Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025

Bøger om Erindringer

Her finder du spændende bøger om Erindringer. Nedenfor er et flot udvalg af over 278 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - en livsform under forvandling
    af Kirsten Eriknauer
    197,95 kr.

    Livet i præstegården – en livsform under forandringDen protestantiske præstegård har haft en enestående kulturel og kirkelig betydning. Dens status har sit udspring i den reformation, hvis 500-års jubilæum skal fejres i 2017. Luthers understregning af den evangeliske sognepræsts ansvar for såvel den kirkelige undervisning som oplysning og dannelse i det hele taget medvirkede til at gøre præstegårdene til lokale ’oplysningscentre’. Præsten var jo ofte den eneste uddannede person i sognet. Som bl.a. bidrog til forbedringer og driftsomlægning i landbruget.’Vakte’ præster åbnede præstegårdens ofte store rum (og haver) for sognefolket til foredrag og folkelige møder, som især på landet har haft stor religiøs og kulturel betydning helt op til vore dage. Siden 1970’erne har det moderne samfund, kvindeemancipationen, liberalismen m.v. gradvist undermineret præstegårdskulturens fundament, om end ikke dens idealer, der fortsat er til debat. Herom handler Kirsten Eriknauers bog, hvor 10 præster bl.a. forholder sig til spørgsmålet om præstegårdskulturens fremtid.- Bo i præstegård – lige midt i sognet? Nej tak!- Bo i præstegård lige midt i sit sogn? Hvor godt at være så tæt på!”Det er svært at gisne om folkekirkens fremtidige status i det danske samfund. Men nærheden mellem folk og kirke har i hvert fald historisk en klar sammenhæng med, at præsten boede dør om dør med sognets folk. Det dokumenteres af denne bogs personlige fortællinger. Denne nærhed bør der, også under ændrede vilkår, gøres meget for at bevare,” sagde afdøde Niels Henrik Arendt i en af bogens samtaler med forfatteren.

  • af Nils-Ole Lund
    248,95 kr.

    De danske landskaber ændrer sig hastigt som konsekvens af jordbrugets udvikling, og fordi bosætning, friluftsliv, turisme, naturforvaltning, klimatilpasning, vandressourceforvaltning har fået stigende betydning. Der er pres på arealanvendelsen og dermed udfordringer for det åbne lands planlægning. Bogen viser, hvordan vi får sat indretningen af fremtidens landskaber på en tværfaglig dagsorden. Den retter sig bredt mod både planlæggere og forvaltere af vore kulturlandskaber og den brede skare af organisationsfolk, ejere og brugere, som til daglig er optaget af landskabernes beskyttelse og benyttelse.

  • af Erik Lindsø
    206,95 kr.

    Med mere end 120 engagementer om året er Erik Lindsø en af landets mest benyttede foredragsholdere. Han når mange tusind mennesker, når han fortæller om ”skuffelser, der skal vælges med omhu”, om ord, der ”skæbner, hvad de nævner” og om livet som en gave – ”og gaver pakker man ud”! I ”Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder” giver han livsmod og gåpåmod til enhver og deler ud af lune historier og gode tanker om det at være til uden at gå til.”Jeg sad fast ved højttaleren, mens han fortalte. Og jeg måtte ringe og sige til ham, at han havde givet mig migræne. Det får jeg af store oplevelser”. - Johannes Møllehave

  • - Eller hvad frøer, krabber og hajer også kan bruges til
    af Jens Christian Skou
    358,95 kr.

    Jens Christian Skou (f.1918) modtog i 1997 Nobelprisen i Kemi for sin opdagelse af natrium-kalium pumpen.Natrium-kalium-pumpen er et enzym, der findes i cellemembranen i de fleste af menneskekroppens celler. Natrium-kalium-pumpen pumper natrium- og kaliumioner henholdsvis ud af og i cellerne, og opretholder membranpotentialet over cellemembranen. Skou offentliggjorde sin første artikel om natrium-kalium-pumpen i 1957.

  • - en bog om livshistorier og identitet
    af Marianne Horsdal
    248,95 kr.

    Hvilke betydninger har de livshistoriske fortællinger i vores tilværelse? Hvilken betydning har de for vores identitet, selvopfattelse, tilværelsestolkning og vores opfattelse af andre? Hvordan lærer børn at fortælle? Hvordan er forholdet mellem den enkeltes livshistorie og de kulturelle fortællinger? Hvordan kan man bruge livshistorier i pædagogiske, forskningsmæssige og terapeutiske sammenhænge? Hvad karakteriserer den livshistoriske fortælling som narrativ genre, og hvorfor er livshistorier så aktuelle netop i dag? LIVETS FORTÆLLINGER - en bog om livshistorier og identitet handler om, hvordan vi gennem fortællinger skaber mening og sammenhæng i tilværelsen. Forskningslektor, mag.art. Marianne Horsdal er ansat ved Center for Kulturstudier, Syddansk Universitet, Odense. Hun har arbejdet med livshistorier i ti år og udgivet samlingerne DANMARK MIT FÆDRELAND (Borgen 1991) og HALVFEMSERFORTÆLLINGER (Borgen 1998). Teoriudviklingen og analysemetoderne i LIVETS FORTÆLLINGER er en del af et større forskningsprojekt om identitet, folkeoplysning og demokrati. Marianne Horsdal er endvidere faglig leder af et nordisk forskningsprojekt om folkeoplysningens arenaer som basis for demokratiske læringsprocesser.

  • - Essays om teater, forblændelser og forbiere
    af Jens Albinus
    198,95 kr.

    Hvad skal vi egentlig med teatret? Og hvilken historie om os selv gemmer der sig i samtidens teater? I otte stærkt personlige essays inviterer forfatteren os via punktnedslag i sin 35-årige karriere ind i teatrets magiske nedsmeltnings- og omsmeltningsmaskine. En kærlighedserklæring til skuespilleriets besværligheder, skrevet af en af landets mest markante teaterstemmer.

  • af Liselott Blixt
    228,95 kr.

    Carl så over på Nils, som stod og så ked ud af det. De havde trods alt haft Carl i fem år, så han var efterhånden blevet en del af familien, men hvad nyttede det, når de ikke havde råd til føden.Carl løb over til Nils og prøvede at fange hans hånd.”Nej farbror,” skreg han. ”Jeg vil ikke med ham hjem, hjælp mig farbror. Jeg skal nok være sød, og jeg skal nok være stille.”Den kendte folketingspolitiker, Liselott Blixt, er født i Lund i Sverige. Med bogen Gåsedrengen fra Skåne fortæller hun for første gang historien om oldefaren, Carl Andersson Blixt, der blev solgt ti gange, mens han var barn.Det er fortællingen om ubarmhjertigheden i den daværende svenske socialforsorg og kampen om at finde et ståsted i tilværelsen på trods af en næsten umulig start på livet.Bogen er baseret på slægtens historie, fortællinger og interviews, som hendes oldefar medvirkede til.Om forfatterenLiselott Blixt (f. 1965) er medlem af Folketinget, medlem af byrådet i Greve Kommune og oprindeligt uddannet Social- og sundhedsassistent. Hun debuterer som forfatter med denne dokumentariske roman om sin oldefar.

  • - Dagbogsblade fra Hiddensee
    af Hanns Cibulka
    166,50 kr.

    Med forord af Christian Lundager og Andreas HarbsmeierHavtorntid er dagbogsoptegnelser fra tre måneder på Østersø-øen Hiddensee i sommeren og efteråret 1971. I al sin nøgternhed åbenbarer øen sig både som landskab, som myte og som længsel. Dagbogsskribenten Hanns Cibulka vækkermed sine på én gang poetiske og jordbundne beskrivelser Hiddensee til live for læseren i en række optegnelser, der mere end tredive år senere stadig tryllebinder og sætter sig i sindet. Beskrivelserne af planter og geologi, hav og muld, fugle og fisk gør øen til et organisk billede på skønhed, skrøbelighed og livets forgængelighed – og til en påmindelse om, at mennesket ikke er herre over naturen, men lever tæt forbundet med den.

  • - “Som sad jeg iblandt kære vennner, har jeg her fortalt mit livs eventyr”
    af H.C. Andersen
    269,95 kr.

    Den anden april 1855 fyldte H.C. Andersen 50 år og samme dag afsluttede han sin selvbiografi, der fik titlen ”Mit livs Eventyr”. Få måneder senere udkom den, nemlig den 19. juli.Med et for det meste levende og medrivende sprog skildrer H.C. Andersen sit, som han skriver, rige og lyksaglige liv frem til tyve år før han dør. Og hvilket liv: Fra en fattig opvækst i Odense til feteret forfatter i ind- og udland, der tillige bliver professor på Københavns Universitet.Han overvinder store problemer med at stave, og hans gåpåmod, hans frygtløshed og hans gode evne til at skabe kontakter både herhjemme og i udlandet førte ham langt.Inden han blev student og efterfølgende udfoldede sig som forfatter, digter og dramatiker, læser vi om hans forsøg som skuespiller, sanger og balletdanser, og hvordan der bliver talt om, at han kunne blive bonde eller bogbinder, blive skrædder eller urmager, arbejde på kontor eller – som sin far – blive skomager, samt om hvordan han i Odense forsøgte sig som arbejdsdreng på henholdsvis en klædefabrik og en tobaksfabrik og i København som arbejdsdreng i et snedkeri.Det er mag.art Jens Staubrand der har redigeret denne udgave af H.C. Andersens “Mit livs Eventyr”. Han har tillige udvalgt bogens billederne og skrevet de uddybende informationer som billedteksterne indeholder.

  • af Aage Krarup Nielsen
    75,95 - 348,95 kr.

    Den mand, der opsøger Aage Krarup Nielsen og tryllebinder den ellers så erfarne eventyrer med sin tragiske historie, ønsker at forblive anonym. I stedet lærer vi ham at kende som straffefange nr. 44.792. For det er det, han er blevet. Straffefange i Guyana, offer for et middelalderligt og fanatisk straffesystem. Han tog fra Danmark som en glad håndværker med udlængsel og mod på livet, men efter et ophold i fremmedlegionen og en forståelig flugt derfra blev han bogstaveligt talt lænket til Guyanas galejer og dømt til at slide sig op i årevis. Hans historie er fyldt med galgenhumor og tragedie og dog fuldstændigt blottet for selvmedlidenhed og had.Titlen er udgivet som et historisk dokument med datidens sprogbrug.Aage Krarup Nielsen (1891-1972) var en dansk skibslæge og forfatter, der er kendt for sine spændende rejseskildringer. Han udgav over 20 bøger om rejser til lande som Burma, Rusland og Karriol, hvor han mødte alt fra kannibaler til paradisfugle. Gennem sit liv blev Aage Krarup Nielsen tildelt en lang række arbejdslegater, blandt andet Gyldendals Boglegat, Kaptajn H.C. Lundgreens Legat og Statens Kunstfonds prestigiøse livsvarige ydelse.

  • - tekster 2013-14/2014-15
    af Jacques Berg
    113,95 - 488,95 kr.

    Korte tekster om politiske, filosofiske og litterære emner, tanker om Gud, om liv og død, samliv og uliv, dansk og fransk, tilhør og fremmedhed - kort sagt, om et menneske på jord og i tid.

  • af Kaj Munk
    358,95 kr.

    "Foråret så sagte kommer" er den danske præst og forfatter Kaj Munks ungdomserindringer. Kaj Munk lægger i sin bog ud med en undskyldning. Han undskylder for mangelen på maskingeværssalver, og for at bogen ikke er blodig. Det er dermed ikke et dramatiseret erindringsværk fyldt med eventyr og nærdødsoplevelser. Til gengæld er det historien om et ganske almindeligt menneske; en dreng, der, som Kaj Munk selv beskriver det, ikke vidste, om han skulle blive digter eller præst - og derfor blev begge dele. Og det er samtidig et tidsbillede og et personligt indblik i livet hos en af 1900-tallets mest betydningsfulde danske digtere. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1959.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKaj Munk (1898-1944) var en dansk præst og forfatter, der var med til at genindføre det store romantiske drama i mellemkrigstiden, der ellers var præget af nøgternhed og saglighed. Munk hentede meget af sin inspiration fra historiske begivenheder og personligheder, og meget af hans tematik omkransede de omkostninger, det kan medføre at udleve sit kald. Dette kom blandt andet til udtryk i værkerne "En idealist" (1928) og "I brændingen" (1929). I 1942 udgav Kaj Munk sine ungdomserindringer i bogen "Foråret så sagte kommer"; to år før han blev bortført og dræbt af en tysk SS-terrorpatrulje på grund af sin åbenlyse modstand mod nazisterne under anden verdenskrig. Efter Munks død fik hans enke lov til at blive boende i deres præstebolig, og ti år efter hendes død blev det officielt besluttet at bevare præstegården som mindestue, der blev åbnet for offentligheden i 2010. I 2005 åbnede Kaj Munk Forskningscenter ved Aalborg Universitet.

  • af Iben Danielsen & Jytte Abildstrøm
    75,95 - 318,95 kr.

    I "Mor som pige" fortæller skuespiller Jytte Abildstrøm om sit liv på de skrå brædder såvel som bag kulisserne. Karrieren begyndte i Studenterrevyen og efterhånden er det svært at finde et teater, som Jytte Abildstrøm ikke har spillet på. Humøret er højt, når hun beretter om sine mange spændende oplevelser som skuespiller og teaterdirektør og alle de mennesker, der har været en del af dem.Den danske skuespiller Jytte Abildstrøm (f. 1934) har spillet med i adskillige revyer, børneteater og tv-serier og har været teaterdirektør for Riddersalen siden 1970.

  • af Inge Pedersen
    288,95 kr.

    Vejen går gennem luften er en roman om en ung kvinde, der rejser til et seminarium i Vestjylland for at blive lærer. Her havner hun uforberedt i et miljø, der er præget på den ene side af en folkelig, glad grundtvigianisme, på den anden side af Indre Mission. Vi er i 1950’erne med frihedsdrømme, rock’n’roll, oprøret i Ungarn og en spirende seksuel frigørelse. Men som så mange seminarier dengang er dette ikke kun defineret af, at eleverne skal blive gode lærere. Der findes i lige så høj grad elementer af en moralistisk og kønsforskrækket vækkelsesånd. Og da veninden Mona bliver gravid, får det fatale konsekvenser.Romanens hovedperson kender vi fra Inge Pedersens to seneste romaner Og halsen af en svane og Til Amerika. Nu er hun 19 år, nysgerrig og oplevelsessyg. Der skal skenoget. Hun er sværmerisk, tvivler på egne evner, men er også kompromisløs og konsekvent. Og det er netop i denne omskiftelighed, i hovedpersonens mange facetter,at Vejen går gennem luften konstant overrasker. Man ved aldrig, hvad der kommer til at ske.

  • af Erik Balling
    75,95 - 283,95 kr.

    I bogen fortæller filminstruktør Erik Balling om sin opvækst i den fynske by Nyborg, om sin ungdom i København og om ankomsten til Nordisk Film, der skulle vise sig at bane vejen for resten af Ballings professionelle karriere og være med til at give Danmark en af landets mest folkekære film- og tv-instruktører.Erik Balling (1924-2005) er en dansk film- og tv-instruktør, der ud over dette arbejde også beskæftigede sig med teater, som iscenesætter og som forfatter. Balling kom til Nordisk Film i 1946 og blev udnævnt som direktør samme sted i 1957. Erik Balling er i særdeleshed kendt for sit arbejde på de 13 Olsen banden-film (1968-1981) og tv-serierne "Huset på Christianshavn" (1970-1977) og "Matador" (1978-1981).

  • af Ingmar Bergman
    298,95 kr.

    "Laterna Magica" er den betydningsfulde svenske filminstruktør Ingmar Bergmans personlige erindringer. Her holder filmkunstneren ubarmhjertigt dommedag over sig selv, mens han skåner sine nære - og forbinder sin filmiske mestren af iscenesættelse og forstillelse med personlig oprigtighed af til tider næsten kynisk karakter.Den svenske film- og teaterinstruktør Ingmar Bergman, (1918-2007), regnes for et af film- og scenekunstens helt store skabende talenter. Med mere end 50 film og 150 teateropsætninger var han en indflydelsesrig og særdeles beundret kulturpersonlighed i europæisk nutidskultur. Særligt kendetegnende for hans film er et stærkt personligt univers af sjæledybder, drømme og psykologiske kriser.Ingmar Bergman har, foruden Laterna Magica, skrevet beretningen om sine forældres kærlighedshistorie i Den gode vilje, der siden blev filmatiseret af Bille August i 1992. Romanen Personlige samtaler er en selvstændig fortsættelse og er filmatiseret af Liv Ullmann med Pernilla August i rollen som Anna."Det er ikke en erindringsbog for svage sjæle ... I mine øjne den største og voldsomst virkende selvbiografi, nogen film- og teaterkunstner har skrevet."- Jens Kistrup, Berlingske Tidende"Årets største, glædeligste litterære begivenhed. Den er simpelthen så god, at det er helt overvældende."- Johs. H. Christensen, Kristeligt Dagblad

  • - Illustrerede erindringsglimt og fortællinger, 1940-1945
    af Jacob Munkholm Jensen
    94,95 - 99,95 kr.

    ”Struer under Anden Verdenskrig – Illustrerede erindringsglimt og fortællinger” beretter om såvel dramatiske begivenheder som hverdagsbetragtninger i og omkring en vestjysk købstad under Besættelsen. Via et miks af barndomserindringer, udklip fra gamle aviser og billeder, har forfatteren skabt et perspektiveret portræt af Struer under Anden Verdenskrig. Kulissen er Struer, men alle byer og lokalsamfund i Danmark har en lignende historie at fortælle. Det er bare et spørgsmål om at gøre det, før det er for sent.

  • - en selvbiografi
    af Johnny Cash
    128,95 kr.

    Den amerikanske countrysanger Johnny Cash (1932-2003) fortæller om livets og karrierens op- og nedture, sin hårde barndom i bomuldsmarkerne, livet på landevejene, årene med pillemisbrug og selvmordsforsøg samt om den åndelige vækkelse, der bar ham igennem.".. en ærlig og meget gribende samling minder og refleksioner, nedfældet, da han var 65. På hver side står noget mindeværdigt."Klaus Lynggaard, Information

  • - Alan Ingram Copes erindringer
    af Emmanuel Guibert
    458,95 kr.

    Alans Krig er en mands åbenhjertige erindringer fra sin tid som amerikansk soldat i Anden Verdenskrig. Et halvt århundrede efter krigen mødte Alan Cope den franske tegner Emmanuel Guibert og fortalte ham sin historie, som derpå blev til denne smukke og anmelderroste grafiske roman.Alans Krig er bla. blevet kåret til Contra Costa Times Best Graphic Novel of the Year , Graphic Novel Reporter Best Graphic Novel of the Year, Harrisburg Patriot-News Best Graphic Novel of the Year, NPR Best Book of the Year, Oregonian Best Graphic Novel of the Year og Publisher’s Weekly Comics Week Best Comic of the Year.

  • af Paul Auster
    94,95 - 150,95 kr.

  • af Henning Beck-Nielsen
    188,95 kr.

    “Du kan hvis du vil er en imponerende fortælling om, hvad det kræver at blive mønsterbryder: et vist talent, en tryg opvækst og ikke mindst flid. Under vejs i denne personlige beretning får læseren også indblik i et stykke Danmarkshistorie, fortalt med glæde, entusiasme og en let pen.Denne vidunderlige bog er også en hyldest til livet!"- Professor Bente Klarlund

  • - Uudgivne selvbiografiske skrifter
    af Virginia Woolf
    228,95 kr.

    Virginia Woolfs samlede selvbiografiske skrifter, der forblev uudgivne længe efter hendes død udgives her for første gang på dansk i sin helhed ved oversætter Karsten Sand Iversen. To af bogens fem dele er tidligere udkommet i skriftserien Bestiarium til anmelderroser, men er for længst udsolgt fra forlaget. Dengang skrev anmelderne bl.a:»Virginia Woolfs erindringsskitse er en fantastisk forklaringsnøgle til forfatterskabet og de kræfter, som kæmpede i hendes indre.« ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ »Et elegant, vittigt og ikke så lidt giftigt mini-memoir fra barndomshjemmet i Kensington.« ❤ ❤ ❤ ❤ ❤ – Politiken Her foreligger de samlede erindringsskitser i en smuk indbinding med hård ryg og en til værket gjort omslagsillustration fra den svenske kunstner Fanny Spång. Bogen er formgivet af Hakkiri og redigeret af Andreas Vermehren Holm. Virginia Woolf (1882–1941), engelsk forfatter, forlægger og kritiker.

  • af Michaelmarco.dk
    165,95 kr.

    Michael Marco bruger hele kroppen, når han taler. Der står gnister fra hans karisma, og når han fortæller, er det med sans og sus i stemmen. Det er nogle af de primære årsager til, at manden har så mange tusind loyale og dedikerede følgere på tværs af generationerne på sin TikTok-profil. Det er et svimlende antal, når man tager i betragtning, at det er sket over en periode på lige omkring ni måneder. Det har gjort ham til et af de mest omdiskuterede fænomener på de sociale medier. Hans succes er baseret på intense live-sendinger. De har et opbyggeligt budskab om den grænseløse kærlighed. Grænseløs i den forstand, at den kærlighed, der strømmer fra Michael Marco bryder grænserne ned. Der er brug for det lys i en usikker tid.Om forfatterneTikTok-fænomenet Michael Marco og forfatter Thomas Wivel.Michael fortæller i bogen her om sit turbulente liv og om sit susende univers på TikTok til forfatter Thomas Wivel.Thomas har skrevet adskillige biografier tidligere og udtaler, at han aldrig har mødt så passioneret et menneske som Michael.

  • af Peter Villads Vedel
    248,95 kr.

    Arkitekt Viggo Møller Jensens berømte ’Atelierhusene’ ved Utterslev Mose i København har ikke kun haft betydning for kunstnere, der har boet der. Bebyggelsen var også en ramme om mange familier og et særligt børneliv, der udviklede sig, da unge kunstnerfamilier i slutningen af besættelsen og i årene frem flyttede ud i de nybyggede atelierhuse. Byggeriet og beboerne kom på mange måder til at præge børnene.Børnene i Kunstnerbyen er en tekst- og fotobog, der tager læseren med tilbage til en barndom, hvor forældrene oftest arbejdede hjemme, fordybet i deres kunst, og hvor børnene blev passet derhjemme. Bogen skildrer børnenes hverdag, forholdet til kammerater uden for bebyggelsen, forholdet mellem forældrene, den økonomiske situation, de erfaringer og værdier, som børnene tog med sig, og de udfordringer, de har oplevet i mødet med det øvrige samfund. Det var et børneliv, der ebbede ud i løbet af 1970’erne og aldrig kom igen.»Kunstnerbyen var et lille, indhegnet kongerige i Nordvest-­kvarteret, hvor alle husnumre husede en Ridder (med familie), der havde svoret evig troskab til Kunst, Kultur og Kreativitet. Udefrakommende kunne opfatte stedet som rodet og kaotisk. Det var det ikke – her gjaldt bare andre regler. Her var rummelighed. Men måske også det modsatte.«Kunstmaler Arne Sterup Hansen

  • Spar 14%
    af Elisabeth Gilbert
    128,95 kr.

    SPIS, BED, ELSK er en personlig fortælling om tro, håb og kærlighed. Det er en rørende og sjov pageturner, som har givet læsere over hele verden mod og inspiration til at tage på eventyr og søge efter balance i livet. Elizabeth Gilbert er først i 30’erne, og der er ikke en finger at sætte på hendes tilværelse: Hun har landet sit drømmejob, bor smukt med en skøn mand, og de taler om at få børn. Men hun kan ikke mærke nogen glæde ved det hele, kun angst, sorg og forvirring. Og så går det op for hende, hvad hun egentlig drømmer om: Hun vil føle sig fri. Efter en skilsmisse, en depression og endnu et mislykket kærlighedsforhold, indser hun, hvad der skal til. Hun siger sit job op, skiller sig af med alle sine ejendele og tager af sted på et års rejse – alene. Hun vil afsøge tre aspekter af sin natur, og det skal ske i tre forskellige kulturer: Hun vil finde glæde i Italien, hengivenhed i Indien og balance i Indonesien. Det bliver en livsomvæltende rejse. Og ud af det blå, når hun mindst venter det, dukker kærligheden op. Pressen skrev om bogen: ”En charmerende, intelligent og vildt underholdende erindringsbog.” – TIME ”En meditation over kærlighed i alle dens former … Gilberts beretning om hendes ekstraordinære rejse er frisættende og fuld af selvironi og kan få selv den mest kyniske læser til at drømme.” – LOS ANGELES TIMES ”Spis, Bed, Elsk er blevet overleveret fra kvinde til kvinde som selve livets hemmelighed.” – SUNDAY TIMES ”Læseværdig og sjov.” – WASHINGTON POST ”I denne opslugende og fængslende fortælling rejser journalisten Elizabeth Gilbert jorden rundt i et år og besøger Italien, Indien og Indonesien. Heldigvis kan alt det, hun lærer, let overføres til os som læsere.” – MARIE CLAIRE ”Alle kvinder burde læse den.” – ELLE MACPHERSON, DAILY TELE GRAPH ”Jeg kunne ikke lægge den fra mig.” – BRITNEY SPEARS, GLAMOUR ”En uimodståelig bog.” – JENNIFER EGAN, NEW YORK TIMES BOOK REVIEW

  • af Preben Geertinger
    288,95 kr.

    Den danske retsmediciner Preben Geertinger fortæller om sit liv med bizarre obduktioner, uløste kriminalsager og det specielle forhold, man uundgåeligt får til liv og død, når man håndterer lig på daglig basis. "Af en retsmediciners bekendelser" er tankevækkende læsning – både for de der går op i kriminalhistorie og for de, der er nysgerrige på, hvordan en retsmediciner arbejder med og tænker på døden."Tidligere var døden en foreteelse, som alle jævnligt blev konfronteret med – også i fredstid. Familie og venner samledes omkring dødslejet og senere ved den dødes båre helt op til begravelsen. Selv de små børn blev fortrolige med fænomenet. I vore dage opfattes døden som noget afskyvækkende, uæstetisk, noget der skal skjules og gøres af med så hurtigt som muligt ved fremmedes hjælp og for klækkelig, om end rimelig betaling.""En af de bedste danske erindringsbøger, der længe har set dagens lys." BerlingskeRetsmediciner Preben Geertinger (1923-2003) hjalp forfatter Peter Høeg med de retsmedicinske dele af Høegs internationale bestseller "Frøken Smillas fornemmelse for sne". På Høegs opfordring begyndte Geertinger efterfølgende at skrive, og det resulterede blandt andet i erindringsbogen "Af en retsmediciners bekendelser" og romanen "Lualaba".

  • af H.C. Andersen
    248,95 kr.

    H.C. Andersen (1805-1875) var 27 år gammel da han i 1832 påbegyndte sine erindringer, der dækker perioden fra hans fødsel og til 1831. I bogen skriver H.C. Andersen om sin fødsel og barndom i Odense, om rejsen til og opholdet i København, om sine ophold på latinskolerne i Slagelse og Helsingør - og om sin forelskelse i Riborg Voigt, som han mødte under et af hans besøg på Fyn.Inden han bliver student og efterfølgende udfolder sig som forfatter, digter og dramatiker, læser vi om hans forsøg som sanger, skuespiller og balletdanser, og hvordan der bliver talt om, at han kunne blive bonde eller bogbinder, blive skrædder eller urmager, arbejde på kontor eller, som sin far, blive skomager, samt om hvordan han - i Odense - forsøger sig som arbejdsdreng på en klædefabrik og en tobaksfabrik, og i København, i Gothersgade, som arbejdsdreng i et snedkeri.Denne nudanske tekstnære, gennemredigerede udgave af H.C. Andersens 'Levnedsbog', er et forsøg på at aktualisere dette centrale værk for en nutidigt læser.Jens Staubrand er forfatter og og magister i filosofi. Han har udgivet en del bøger og stået for en række kulturarrangementer i ind- og udland. blandt andre: Søren Kierkegaard: Efterskrift til de Filosofiske Smuler, Søren Kierkegaard: Indøvelse i kristendom, Søren Kierkegaard: Abraham's frygt og bæven, Søren Kierkegaard: Angst, Søren Kierkegaard: Filosofiske smuler eller en lille smule filosofi, Søren Kierkegaard: Kærlighedens Gerninger, Søren Kierkegaard: Mozarts Figaros Bryllup, Tryllefløjten og Don Juan, Søren Kierkegaard: Min Regine! Søren Kierkegaard og Regine Olsen – en kærlighedshistorie, Søren Kierkegaard: Breve og Notater fra Berlin, samt den dansk-engelske: Søren Kierkegaard’s kamp for livet på Frederiks Hospital i København | Søren Kierkegaard’s struggle to live at Frederiks Hospital in Copenhagen.

  • Spar 17%
    - Ole Kollerøds historie genfortalt af Niels Peter Juel Larsen
    af Ole Kollerød
    248,95 kr.

    En historisk true crime-fortælling fra den danske guldalder.I 1840 blev Ole Kollerød 38 år gammel halshugget på Amager Fælled for mordet på en papirkusk ved Nymølle. I de sidste to år op til henrettelsen sad han i Stokhuskælderen og skrev sine erindringer – en morders bekendelser.Ole Kollerøds historie er en autentisk biografi fra 1800-tallet: et omvendt H.C. Andersen-eventyr, hvor alt ender gruelig galt, og som dermed tegner et andet og grumt billede af Danmark i guldalderen. Biografien føjer sig ind i en stor, europæisk litteraturtradition fra Grimmelshausens Simplicius Simplicissimus til Victor Hugos Les Miserables.Levnedsbeskrivelsen er den sande og farverige fortælling om et højt begavet menneske, hvis liv går til grunde, og den rejser også spørgsmålet om, hvem der i sidste ende havde skylden for, at ”hans forbandede højre hånd” i desperation skar halsen over på en uskyl­dig papirkusk.Forfatter Niels Peter Juel Larsen har gennem mange år været fascineret af Ole Kollerød og hans historie. Juel Larsen har nu gennemskrevet bogen fra 1800-tallets nord­sjæl­­landske dialekt til moderne retskrivning og kommenterer løbende Ole Kollerøds beretning, så den er tilgængelig for den brede offentlighed.

  • af Britta Christensen
    228,95 kr.

    DEN, SOM KOMMER ALLERSIDST er en fortælling om et barneliv og et politikerliv, som fletter sig uløseligt sammen. Det er en fortælling om barnelivets alvor, ikke leg, som former politikeren Britta Christensen.Bogen er delt op to dele og to stemmer. Første del beskriver barndomsperioden i korte og længere glimt. Denne del er skrevet med Meretes stemme – Merete er Britta Christensens mellemnavn – og denne fortællemæssige afstand var nødvendig i processen for at kunne beskrive en barndom, som ikke burde finde sted, men som alt for mange børn oplever. Denne del danner et tydeligt baggrundstæppe som mønsterbryder og mælkebøttebarn for Brittas politiske liv. Anden del er skrevet med Brittas stemme og ridser en lang politisk karriere op, som startede lidt tilfældigt med deltagelse i forskellige samfundsaktiviteter og blev til 14 år på posten som socialdemokratisk borgmester i Hvidovre. Britta Christensen er den længst siddende kvindelige borgmester nogensinde. Britta Christensen fortæller ligefremt om glæder og nederlag i sin tid i politik, som hun selv betegner som en parentes i danmarkshistorien og en større del i Hvidovres lokalhistorie med temaer som kampen mod ghettodannelse, købet af Avedørelejren og Kvarterløftet. Britta Christensen er uddannet pædagog, har boet i Hvidovre i mere end 40 år, er gift med Jørgen, har to børn og fire børnebørn. Britta har været medlem af Socialdemokratiet hele livet og var borgmester i Hvidovre i perioden 1993-2007.

  • af Solveig Lundsfryd
    97,95 - 148,95 kr.

    Jeg synes, at jeg har haft et spændende liv, med alle de oplevelser, jeg kunne ønske mig. Jeg føler ikke, at jeg havde nogen begrænsninger, da jeg var barn. Min far var meget hård ved mig (det var kun ved mig – ikke min søster). Jeg føler, at jeg navigerede uden om begrænsningerne. I skolen havde jeg det rigtig godt med alle kammeraterne og med alle lærerne. Selv om jeg var venner med mange, har jeg været meget alene. I hele mit liv har jeg kun haft en veninde. Når jeg læser bogen, oplever jeg gang på gang, hvor meget vi selv har haft indflydelse på. Det nytter ikke noget, hvis man sidder og venter på, at tingene sker. Man skal tro på sig selv. Trods modstand som ung nåede jeg alligevel at arbejde som indretningsarkitekt i 35 år, og jeg er glad for det, jeg har nået. Uddrag af bogen Krigen er tæt på – Gestapo har en post et par 100 meter fra den lille gård, og de går en runde ned forbi gården to gange om dagen. Far er modstandsmand i Holger Danske og har lavet dobbelt bund i alle ræveburene, hvor der bliver gemt våben og ammunition for modstandsfolkene. En dag i foråret 1945 kommer der 3 unge mennesker forbi gården, og de siger noget på tysk til far. Han ryster på hovedet og vender om, men så er der en, der tager mod til sig og løber efter ham, og han kan tale engelsk. Han forklarer, at de er franskmænd fra Alsace, de er deserterede, og han beder om hjælp. Far stabler en mur af fiskekasser op ved gavlen, så Gestapos hunde ikke kan lugte dem, og så sidder far og de tre unge mænd og taler sammen, indtil far lover at hjælpe. De kommer op at bo på loftet i stuehuset, og der bliver aftalt et bankesignal, som skal bruges, når de vil i kontakt med hinanden. Om forfatteren Solveig Lundsfryd er født i 1943 i Gadstrup ved Roskilde. Hun debuterer med En tilfældighed, som hun har fundet inspiration til i sit eget liv. Selv siger hun om bogen: ”Når man ser tilbage på et langt liv og den retning, det har taget, finder man ud af, at livet er fuldt af tilfældigheder, som man selv spiller en rolle i.” Bogen tager os igennem forskellige kapitler i Solveigs liv. Fra en opvækst på en minkfarm, en far i modstandsbevægelsen under krigen, skjulte franske soldater til et hverdagsliv med en hårdtarbejdende mand og tre børn med alt, hvad det indebærer af op- og nedture.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.