Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
2030 NOW beskriver FN's Sustainable Development Goals (Verdensmålene) som skal være opfyldt senest i 2030.Kunstnere, videnskabsfolk, aktivister, berømtheder, erhvervslivets ledere, politikere – over hele verden arbejder mennesker hårdt på at skabe et værdigt liv for os alle på en sund planet. FN’s bæredygtighedsmål for 2030 viser vej mod den fremtid. Denne bog handler om de 17 mål og om nogle af de mange mennesker, som kæmper for at gøre dem til virkelighed. Blandt bogens kunstnerne er Ai Weiwei, Yoko Ono, Olafur Elisasson og Jeppe Hein. Blandt ambassadørerne er Glenn Close, Zoe Saldana, Sir Richard Branson, Paul Polman og Nikolaj Coster-Waldau. Presse:Politiken 4 ud af 6 hjerterJournalisten 4 ud af 5 stjernerNetmediet P.O.V (Point of View) skrev bl.a.: "Da jeg fik bogen 2030 NOW med undertitlen 17 MÅL, 9 MIA. MENNESKER, 1 FREMTID i hånden, var jeg ved at falde ned af stolen af ærefrygt. Hvor er det bare en flot bog. Nu kan ingen danskere længere komme og sige, at verdensmålene er for verdensfjerne for almindelige mennesker. Tænk, at man kan trylle noget så knastørt som 17 FN-verdensmål om bæredygtig udvikling om til et mesterværk, der pynter på kaffebordet, giver viden, underholder og inspirerer til handling."
Kernen i det pædagogiske arbejde er at skabe noget værdifuldt sammen med andre mennesker. Pædagoger er ikke distancerede feltobservatører i egen praksis eller passive tilskuere til samfundsudviklingen. Som medlemmer af det pædagogiske professionsfælleskab forpligter pædagoger sig tværtimod til at bane vejen for menneskers udvikling og livsmuligheder gennem aktive handlinger, uanset om arbejdet er rettet mod at understøtte vuggestuebørns spirende fantasilege eller er et forsøg på at etablere nye kontaktflader mellem kriminalitetstruede unge og det etablerede uddannelsessystem. Denne pædagogiske kernemission kræver både vovemod og handlekraft. Bogens vision er at støtte op om vovemodet og handlekraften via viden, inspiration, eksempler og perspektiver på leg, kreativitet, innovation, entreprenørskab, æstetik og eventyr i den pædagogiske verden. Det er en bog til uddannelse og praksis.
2030 NOW beskriver FN's Sustainable Development Goals (Verdensmålene/bæredygtighedsmålene) som skal være opfyldt senest i 2030. Kunstnere, videnskabsfolk, aktivister, berømtheder, erhvervslivets ledere, politikere – over hele verden arbejder mennesker hårdt på at skabe et værdigt liv for os alle på en sund planet. FN’s bæredygtighedsmål for 2030 viser vej mod den fremtid. Denne bog handler om de 17 mål og om nogle af de mange mennesker, som kæmper for at gøre dem til virkelighed. Blandt bogens kunstnerne er Ai Weiwei, Yoko Ono, Olafur Elisasson og Jeppe Hein. Blandt ambassadørerne er Glenn Close, Zoe Saldana, Sir Richard Branson, Paul Polman og Nikolaj Coster-Waldau.
Denne bog er en indføring i, hvordan elever lærer at omsætte kreative tanker til innovative handlinger, som skaber værdi for eleverne selv og andre. Med udgangspunkt i 15 års undervisning og forskning gennemgår psykolog, ph.d. Anne Kirketerp betingelserne for og principperne bag innovation og entreprenørskab i folkeskolen. Suppleret med forslag til øvelser og illustrerende eksempler til inspiration.Med afsæt i positiv psykologi, læringsteori og entreprenørskabsteori giver bogen definitioner på og overblik over begreberne kreativitet, innovation, foretagsomhed og entreprenørskab. Uanset om kompetencen foretagsomhed skal bruges til at starte virksomheder, blive en innovativ tømrer, læge eller pædagog, bunder den i én og samme bagvedliggende evne til at gøre noget ved det, vi oplever er forkert i verden.Bogen henvender sig primært til lærere og pædagoger i folkeskolen. Journalist Karin Svennevig Hyldig har bearbejdet indholdet med henblik på at gøre bogen tilgængelig for alle."Ambitionen om at være „bedst“ globalt indenfor læsning og matematik er efter min vurdering den største forhindring for Danmarks fremtid som foretagsom og innovativ nation. Ikke fordi vi skal undlade at træne dansk og matematik, men fordi et så stærkt krav om måling af noget bestemt, som vi i skrivende stund er vidner til, uvægerligt vil sløre fokus på almene kompetencer som foretagsomhed"Citat fra bogen
Startup! kan bruges som en slags roadmap, som du kan følge på din vej fra ide til realiseret virkelighed.Startup! henvender sig til uddannelser, hvor entreprenørskab indgår. Bogen har en meget praktisk tilgang til entreprenørskab ud fra devisen om, at det skal prøves fremfor at læses.Startup! er let læst og let tilgængelig. Den svære opgave er at integrere den relativt enkle teori med det praktiske - altså at gøre det. Al erfaring viser, at man skal "have hånden på kogepladen" for at lære entreprenørskab. Derfor henvender Startup! sig også til dig, der måske kunne tænke dig at starte noget op eller som er relativt nystartet.
På baggrund af en stor undersøgelse blandt iværksættere i Danmark kortlægger forfatterne syv unikke iværksætterarketyper – livsstilsiværksætteren, teamiværksætteren, vækstiværksætteren, specialisten, risikotageren, pengemageren og idealisten – og viser den diversitet og mangfoldighed, der er blandt iværksættere i Danmark. De bringer desuden interviews med repræsentanter fra hver iværksættertype, som fortæller åbent om deres erfaringer med at starte egen virksomhed. Blandt andre: Jacob Arentoft, Arentoft Digital (pengemageren)Jesper Theil Thomsen, SOUNDBOKS (teamiværksætter)Lotte Øster Fynboe, OYOY Living Design (vækstiværksætter). Konsulenter og andre – fx revisorer, banker, advokater, konsulenter, universiteter, Vækstfonden, Erhvervshusene og lokale erhvervsservices – der professionelt beskæftiger sig med at rådgive iværksættere, får her et velfunderet og håndgribeligt grundlag at vejlede iværksætterne ud fra. Ofte er mødet mellem iværksætter og professionel rådgiver forbundet med frustration og manglende forståelse, fordi man taler og rådgiver fra et skævt udgangspunkt. Når man alene ser på kendetegnene ved den succesfulde iværksætter, sker der efter forfatternes mening et stort samfundsmæssigt, og dermed potentielt også økonomisk, tab. Der skal flere nuancer med, så vi bliver bedre til både at se og arbejde med iværksætternes forskelligheder, og kan give dem den rigtige rådgivning. Alt for mange køber ind på den fejlagtige antagelse om iværksætterlivets mange afsavn og omkostninger. Og myten afholder mange, heriblandt mange kvinder, fra at kaste sig ud i tilværelsen som selvstændig. Forfatterne har desuden undersøgt den kommende generations iværksætter-DNA, der bebuder både udfordringer og muligheder. Og så har de set nærmere på årsagen til, at nogle mennesker (fx ordblinde og personer med ADHD) kan besidde særlige forudsætninger for at blive iværksættere. Glem alt om iværksætterrådgivning ud fra vage formodninger og stereotype antagelser. Bogen er spændende læsestof og et håndgribeligt redskab, når der skal laves erhvervspolitiske handleplaner, og for rådgivere, bankmænd, business angels, revisorer eller investorer. Og for nye iværksættere.
"Idébogen" er til dig med den uhæmmede kreativitet. Bogen indeholder forskellige praktiske værktøjer, metoder, inspiration og andre god råd, som hjælper dig til at organisere og realisere dine idéer. Bogens formål er at ramme bredt, og den er altså en guide til både den grafiske designer, musikeren og tekstforfatteren."Idébogen" giver dig teknikker til, hvordan du bedst håndterer dine idéer, men samtidig illustrerer den også, hvordan du i første omgang får idéerne. Bogen indeholder kapitler som får dig til at tænke originalt og får dig til at bruge din underbevidsthed. Den indeholder desuden en række praktiske øvelser.[Bogen en uændret i forhold til tidligere udgave, som udkom på Grafisk Litteratur under isbn 9788791171857]
Pædagogisk entreprenørskab tager læseren på en rejse fra de historiske pædagogiske ildsjæle med deres skrammellegepladser og udflytterbørnehaver til nutidige pædagogiske entreprenører med deres hiphop musikstudier, kreativitetslaboratorier og socioøkonomiske virksomheder. Den viser, hvordan pædagoger kan lade sig inspirere af aktuelle entreprenante tankegange og samtidig kombinere dem med pædagogiske kerneværdier. På denne måde introducerer, definerer og eksemplificerer bogen begrebet 'pædagogisk entreprenørskab' og leverer en ramme for at arbejde med entreprenørskab pa? pædagogikkens egne præmisser.I bogen undersøges pædagogisk entreprenørskab via inspirerende eksempler fra praksis og i kombination med både pædagogisk forskning og teori. Eksempelvis beskriver bogen, hvad pædagogisk entreprenørskab har til fælles med kommercielt, socialt, kulturelt og grønt entreprenørskab. Den præsenterer entreprenørskabspædagogik og udfolder entreprenørielle metoder.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.