Bøger om Erindring

I 2013 chokerede den 29-årige Edward Snowden verden, da han brød med den amerikanske efterretningstjeneste og afslørede, at den amerikanske stat i det skjulte arbejdede på at registrere ethvert telefonopkald, enhver sms og e-mail. Resultatet: et hidtil uset system for global masseovervågning med mulighed for at tilgå hver eneste borgers privatliv. Seks år efter afslører Snowden for første gang, hvordan han selv hjalp med at opbygge systemet, og hvorfor han følte sig kaldet til at afsløre det. I offentlighedens tjeneste spænder fra barndommens åbne og fremkommelige forstæder til voksenlivets hemmelighedsfulde poster i det tillukkede CIA og NSA. Bogen fortæller en enestående historie om en ung mand, der voksede op online – en mand, der blev først spion, siden whistleblower og nu internettets eksilerede samvittighed. Skrevet med vid, engagement og elegance – en født klassiker. Edward Snowden blev født i Elizabeth City, North Carolina og voksede op i skyggen af Fort Meade, Maryland. Han er uddannet systemoperatør og har arbejdet for de amerikanske efterretningstjenester CIA og NSA. Han har modtaget utallige priser for sit arbejde, blandt andet Right Livelihood award, den tyske Whisteblower Prize, Ridenhour Prize for Truth-Telling, og Carl von Ossietzky-medaljen tildelt af Den Internationale Liga for Menneskerettigheder. I dag er han bestyrelsesformand i Freedom of the Press Foundation. Edward Snowden har ”optrådt” på Roskilde Festivals Orange Scene, hvor tusinder af festivaldeltagere var vidne til en live-streaming med ham. Anmeldelser: "Den landflygtige whistleblower har skrevet en bog, der vil få klassikerstatus." - ♥♥♥♥♥♥ i Politiken "Snowdens selvbiografi er slet ikke til at komme udenom" - ★★★★★★ i Berlingske "Edward Snowdens erindringer er et manifest for frihed og demokrati." - Information ★★★★ - Kristeligt Dagblad "En politisk thriller"- Weekendavisen "Læs den. Den handler om dit kæreste eje. Dit privatliv" - ★★★★★ Jyllands-Posten

Naturbeskrivelser med eksistentiel tyngde Muldvarpen er et fascinerende og sagnomspundet dyr. Den er udbredt i fugtige lande med mildt klima som England og Danmark m.fl. Marc Hamer lever af at fange muldvarpe og kender dyret så godt, at han ved, at selv et enkelt dyr kan underminere en hel prydhave. Som skadedyrsbekæmper foretrækker han den klassiske, gammeldags saks som sit redskab. Men selv om han lever af at slå muldvarpe ihjel, nærer han også stor ømhed for det lille dyr. Marc Hamer skildrer med sit nøgterne og præcise sprog, hvordan han er så tæt forbundet med naturen, at dyrene ikke længere kan lugte, at han er fremmed og potentielt farlig. Han har oparbejdet den meget sjældne evne, at han kan forudse muldvarpens forløb og derved komme den i forkøbet. Det lille blinde dyr under jorden minder ham om den cyklus, der også kommer til at opsluge ham selv – han har for længst passeret det punkt, hvor han har levet mere end halvdelen af sit liv. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er en underfundig, eksistentiel og personlig fortælling om et år med en særlig mission under åben himmel. Bogen lever af årstidernes skiften, iagttagelser af dyreliv, erindringer om et hårdt liv på gaden, mødet med en varm kvinde, glæden ved at blive far og sorgen over, at reden nu er tom. Om alt det væsentlige mellem himmel og jord. Undervejs indfinder accepten sig på stille og livsbekræftende vis: Af jord skal du komme, til jord skal du blive. Om forfatterenMarc Hamer, er 60+, walisisk lyriker, tidligere hjemløs og lever i dag af at fange muldvarpe. KUNSTEN AT FANGE MULDVARPE er solgt til udgivelse verden over.

En roman om kærlighed og erindring. Om at finde vej gennem steder, tider og skæbner – for måske at finde sig selv.I romanen vender hovedpersonen Kristina tilbage til USA for at gense sin ungdomskæreste, som hun ikke har set i tyve år. Besøget, der ikke varer mere end en lille uge, bringer et hav af minder op om det forhold hun havde til Marlon i 1990’erne, de år de tilbragte sammen i København og i Californien, de begivenheder der fandt sted imellem dem, men også i verden på det tidspunkt. I ’Paradis først’ undersøger Kristina Stoltz, hvordan erindring fungerer. Er det vi husker sandt i forhold til, hvad der virkelig skete, eller forrykker minderne sig hele tiden, så de kommer til at spejle den nutid, vi befinder os i? Og hvordan ændrer kærligheden sig i takt med erindringen – den der var engang, og den der er nu?Kristina Stoltz (f. 1975) går sine egne veje i sit forfatterskab, som rummer poesi, eksperimenterende prosa, og i de senere år også romaner med et selvbiografisk afsæt, som fx romanen ’Som om’ fra 2016, der handler om kærlighed, skilsmisse, kernefamilie og opsplitning.

Forfatteren og kunstneren Joe Brainards mesterværk I Remember fra 1975 er en moderne klassiker. Bogen kredser om opvæksten i Oklahoma, om venner, idoler og kunstnerdrømme i New York, om genstande og seksualitet, men efterhånden forstår man at disse erindringer, der ved første øjekast er personlige også er universelle – det er på en måde "alles erindringer". Bogen er blevet hyldet og kopieret siden udgivelsen af så prominente navne som Paul Auster og George Perec.

Erindringsbilleder af den tyske litterat og kulturfilosof (1892-1940) om sin barndom i et beskyttet borgerligt, jødisk rigmandshjem i Berlin

"En fantastisk roman ... Gospodinov skriver som en drøm" Thomas Thurah, Information "En unik læseoplevelse" Frankfurter Allgemeine "Kort sagt: Fantastisk" Berliner Zeitung "Gospodinov redder både verden og litteraturen" Neue Zürcher Zeitung En roman fra det - ifølge The Economist - mest triste sted på kloden, Bulgarien, til verdens lykkeligste folk, danskerne: En dyb, forunderlig roman om den verden vi er en del af. Georgi Gospodinov fik sit internationale gennembrud med En naturlig roman, der er udkommet på 23 sprog. Melankoliens fysik, hans anden roman, blev i 2012 en sensation i Bulgarien; udsolgt på udgivelsesdagen og årets bedst sælgende bog. Den modtog samtlige nationale litteraturpriser. Kritikerne taler om en forfatter, der hæver sig over litterær kommercialisme og tilhører de europæiske forfatteres premier league.

Juleaften tager Elisabet og Sakarias på kirkegården for at besøge deres søns grav. Tabet af Johannes har splittet dem, og det er meningen, at de skal gå hver til sit bagefter, men alligevel ender de hjemme hos hende. Elisabet sætter sig ved klaveret og spiller et stykke af Bach, og det bliver begyndelsen på en højst usædvanlig nat for dem begge.”Flugt” er en roman om identitet, samhørighed og sorg. En fortælling om forholdet mellem de levende og de døde, som væver forældrenes historie sammen med episoder fra Johannes’ liv i en musikalsk prosa, der veksler mellem de tre personers synsvinkler.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen, samt været nomineret til Nordisk Råds litteraturpris flere gange. Seneste udgivelse på dansk er den anmelderroste ”Indkredsning”-trilogi.

Tidsskjul er Georgi Gospodinovs længe ventede tredje roman. En stor europæisk roman om tid og erindring, identitet og etik, som Gospodinov har researchet til i bl.a. Danmark. Udkom i Bulgarien i ’20 og er allerede solgt til udgivelse i 14 lande. Romanen er tildelt den nationale Kulturfonds fineste pris som Årets Roman - samme ære tilfaldt Gospodinovs forrige roman, Melankoliens fysik, Georgi Gospodinov er dermed den eneste forfatter, som har modtaget prisen to gange.Bulgarske Georgi Gospodinov (f. 1968) roses af internationale og danske anmeldere med ord som ”litterær partikelaccelerator”; ”redder både verden og litteraturen”; ”verdenslitteratur”; ”skriver forbandet godt”; ”europæiske forfatteres superliga”. Læs også hans to første romaner, En naturlig roman og Melankoliens fysik samt novellesamlingen Blinde Vajsja, alle i Helle Dalgaards oversættelse.

Da fasteren dør, går Maria Stepanova på opdagelse i hendes lejlighed, der er fyldt med ting, men i virkeligheden ikke fortæller ret meget om sin beboer. Det forhindrer dog ikke Stepanova i ihærdigt at søge efter spor af hele sin umiddelbart usynlige slægt i Ruslands dramatiske historie. Kan vi forstå os selv uden at kende de mennesker og steder, vi stammer fra? Og hvad betyder det for os, hvis der ikke er nogen tilbage til at fortælle om fortiden, og hvis slægtsforskningen heller ikke fører til ret mange håndgribelige resultater? Disse store spørgsmål undersøger Stepanova i sit rummelige og ambitiøse prosaværk, som går i dialog med erindringsforskning, filosofi, kunst, populærkultur og forfattere som Marcel Proust, W.G. Sebald, Osip Mandelsjtam og Marina Tsvetajeva. Ydermere sætter hun sig den udfordring ikke at få ejerfornemmelser over fortidens mennesker, steder og genstande, men så vidt muligt lade dem tale for sig selv. I mange tilfælde må tavse billeder og genstande fortolkes, og Stepanova er udfordret af det mørke og de hemmeligheder, der ligger over store dele af slægtens historie, ikke bare som følge af dens jødiske ophav, men også på grund af diverse krige og sovjettidens politiske omvæltninger. Til minde om erindringen i 2018 modtaget Ruslands store Bolsjaja Kniga-pris var shortlistet til den Internationale Bookerpris i 2021."En forfatter der sikkert i mange år fremover vil blive nævnt i samme åndedrag som Polens Olga Tokarczuk og Belarus' Svetlana Aleksijevitj." THE GUARDIAN"Et imponerende monument, som med sin fragmenterede form formår at flette de store historiske begivenheder sammen med familiehistorien."❤️❤️❤️❤️❤️ POLITIKEN"De seks stjerner virker som et nærigt lysdrys på et enormt himmelhvælv."⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ JYLLANDS-POSTEN" Stepanovas enestående familieportræt er gennemsyret af en sjælden intellektuel nysgerrighed og en vidunderlig, lavmælt poetisk stemme." BOOKERPRIS-NOMINERINGEN

David har glemt, hvem han er. I en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan hjælpe ham og stimulere hans hukommelse. I første omgang er der tre, der svarer: Ungdomsvennen Jon, hvis musikerkarriere hænger i en tynd tråd. Stedfaren Arvid, der er præst og venter på at dø. Og ungdomskæresten Silje, der er midt i en ægteskabskrise og overvejer at forlade sin mand. De tre personer fortæller både om David og om deres eget liv. Tilsammen danner brevene en mosaik af portrætter, fyldt med knuste drømme, mislykkede relationer og død. "Indkredsning" er første bind i Carl Frode Tillers trilogi om en mand, hans omgangskreds og hans samtid. Et råt og psykologisk nuanceret hovedværk i nyere norsk litteratur. Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Trilogiens sidste bind udkommer på dansk i 2022.

Kunsthistorikeren Max Morden er vendt tilbage til den kystby, hvor han tilbragte sine ferier som dreng - en retræte fra den sorg, vrede og tomhed, han føler, efter at hans kone nylig er død af kræft. Men det er også en tilbagevenden til det sted, hvor han som 10-11-årig mødte den velhavende ferierende Grace-familie og første gang oplevede kærlighed, sex og pludselig død. Mødet med familien, der bestod af den forførende mor, den herskende far og tvillingerne - Cloe, heftig og ligefrem, og Myles, stum og udtryksløs - viser sig at have haft afgørende betydning for Max og hans skæbne.Sammenvævet med denne historie er minderne om hans kone Anna - om deres liv sammen, om hendes død - og de både betydningsfulde og trivielle begivenheder i hans nuværende liv: Hans relation til sin voksne datter, Claire, der desperat forsøger at vække ham af sorgen, og hans samvær med pensionatets omsorgsfulde værtinde Miss Vavasour og den noget patetiske medlogerende pensionerede oberst."... de forskellige tidslige planer glider ind og ud af hinanden i denne velskrevne og krævende roman, hvor erindringsspor og associationer dominerer." - Per Krogh Hansen, Berlingske, *****"Mesterlig prisvinder. Der er en nærmest dæmonisk kraft i John Banvilles Havet. Selv om Max Morden får svar på nogle af sine spørgsmål derude i det frivillige eksil ved havet, er det ikke nok til at give retning til et liv, der forekommer ham grundlæggende meningsløst. Den smule mening, der er at hente, er i selve overvejelserne om det, og det er netop dem, læseren indvies så intimt i. Den intimitet er der så til gengæld så meget, ja næsten dæmonisk kraft i, at læseren nødvendigvis må konfrontere både fortællerens og egne oplevelser i Banvilles mesterligt udførte beretning om Max Mordens liv og gerninger." - Lars Ole Sauerberg, Jyllands-Posten, *****"... mødet med barndommens land får slørede erindringer og kyniske livsbetragtninger til at flamme op - smukt skildret i Banvilles gnistrende visuelle prosa." - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet"I Havet står Banvilles stilistiske mesterskab i fuldt flor. Han balancerer flot mellem at lade Max Morden formulere sig skræmmende klart om sin egen fortid og liv med den kræftsyge hustru - samtidig med at Max udstilles, men ikke ukærligt, som lammet af sorg og eksistentiel krise. Det er intens og livsklog litteratur fra en irsk mesterforfatter med 15 romaner bag sig." - Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad

Essayet har været genstand for fornyet interesse gennem de senere år, hvor blandt andre Søren Ulrik Thomsen, Lilian Munk Rösing og Ida Jessen har benyttet genren som redskab til at reflektere over personlige oplevelser af noget, som i bund og grund er universelt. Såsom opvækst og de steder, vi gennem livet knytter os til.Aase Schmidts essay om at ældes undersøger det flimrende erfaringsunivers, der bygges af levet liv, af klartseende refleksioner, af spontane nedslag i erindringen, af døden og dem, der var engang, af drømme og pludselige møder med fortiden. Her spejler hun ikke alene sit eget liv, men holder også et spejl op for selve mennesket – her kan vi alle betragte os selv på lige fod med forfatteren eller se ind i den fremtid, der venter enhver.Tillidsfuldt og åbenhjertigt folder hun livet ud i eksistentielle og universelle temaer, som vi alle sammen kan relatere til. Ung, midaldrende og gammel. Enten fordi vi genkender en oplevelse fra eget liv, eller fordi vi kender nogen, der er samme sted i deres liv.

”Analfabeten” er Agota Kristofs selvbiografiske skildring af livet i eksil. Hun lærer at læse allerede som fireårig og opdager tidligt glæden ved at opdigte sine egne historier. Senere bliver hun sendt på kostskole, hvor hun opfinder et kodesprog, så hun kan have sin dagbog i fred. Da hun er 21, invaderer russerne Ungarn, så hun må flygte med sin mand og deres lille barn.Familien ender i den fransktalende del af Schweiz, og Kristof må som ung voksen lære et helt nyt sprog. Sideløbende med sit arbejde på en fabrik skriver hun digte i en lille notesbog, og med tiden samler hendes tekster sig til en roman med titlen ”Det store stilehæfte”.”Analfabeten” består af korte erindringsstykker, der lavmælt og præcist skildrer tab og fremmedfølelse. Den er en flygtningehistorie, der beskriver besværet ved at leve i et land, der ikke er ens eget og skrive på et sprog, der truer med at udslette modersmålet. Men den er også historien om en stor forfatters tilblivelse – og et vidnesbyrd om litteraturens lindrende kraft.Om forfatteren:Agota Kristof blev født i Ungarn i 1935 og døde i Schweiz i 2011. Hun debuterede i 1986 med ”Det store stilehæfte”, der er internationalt anerkendt som et mesterværk fra slutningen af det 20. århundrede. Romanen blev senere efterfulgt af ”Beviset” og ”Den tredje løgn”. Agota Kristof modtog flere priser for sit forfatterskab, heriblandt Den Europæiske Litteraturpris og Gottfried Keller-prisen.

De danske landskaber ændrer sig hastigt som konsekvens af jordbrugets udvikling, og fordi bosætning, friluftsliv, turisme, naturforvaltning, klimatilpasning, vandressourceforvaltning har fået stigende betydning. Der er pres på arealanvendelsen og dermed udfordringer for det åbne lands planlægning. Bogen viser, hvordan vi får sat indretningen af fremtidens landskaber på en tværfaglig dagsorden. Den retter sig bredt mod både planlæggere og forvaltere af vore kulturlandskaber og den brede skare af organisationsfolk, ejere og brugere, som til daglig er optaget af landskabernes beskyttelse og benyttelse.

David har glemt, hvem han er. I en avisannonce opfordres venner og bekendte til at skrive breve, der kan hjælpe ham og stimulere hans hukommelse. I første omgang meldte tre personer sig på banen, og i bind II blander endnu flere sig i forsøget på at indkredse, hvem David egentlig er. Efterhånden som historierne folder sig ud, står det klart, at flere af dem er indbyrdes modstridende. Ved at nærme sig et menneske gennem fortællingerne om det, udforsker Carl Frode Tiller, hvordan miljøet påvirker mennesket, og at livet ikke kun formes af vores eget selvbillede, men også af, hvordan andre ser os."Indkredsning"-trilogien er et hovedværk i nyere norsk litteratur. Et råt og psykologisk nuanceret portræt af en mand, hans omgangskreds og hans samtid.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet, heriblandt Kritikerprisen og Brageprisen. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris. Trilogiens sidste bind udkommer på dansk i 2022.

‘Den uventede advokat’ er René Offersens erindringsbaserede fortælling om en advokatkarriere, der ikke lå i kortene. Mønsterbryderen fra Esbjerg kæmpede sig til en position blandt landets fremmeste advokater, og fortæller med ærlighed og smittendebegejstring om arbejdet i den ellers meget lukkede advokatbranche.René Offersen giver et sjældent indblik i arbejdet som procesadvokat, hvor han både synliggør det faglige håndværk og de konkrete sager, så det daglige arbejde bliver megetnærværende for læserne. Der er detaljerede og konkrete beskrivelser af arbejdet med destørste retssager af samfundsmæssig betydning, herunder rigsretssagen mod Inger Støjberg, FE-sagen mod Claus Hjort Frederiksen, fængslingen af Lars Findsen, Dragsdahls injuriesag mod Bent Jensen og sagen mod Peter Brixtofte.

”Fornemmelse for skønhed” er en fortælling om betydningsfulde øjeblikke, om hændelser og foreteelser, der har værdi i sig selv, om ægthed og pædagogik.Thune Holm har skrevet 33 små kapitler om nogle af de vigtigste episoder i sit liv. Om situationer fra livet i familie, skole, musik, teater og fodbold. Han forsøger at trænge ind bag de fremtrædelser af livet, der med et hav af udvendige krav alt for ofte slører det, som han betragter som det ægte i livet. ”Jagten på udvendige krav fører os på afveje. I virkeligheden er det i det flygtige nu, man opdager de skønne øjeblikke, som hjælper én til at finde det, der har værdi i sig selv.” Forfatteren anser skønheden som en eksistentiel kraft, og den har han som lærer, elitefodboldtræner og musiker arbejdet med at sætte fri. Et par af kapitlerne handler om, hvordan eleverne gennem sokratiske og filosofiske samtaler drages ind i diskussioner for at forstå det aktuelle fag. I fodboldundervisningen bliver ældre og dygtige spillere vigtige mesterlærere. Forfatteren opfordrer til, at man fremkalder de følelser, der i sin tid gjorde, at man som barn brugte alle frikvartererne i skolen på at spille fodbold eller samlede sine band-medlemmer under simple forhold i kælderen for at øve. Eller når man mærkede kærligheden, brød koden og forstod essensen af noget, man gerne ville lære. Gennem livgivende fortællinger og samtaler er der således et pædagogisk og filosofisk perspektiv i bogen, som vil kunne appellere til lærere og pædagoger på alle niveauer.

For 100 år siden søgte en faderløs græsk-ortodoks flygtningefamilie tilflugt på Lesbos efter dens fordrivelse fra Lilleasien i det osmanniske rige. Den overvandt utallige strabadser og skabte sig langsomt et nyt liv. Den historiske skildring af denne ene families skæbne sætter nutidens begivenheder i stærkt relief. For flygtningekrisen har i en årrække præget vores verden, og den græske ø Lesbos er blevet et sindbillede på de menneskelige tragedier krige fører med. Da forfatteren, den græskfødte psykolog Libby Tatá Arcel, døde i 2018 var bogen om flygtningekvinden Tasítsa – Libbys mor – allerede skrevet. Den blev udgivet på græsk på forlaget Kedros, og blev en stor succes i Grækenland, hvor en betydelig befolkningsgruppe er efterkommere af lilleasiatiske flygtninge. Nu har Lene Koch forkortet og bearbejdet en oversættelse til dansk. Som tillæg til denne beretning er bogen udstyret med tre efterskrifter: En beretning fra Tasítsas barnebarn Christina Papadópoulou, en psykiatrisk redegørelse
for nogle grundlæggende forhold omkring flygtninges traumer ved psykiateren Anne Lindhardt og et efterskrift ved historikeren Mogens Pelt, der sætter Tasítsas beretning ind i en bredere historisk kontekst. Ud over foto fra Tasítsas liv er bogen også udstyret med righoldige og samtidige historiske foto under billedredaktion af Mogens Pelt og Pernille Carstens.

Ned til fjorden starter i et trøstesløst rækkehuskvarter i 1990’ernes Udkantsdanmark, hvor den 32-årige Kjeld er fanget i en livskrise. Efter mange år som passiv universitetsstuderende har han fået et arbejde, han ikke kan bestride, i en lille øde by nær fjorden. Han gemmer sig i sin lejlighed, mens han er på tre lange erindringsrejser tilbage til barndommens og ungdommens miljøer. I et bondesamfund i 1960’erne mærker Kjeld som barn brydningen mellem det gamle og det nye, og som teenager drages han mod alkohol, piger, knallerter og ungdomsoprørets musik. I et studiemiljø i startfirsernes Aarhus er den utilpassede Kjeld, i hvert fald på overfladen, i opposition til alt det etablerede, og punk og undergrundsmusik inspirerer ham i oprøret. Mens Kjeld er på disse erindringsrejser, sker der foruroligende ting lige udenfor, og til sidst flygter han i blinde – fra lejligheden og fortiden. Uddrag af bogen Der var morgensang hver morgen, frøken Kristensen spillede på et trædeorgel, og inspektøren sang for (...) I en engelsktime sagde HP, den eneste lærer der ikke skulle tiltales ved efternavn, at det var så kedeligt med alle de salmer der skulle kværnes igennem til morgensang. Det ville være bedre med den der Gasolin-sang med Inga og Katinka. Det var i øvrigt også spændende når HP røg en cerut i timen, om han så nåede at få asken slået af i skraldespanden, eller om den faldt af uden han opdagede det hvilket især skete når han blev optaget af at snakke om amerikanernes krigsforbrydelser i Vietnam eller Francos henrettelser ved langsom kvælning. ¨ Om forfatteren Ole Dalsgaard Pedersen (f. i 1959) er opvokset ved Limfjorden nord for Skive. Han har undervist i dansk og dramatik på Grindsted Gymnasium siden 1992. Ned til fjorden er hans debut som romanforfatter. Han har han tidligere fået udgivet novellen ’Ophør’ samt to skuespil på Dansk Teaterforlag.

Jeppe Aakjær kendte og elskede den Jyske Hede. I et digt kalder han den for sin barndoms eventyr. Men det var et eventyr, som var i stærk tilbagegang allerede ved bogens første udgivelse i 1915. Aakjær havde selv oplevet, hvordan store dele af den var blevet opdyrket eller tilplantet. Bogen giver nogle pragtfulde skildringer af de forsvundne naturværdier, men også den forsvundne historie bliver rullet frem for vort blik. Således starter den med en flot beskrivelse af, hvorledes Viborg blev påvirket af bønderne fra de omliggende hedesogne. Vi hører om den enorme kalkbrydning i Daugbjerg, og vi hører om diverse tatere og andre specielle eksistenser, som ikke alle er kendt for det gode. Det gælder bl.a. Bittefanden, som i 1844 blev idømt livsvarigt slavearbejde. Endelig kommer Aakjær selvfølgelig også ind på selve hedens opdyrkning, hvor historien går tilbage til 1700-tallets begyndelse.

David har mistet hukommelsen. I første bind skrev hans venner breve til ham i håb om at hjælpe hans hukommelse på vej. Andet bind udvidede persongalleriet og gjorde billedet af David endnu mere komplekst og endnu mere mystisk – for hvilke af de modstridende historier var egentlig sande? I tredje bind skal Marius giftes med Julie, men sætter alt på spil, da han skriver et brev til David, hvor hanafslører noget, der får store konsekvenser for dem begge. Davids ekskæreste Susanne føler sig svigtet af ham, og hendes breve er både et opgør med ham og med hendes egen fortid. Og i denne roman møder vi endelig også David selv, da han besøger sin psykiater.Indkredsning-trilogien er et hovedværk både i Carl Frode Tillers forfatterskab og i norsk litteratur.Om forfatteren:Carl Frode Tiller (f. 1970) er en af norsk litteraturs stærkeste stemmer. Hans bøger er oversat til mere end 20 sprog, og han har vundet adskillige priser i hjemlandet. Både "Indkredsning" og "Indkredsning II" blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris.

“Et kompakt vidunder” Daily Mail“En imponerende bedrift” Irish Examiner"Betagende, modig, spændende" Guardian“Sjældent kan man kalde en bog perfekt, men dette er det tætteste,jeg er kommet i meget lang tid” Sunday IndpendentSom han nu sidder i pensionistlivets kystby, befinder Michael sig langt fra sin barndom under Midtvestens uendelige himmel og fra udstationeringen i det krigsplagede Vietnam. Men da han modtager en pakke med et brev og en DVD, bringes minderne om den sidste hektiske tid i Vietnam op til overfladen, og han begiver sig af sted på en rejse dybt ind i nutidens amerikanske ørkenlandskab.David Parks nyeste roman er en præcis og foruroligende lignelse om skyld, soning og forløsning. Om et menneske der forsøger at betragte sig selv som et uvæsentligt tandhjul i maskinen. Men hvem er det?Af samme forfatter: Det lange løb (2021) Under fremmed himmel (2019) Poeternes hustruer (2017) Hun som sluger solen (2016) Sandhedskommissæren (2014)

Barnets Bog fyldes med alle de små og store øjeblikke, der er værd at huske fra barnets første tid. Bogen har skønne kønsneutrale illustrationer og brede overskrifter, der giver fleksibilitet til at fortælle barnets historie på en måde, der passer til netop jeres familie. Bogen starter med graviditeten og slutter ved skolestart. Der er god plads til at inkludere billeder, fodaftryk og barnets egne kunstværker mv. Inspirationslisten hjælper til at få hele fortællingen med.

op. 101 er en ny samling af de aforismer og kortere essay, som den svenske litterat Horace Engdahl har gjort til sin foretrukne genre.Denne gang ser forfatteren fra balkonen i sin nye hjemby (Göteborg) ud på en tilværelse, der har skiftet form, efterhånden som en ny æra og tidsånd tog over. Han reflekterer over tiden, der er gået, hvad der er sket med ham, dét, der forvandlede omverdenens opfattelse af ham, såvel som hans egen. Hans mildhed er blevet ham berøvet.Men ud over tabet finder han en ny, tidligere utænkelig lykke, der lader tanken bevæge sig friere, være mere provokerende, føles mere sand. Det hele munder ud i to sublime essays om Bachs Mattæuspassion og Beethovens klaversonate op. 101.

"Anna Jacobina Jacobsen er en enerblandt de mange nye gode danske illustratorer for børn (og op). Ingen fortæller som hende. Hun ved, hvor sjælen bor" Politiken ♥ ♥ ♥ ♥ ♥"Anna Jacobina Jacobsen formår i Baglænsk at skildre en aldrings- og dødsproces så mildt og udramatisk, at mennesker i alle aldre kan få noget ud af det. Livets afslutning fremstår sørgelig og uafvendelig, men også befriende og naturlig” WeekendavisenEn alle-aldres illustreret historie om… den afstand der opstår, når barnebarnet bliver voksen og bedsteforældrene gamle… tiden der læner sig fremad, mens man selv læner sig bagud… at være gammel udvendig og så ung indeni, at det giver mening at tale baglænsk… det lille næppe hørbare klik der lyder, når sidste vers er sunget… og om at give slip (måske slippe ud) og blive let som en fjer.Der findes mange forestillinger om, hvad der sker, når man dør. Anna Jacobina Jacobsens Baglænsk er vist en af de smukkere!

En nøgtern og melankolsk digtsuite, præget af længsel og en følelse af at være udenfor, at være hensat til langsomt, men uafværgeligt forfald. Beskrivelserne er præget af en gennemgribende fornemmelse af fremmedhed, selv i forhold til det kendte. Tiden, landskabet og vejret registreres minutiøst af digterjeget, der tørt og selvironisk bemærker, at hun er blevet en kvinde, der undersøger vejrudsigterne flere gange om dagen. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2017. “Denne meget smukke digtsamling beskriver hverdagens trivielle gøremål og tanker på en både basal og alligevel supernærværende og reflekteret måde. Jeg var opslugt til sidste side.” – Modspor.dk

"Drengeår og knøsekår" er en fortsættelse af de erindringer, som Jeppe Aakjær begyndte i bogen "Fra min bitte-tid". Den begynder i 1879, da han kun havde et års tid tilbage i skolen og slutter med et højskoleophold på Askov i 1887, som bestemt ikke får en rosende omtale. Blandt bogens hovedpunkter er et ophold på Blaagaard Seminarium 1884-86, hvor han tog en præliminæreksamen, som kostede faderen 1500 kr. Beretningen indeholder mange gode detaljer om datidens københavnerliv, for Aakjær var en interesseret ung mand, der opsøgte begivenhederne. I den forbindelse er der f.eks. fine beskrivelser af Georg Brandes, og hvis vi går i en hel anden retning, får han selv et gevaldigt nakkedrag under en politisk demonstration i 1885. Endnu fyldigere er dog omtalen af Estrups forsøg på at knægte ytringsfriheden ved at fængsle politiske modstandere. Her blev Aakjær således varetægtsfængslet 17 dage under kummerlige forhold i Viborg i 1887, anklaget for at have afholdt et revolutionært foredrag. Og så var forklaringen endda, at foredraget kun havde omhandlet Den franske Revolution i 1789.

Det kulturelle felt nyder en stadig større bevågenhed fra både politisk og økonomisk hold. Med kulturens stigende betydning i socio-politiske processer kan de humanistiske fag – takket være deres forståelsesorienterede forskning og det nære forhold til begrebet kultur – udfordre grænser og tilegne sig en ny central rolle. I denne situation er ”rumlig kultur” begyndt at tegne sig som et vigtigt humanistisk felt, hvor menneskers praktiske og mentale forhold til rumlige omgivelser reflekteres. I Rumlig kultur leverer 20 forskere fra Københavns Universitet deres forskelligartede perspektiver på den moderne urbane livsverden. Begrebet urbanitet markerer, at byer nok er fysiske fænomener, men yderligere må tematiseres som socio-kulturelle erfaringsuniverser. Byen kommer for alvor til udfoldelse, når der etableres urbanitet: omgangs-, udtryks- og tankeformer som kendetegner egentlig bykultur. Og snarere end de enkelte, isolerede sanser er det vekselvirkningen mellem mange sanser i rumligt agerende moderne kroppe og subjektiviteter, som viser nye veje i bykulturen. Rumlig kultur er en tvær-sanselig undersøgelse af samtidens kultur, som den udfolder sig i den urbane livsverdens heterogene rum. Bogens 20 kapitler er inddelt i fem sektioner med fokus på henholdsvis arkitektur, byrum, kunst, erindring og stedsbevidsthed. Under disse overskrifter demonstrerer forfatterne, hvordan en materialefølsom, humanvidenskabelig tilgang til afgrænsede by- og rumkulturelle problemstillinger kan tage sig ud. Bogen er rigt illustreret. Henrik Reeh, lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet.

Perlmanns fortielser er en sindsoprivende og oven i købet grotesk morsom roman om videnskab og lidenskab om eksistens og om erindring: Hvad er erindring? Hvad gør os til hvem vi er? Hvor længe kan vi fortie vores livsløgne? Men først og fremmest er historien om Perlmanns genvordigheder og fortielser en psykologisk kriminal- og eventyrroman der med sin raffinerede opbygning og store spændingskurve holder læseren åndeløs til sidste side.På et hotel i luksusklassen på den italienske Middelhavskyst venter Philipp Perlmann en internationalt højt anerkendt sprogforsker - på at en gruppe kolleger fra forskellige lande skal ankomme til en årligt tilbagevendende konference. Alle skal fremlægge deres seneste sprogvidenskabelige arbejde. Dagene går uden at Perlmann kommer i gang.Stillet overfor de andres høje forventninger til hans oplæg må han imidlertid erkende at han ikke rigtig har noget nyt at byde på. Han føler sig udbrændt har tilsyneladende mistet såvel motivation som evne til at producere. Denne indsigt går i tiltagende grad de andre forskere til truende modstandere.I stedet for at arbejde på sit eget oplæg forskanser Perlmann sig på sit hotelværelse og går med ildhu i gang med at oversætte en tekst af en russisk kollega som er forhindret i selv at deltage i konferencen. Oversættelsen er en flugt en nødløsning der ender med at bringe Perlmann i svære vanskeligheder. Situationen bliver for hver dag mere og mere uholdbar og håbløs. Efterhånden drives han ud i et spind af løgne og til kanten af mord.