt om et ben. En dag blev smerten så stor at jeg skreg som en nyfødt. I denne indsigts navn ønsker jeg at ordene skal bevæge sig rundt, som syre gennem blodet. Bladr i mit hoved, og du vil altid havne midt i noget. Jeg vil efterligne livet, den genkommende bevægelse i mine tanker: det sidste stykke bliver slangen, der bider sig selv i halen for at lade alt begynde forfra i det uendelige.
Der lyder en knirken fra trætte hængsler, der trænger til at blive smurt, og reolen åbner sig som en tung dør.”FUCK! Det er creepy!” gyser Severin. Han stivner og gisper højt, da han vender sig og lyser med sin telefon på reolens bagside. Der er lange, dybe kradsemærker i træet, som om nogen ihærdigt har forsøgt at kradse hul i reolen.Severin er flyttet til en ny by i et gammelt skodhus. Han er ensom og forsøger at blive venner med Gustav. Da Severin viser ham det skjulte rum i kælderen, synes Gustav, det skal være deres hemmelighed. Men alt ved rummet virker sært og uhyggeligt.
”Det betyder meget for os,” sagde far. ”At du vil tage godt imod din nye storebror.”Mikkel stivnede. ”Mener du ikke lille…?”Far og mor rejste sig begge på én gang. ”Har du lyst til at møde ham?”Da Mikkels forældre fortæller, at han skal have en bror, kommer det som noget af en overraskelse. Men overraskelsen er endnu større, da det viser sig, at Mikkels nye bror allerede står og venter i entreen. Hvem er den mystiske dreng, der pludselig er blevet en del af familien? Og hvorfor begynder Mikkels forældre at opføre sig så mærkeligt?
Om Natten går han rundt.Om Natten finder han ro.Om Natten lever han.Om Natten giver livet mening.Om Natten er historien om nattevandreren, der kun sover om dagen. Om natten går han rundt og observerer byen, studerer nattens liv og filosoferer. Han gemmer på en hemmelighed, som han kun kan få fred for, hvis han lever om natten.
Lix: 11Daniel er nervøs. Han sveder. Hans mave sitrer. For i morgen skal han starte på en ny skole. Far siger, at det nok skal gå. “Det bliver godt, Daniel, “ siger han. Daniel håber bare, at de andre vil behandle ham ... normalt.
"Kaninhuset – og andre historier" består af 11 noveller om især hukommelse og identitet.Anna Møller omfavner sine personer, giver dem karakter og dybde i deres vanlige rutiner og særpræg; hvor det pinlige, kejtede eller for nogen måske kiksede får tid og rum i al sin naturlige menneskelighed. Sproget er ligetil og med afvæbnende humor, og selvom udgangspunktet er realistisk, så er virkeligheden altid til fortolkning, når mennesker mødes.Anna Møller debuterede i 2020 med den anmelderroste novellesamling "Se, hunden er løs".
Det er her han begynder. Igen. Men nu må det også være sidste gang. Med lidt held og statistikken på sin side så kan der ikke være mere end ti, måske tyve år tilbage. På et tidspunkt kræver alderen sin ret og på en dag som ligner denne, hvor himlen er dækket af skyer og uden antydning af at der findes et før eller efter, så ophører tiden med at eksisterer og han har gjort sit.En udbrændt om desillusioneret mand flytter fra det ene sted i verden til det andet i håb om at få lov at være i fred for kærligheden, for selskabelighed, for andres gode hensigter og for deres forventninger. I et forfaldent, rotteinficeret hus i den finske ødemark håber han, at han har fundet sit sidste hjem. Her er så dødt og fremtidsløst, at ingen flytter hertil for at skabe sig en bedre tilværelse. Vil man have sådan en, flytter man herfra.Bogen følger eneboeren og hans forsøg på at afskærme sig fra verden og at finde sig til rette i den skæbne, han har valgt sig. Langsomt begynder vi at forstå, hvad der har drevet ham ud i ensomheden, og hvad det er, han flygter fra.Torbjörn Skog (f. 1960) er en svensk forfatter fra Uppsala. Han debuterede i 1988 med bogen "Godnat Gunnel" og har siden skrevet en lang række bøger, hvoraf flere er blevet oversat til fremmedsprog.
THE SAD GHOST CLUB er en hemmelig klub for dig, der nogle gange føler dig usynlig. Dig, hvis tanker fylder alt for meget og nogle gange stikker af med dig og gør dig usikker på dig selv. Du er ikke alene.Dette er ikke en trist historie. Selvom den begyndere med en indre kamp ...... og angst og tankemylder. Men nogle gange kan selv de sværeste dage ende godt. Meld dig ind i The Sad Ghost Club og mød dine sjælevenner. For du er ikke alene.THE SAD GHOST CLUB: JAGTEN PÅ SJÆLEVENNEREfter en hård morgen, hvor det triste spøgelse dårligt har kunne komme ud af sengen og komme i gang med dagen uden at blive væltet omkuld af en masse tankemylder, tager spøgelset til en overfyldt fest med en masse unge mennesker.Her sidder det helt alene, fortabt og modløst indtil det får øje på et andet spøgelse.Sammen forlader de festen og det næste der sker, forandrer alt. For sammen stifter de The Sad Ghost Club – en hemmelig klub for den ensomme og bange, en klub for dem, der føler, at de ikke hører til..Til Heartstopper- og Jennifier Niven fans – og til alle dem, der har prøvet at føle sig alene.Lize Meddings har skrevet og illustreret THE SAD GHOST CLUB. Hun bor i Bristol, hvor hun arbejder med design og tegneserier og forsøger at skabe positiv opmærksomhed om, hvordan det mentale helbred påvirker os alle på forskellig vis.En virkelig fin og vigtig graphic novel holdt i sort/hvid og enkel i sin streg. Hovedpersonerne fremstår som spøgelser, med et lagen over hovederne, hvilket effektfuldt underbygger og beskriver følelsen af at være usynlig, og om ikke at føle sig som en del af fællesskabet. Ikke at blive set og hørt. En fortælling om håb, om at finde andre, som man kan spejle sig i og åbne sig for. Anbefales helt klar til såvel ungdomshylderne som til PLC.Lektørudtalelsen
Jakob er en ung mand i det moderne Grønland i en yderdistriktsby, som ser mere, end han siger. Han begynder at se ting og lægger to og to sammen. Inden han ved af det, er han midt i et virvar af virkelighed og sagn, der smelter sammen til noget, som ingen andre rigtigt forstår.I denne kærlighedsroman følger man hverdagen i et yderdistrikt, set gennem en lokal mands øjne.
Skyggespil ved havet er fortællingen om en mand, der tilfældigt inddrages i nogle fremmede menneskers liv på en måde, der griber om sig, måske fordi han selv går for vidt. For hvornår bliver naturlig interesse for andre mennesker til upassende snagen i deres privatliv? Spørgsmålet er aktuelt i en tid, hvor medierne – som aldrig før – profiterer på folks nysgerrighed, og grænsen mellem fakta og fiktion ofte udviskes.Fortællingen rejser også et andet spørgsmål. Hvornår bør et menneske invitere andre ind i sit privatliv for at få luftet ud og bede om hjælp til sine problemer? Også dette spørgsmål synes relevant i en tid, hvor ensomhed, angst og depression griber om sig. I denne fortættede fortælling gives der ingen svar.Til gengæld er der stof til eftertanke, når bogens karakterer får blottet deres fortid, og deres skæbner filtres ind i hinanden, helt derude hvor himmel og hav mødes.
Hvad der startede som en dagbog, endte med – efter 8 år – at blive til bogen Stærk som en stridsbaby. Bogen skildrer på både stærk, barsk og rørende vis, hvordan livet som forælder til et kritisk sygt barn kan forme sig. Hvor ufattelig hårdt det er at se sit barn lide, være i den ene narkose efter den anden og løbende få sin rygsæk fyldt med traumatiserende oplevelser – helt uden mulighed for at skærme hende. Men også hvor hårdt det er samtidig at skulle forstå og agere blæksprutte i sit barns sag i et fortravlet sundhedsvæsen. Og oveni at kæmpe med social-, daginstitutions- og skolesystemet. Og nå ja, så lige sørge for at have overskud til det syge barns tvillingesøster, sit arbejde, parforhold, venskaber osv. – alt imens ens egen krop er fyldt til randen af stress, søvnmangel, bekymring og ensomhed. Men kærlighed kan flytte bjerge, og når det handler om ens børn, kan man som løvemor strække sig langt og stædigt holde fast i håbet om, at der er lys forude.
” … så var det han sagde, hvor er Karen egentlig?”Paul og Karen har netop fået en datter. En dag er Karen taget af sted for tilsyneladende ikke at vende tilbage. Paul har intet sprog for tabet og ingen adækvat reaktion, andet end at forsøge at passe datteren så godt han kan.Lysende mørke er en generationsroman om at undslippe de brudte 80’er-barndommes slagskygger.Carsten Müller Nielsen (f. 1977) debuterede i 2010 med digtsamlingen Verdens synkende byer og har skrevet en række på én gang eksperimenterende og letlæselige bøger, bl.a. punktromanen englen over din nabos hus, opslagsværkerne Bestiarium (præmieret af Statens Kunstfond), Lapidarium og Herbarium, romanen de døde fylder dagene med en smag af mønter (vinder af DRs romanpris) og novellesamlingen med den lige så enkle titel Overnatning i sparsomt møbleret værelse.
Smuk billedbog i serien af genfortællinger af Tove Janssons klassiske fortællinger fra Mumidalen til små mumifans.Mumitrolden vågner alt for tidligt fra sit vinterhi og kan ikke falde i søvn igen. Uden for Mumihuset er verden helt hvid, og vinterens hemmeligheder frister! Mumitrolden må gå på opdagelse i den tomme dal, mens resten af familien sover videre. Og pludselig er Mumidalen slet ikke tom og stille længere ...Tove Janssons historie fra 1957 fra Troldvinter om ensomhed, fremmedgørelse og eventyrlyst er her fortolket som en billedbog af Cecilia Davidsson, Alex Haridi og Maya Jönsson.Fra ca. 4 årI samme serie:Da julen kom til MumidalenVejen til MumidalenMumitrolden og den usynlige gæstMumitrolden og dragenMumitrolden og havorkestret
Vores følelsesliv er en del af vores biologiske udrustning for overlevelse og livskraften bag alle vores handlinger, som udvikler os. Følelserne gør os til mennesker. Det er ikke uden problemer. Vi lever i en tidsperiode, hvor mange mennesker er hårdt ramt af stress, angst, tristhed og ensomhed.Mistrivsel rammer bredt i ungegruppen, hvilket betyder, at en langt bredere og mere mangfoldig gruppe af unge er i risiko for udsathed. For mange børn og unge i dag hænger folkeskolen og ungdomsuddannelserne sammen med psykiske problemer. Der er opstået et kæmpe behov for at arbejde professionelt med menneskers følelsesliv.Bogen giver en indføring i grundlæggende viden og begreber om følelseslivet. Bogen tydeliggør, at det er muligt at se følelseslivet gennem en række forskellige linser – fx kunst, musik, litteratur, biologi, psykologi, sociologi, medicin og den historiske linse.Bogen gør det forståeligt, at fysisk træning, sociale relationer og lidenskaber – en stærk interesse for noget – er en forudsætning for, at mennesker (hjernen) forsat kan udvikle deres følelsesliv.Brug det, eller du mister det.Bogen beskriver følelsernes betydning og indflydelse i de professioner, hvor arbejdets fokus er på mennesker, hvad enten dette er indenfor det pædagogiske, sundhedsmæssige eller sociale felt.Bogen er en grundbog, der er relevant for professionelle og studerende og for alle faggrupper, der arbejder med menneskers krop og bevægelse, følelsesliv, kognitive funktioner og funktionsnedsættelser.Bogen er en invitation til tværfagligt arbejde.Uddrag af bogenVi lever i en tidsperiode, hvor mange mennesket er ramt af stress, angst, tristhed og ensomhed. Det viser tal fra rapporten ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021. Mistrivsel rammet bredt i ungegruppen, hvilket betyder, at en langt bredere og mere mangfoldig gruppe af unge er i risiko for udsathed. For mange børn og unge i dag hænger folkeskolen og ungdomsuddannelserne sammen med psykiske problemer. Stress, angst, spiseforstyrrelser og depression er blevet folkesygdomme blandt børn og unge. Der er opstået et kæmpe behov for at arbejde professionelt med menneskers følelsesliv.Om forfatterenKaj Struve (f. 1950) har arbejdet med rådgivning og vejledning af personale og forældre i folkeskolen. Forfatter til 16 fagbøger, en ungdomsroman samt artikler i fagblade og tidsskrifter.
Selvom Helena er på ferie med sin familie, føler hun sig alene. En dag møder hun et spøgelse, der også er alene. Ingen andre kan se det, og spøgelset kan kun huske én ting. Sit navn, Karl. Kan Helena hjælpe Karl med at finde ud af, hvem han er? Kan Karl hjælpe Helena? Karl er en tegneserie om, hvordan man godt kan føle sig alene, selvom man er sammen med andre. Den er skrevet og tegnet af Anne Bomholt (f. 1996). Anne læser på Graphic Storytelling på TAW i Viborg og Karl er hendes debut.
Imod: Et gammelt spøgelse på kirkegården stolede på, at han havde slettet videoen for længst, og havde truet med, at hvis den kom frem, ville det blive ”værst for de levende”.For: Ingen ville tro på, at videoen var ægte.For: Han så ret badass ud blandt de døde. Bastian trykkede upload. Bastian bor i en lille by. Om dagen drømmer han om at være populær på TikTok. Om natten hænger han i al hemmelighed ud med spøgelser og vampyrer på kirkegården. Han ved godt, at han ikke bør kombinere de to ting. Det er alt for farligt at filme de døde. Risikoen for ballade er stor. Fristelsen for at lave seje videoer og få et par hurtige likes er bare større. Det ender med problemer. Store problemer. Hundredvis-af-sultne-zombier-på-gaderne-problemer.
To kvinder bor på hver sin sal i en villa på Østerbro. Den ældste har gennem årtier levet et strikst afgrænset liv med gåture gennem kvarterets blomstrende gader; den yngste er endt der midt i en hvirvel af midlertidige lejeforhold på det københavnske boligmarked.Begge kvinder er blevet forladt af deres brødre uden forklaring. I forsøget på at forstå hvorfor udspionerer og stalker de hinanden. Måske kan nogle maskinskrevne breve underskrevet af en Elektra give svar?Elektras breve er en roman om fortrængning og længsel, om ensomhed og isolation og om at forsøge at se sig selv gennem en anden.
Bogen udspiller sig på en præcis tidslinje. Vi møder en veletableret forstadskvinde med ægtemand og tre børn. Desværre er forholdet til ægtemanden blevet til en lidenskabsløs og forudsigelig trummerum. Hun taber kampen om hans opmærksomhed til hans arbejde, hans mandevenner og net porno. Dette udløser et stærkt selvhad, indtil hun møder en mand, der giver hende den opmærksomhed hun hungrer efter, hvilket udløser en langsom lavine. Man fornemmer den underliggende desperation i kampen for at blive elsket i takt med, at man øjner katastrofen.
Ameras fødder vejede et ton det sidste stykke hen til brønden. Da hun lænede sig ind over kanten, rørte hun de slimede sten. Månen oplyste kun en lille smule af dybet, der var så mørkt, at hun ikke kunne se bunden. Det så ud, som om brønden fortsatte lige lukt ned i helvede.12-årige Amera er lige flyttet til byen. Hun vil ikke være gadens nye mobbeoffer og accepterer derfor de populære pigers udfordring. En nat i en klam brønd er ingenting mod endeløse drillerier.Men nede i mørket begynder det at føles som det forkerte valg. Især når brønden efter sigende er en dør til en skyggeverden. Den slags historier har det med at give mening i mørket, og Amera har altid været bange for skyggerne …Brønden er vinder af KRABATs gyserkonkurrence.
"Hvis det bliver mørkt, svøber jeg mig i et stykke af himlen. Stjernerne kilder som sodavandsprikker over hele kroppen."En pige og en morfar ser på skyer og blomster og fugle. Mormor snakker med fra foderbrættet foran køkkenvinduet eller fra en sky på himlen. Så vinker pigen og morfaren og trutter i deres trompeter, til morfars kinder er ved at eksplodere.Hvis det bliver mørkt er en livspoetisk bog om rødder og vinger, om før og nu, og om barnets blik på at blive gammel og skulle dø. Velegnet til oplæsning og som udgangspunkt for samtaler mellem generationer – om generationer.Bogen er skabt i tæt samarbejde mellem Inge Duelund Nielsen, som – med egne ord – er "lidt gammel", og som har arbejdet med værket gennem en periode, hvor hun mistede sin sidste forælder og selv blev bedstemor; og illustrator Simon Væth, der er ung og nybagt far ... og det er tydeligt i værket, at de begge er optaget af liv og død, fortid og fremtid.
Romanen handler om livet på en opdigtet lilleputø. Mange pensionister har henlagt deres otium hertil. Det bliver til lidt for mange krobesøg. Idémanden Anders Hildebrandt ændrer pensionistlivet til et mere aktivt liv med gode værdier til følge: Erhvervslivet blomstrer.Temaer: alkoholisme/sexfixering/ud af misbruget til et konstruktivt liv. Ensomhed er det gennemgående tema. Hvem husker ikke Daniel Defoes roman om Robinson Crusoe, udgivet i 1719, der forliste på en øde Stillehavsø. Hans største problem var ikke mad, ly og læ, men ensomhed.Flere og flere ældre og nu også helt unge føler ensomhed. Det sidste er alarmerende! Ensomhed er vor tids største udfordring.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.