Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Erindring

Her finder du spændende bøger om Erindring. Nedenfor er et flot udvalg af over 80 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Burcu Aktaş
    227,95 kr.

    Der udkommer kun meget få tyrkiske børne- og ungdomsbøger i dansk oversættelse, så det er en glæde at kunne præsentere denne roman, der vandt den tyrkiske børnebogspris og af avisen Hürriyet blev kaldt årets bedste børnebog.En gammel dame sidder i sin lejlighed i Byens centrum og betragter menneskemylderet gennem sin kikkert. Og da begynder sælsomme sager at ske. Vilde dyr trænger fx ind i byen. En smuk og poetisk fortælling om erindring, som bl.a. spørger, hvem der egentlig er de mest vilde: dyrene eller byens indbyggere.

  • af Patrick Modiano
    147,95 - 157,95 kr.

    Fortælleren genkalder sig nogle vigtige perioder i sit liv og forholdet til en række gådefulde kvinder. En sen aften modtager han en opringning fra en af disse kvinder der beder ham om hjælp. Der er sket “en ulykke” – hun befinder sig alene i en fremmed lejlighed med et lig og revolveren den dræbte er blevet skudt med. Da fortælleren involveres bevæger han sig ind i en tilstand hvor grænsen mellem drøm og virkelighed udviskes.Ungdommens drømme, hukommelsens lunefuldhed og tabets vemodighed beskrives svævende og poetisk i denne fortælling, der væves sammen af erindringer og gamle noter skrevet med blåt blæk.

  • af Boum Pyndiah
    227,95 kr.

    Varada Raja Naidu Pyndiah – kaldet Boum - blev født i 1952 som barn nummer tretten af en flok på fjorten. Han voksede op på Mauritius i Det Indiske Ocean.Faren, der var simultantolk ved højesteret, døde da Boum var blot to år gammel. Opdragelsesformen var hård, og som lillebror skulle man yde før man kunne nyde.I 1972 blev han inviteret til at bo i Danmark af en dansk familie, hvor faren var udsendt for at hjælpe Mauritius med at etablere en søfartsskole i hovedstaden Port Louis.Med hårdt arbejde og dedikation lykkedes det Boum at erhverve tre uddannelser, der åbnede dørene for ham med ansættelse ved Nationalmuseet i København, i forskellige afdelinger i Prinsens Palæ og på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.Bogen er skrevet i taknemlighed til den danske familie og det danske samfund, som gav ham muligheden for at blive et integreret medlem af Danmark.Om forfatterenBoum Pyndiah er født på Mauritius i 1952. Han er etnolog, molinolog og forfatter og kom til Danmark i 1972. Fem år senere blev han assistent ved Nationalmuseets Molinologiske Laboratorium i Kongens Lyngby.Efter 41 år i Nationalmuseets regi trak han sig tilbage som museumsinspektør på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.

  • - Pentagon smeltet I
    af Madame Nielsen
    187,95 kr.

    Kendsgerninger tager afsæt i den kendsgerning, at der om enhver kendt person med tiden kommer mange rygter i omløb. Derfor sætter Madame Nielsen sig for at fortælle sin og familiens historie tilbage fra omkring år 1900 alene ved hjælp af historiske fakta uden spor af personlige erindringer, anekdoter eller følelser. Men undervejs krakelerer den tørre fortælling, i tvivl om hvad der overhovedet er kendsgerninger, og bliver til en følelsesmæssig stærk og meget personlig fortælling om en grænseoverskridende åndssvageinstitution og det lige så grænseoverskridende liv i det københavnske bøssemiljø i starten af 1980’erne umiddelbart inden den store AIDS-død. Kendsgerninger er bind I i Madame Nielsens store romanværk, Pentagon smeltet. Bogen udkommer i en samlekassette til alle fire bind. "Jeg elsker det og lader mig rive med af kunstnerskabets introspektive radikalitet." - Weekendavisen"Det suger i maven." - Politiken, 4 hjerter"Et pirrende forspil fra Madame Nielsen." - Berlingske, 4 stjerner

  • - Fortællinger fra et album
    af Per Fjord
    96,95 kr.

    Ti fortællinger med udgangspunkt i musikalbummet UDENFOR BILLEDET som forfatteren, billedkunstneren og sangskriveren Per Fjord udgav i 1993 sammen med komponist og spillemand Svend-Erik Pedersen. Musikalbummet har været udsolgt i årevis, men genudgives nu på CD og til streaming. I den forbindelse er bogen blevet skrevet. Her får de ti sange en krans af ord med på vejen. Novelleagtige fortællinger med satire, og spidsfindig humor sat sammen med mere eller mindre selvbiografiske tekster. Sangene set i et andet lys nu næsten 30 år senere, men de holder i den grad stadig til læsning og lytning.Musikalbummet fik i sin tid en overordentlig fin modtagelse i pressen. "Her er en sangskriver, der kan arbejde med filosofiske emner... den begavede moderne sangkunst... fortjener et stort publikum. for den er fremragende." Fyns Stiftstidende. Og Dagbladet Information skrev: "Han håndhæver en sanselig og sjælelig livstro med blus på kærligheden... brændemærker sit talent med klar personlighed...bidske og poetisk billedrige sange"De ti friske fortællinger bærer sangene ind i et nyt århundrede, hvor de stadig er fyldt med nærvær og eftertanke. "Ti stærke for de følsomme bisser", som der stod i en anmeldelse. Evige emner som kærlighed, tab, glæde, ulighed, kunst og mulige udveje og vildveje i menneskers korte liv.

  • - - en livsfortælling
    af Ina Ravnkilde
    69,95 - 297,95 kr.

    Talia går hjemmefra en nat. Livet er blevet for svært. Under vandringen dukker erindringer op fra hendes barn- og ungdom og om de mennesker, der har betydet, at hun trods alt har overlevet med sin forstand og sit livsmod i behold. Det livsmod, som hun måske kan genfinde.

  • - Coronaskriblerier
    af Niels Falbe Schmidt
    187,95 kr.

    Min morgen – set i dagslys er en samling velfortalte og velskrevne meditationer over morgenstunden, ledsaget af eksistentielle overvejelser, erindringsstykker, dagbogsnotater og coronarefleksioner. Forfatteren beskriver sine refleksioner over en række eksistentielle emner, og læseren lærer ham at kende i al hans skrøbelige menneskelighed. Det er også historien om den midaldrende mand og hans familie, børn, ægteskab, karriere, intellektuelle interesser, krop og ikke mindst erindringer fra et efterhånden langt liv. Det hverdagsagtige hæves på elegant vis op på et plan, hvor det udtrykker de store almenmenneskelige temaer, som vil tiltrække enhver læser med interesse for de livsfilosofiske sider af tilværelsen.Uddrag af bogenSkyld og synd smager af mest om morgenen, når den spejles i den nye dags renhed og uspolerede vorden. Jeg har ofte fået forbrydelsen lidt på afstand gennem søvnen. Måske har jeg drømt noget, som forsøgte at klinke skårene. Men det er samtidig med friske kræfter, jeg vågner op til erkendelsen af min egen ufuldkommenhed. Måske er det en slags naturlov, at nattens hvile giver mig de kræfter tilbage, som skal til for at kunne holde mit selskab med mig selv ud endnu en dag. En anden naturlov siger mig efter mere end et halvt århundrede, at jeg nok aldrig vågner op og under kaffebrygningen kommer frem til den erkendelse, at jeg endelig er fri for synd og skyld for gårsdagens gerninger.Om forfatterenNiels Falbe Schmidt (f. 1966) er cand.mag. i russisk og finsk, bor i Odense og er privatskolelærer på Nordfyn. Han har tidligere udgivet bøgerne Med udsigt til havet og Ømanden og er forfatter til en række artikler om især finske, russiske og baltiske forhold.

  • af Louise Lyngø
    66,95 - 147,95 kr.

    Stykker af Pil er en genrehybrid med en blanding af prosapartier og lyrik. Værket kredser om kvinden Pil, der en dag falder bevidstløs om på sin arbejdsplads. Læseren kommer herefter med på en rejse ind i Pils splittede indre, hvor fragmenter af fortrængt materiale, drømmelignende passager og gamle erindringer eksisterer side om side. Stykker af Pil kredser om forventningspres og identitetsdannelse og er en samfundskritik bog, der stiller krav til sin læser. Uddrag af bogenHun åbner øjnene: Silhuetterne bliver skarpere, men overdøves af blændende blålige lys. De skriger ind i hendes øjne, indtil hun kun ser rødt. Små stikkende knive af glas sidder fast i hendes øjenlåg. Trommehinderne er sprængt af sirenelignende lyde få millimeter fra hendes øregang. Resterne flagrer svagt i øregangen, hver gang biler kører forbi. En masse af knust knogle og halvstørknet blod ligger i en pøl omkring hendes højre ben. Underbenet er knust til atomer, mens lårbensskaftet har fået flere brud. Den elfenbensfarvede knogle titter frem gennem det, der engang var strømpebukser. De indre blødninger og de hævede muskler presser stædigt på nervetrådene, der er spændt til bristepunktet. Om forfatterenLouise Lyngø er underviser, iværksætter og cand.mag. i nordisk sprog og litteratur. I 2019 udgav hun sin første bog, FlongoLongoLand. Hun har desuden en forkærlighed for 1960’ernes særprægede universer, hvilket ikke er til at overse i nærværende værk.

  • af Oscar K.
    197,95 kr.

    ”Opsamler det levede liv, begæret, erotikkens betydning, naturens kraft” Sygeplejersken”En slags haiku-meditationer, forsynet med forunderlige figurer”* * * * * Kulturen.nuForfatterpseudonymet Oscar K. har spidset den sidste blyantstump og sat sig i en havestol med udsigt over kysten i barndomslandet, som han er søgt tilbage til. Her skriver han sin afrundende tekst, stærkt inspireret af den middelalderlige ars moriendi (at forstå sig på at dø) tradition. En tekst så ren, som var den skrevet i vand, en tekst om dødens befriende perspektiv; om at afvikle sig selv og blive til infinitiv.Kan læses som et enkelt tindrende smukt stykke litteratur; kan læses af den, der selv ønsker at øve sig i kunsten at dø. Teksten er illustreret med falmende børn fra et forgangent (forfatter)liv, nænsomt fanget i flugten af Dorte Karrebæk.

  • af Halina Wilkomirska
    197,95 kr.

    Halina Wilkomirska er arkitekt og byplanlægger. Født 1933 og uddannet i Polen. Fra 1971 bosat i Danmark. Ansættelser hos Arkitektfirmaet Skaarup & Jespersen og hos Københavns Kommune. 1978-81 var Halina u-landsfrivillig, udsendt af Mellemfolkelig Samvirke til Dar es-Salaam, Tanzania, hvor hun arbejdede i ministeriet (Ministry of Lands, Housing and Urban Development) og i fritiden tog initiativ til en tegneskole for fattige børn. Siden startede hun tegneundervisning på en skole for døve børn.Bogen er en personlig beretning om tiden i Tanzania, baseret på en sammenskrivning af dagbøger, notater og erindringer fra opholdet. Bogen er tidligere udkommet i to oplag i Polen og er nu oversat til dansk.

  • af Bruno K. Clausen
    247,95 kr.

    Efter sigende, er denne dagbogsroman i modsætning til andre, skrifter som føles rigtige. Ærligheden på godt og ondt er velbeskrevet og meget detaljeret, og ikke opdigtet. Her opleves det på egen krop og sjæl, hvordan en ung dreng på sytten, sprang fra en sikker læreplads, og ud på havets usikkerhed blandt søens hårde folk. Og som fortalt, læses der ikke her om en fyr der er ude at sejle. Meget hurtigt er man selv som læser med om bord, bliver søsyg og følger ellers med livet. Man må til tider klamre sig godt fast, men her får man som læser også fortalt en del om fremmede kulturer, diverse religioner og menneskerne bag. Og naturligvis, også kampene på landlov, samt de letbenede piger, eller hvordan man kan tabe eller vinde på hanekampe eller blot en enkelt rasende høne. Tiden var en anden - handlingen foregår i 1977. Den kolde krig bragede lydløst.

  • af Lone B. Skovgaard
    347,95 kr.

    "Mit første åndedrag aktiverede et eller andet fejltrin, der var begået i familien. Måske flere generationer før min. Og i en slags dominoeffekt løb fejlen op gennem slægtleddene og ramte mig. Mine hænder. Morgen, middag, aften og nat. Sådan måtte det være." Venusia bliver født i Rom i 1915. Moren er dansk og faren ud af en rig italiensk familie. Første verdenskrig og en konkurs sender familien fra Italien til Danmark. De turbulente år i det krigshærgede Europa gør den stærke og sammentømrede familie sårbar. Der er en historie i familien, som alle helst fortier, og som den følsomme Venusia bliver optaget af. Den drejer sig om tre skæbnesvangre kvinder, ét barn og en stor mængde blod. Historien, eller rettere brudstykkerne af den, gør hende nervøs. De bliver til et eksistentielt regnestykke, barnet og de tre kvinder, som hun gerne vil have til at gå op. Undervejs i sin søgen efter sandheden, finder hun trøst i fantasiens verden. En sjælden sygdom opstår i hendes hænder, som visner og falder af, og efter bedste evne navigerer hun med de forskellige håndproteser, hun får på armene, op gennem det 20. århundrede. "Tiden hænger på træerne" er den aldrende Venusias erindringer om at leve og søge efter faste holdepunkter i et ustabilt og vanvittigt århundrede. Romanen kan læses som en dannelsesroman eller et moderne eventyr med referencer til det gamle folkeeventyr "Pigen uden hænder". Romanen ligger fint i tråd med den magiske realisme, der præger bl.a. Günther Grass’ bog "Bliktrommen" og Guillermo del Toros film "Pans Labyrint". "... anslaget er dybt originalt, og sproget flyder betagende let og ubesværet (...) Lone B. Skovgaard går ikke bare traditionen i bedene, hun stikker sin helt egen kurs ud (...) Dette kvindeportræt, disse armstumper og denne hemmelighed er omdrejningspunktet i Lone B. Skovgaards roman. Det lyder raffineret, langt fra mainstream og usikker førstehånd. Og er det også." - WeekendavisenDen danske forfatter Lone B. Skovgaard står, udover den anmelderroste roman "Tiden hænger på træerne", bag en perlerække af kreative projekter. Hun har fungeret som sanger i flere københavnske undergrundsbands, været musikanmelder på Dagbladet Information og chef på Roskilde Festival. Derudover har Lone B. Skovgaard undervist på Københavns Tekniske Skole i kunstteori, værksproces, skrivevirksomhed og tegning. I dag virker hun især som professionel coach og stemmetræner.

  • af Ditte Marie Bjersted
    163,95 kr.

    Om at ville livet, selvom man bliver ramt af en kronisk sygdom.Der er et liv alligevel!For det er der, selvom det synes som om mange mener, man burde gå direkte i kørestolen og opgive alle sine drømme, når man pludselig får et tvangsægteskab på nakken i en alder af 19 år.Ægtefællen som sagde “Ja” havde multiple sklerose.Ditte Bjergsted fortæller i denne bog på en rå og ærlig måde om at skulle leve med denne ægtefælle som hun på ingen måde havde ønsket sig. Det at skulle leve med en kronisk sygdom resten af sit liv og alligevel råbe op om at “Ja, jeg har et liv alligevel”.Det er bog med smerte, håb og tro.Mød Ditte. Hun har en stemme som ingen anden; en stemme, der vil råbe op og fortælle, at hun stadig vil have ret til at elske livet … selvom hun også er kronisk syg.Forfatter: Ditte Bjergsted er født i 1988, opvokset- og fortsat bosat i København. Hun er uddannet fra Københavns Universitet, hvor hun tog en bachelor i arabisk og en kandidat i Mellemøstens sprog og samfund. Til daglig arbejder Ditte i en børnehave og arbejder ved siden af, på at starte hendes egen forretning op. Dette er hendes anden bog.Forord af: Mikkel Anthonisen (født 1967) er overlæge på Herlev Hospital og har i mange år arbejdet med sklerose. Mikkel er desuden psykoterapeut og sømand og stiftede i 2013 Sailing Sclerosis Fonden og Oceans of Hope og sejlede fra 2014 til 2015 jorden rundt i en sejlbåd med en aktiv besætning af mennesker med sklerose. Mikkel bor i Sydhavnen i København sammen med Ida og deres fire børn.

  • af Ole Wivel
    74,95 - 477,95 kr.

    I "Kontrapunkt" fortæller forfatter Ole Wivel spredte erindringer fra perioden 1960-1989, hvor han blandt andet havde to perioder som direktør for Gyldendal. Derudover bliver læseren introduceret for Wivels oplevelser i forbindelse med lærervirksomheden på Krogerup højskole, og på samme tid gives der et indblik i de oplevelser, som forfatterlivet har medbragt sig.Ole Wivel (1921-2004) var en dansk forfatter, der i høj grad var med til at præge det danske kulturliv efter 2. Verdenskrig. Wivel fik sit gennembrud i 1948 med digtene "I Fiskens Tegn" udgivet af Wivels Forlag, som han grundlagde i 1945 og ledede frem til 1953. Herefter var han af to omgange direktør for Gyldendal. Wivel var en kendt debattør og anerkendt for sit talent som både digter, tidskriftsredaktør og debattør.

  • af Anne Marie Løn
    63,94 - 227,95 kr.

    En gammel kvinde falder om i en skov og kan ikke rejse sig op igen. Hun bliver liggende i skovbunden i seks døgn, indtil hun endelig findes - svagelig, men dog med fornyet livsmod. I mellemtiden gennemtænker hun hele sit liv og giver det en ny mening. En inspirerende roman om livet og menneskets forhold til naturen."Men alt andet end de nøgne fakta, der kan fortælles i to sætninger, er fiktion - bevægende fiktion, smuk, rolig og dog sitrende af detaljer, som om selve situationens ubevægelighed løser op for bevægelser i helt andre retninger." - Niels Brunse, Politiken.Anne Marie Løn (f. 1947) er en dansk forfatter, der er opvokset i Nordjylland og uddannet journalist. Hun har flere gange imponeret publikum og anmeldere med sine psykologisk dybe og smukke fortællinger om menneskers vilkår til alle tider. Hun debuterede som forfatter i 1977 og fik sit store gennembrud med romanen "Fodretid" (1984). Forfatterskabet tæller foruden mange romaner også digte, børnebøger og en biografi om Adda Ravnkilde. Hun vandt i 2001 Boghandlernes Gyldne Laurbær for romanen "Kærlighedens rum".

  • af Jeppe Aakjær
    32,95 - 147,95 kr.

    "Vadmelsfolk" består af 16 noveller. De fleste af dem var med i den første udgave, der udkom i 1900, medens resten blev skrevet i de følgende år. Jeppe Aakjær betegner selv ved bogens fremkomst de sæder og skikke, vi møder i novellerne, som stadig eksisterende. Grisen, der slagtes til jul, ligger vel endda ikke så langt fra vor egen tid. Egentlig kan vi vel også sagtens forstå det lidt vovelige i at anskaffe sig en olielampe i 1880 erne. Men kan det virkelig passe, at der var en i Grundtvigs samtid, som ikke kendte denne mands erhverv. Ville det ikke svare til, at nogle i dag kunne være i tvivl om Michael Laudrups beskæftigelse? Jo, men dengang havde folk ikke fjernsyn og kunne holde forskellige blade. Derfor var der ikke så mange kopier, men mange flere originaler, og derfor skal Aakjær såmænd nok have ret i sine anførte betragtninger.

  • af Mads-Peder Winther Søby
    27,95 - 182,95 kr.

    Hvad er der mellem linjerne? Forfatteren giver i disse "lyriske betragtninger" et humoristisk og alvorligt ment bud på "den store fortælling" - den fortælling som væver tråde mellem detaljerne og helheden. Det er en kraftfuld digterstemme, der på befriende vis vælger at give sine betragtninger en lyrisk stemme. Det bliver til en digterisk samklang mellem prosa og lyriske beskrivelser af livets magi. Med betragtninger omkring drømme, lykke, kærlighed, børn, barndom og at turde sit liv, er der sat fokus på at se livet med åbne øjne. Digterstemmen bliver bredt ud gennem poesien og hægtes igen fast i fortællingen gennem lyrikken. I "Digteren mellem linjerne" holder prosaen lyrikken i hånden. * "De sværmeriske øjeblikke danner helheder, der i genfortællingens forkortede udgave bliver livsanskuende".

  • af Joachim Lykke
    167,95 kr.

    Dette er en helt normal roman om en ung mand, som er ansat som praktikant på den danske ambassade i Benin i Afrika, hvor han har et delvist ufrivilligt forhold til sin sorte overordnede, som bl.a. tvinger ham til at stå for lukningen af en række udviklingsprojekter, som tidligere har fået dansk støtte. På en af sine lukningsturneer forelsker han sig i en ung, amerikansk engelsklærer, som bor i en øde landsby, muligvis slår han hende også ihjel, i hvertfald ender han i fængsel, hvor han opbygger en peanutolievirksomhed, inden han bliver sat fri og tager tilbage til engelsklærerens landsby og starter en lægeklinik med medicin og forsyninger, han har stjålet i hovedstaden og så … Sideløbende fortælles i tilbageblik historien om en barndom i en “typisk” dansk dysfuntionel familie med en psykisk syg søster, som den unge mand har et meget stærkt bånd til.Joachim Lykke er redaktør for tidsskriftet Slagtryk.dk, hvor han læser, kuraterer og udgiver digte og kortprosa og sidder desuden i Lyrikstyrelsen i Dansk Forfatterforening. "om min søster" er hans debut, men han har tidligere bidraget til antologierne"OEHL #1" og "GreatestKids", og har været udvalgt til DRs SPOT TALENTET til BogForum.

  • - Den dag freden forsvandt
    af Anna Margrethe Kjærgaard & Kirsten Kjærgaard
    237,95 kr.

    Tildelt Kulturministeriets pris for bedst illustrerede bog 2015"Er meget flot illustreret ... åbner for mange spørgsmål om børn og 'gamle dage'" Nordjyske"En historie som denne bliver aldrig for gammel, og Anna Margrethe Kjærgaardhar ramt plet med sine farveløse blyantstegninger, hvor kun hovedpersonen har fået farve i kraft af sin røde kjole. Præcis som i ”Schindler’s List”, hvilket ikke er en tilfældighed. En oplagt bog at hive frem, hvis ens børn spørger, om der nogensinde har været krig og bomber i Danmark." Fyns StiftstidendeDet er d. 5. maj 1945, over hele landet fejres befrielsen. Tyskerne har tabt, freden er vundet. Også på Bornholm fejrede man befrielsen – men hvad mange har glemt i dag, så varede freden her kun ganske kort: Den 7. og 8. maj bombede sovjetiske krigsfly Bornholm.Dette er en personlig beretning om et Bornholm, der ikke kunne fejre befrielsen, men tværtimod måtte evakuere både Rønne og Nexø for at bringe beboerne i sikkerhed for sovjetiske bomber. Fortalt af Kirsten Kjærgaard, der har skrevet teksten i samarbejde med sin datter, illustrator Anna Margrethe Kjærgaard.

  • af Ellis Søllested
    197,95 kr.

    Selv synes Ellis, at hun har haft et almindeligt liv. Det har hun nok ret i, men når hun fortæller os brudstykker fra dette liv, viser hun os, at alle almindelige mennesker har en ualmindelig spændende og interessant historie at fortælle, hvis man tager sig tid til at lytte. Denne bogs tilblivelse skyldes, at Helle, Ellis´ datter, har givet sig tid til at lytte til sin mors historie og dernæst skrevet den ned.Bogens handling starter længe før der overhovedet var tænkt på Ellis - nemlig da hendes mormor var gravid med hendes mor, og bogen slutter, da Ellis Møller Hansen er nygift og gravid med Helle.I mellemtiden følger vi de 3 generationer med hovedvægten på Ellis' barndoms- og ungdomsliv. Vi får et par historier, der viser, at det "artige" mellembarn ikke altid var helt så artigt alligevel - heldigvis.Ellis giver os ikke bare indblik i sit eget liv gennem sjove og rørende erindringer - hun giver os også et historisk tilbageblik, hvor de af os, der har alderen til det, vil nikke genkendende.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.